REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 461: MFU spm. om regeringen vil tage initiativ til at foreslå en ordning med EMRK, så det bliver muligt at tage forbehold for udvisning af kriminelle udlændinge, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

8. februar 2022

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Lasse Østergaard Ahmt

Sagsnr.: 2022-0030-7081

Dok.:

2285369

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 461 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 461 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. januar 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Mes-

serschmidt (DF).

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 461: MFU spm. om regeringen vil tage initiativ til at foreslå en ordning med EMRK, så det bliver muligt at tage forbehold for udvisning af kriminelle udlændinge, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 461 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af besvarelse af REU alm. del

svar på spm. 371, hvori det følgende fremgår: "Det bemærkes i

forlængelse heraf, at Justitsministeriet ved besvarelsen af

spørgsmål nr. 1023 (Alm. del) af 26. oktober 2017 fra Retsud-

valget foretog en vurdering af, hvorvidt det vil være muligt for

Danmark at udtræde af EMRK for derefter straks at genindtræde

med et sådant forbehold, og at det fremgår af besvarelsen, at det

er vurderingen, at det ikke vil være muligt gyldigt at tage et så-

dant skridt", kommentere, at de kontraherende stater i Europa-

rådets konvention af 6. maj 1963 om begrænsning af tilfælde af

dobbelt statsborgerret og værnepligt for personer med dobbelt

statsborgerret i 2007 aftalte med Europarådet, at det skulle tilla-

des at opsige konventionen delvist, hvilket den socialdemokra-

tiske regering gjorde den 25. august 2014, og vil ministeren på

den baggrund redegøre for, om regeringen vil tage initiativ til at

foreslå en lignende ordning med EMRK, så det bliver muligt at

tage forbehold for udvisning af kriminelle udlændinge, eller fo-

restiller ministeren sig ikke, at der vil være stor opbakning til

dette?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst føl-

gende:

”Danmark

ratificerede ved kgl. resolution af 29. august 1972

Europarådets konvention af 6. maj 1963 om begrænsning af til-

fælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for personer med

dobbelt statsborgerret (konventionen).

Det fremgår af konventionens artikel 12, stk. 2, at enhver kon-

traherende part for sit eget vedkommende kan opsige konventi-

onen ved en meddelelse tilstillet Europarådets generalsekretær.

Oprindeligt blev konventionens artikel 12, stk. 2, fortolket såle-

des, at konventionen alene kunne opsiges i sin helhed.

De kontraherende stater og Europarådets generalsekretær indgik

den 2. april 2007 en aftale om en ændret fortolkning af konven-

tionens artikel 12, stk. 2, der gjorde det muligt at opsige kon-

ventionen partielt, således at konventionens kapitel 1 kunne op-

siges. Det bemærkes, at det navnlig var Belgien, Danmark,

Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge,

Side 2/4

Spanien, Storbritannien, Sverige og Østrig, der blev enige om

den ændrede fortolkning af konventionens artikel 12, stk. 2.

Den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Ven-

stre) indgik den 4. juni 2014 en aftale med Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance om en ændring af

indfødsretsloven og cirkulæreskrivelsen om naturalisation, som

skulle sikre, at der blev mulighed for at have dobbelt statsbor-

gerskab. Dette forudsatte, at Danmark ikke var bundet af kon-

ventionens kapitel 1, der omfatter bestemmelser om begræns-

ning af dobbelt statsborgerskab.

Danmark opsagde derfor konventionens kapitel 1 den 25. august

2014. Opsigelsen fik virkning fra den 26. august 2015.”

Det bemærkes indledningsvis, at Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention (EMRK) ikke giver mulighed for, at konventionen

kan opsiges partielt.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at muligheden for at tage for-

behold i EMRK er reguleret i konventionens artikel 57. Det fremgår

af artikel 57, at enhver medlemsstat ved undertegnelsen eller ratifika-

tionen af konventionen kan tage specificerede forbehold over for en-

kelte traktatbestemmelser, hvis den nationale retsstilling ikke er i

overensstemmelse med det af konventionen krævede. Kompetencen

til at vurdere, om et forbehold er gyldigt, ligger ifølge Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis hos EMD.

Herudover giver konventionens artikel 15 mulighed for, at visse af

konventionens forpligtelser kan fraviges under krig eller anden offent-

lig faretilstand, der truer nationens eksistens.

Konventionen åbner ikke i øvrigt for, at der kan tages forbehold for

konventionens bestemmelser.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det ikke vil være muligt gyldigt

at udtræde af EMRK for derefter straks at genindtræde med et forbe-

hold som det, der spørges til. Justitsministeriet lægger bl.a. vægt på,

at såfremt et sådant skridt var muligt, ville det udvande betydningen

af konventionens artikel 15 og 57, der udtrykkeligt regulerer, i hvilke

tilfælde konventionen kan fraviges.

Side 3/4

Der kan i det hele henvises til Justitsministeriets besvarelse af 26. ok-

tober 2017 af spørgsmål nr. 1023 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-

valg.

Det bemærkes endvidere, at en ændring af EMRK ville kræve enighed

blandt samtlige konventionens 47 kontraherende stater om, at konven-

tionen skulle ændres, og i givet fald om det nærmere indhold af en

sådan ændring.

Under Danmarks seneste formandskab for Europarådets Minister-

komité blev der i 2018 indgået den såkaldte København-erklæring, der

bl.a. betoner princippet om subsidiaritet. Erklæringen er et eksempel

på, at det er vigtigt, at dialogen om og med Menneskerettighedsdom-

stolen fortsætter på både juridisk og politisk niveau, og at fokus på

staternes skønsmargin fastholdes i begge sammenhænge.

Regeringen følger desuden løbende udviklingen

i EMD’s praksis

nøje

og har fokus på, at Danmark bliver ved med at udfordre

EMD’s

for-

tolkning af EMRK, f.eks. ved at afgive tredjepartsindlæg i forbindelse

med

sager, der føres ved EMD’s

Storkammer mod andre konventions-

stater, og som er af interesse for Danmark.

Side 4/4