REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om kommentar på sagen om en pædofildømt, der fortsat opsøger børn fysisk eller via sociale medier, og om, hvilke muligheder der er for at fastholde en gerningsmand i behandling, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

7. februar 2022

Kontor:

Politikontoret

Sagsbeh: Martine Cecilie Lund Fre-

deriksen

Sagsnr.: 2022-0030-7098

Dok.:

2288019

Besvarelse af spørgsmål nr. 456 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 456 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. januar 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Justitsministeriet skal anmode om, at de vedlagte bilag behandles

fortroligt,

da bilagene indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold.

Nick Hækkerup

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om kommentar på sagen om en pædofildømt, der fortsat opsøger børn fysisk eller via sociale medier, og om, hvilke muligheder der er for at fastholde en gerningsmand i behandling, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 456 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere på sagen om en pædofildømt, der

angivelig fortsat opsøger børn fysisk eller via sociale medier,

herunder hvad ministeren vil gøre for at hjælpe familierne? Vil

ministeren endvidere redegøre for, hvilke muligheder der i dag

eksisterer for at fastholde en gerningsmand i behandling, og om

der bør indføres bedre adgang hertil? Der henvises til ´Forældre

ønsker pædofil plageånd i behandling, men man må ikke tvinge

ham´ tv2 den 9. januar 2022.”

Svar:

Seksuelle overgreb mod børn er en af de værste forbrydelser, et menneske

kan begå, og jeg ser det som en af mine vigtigste opgaver som justitsminister

at sikre, at vores børn er trygge. Vi skal ikke acceptere, at personer, der er

dømt for seksuelle overgreb mod børn, kan blive ved med at tage kontakt til

deres ofre.

Regeringen står altid på ofrenes side, og derfor har vi iværksat en række

tiltag, som netop skal styrke beskyttelsen af vores børn over for bl.a. perso-

ner, der er dømt for seksuelle overgreb mod børn.

I slutningen af 2019 styrkede regeringen tilsynet med personer, der er dømt

for seksuelle overgreb mod børn, og som er idømt et forbud mod at kontakte

og opholde sig sammen med børn. Politiet fik i den forbindelse bedre red-

skaber til at føre tilsyn, og samtidig blev det lettere at meddele opholdsfor-

bud. Strafferammen for overtrædelse af bl.a. opholds- og kontaktforbud blev

ligeledes hævet fra fængsel indtil fire måneder til fængsel indtil to år.

Regeringen lancerede desuden i maj 2021 udspillet

’Værn mod voksne der

krænker børn

– tiltag til bekæmpelse af seksuelle krænkelser mod børn’.

Folketinget er i øjeblikket i gang med at behandle et lovforslag, der skal

implementere dele af udspillet, som bl.a. går ud på at skærpe straffen for

overtrædelse af straffelovens bestemmelser om andet seksuelt forhold end

samleje med børn under 15 år med 50 pct. sammenlignet med det nugæl-

dende strafniveau.

Derudover præsenterede regeringen i august 2021 sammen med Dansk Fol-

keparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Kon-

servative Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet

udspillet ’Bedre hjælp

Side 2/4

til ofre for stalking’. Udspillet indeholder 14

initiativer, hvoraf flere af disse

allerede er sat i gang.

Den 1. januar 2022 trådte en bestemmelse om kriminalisering af stalking i

straffeloven i kraft. Et af hovedformålene med den nye bestemmelse er at

gøre det muligt for politiet at sætte hurtigere ind over for stalking. Efter be-

stemmelsen kan stalking således straffes, selv om der ikke på forhånd er

udstedt et tilhold. Stalking kan nu straffes med op til tre års fængsel, og der

er blevet bedre muligheder for at varetægtsfængsle personer, der udsætter

andre for stalking.

Derudover har regeringen nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere, om der

er behov for at ændre straffeloven som følge af den digitale udvikling. Ar-

bejdsgruppen ser bl.a. på behovet for en selvstændig bestemmelse om groo-

ming, samt om sextortion i tilstrækkelig grad kan straffes efter gældende

regler i straffeloven. Arbejdsgruppen forventes at være færdig med sin un-

dersøgelse med udgangen af februar 2022, og hvis arbejdsgruppen peger på

nye tiltag, så er jeg bestemt åben for at se nærmere på disse.

Jeg håber og tror, at de tiltag, som regeringen har iværksat på området, vil

være med til at styrke trygheden både hos de børn, der udsættes for overgreb,

og deres forældre. Jeg er dog altid åben for at se på, om der er behov for

yderligere initiativer, og regeringen er villig til at gå endog meget langt for

at sikre børns tryghed og beskytte dem mod seksuelle overgreb.

Justitsministeriet kan for så vidt angår den del af spørgsmålet, der om-

handler behandling af gerningspersoner, oplyse, at det bl.a. følger af straf-

felovens § 16, stk., 1, at personer, der var utilregnelige på gerningstidspunk-

tet på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, og

personer, der var mentalt retarderede i højere grad, er straffri. Retten kan i

stedet i disse sager idømme foranstaltninger efter straffelovens § 68, som

f.eks. psykiatrisk behandling, eller forvaring efter straffelovens § 70. Det

følger endvidere af straffelovens § 69, at en gerningsperson, der på gernings-

tidspunktet befandt sig i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvik-

ling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, men som ikke

er omfattet af straffelovens § 16, kan idømmes foranstaltninger efter § 68,

2. pkt., f.eks. anbringelse i institution, hvis retten finder det formålstjenst-

ligt.

Side 3/4

Hvis en gerningsperson derimod findes egnet til straf, vil den pågældende

blive dømt til almindelig straf i form af bøde eller fængsel. I sådanne tilfælde

træffer retten altså ikke bestemmelse om behandling.

Det bemærkes dog, at der for såvel betingede domme som for prøveløsla-

delse kan fastsættes vilkår, som findes formålstjenstlige, herunder f.eks., at

den dømte overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, tager

ophold i egnet hjem eller institution eller underkaster sig psykiatrisk be-

handling, om fornødent på hospital, jf. straffelovens § 57, nr. 1, 2 og 6, og

§ 39, stk. 2, 2. pkt., jf. § 57, nr. 1, 2 og 6.

Justitsministeriet kan for så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrø-

rer den konkrete sag, henvise til vedlagte bilag, som Justitsministeriet som

følge af hensyn til enkeltpersoners private forhold skal anmode om bliver

behandlet fortroligt.

Side 4/4