REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om, hvorfor overholdelsen af 7-dages fristen fra anmeldelse til afhøring er røget for videoafhøringer, og om hvilke konsekvenser dette har for ofrene, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. februar 2022

Politikontoret

Ted Rosenbaum

2022-0030-7095

2304403

Besvarelse af spørgsmål nr. 454 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 454 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. januar 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Louise Degn Brammer

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om, hvorfor overholdelsen af 7-dages fristen fra anmeldelse til afhøring er røget for videoafhøringer, og om hvilke konsekvenser dette har for ofrene, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 454 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan kredsene skal monitorere

området for videoafhøring - og overholde reglerne for den - efter

at den nationale monitorering er nedlagt nationalt?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Aftalen

om politiets og anklagemyndighedens økonomi for

2021-2023 har bl.a. til formål at bringe politiet tættere på bor-

gerne. Politiet skal således være nærværende og langt mere til

stede lokalt. Politiets ressourcer og kompetencer skal i højere

grad anvendes tæt på borgerne i politikredsene, og det lokale

handlerum til at træffe beslutninger tættere på borgerne styrkes.

Som en del af finansieringen heraf har partierne bag aftalen be-

sluttet, at der skal gennemføres en markant reduktion og reform

af Rigspolitiet, så de lokale politidirektører får et større ansvar

for de ledelsesmæssige prioriteringer samt opgaveløsningen og

realiseringen af politiets mål. Det indebærer blandt andet, at en

række funktioner i Rigspolitiet nedlægges, og at flere beslutnin-

ger fremover skal træffes decentralt, således at der i højere grad

bliver plads til lokale løsninger med udgangspunkt i de lokale

behov. Aktivitets- og opgavereduktioner i Rigspolitiet påvirker

Rigspolitiets mulighed for at lave landsdækkende opgørelser og

analyser mv.

Reformen af Rigspolitiet vil skulle understøttes af en ny ledel-

ses- og styringsmodel for politiet, der på et mere overordnet ni-

veau beskriver den fremtidige styring af kredsenes opgaveløs-

ning, herunder bl.a. den fremtidige opfølgning og monitering.

Den nye ledelses- og styringsmodel er under udarbejdelse og

forventes implementeret i løbet af 2022.

Som hidtil er det politikredsenes ansvar at sikre, at politikred-

sene overholder sagsbehandlingsfrister, og det er ligeledes poli-

tikredsenes ansvar at følge op i forhold til områder, hvor disse

frister måtte give anledning til udfordringer.

For så vidt angår håndteringen af sager, hvori der indgår video-

afhøring af børn, er det således også fortsat politikredsene, der

har ansvaret for at overholde reglerne for videoafhøringer af

børn, herunder ansvaret for at følge op på overholdelse af f.eks.

frister for afhøring. Rigspolitiet vil også fremadrettet sikre, at de

it-værktøjer, der anvendes af politikredsene til at trække data på

Side 2/3

området, vil være til rådighed for politikredsene. Det tilføjes, at

politikredsene har meget stort fokus på sagsbehandlingstiden i

sager om overgreb mod børn.”

Der kan i øvrigt henvises til Justitsministeriets samtidige besvarelse af

spørgsmål nr. 455 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Side 3/3