Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2524246_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
7. februar 2022
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Martine Cecilie Lund Fre-
deriksen
Sagsnr.: 2022-0030-7104
Dok.:
2288497
Besvarelse af spørgsmål nr. 452 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 452 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. januar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm., om SØJYL Politis fast track vedr. behandling af stalkingsager bør kopieres til andre politikredse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 452 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, om SØJYL Politis fast track ved-
rørende behandling af stalkingsager bør kopieres til andre poli-
tikredse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1.
Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om at
beskrive Sydøstjyllands Politis såkaldte ”fast track”-ordning
vedrørende behandling af stalkingsager. Statsadvokaten i Vi-
borg har oplyst, at Sydøstjyllands Politi har iværksat en række
sagsgange og andre initiativer med henblik på at nedbringe sags-
behandlingstiden i tilholdssager samt straffesager vedrørende
overtrædelse af tilhold.
Sydøstjyllands Politi har i den forbindelse oplyst, at alle begæ-
ringer om tilhold i politikredsen som udgangspunkt behandles i
et ”patruljecenter” af en eller flere sagsbehandlere –
faglige res-
sourcepersoner
som behandler alle begæringer om tilhold, sa-
ger om psykisk vold og nu også sager om stalking.
Når sagen er tilstrækkeligt belyst, herunder når sagens parter er
partshørt, sendes sagen til behandling i anklagemyndigheden
ved Advokaturen for Kvalitet og Udvikling. Alle indgående sa-
ger visiteres af en driftsleder eller af en advokaturchef og forde-
les straks til behandling hos en af de anklagere eller studenter-
medhjælpere, der er placeret i advokaturen, og som har et særligt
kendskab til behandling af tilholdssager. Sagerne kvalitetssikres
og godkendes af en advokaturchef eller senioranklager i advo-
katuren, som også er kontaktperson på området i forhold til spar-
ring med politisøjlen.
Der er i politikredsen stort fokus på at meddele strakstilhold, når
det findes relevant og påkrævet. Når betingelserne for at med-
dele et strakstilhold vurderes at være til stede, forelægger sags-
behandleren i politisøjlen telefonisk spørgsmålet for kontaktper-
sonen på tilholdsområdet eller advokaturchefen i Advokaturen
for Kvalitet og Udvikling (og efter arbejdstids ophør for ankla-
gemyndighedens juridiske vagt), som vurderer, om betingel-
serne herfor er opfyldt. Herefter meddeler politiet et strakstil-
hold. Begæringen om tilhold behandles færdig af sagsbehandle-
ren i politisøjlen og sendes til anklagemyndigheden med henblik
på vurdering af, om der er grundlag for at meddele et tilhold.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm., om SØJYL Politis fast track vedr. behandling af stalkingsager bør kopieres til andre politikredse, til justitsministeren
Begæringer om tilhold følges
som i de øvrige politikredse
tæt i en applikation, og der er løbende dialog mellem anklage-
myndighed og politisøjle omkring fremdriften i sagerne. Der er
udpeget en ansvarlig politikommissær i hvert patruljecenter og
en kontaktperson i anklagemyndigheden, som sikrer prioritering
af sagerne og fremdrift i disse. Der afholdes desuden kvartals-
vise netværksmøder med deltagere fra såvel anklagemyndighe-
den, som politisøjlen, ligesom behandling af tilholdssagerne er
et fast punkt på dagsordenen for kvalitetschefens tilsynsmøder i
politisøjlen.
Overtrædelser af tilhold behandles ligeledes som udgangspunkt
i et patruljecenter af de sagsbehandlere, der har kendskab til be-
handling af tilholdssagerne, og sendes til Advokaturen for Kva-
litet og Udvikling, når sagen er færdigefterforsket. Disse sager
indgår i anklagemyndighedens samlede visitation, som foreta-
ges af en driftsleder to gange dagligt. Sagerne fordeles til et
driftsteam, som behandler ”fristsager”.
Såfremt der er flere for-
hold i sagen, som ikke vedrører overtrædelse af tilhold, afhæn-
ger det af en konkret vurdering, om sagen behandles i driftstea-
met, eller om sagen behandles af en anklager i en af de tre ad-
vokaturer. Afgørende for vurderingen er, hvilke forhold i sagen
der er de mest tungtvejende og alvorlige, og hvor disse normalt
behandles.
2.
Rigsadvokaten kan supplerende bemærke, at der i en årrække
har været fokus på sagsområdet i både politiet og anklagemyn-
digheden, og at de enkelte politikredse i den forbindelse har
iværksat forskellige lokale tiltag med henblik på at nedbringe
sagsbehandlingstiden. Tiltagene er iværksat under hensyntagen
til de lokale forhold, herunder organiseringen i de enkelte
kredse, og har for stort set alle kredses vedkommende betydet,
at sagsbehandlingstiden er faldet gennem de sidste tre år. Der
henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 453 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg.
Det kan tilføjes, at sagsbehandlingstiden i Sydøstjyllands Politi
ikke ses at være lavere end i de fleste andre politikredse. Det
synes derfor ikke relevant én til én at kopiere ordningen i Syd-
østjyllands Politi til de øvrige politikredse. Dette vil i øvrigt hel-
ler ikke uden videre være muligt, da kredsene er organiseret på
forskellige måder.”
Side 3/3