Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2524251_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
7. februar 2022
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Martine Cecilie Lund Fre-
deriksen
Sagsnr.: 2022-0030-7103
Dok.:
2288424
Besvarelse af spørgsmål nr. 451 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 451 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. januar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 451: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at ofrene for stalking får behandlet deres sager hurtigere, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 451 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvilke initiativer vil ministeren tage til at sikre, at ofrene for
stalking får behandlet deres sager hurtigere, jf. artiklen: "Jeg er
hele tiden i alarmberedskab”,
Politiken, den 11. januar 2022?”
Svar:
Det er dybt grænseoverskridende og intimiderende for ofre at blive forfulgt,
overvåget og chikaneret af stalkere. Der er tale om en alvorlig forbrydelse
på linje med psykisk og fysisk vold, der skal sættes hårdt ind over for. Vi
må erkende, at vi ikke har været gode nok til at håndtere sager om stalking,
og at der har været brug for en langt mere helhedsorienteret indsats på om-
rådet. Regeringen har de seneste år haft
og har fortsat
stort fokus på
udfordringerne med stalking og har derfor iværksat en række initiativer, der
skal være med til at sikre en bedre og hurtigere behandling af sager om stal-
king. Det skylder vi ofrene.
I august 2021 præsenterede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Fol-
keparti, Nye Borgerlige og Alternativet
udspillet ’Bedre hjælp til ofre for
stalking’.
Flere af de i alt 14 initiativer fra udspillet er allerede igangsat.
Som et af initiativerne i udspillet er der pr. 1 januar 2022 indført en selv-
stændig bestemmelse om kriminalisering af stalking i straffeloven. Det be-
tyder, at stalking nu kan straffes, selvom der ikke på forhånd er udstedt et
tilhold. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 3 år, og udgangspunktet
for straffen for overtrædelse af bestemmelsen i førstegangstilfælde er 40 da-
ges fængsel.
Som en del af flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi
og udspillet er der desuden etableret et tværfagligt specialiseret team i alle
politikredse med dedikerede og specialuddannede nøglepersoner. Disse te-
ams skal løfte kvaliteten i kredsenes behandling af sager om stalking, vold i
nære relationer, voldtægt og æresrelaterede forbrydelser og styrke foruret-
tedes tillid til, at deres sag bliver taget alvorligt. Derudover har vi styrket
politiets efter- og videreuddannelse med et nyt uddannelsestilbud målrettet
sager om bl.a. stalking. Det nye uddannelsestilbud giver flere medarbejdere
i politiet mulighed for at tilegne sig viden og kompetencer om stalkingsagers
kompleksitet, ofrenes traumereaktioner og stalkingudøveres motiver og ad-
færd.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 451: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at ofrene for stalking får behandlet deres sager hurtigere, til justitsministeren
Udspillet indeholder endvidere fire initiativer om en konsekvent indsats
mod stalking. Det drejer sig for det første om et initiativ om styrket behand-
ling af tilholdssager i politikredsene, hvor opmærksomheden på mulighe-
derne for
efter en konkret vurdering
at undlade partshøring af den ind-
klagede øges således, at en afgørelse om tilhold kan træffes så hurtigt som
muligt til gavn for offeret. Der er for det andet indført mulighed for, at po-
litiet kan forkynde en afgørelse efter tilholdsloven digitalt, hvilket skal bi-
drage til en mere effektiv forkyndelse, så virkningerne af f.eks. et tilhold
kan træde hurtigere i kraft. For det tredje er der indsat en ny fire-ugers kla-
gefrist i tilholdsloven for at undgå, at sager trækker i langdrag, og for det
fjerde er der udviklet en ny IT-løsning, der skal gøre det muligt for politiet
systematisk at fremsøge anmeldelser og hændelser, der indikerer, at der er
tale om stalking.
Disse initiativer kan dog ikke stå alene. Det er også afgørende, at der både
fra politiets og anklagemyndighedens side er fokus på at sikre, at borgere,
der har været udsat for en forbrydelse, ikke sidder fast i retssystemet.
Jeg er derfor også tilfreds med, at et bredt flertal af Folketingets partier med
flerårsaftalen er enige om at styrke straffesagsbehandlingen i både politi og
anklagemyndighed med henblik på at nedbringe sagsbeholdningen og sags-
behandlingstiden. Samlet tilføres der 310 årsværk til straffesagsbehandlin-
gen, når styrkelsen er fuldt indfaset i 2023.
Jeg glæder mig til at se den fulde effekt af disse tiltag.
Side 3/3