Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2518707_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. januar 2022
Sikkerhedskontor I
Evin Alex Botansen
2022-0030-7086
2285663
Besvarelse af spørgsmål nr. 448 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 448 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. januar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om, hvad der skal til før regeringen vil forbyde organisationen Team Dawah i Danmark, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 448 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren som opfølgning på samrådet den 16. december
2021 om organisationen Team Dawah redegøre nærmere for,
hvad der skal til – såvel juridisk som politisk – før regeringen
vil forbyde organisationen Team Dawah i Danmark?”
Svar:
1.
Regeringen tager på det kraftigste afstand fra alle former for antidemo-
kratiske kræfter, og det gælder naturligvis også forherligelse af hellig krig
og Islamisk Stats voldsregime og forældede syn på ligestilling mellem køn-
nene. Det hører ingen steder hjemme i en retsstat som den danske.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår det er muligt at forbyde en for-
ening, har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der
har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten kan generelt oplyse, at det følger af grundlo-
vens § 78, stk. 1, at borgerne har ret til uden forudgående tilla-
delse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Foreninger,
der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af
vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende,
bliver at opløse ved dom, jf. grundlovens § 78, stk. 2. Ingen for-
ening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en
forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges
sag imod den til dens opløsning, jf. grundlovens § 78, stk. 3.
I sager om opløsning af foreninger efter grundlovens § 78 er det
anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden. Det alminde-
lige strafferetlige princip om, at det skal være bevist ud over en-
hver rimelig tvivl, finder anvendelse.
En forening vil derfor kun kunne forbydes, hvis anklagemyn-
digheden ud over enhver rimelig tvivl kan bevise, at der 1) er
tale om en forening omfattet af grundlovens § 78, og 2) at for-
eningen i givet fald har et ulovligt øjemed og/eller virker ved
eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lig-
nende strafbar påvirkning af anderledes tænkende.”
2.
Justitsministeriet kan oplyse, at der siden junigrundloven af 1849 alene er
tre foreninger, som er blevet opløst ved dom. Senest har Højesteret ved dom
af 1. september 2021 opløst foreningen ”Loyal to Familia” (LTF). Det frem-
går af højesteretsdommen, at enkeltstående strafbare handlinger begået af
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om, hvad der skal til før regeringen vil forbyde organisationen Team Dawah i Danmark, til justitsministeren
foreningen normalt ikke kan begrunde, at foreningens øjemed anses for
ulovligt, ligesom strafbare forhold begået af foreningens medlemmer ikke i
sig selv kan indebære, at foreningen har et ulovligt øjemed. Hvis de strafbare
forhold må anses for begået som almindeligt led i foreningens virksomhed,
vil foreningens øjemed imidlertid kunne være ulovligt, selv om foreningen
tillige måtte have et lovligt øjemed.
Om en forening kan opløses ved dom, beror på en samlet og konkret vurde-
ring af foreningens formål, virksomhed og midler. I den forbindelse bemær-
kes, at afgørelsen i den omtalte LTF-sag skal ses i lyset af det meget omfat-
tende bevismateriale fremført af anklagemyndigheden i både by- og lands-
retten, herunder oplysninger om foreningens struktur, afdelinger og med-
lemmer samt om formål og faktiske virksomhed, herunder medlemmernes
markeringer og adfærd over for politiet og omverdenen. Det blev bl.a. fun-
det bevist, at det var kendt og accepteret i LTF, at medlemmerne begik al-
vorlig kriminalitet, og at der blev begået omfattende personfarlig kriminali-
tet i form af bl.a. drab og drabsforsøg i LTF’s navn.
3.
Rigsadvokaten har oplyst, at der i sager om overtrædelse af straffelovens
terrorbestemmelser siden 2018 – hvor Team Dawah blev etableret – ikke er
rejst tiltale for strafbare forhold begået i regi af Team Dawah eller under de
tiltaltes tilknytning til Team Dawah.
Der er bl.a. derfor ikke ud fra de foreliggende oplysninger grundlag for at
indlede en sag om opløsning af Team Dawah i medfør af grundlovens § 78.
Side 3/3