REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 432: Spm. om de bekymrede henvendelser, der er kommet fra det europæiske og det danske journalistforbund, og om, hvordan regeringen vil sikre hensynet til presse- og ytringsfriheden for de pågældende journalister og medier, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Kulturudvalget 2021-22

(Omtryk - 13-01-2022 - Berigtigelse af svar) KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 92

Offentligt

Folketinget

Kulturudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. januar 2022

Sikkerhedskontor I

Natasja Walbom

2021-0032/14-0053

2271752

Besvarelse af spørgsmål nr. 92 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg

Hermed sendes berigtiget besvarelse af spørgsmål nr. 92 (Alm. del), som

Folketingets Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 21. december

2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Nick Hækkerup

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 432: Spm. om de bekymrede henvendelser, der er kommet fra det europæiske og det danske journalistforbund, og om, hvordan regeringen vil sikre hensynet til presse- og ytringsfriheden for de pågældende journalister og medier, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 92 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:

”Vil ministeren på anmodning fra pressens minister (jf. svar på

spørgsmål 78 (KUU - alm. del) - i forlængelse af, at PET og FE

har kontaktet en række af landets største medier for at advare

dem om de strafferetlige konsekvenser ved at videregive og

lække højt klassificerede oplysninger - oplyse, om pressens mi-

nister finder det hensigtsmæssigt, at efterretningstjenesterne

henvender sig til konkrete presserepræsentanter med generelle

henstillinger uden henvisning til en konkret, verserende sag?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet anmodet Politiets

Efterretningstjeneste (PET) om en udtalelse, som har oplyst følgende:

”Politiets Efterretningstjeneste (PET) kan oplyse, at PET sam-

men med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i december 2021

deltog i tre møder med henholdsvis de administrerende direktø-

rer for Berlingske Media, JP/Politikens Hus og nyhedsdirektø-

ren i DR.

Baggrunden for møderne, som blev afholdt på initiativ af efter-

retningstjenesterne, var, at der i forbindelse med en konkret ef-

terforskning i PET om overtrædelse af straffelovens § 109, stk.

1, var opstået mistanke om, at højt klassificerede oplysninger

om efterretningstjenesternes arbejdsmetoder og samarbejdspart-

nere uberettiget var blevet videregivet til journalister ved disse

medier, og at disse oplysninger kunne komme til offentlighe-

dens kendskab via medierne.

PET er som national sikkerhedsmyndighed den centrale myn-

dighed i forhold til beskyttelse af klassificerede informationer,

som vil kunne skade Danmark og samarbejdspartnere i EU og

NATO, hvis de videregives eller offentliggøres uden bemyndi-

gelse.

På møderne udtrykte efterretningstjenesterne bekymring over ri-

sikoen for, at stærkt sensitive oplysninger om efterretningstje-

nesternes arbejdsmetoder og samarbejdspartnere kommer til of-

fentlighedens kendskab, hvilket vil kunne have en alvorlig ska-

devirkning for efterretningstjenesterne og forringe disses mulig-

heder for i fremtiden at løse deres opgaver effektivt. Samtidigt

orienterede efterretningstjenesterne repræsentanterne fra de på-

gældende medier om gældende lovgivning på området, herunder

at der – i forhold til den konkrete efterforskning – vurderes at

være tale om oplysninger omfattet af den skærpede tavsheds-

pligt i straffelovens § 109, som det kan være strafbart også for

Side 2/4

medier at videregive. Det bemærkes i den forbindelse, at straf-

felovens § 109 efter sit indhold også omfatter mediernes videre-

givelse, hvorefter medierne kan straffes for videregivelse af el-

lers tavshedsbelagte meddelelser, når disse er fortrolige af hen-

syn til statens sikkerhed mv.

Det bemærkes herudover, at en nærmere orientering af Folke-

tinget om efterretningstjenesternes virksomhed, herunder ved-

rørende forhold, som ikke kan besvares inden for rammerne af

et folketingsspørgsmål, foregår i Folketingets Udvalg vedrø-

rende Efterretningstjenesterne, der som bekendt har særlige

rammer vedrørende fortrolighed og indseende med PET’s og

FE’s arbejde.”

Justitsministeriet har endvidere anmodet Forsvarsministeriet om en udta-

lelse. Forsvarsministeriet har i den forbindelse indhentet et bidrag fra For-

svarets Efterretningstjeneste (FE), som har oplyst følgende:

”Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) kan henholde sig til hø-

ringssvaret fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).

I forlængelse af mødet med Berlingske Medias administrerende

direktør rettede chefredaktøren for Weekendavisen og chefre-

daktøren for Berlingske henvendelse til FE og anmodede om op-

følgende møder. På møderne, som også fandt sted i december

2021, gentog FE de synspunkter, som blev tilkendegivet over

for henholdsvis de administrerende direktører for Berlingske

Media, JP/Politikens Hus og nyhedsdirektøren i DR.”

PET har til opgave bl.a. at forebygge, efterforske og modvirke overtrædelser

af straffelovens kapitel 12 og 13, herunder straffelovens § 109, stk. 1, om

bl.a. uberettiget videregivelse af klassificerede oplysninger. Bestemmelsen

omfatter efter sit indhold også mediernes videregivelse af klassificerede op-

lysninger, og overtrædelse af bestemmelsen kan medføre fængsel indtil 12

år.

Pressens ytringsfrihed er selvsagt helt central i et demokrati som det danske,

men hvis PET konkret finder anledning til at drøfte forhold vedrørende sta-

tens sikkerhed og rammerne for videregivelse af klassificerede oplysninger

med diverse medier, falder dette naturligt inden for PET’s arbejdsområde.

Herudover bemærkes, at politiet af egen drift iværksætter efterforskning, når

der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, der forfølges af det

offentlige, er begået, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2. Efterforskningen har i

Side 3/4

medfør af § 743 til formål at klarlægge, om betingelserne for at pålægge

strafansvar eller anden strafferetlig retsfølge er til stede, og at tilvejebringe

oplysninger til brug for sagens afgørelse samt forberede sagens behandling

ved retten. Det er derfor i enhver konkret straffesag op til politiet at vurdere,

hvilke sagsskridt der bør foretages for at tilvejebringe oplysninger til brug

for sagens afgørelse mv., herunder om og – i givet fald – hvem, der bør

afhøres som vidne.

Politiet kan foretage afhøringer, men kan ikke pålægge nogen at afgive for-

klaring, jf. retsplejelovens § 750, 1. pkt. Under hovedforhandlingen af en

straffesag ved domstolene har enhver dog, herunder journalister, efter rets-

plejelovens § 168, stk. 1, med de undtagelser, der er fastsat i lovgivningen,

herunder vedrørende hensynet til beskyttelsen af journalisters kilder, pligt

til at afgive forklaring for retten som vidne. Undtagelserne kan bl.a. for re-

daktører og redaktionelle medarbejdere fraviges i de tilfælde, hvor domsto-

lene vurderer, at der er tale om en lovovertrædelse, der er af alvorlig karak-

ter, og som efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 år eller derover,

såfremt vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens op-

klaring, og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov

for at kunne beskytte deres kilder, jf. retsplejelovens § 172, stk. 5.

Side 4/4