REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm., om ministeren finder det rimeligt, at man kan begå vold mod politiet, narkotikakriminalitet eller lignende lovovertrædelser uden at blive varetægtsfængslet, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. februar 2022

Strafferetskontoret

PENO

2022-0030-7058

2278549

Besvarelse af spørgsmål nr. 426 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 426 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. januar 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm., om ministeren finder det rimeligt, at man kan begå vold mod politiet, narkotikakriminalitet eller lignende lovovertrædelser uden at blive varetægtsfængslet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 426 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Finder

ministeren det rimeligt, at man kan begå vold mod po-

litiet, narkotikakriminalitet eller lignende lovovertrædelser uden

at blive varetægtsfængslet, og vil ministeren i forlængelse heraf

sammen med Dansk Folkeparti støtte en ændring af reglerne for

varetægtsfængsling, således at varetægtsfængsling som ud-

gangspunkt altid anvendes ved politivold, vanvidsbilisme, nar-

kotikakriminalitet og lignende lovovertrædelser?”

Svar:

Retsplejeloven giver allerede i dag mulighed for varetægtsfængsling i sa-

ger om f.eks. vold, vanvidsbilisme og narkotikakriminalitet.

Varetægtsfængsling forudsætter som udgangspunkt, at der er en begrundet

mistanke om, at sigtede har begået en lovovertrædelse, som kan medføre

fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1.

Herudover kræves, at der er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil und-

drage sig strafforfølgningen (unddragelsesrisiko), vil begå ny kriminalitet

(gentagelsesrisiko) eller vanskeliggøre efterforskningen (kollusionsrisiko),

jf. § 762, stk. 1, nr. 1-3.

Endvidere er det en forudsætning, at lovovertrædelsen kan ventes at ville

medføre straf af fængsel i mere end 30 dage, og at frihedsberøvelsen ikke

vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold,

sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes skyl-

dig, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3.

Hvis ovenstående betingelser er opfyldt, vil der kunne ske varetægtsfængs-

ling, uanset hvilken straffebestemmelse der måtte være overtrådt.

Hvis der foreligger en særlig bestyrket mistanke om, at den sigtede har be-

gået en række nærmere angivne grovere forbrydelser, kan der herudover ske

såkaldt retshåndhævelsesarrest, selv om der ikke foreligger unddragelses-,

gentagelses- eller kollusionsrisiko. Retshåndhævelsesarrest kan ske for lov-

overtrædelser, som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, hvis

hensynet til retshåndhævelsen eller oplysningerne om forholdets grovhed

skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod, jf. retsplejelovens § 762, stk.

2, nr. 1. Lovens § 762, stk. 2, nr. 2, nævner herudover en række lovovertræ-

delser, der kan medføre retshåndhævelsesarrest, såfremt lovovertrædelsen

Side 2/5

efter oplysningerne om forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en

ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage og hensynet til retshåndhævelsen

skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod. Bestemmelsen i § 762, stk. 2,

nr. 2, nævner både en række lovovertrædelser, der kan straffes med fængsel

i 6 år eller derover, f.eks. straffelovens § 119, stk. 1 (vold og trusler mv.

mod personer i offentlig tjeneste), og en række lovovertrædelser, der ikke

kan, f.eks. straffelovens § 244, stk. 1 (simpel vold).

Retshåndhævelsesarrest er således ikke begrundet i efterforskningsmæssige

hensyn, men i hensynet til befolkningens retsbevidsthed og den nødvendige

alvor og konsekvens i retshåndhævelsen. Der er således en betingelse, at

hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod,

samt at der skal foreligge en særligt bestyrket mistanke om, at den relevante

forbrydelse er blevet begået.

Straffelovens § 191 om grov narkotikakriminalitet har en strafferamme

på fængsel i indtil 10 år, som under visse omstændigheder kan stige til indtil

16 år. Overtrædelse af bestemmelsen vil således efter omstændighederne

kunne medføre varetægtsfængsling efter reglerne om retshåndhævelsesar-

rest, jf. retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1.

Tilsvarende er der mulighed for at foretage retshåndhævelsesarrest i sager

om almindelig og grov voldskriminalitet samt vold eller trusler om vold mod

offentligt ansatte mv. under tjeneste, hvis lovovertrædelsen kan ventes at

ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mere end 60 dage, jf. henvis-

ningen til straffelovens §§ 119, 119 b og 244-246 i retsplejelovens § 762,

stk. 2, nr. 2.

For så vidt angår vanvidskørsel vil der efter omstændighederne kunne fore-

tages retshåndhævelsesarrest, hvis der f.eks. er tale om en overtrædelse af

straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab, § 249 om uagtsom legemsbe-

skadigelse eller § 252, stk. 1, om forsætlig forvoldelse af nærliggende fare

for nogens liv eller førlighed.

Herudover kan det oplyses, at strafferammen for bl.a. visse hastighedsover-

trædelser ved lov nr. 534 af 27. marts 2021 blev forhøjet til fængsel i 1 år

og 6 måneder. Det blev bl.a. forudsat, at sådanne overskridelser i første-

gangstilfælde skal straffes med 20 dages ubetinget fængsel. I andengangs-

tilfælde forudsættes en straf på 30 dages ubetinget fængsel og i tredjegangs-

tilfælde 40 dages fængsel. Det blev i forbindelse med lovændringen anført,

Side 3/5

at skærpelsen ville have den afledte konsekvens, at retsplejelovens regler

om varetægtsfængsling blev mere relevante, jf. pkt. 2.1.2 og 2.2.2 i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 127 af 27. marts 2021, jf. Fol-

ketingstidende 2020-21, tillæg A, s. 7 ff.

Rigsadvokaten har i forlængelse heraf opdateret Rigsadvokatmeddelelsen,

afsnittet: Færdsel

–

Vanvidskørsel. Af afsnittets pkt. 2.1 fremgår følgende

om anvendelse af varetægtsfængsling:

”I sager om vanvidskørsel skal anklageren overveje, om der er

grundlag for varetægtsfængsling. Det vil navnlig være tilfældet,

når kørslen indebærer en overtrædelse af straffelovens § 241 om

uagtsomt manddrab, § 249 om uagtsom legemsbeskadigelse el-

ler § 252, stk. 1, om forsætlig fareforvoldelse.

Derudover kan der være grundlag for varetægtsfængsling i sager

om:

- særlig hensynsløs kørsel efter færdselslovens § 118, stk. 10,

- gentagelsestilfælde ved overtrædelse af færdselslovens § 37,

stk. 4, jf. § 118, stk. 11, nr. 1,

- gentagelsestilfælde af overtrædelse af færdselslovens §§ 42 el-

ler 43 eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstav-

ler eller anden afmærkning, hvis hastigheden er 200 km i timen

eller derover, jf. § 118, stk. 11, nr. 2,

- gentagelsestilfælde af overtrædelse af færdselslovens §§ 42 el-

ler 43 eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstav-

ler eller anden afmærkning, hvis hastigheden overskrides med

mere end 100 pct. ved kørsel på mere end 100 km i timen, jf.

færdselslovens § 118, stk. 11, nr. 3,

- gentagelsestilfælde af chikanøs kørsel efter straffelovens §

119, stk. 4.

Anklageren skal i den forbindelse overveje, om betingelserne

for varetægtsfængsling i øvrigt er opfyldt, herunder om lovover-

trædelsen vil medføre en fængselsstraf af mere end 30 dages va-

righed. Det vil navnlig være tilfældet, hvis vanvidskørslen sker

i gentagelsestilfælde, og/eller hvis der i forbindelse med van-

vidskørslen har foreligget en kombination af flere grove over-

trædelser

af færdselsloven.”

Dermed er der, bl.a. med skærpelserne af straffene for vanvidskørsel, efter

min opfattelse skabt en fornuftig ramme for anvendelse af varetægtsfængs-

ling for sådanne lovovertrædelser.

Side 4/5

På baggrund af ovenstående finder jeg ikke anledning til at foreslå ændrin-

ger i reglerne for varetægtsfængsling i sager om narkotikakriminalitet, vold

og vanvidskørsel.

Side 5/5