Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2521409_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
1. februar 2022
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Mikkel Hartz Reenberg
Sagsnr.: 2022-0030-7046
Dok.:
2309095
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 420 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 420 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. januar 2022.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om at kommentere på Italiens fængselsregime efter artikel 41-bis, kendt på italiensk som "carcere duro, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 420 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere på Italiens fængselsregime efter ar-
tikel 41-bis, kendt på italiensk
som "carcere duro”, hvorefter
justitsministeren kan opsætte et særligt hårdt fængselsregime for
bandemedlemmer, der bl.a. forbyder telefonopkald, post, kom-
munikation med omverdenen og begrænser besøgsmulighe-
derne, og redegøre for mulighederne for, at Danmark indfører et
lignende fængselsregime for bandemedlemmer i danske fængs-
ler?”
Svar:
1.
Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at bander og organiserede kri-
minelles voldelige og utryghedsskabende adfærd skal bekæmpes benhårdt.
Regeringen overvejer løbende og i tæt dialog med bl.a. kriminalforsorgen,
om der er behov for at styrke indsatsen yderligere.
Med flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 oprettes der
bl.a. på den baggrund en ny sikkerhedsklasse 0, som skal skabe større sik-
kerhed for fængselspersonalet og de øvrige indsatte. De indsatte, der vil
være målgruppen for sikkerhedsklasse 0, er særligt udfordrende indsatte,
eksempelvis bandemedlemmer, som har udvist en sådan adfærd, at en række
af deres rettigheder bør reduceres til et minimum.
2.
Som anført i den foreløbige besvarelse af spørgsmålet af 10. januar 2022
har Justitsministeriet via Udenrigsministeriet til brug for besvarelsen af
spørgsmålet iværksat en høring af de italienske myndigheder om de italien-
ske regler, der omtales i spørgsmålet.
Om indholdet af fængselsregimet fremgår det af høringssvaret, at der er tale
om et særligt hårdt og frihedsindskrænkende fængselsregime, som i praksis
udmøntes gennem en række konkrete tiltag. Udgangspunktet er således, at
den indsatte isoleres fuldstændigt fra de andre indsatte og omverdenen, så-
ledes at den pågældende placeres i en enkeltmandscelle og ikke har adgang
til fængslets fællesområder, ligesom den indsatte, afhængig af typen af for-
brydelse, forventes at tilbringe tid ude i den frie luft i total isolation fra an-
dre. Dertil begrænses den indsattes kontakt med ikke-kriminelle fra omver-
denen, herunder vedkommendes familie. Den indsatte har således alene ret
til én månedlig samtale af én times varighed med familiemedlemmer, der
skal afholdes i afsikrede lokaler og ske uden fysisk kontakt med en glasvæg
Side 2/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om at kommentere på Italiens fængselsregime efter artikel 41-bis, kendt på italiensk som "carcere duro, til justitsministeren
mellem den indsatte og den eller de besøgende. I stedet for denne personlige
samtale kan den indsatte efter de første seks måneder af sit fængselsophold
benytte sig af retten til ét månedligt telefonopkald af maksimalt 10 minutters
varighed, hvor samtalen bliver optaget. Generelt oplever den indsatte desu-
den begrænsninger i muligheden for ekstern kommunikation, der kan være
underlagt streng kontrol med undtagelse af kontakt til f.eks. det italienske
parlament eller vedkommendes forsvarsadvokat. Fængselsregimet har en
ordinær varighed på fire år, og kan forlænges med to år ad gangen.
Det fremgår af høringssvaret, at der stilles to betingelser for anvendelse af
fængselsregimet. Første betingelse vedrører lovovertrædelsens karakter, der
skal være begået med henblik på terrorisme, undergravning af den demo-
kratiske orden gennem voldshandlinger eller med det formål at fremme or-
ganiseret kriminalitet. I praksis bliver regimet næsten udelukkende anvendt
over for lovovertrædere, der har tilknytning til mafiaorganisationer. Den an-
den betingelse har en mere subjektiv karakter og vedrører forhold, der kunne
antyde tilknytning mellem den anklagede og en organiseret kriminel orga-
nisation eller en terrororganisation. Tilknytningsbeviset udledes som regel
af to indikationer, hvor den ene er graden af operationel kapacitet på orga-
nisationens område, og den anden er den rolle som den pågældende person
har i gruppen, f.eks. om der er tale om ledere eller personer tæt på den øver-
ste ledelse i organisationen.
3.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der om de
gældende regler for begrænsning af rocker- og bandemedlemmers mulighed
for udgang, besøg, brevveksling og telefoni har oplyst følgende:
”Det
følger af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, at udgang
ikke kan finde sted, hvis den dømte af politiet skønnes at have
tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i
en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af perso-
ner, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den
dømte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten er
anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstof-
fer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til
at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfat-
tet af straffelovens § 180.
Det følger desuden af straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 4, at en
indsat, som af politiet skønnes at have tilknytning til en rocker-
eller bandegruppering, som udgangspunkt ikke har ret til at
modtage besøg af personer med tilknytning til den pågældende
Side 3/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om at kommentere på Italiens fængselsregime efter artikel 41-bis, kendt på italiensk som "carcere duro, til justitsministeren
gruppe eller en anden tilsvarende gruppe, når den indsattes grup-
pering er i konflikt med en anden gruppering.
Det følger derudover af straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 1, at
indsatte, som af politiet skønnes at indtage en ledende eller ko-
ordinerende rolle i en gruppe af personer, som tilsammen står
bag omfattende og alvorlig kriminalitet, som udgangspunkt skal
have overværet deres besøg. Det bemærkes i den forbindelse, at
institutionen i forbindelse med et overværet besøg i overens-
stemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 108 af 30. januar
2019 om adgangen til besøg mv. til indsatte, der udstår fæng-
selsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (be-
søgsbekendtgørelsen) vil kunne træffe afgørelse om, at besøget
skal afbrydes, hvis det findes påkrævet af ordens- eller sikker-
hedsmæssige hensyn eller for at forebygge kriminalitet, jf. § 7,
stk. 1.
Besøg af advokat omfattet af § 51, stk. 2, skal altid være uover-
våget.
Med hensyn til mulighederne for at begrænse rocker- og bande-
medlemmers ret til brevveksling fremgår det af straffuldbyrdel-
seslovens § 55, stk. 4, at breve til og fra en indsat, som af politiet
skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en
gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende og al-
vorlig kriminalitet, skal gennemlæses, medmindre det er åben-
bart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæs-
sige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.
En indsat, der får gennemlæst sine breve i medfør af § 55, stk.
4, vil skulle orienteres herom. Orientering af den indsatte kan
dog undlades i indtil 4 uger i det omfang, formålet med gennem-
læsningen ellers ville forspildes, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 110
af 30. januar 2019 om adgangen til brevveksling for indsatte, der
udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institu-
tioner (brevbekendtgørelsen).
Det bemærkes, at i tilfælde, hvor gennemlæsning af et brev har
fundet sted, kan brevet tilbageholdes af kriminalforsorgsområ-
det, hvis det af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hen-
syn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstre-
misme, af hensyn til at forebygge kriminalitet eller af hensyn til
beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen ikke bør af-
sendes, jf. straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 6.
En indsat har efter straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, uanset
bestemmelsen i lovens § 55, stk. 4, ret til ukontrolleret brevveks-
ling med justitsministeren, direktøren for kriminalforsorgen,
domstolene, herunder Den Særlige Klageret, Procesbevillings-
nævnet, anklagemyndigheden og politiet, Folketingets
Side 4/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om at kommentere på Italiens fængselsregime efter artikel 41-bis, kendt på italiensk som "carcere duro, til justitsministeren
Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité,
FN's Menneskerettighedskommission, FN's Torturkomité og
den advokat, der har været beskikket for eller valgt af den på-
gældende som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsæt-
telse i institutionen, eller i en verserende straffesag.
Endvidere fremgår det af straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 4,
at telefonsamtaler til og fra en indsat, som af politiet skønnes at
indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af per-
soner, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig krimina-
litet, skal optages, påhøres eller aflyttes, medmindre det er åben-
bart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæs-
sige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet. Det
fremgår af bestemmelsen, at såfremt samtalen optages, påhøres
eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden gøres bekendt her-
med. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at optagelse af
telefonsamtaler slettes senest 6 måneder efter, at de er foretaget.
En indsats telefonsamtaler med de personer og myndigheder
m.v., som er nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, jf.
også oplistningen ovenfor, kan ikke optages, påhøres eller aflyt-
tes. Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 6.”
Side 5/5