REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om redegørelse for at anklager under en hovedforhandling ændrede udvisningspåstanden til blot at angå en advarsel, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. januar 2022

Strafferetskontoret

Mikkel Holt Christensen

2022-0030-7048

2276323

Besvarelse af spørgsmål nr. 417 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 417 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. januar 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Thomas Jørn Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om redegørelse for at anklager under en hovedforhandling ændrede udvisningspåstanden til blot at angå en advarsel, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 417 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren i forlængelse af besvarelsen af 20. december

2021 af UUI alm. del - spørgsmål 99 redegøre for, hvad regerin-

gen helt konkret vil gøre for at sikre, at kriminelle udlændinge

ikke fremover kan slippe for udvisning pga. sagsbehandlingsti-

den og fejl begået i anklagemyndigheden? Og vil ministeren

sikre, at beregningen af længden af lovligt ophold og vurderin-

gen af personlige forhold som arbejde, familieliv og børn frem-

over skal have udgangspunkt i gerningstidspunktet og ikke ho-

vedforhandlingen?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Det

er efter anklagemyndighedens opfattelse vigtigt, at der lø-

bende er fokus på at sikre, at der i overensstemmelse med Rigs-

advokatens retningslinjer nedlægges påstand om udvisning i alle

sager, hvor der er grundlag for det, og at relevante domme an-

kes.

Derfor iværksatte Rigsadvokaten den 1. oktober 2021 en fore-

læggelsesordning i fire politikredse, som løb frem til udgangen

af 2021, hvorefter politikredsene skulle forelægge de sager for

de regionale statsadvokater, hvor anklagemyndigheden ikke i

fuldt omfang havde fået medhold i udvisningspåstanden i 1. in-

stans.

Rigsadvokaten er sammen med de regionale statsadvokater ved

at følge op på forelæggelsesordningen med henblik på at be-

slutte, hvilke initiativer der skal iværksættes på området. Der vil

i den forbindelse også blive truffet beslutning om, hvorvidt fo-

relæggelsesordningen skal fortsætte, herunder om den skal

iværksættes i landets øvrige politikredse.

Det er Rigsadvokatens forventning, at initiativer på området vil

kunne iværksættes i løbet af første kvartal 2022.”

Jeg kan henholde mig til Rigsadvokatens udtalelse og vil i den forbindelse

gerne slå fast, at det er regeringens klare holdning, at udlændinge, der begår

kriminalitet, skal udvises i videst muligt omfang.

Side 2/4

Derfor ser jeg også meget frem til at modtage resultaterne af forelæggelses-

ordningen, når Rigsadvokaten sammen med de regionale statsadvokater har

fulgt op på denne.

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har op-

lyst følgende:

”1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om beregningen

af en udlændings lovlige ophold her i landet, når udvisning sker

ved dom uden forudgående varetægtsfængsling, henvise til mi-

nisteriets besvarelse af 12. oktober 2021 af spørgsmål nr. 712

(Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

Af besvarelsen fremgår bl.a., at regeringen forventer at frem-

sætte et lovforslag om ændring af udvisningsreglerne, og at Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet i den forbindelse undersø-

ger, om reglerne i tilstrækkelig grad tager højde for, at sagsbe-

handlingstiden forud for domfældelse ikke får betydning for, om

en udlænding kan udvises.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere op-

lyse, at hvis der efter udlændingelovens regler om udvisning af

kriminelle udlændinge ved dom er adgang til at udvise en ud-

lænding, følger det af udlændingelovens § 26, stk. 2, at den på-

gældende udlænding skal udvises, medmindre dette med sikker-

hed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,

jf. dog udlændingelovens § 26 b om udvisning af udlændinge,

der er omfattet af EU-reglerne.

Ved vurderingen af, om udvisning med sikkerhed vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser, er navnlig Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om

retten til respekt for privat- og familieliv relevant. Når det efter

EMRK artikel 8 skal vurderes, om der foreligger et familieliv

og privatliv, følger det af praksis fra Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol (EMD), at det relevante tidspunkt er det

tidspunkt, hvor beslutningen om udvisning er endelig.

Efter EMD’s praksis skal indgreb i denne ret stå i rimeligt for-

hold til de formål, som indgrebet (udvisningen) skal varetage.

Denne proportionalitetsafvejning foretages efter en samlet og

konkret vurdering af en række elementer, og det følger af prak-

sis fra EMD, at den vægt, der må lægges på de enkelte elemen-

ter, varierer efter den enkelte sags konkrete omstændigheder. I

afvejningen indgår bl.a. en vurdering af den begåede kriminali-

tets art og grovhed over for udlændingens tilknytning til Dan-

Side 3/4

mark, herunder bl.a. varigheden af udlændingens ophold i bo-

pælslandet, udlændingens familiesituation og fastheden af ud-

lændingens sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med

Danmark og det land, som udlændingen udvises til. Herudover

indgår også som et element bl.a. den tid, der er gået fra krimina-

liteten blev begået til dommen om udvisning, herunder den på-

gældendes adfærd i denne periode.

Det vil således ikke inden for rammerne af EMD’s praksis være

muligt alene at lade en udlændings forhold på gerningstidspunk-

tet ligge til grund for domstolenes vurdering af, om udvisning

med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-

pligtelser.”

Side 4/4