Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2518734_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 99
Offentligt
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. december 2021
Strafferetskontoret
Mikkel Holt Christensen
2021-0032/40-0519
2236069
Besvarelse af spørgsmål nr. 99 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-
og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 99 (Alm. del), som Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 26.
november 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/8
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om redegørelse for at anklager under en hovedforhandling ændrede udvisningspåstanden til blot at angå en advarsel, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 99 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrati-
onsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Narkohandler nægtede
sig skyldig: Jeg handlede bare med fisk” på nordjyske.dk, den
1. november 2021, herunder sætningerne
"Anklagemyndigheden
havde også nedlagt påstand om udvisning af de tre af de fire
tiltalte – den fjerde er dansk statsborger. Men det blev "kun" til
en advarsel om udvisning, hvilket igen skyldtes den langtrukne
sagsbehandling”,
og vil ministeren i den forbindelse redegøre
for de domfældtes nationalitet, hvordan tre udlændinge angive-
ligt slap for udvisning på grund af sagsbehandlingstiden, samt
om den danske statsborger slap for udvisning, fordi han har fået
dansk indfødsret tildelt på et lovforslag i Folketinget?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en ud-
talelse. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Nordjyllands Po-
liti om en udtalelse.
Nordjyllands Politi har bl.a. oplyst følgende:
”Nordjyllands Politi rejste ved anklageskrift af 12. no-
vember 2019, med senere tillæg, tiltale i den i artiklen
nævnte sag mod fire personer.
Hovedforhandlingen blev indledt ved Retten i Hjørring i
februar 2020. Sagen blev ikke afsluttet inden corona-ned-
lukningen i marts 2020, og sagen blev herefter udsat flere
gange blandt andet på grund af lovligt forfald hos et vidne
og oplysninger fra en af de tiltalte om, at han havde fået
covid-19.
Det fremgår i den forbindelse af dommen, at retten lægger
til grund, at udsættelserne ikke kan lægges de tiltalte til
last.
Hovedforholdene i sagen er en tiltale mod T4 for overtræ-
delse af straffelovens § 191 ved bl.a. at have besiddet ikke
under 120 gram kokain og 60 gram hash samt afpresning
efter straffelovens § 281 og flere forhold af ulovlig tvang
efter straffelovens § 260. Herudover var T1, T3 og T4 til-
talt for grov vold efter straffelovens § 245, ligesom T2 var
tiltalt for ulovlig tvang efter straffelovens § 260. T1 var
Side 2/8
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om redegørelse for at anklager under en hovedforhandling ændrede udvisningspåstanden til blot at angå en advarsel, til justitsministeren
endvidere tiltalt for bl.a. overtrædelse af knivloven og en
række færdselsforhold. Gerningstidspunkterne var i peri-
oden fra 1. april til 1. oktober 2019.
Ved Retten i Hjørrings dom af 15. oktober 2021 blev de
fire tiltalte i alt væsentlighed fundet skyldige i tiltalen og
idømt følgende straffe:
T1 – født i 1997 og syrisk statsborger – blev idømt fængsel
i 4 måneder, en tillægsbøde på 50.000 kr. og frakendelse
af førerretten. Straffen blev gjort delvist betinget, således
at alene 60 dage skal afsones. Straffen blev til dels fastsat
som en tillægsstraf i forhold til en dom fra august 2021 for
vold, jf. straffelovens § 244, hvor den pågældende blev
idømt 30 dages betinget fængsel. T1 blev samtidig med-
delt en advarsel om udvisning.
T2 – dansk statsborger – blev idømt 3 måneders fængsel,
som blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste
T3 – født i 1997 og syrisk statsborger – blev idømt fængsel
i 60 dage, som blev gjort betinget med vilkår om sam-
fundstjeneste. T3 blev samtidig meddelt en advarsel om
udvisning.
T4 – født i 1984 og egyptisk statsborger – blev idømt
fængsel i 1 år og 3 måneder, som blev gjort delvist betin-
get, således at alene 4�½ måned skal afsones, hvilken del
dog blev anset som udstået med varetægtsfængslingen i
sagen. Straffen blev til dels fastsat som en tillægsstraf. T4
blev samtidig meddelt en advarsel om udvisning.
Der blev i anklageskriftet oprindeligt nedlagt en påstand
om udvisning af T1, T3 og T4, men denne påstand blev
under hovedforhandlingen ændret til en påstand om en ad-
varsel om udvisning. Baggrunden for denne beslutning
var bl.a., at de tiltalte på tidspunktet for hovedforhandlin-
gen havde haft ophold i Danmark i en længere periode,
end da tiltalen blev rejst, at de havde fået fast arbejde, og
at der i øvrigt var sket en bedring i personlige forhold,
samt at de ikke havde begået nye strafbare forhold.
Det fremgår af Retten i Hjørrings dom, at de tiltalte T1,
T3 og T4 blev meddelt en advarsel, idet retten fandt, at
udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26,
stk. 2, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.
Statsadvokaten i Viborg har oplyst, at statsadvokaten på grund-
lag af disse oplysninger har anmodet Nordjyllands Politi om at
Side 3/8
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om redegørelse for at anklager under en hovedforhandling ændrede udvisningspåstanden til blot at angå en advarsel, til justitsministeren
redegøre for den i retten nedlagte påstand om udvisning, samt
om hvorvidt fremgangsmåden er i overensstemmelse med kred-
sens retningslinjer.
Nordjyllands Politi er herefter fremkommet med følgende sup-
plerende oplysninger:
”T1 er indrejst i Danmark den 27. februar 2015, og han
har ifølge Udlændingestyrelsens udtalelse haft lovligt op-
hold i Danmark i ca. 5 år.
Udlændingestyrelsen har lagt til grund, at T1 er opvokset
i Syrien, at han har sine forældre og søskende i Danmark,
at han går i skole i Danmark, at han har en syrisk kæreste,
der bor i Danmark, samt at han har kontakt med familie-
medlemmer i Syrien.
Der var hjemmel til udvisning af T1 i udlændingelovens §
22, nr. 6.
Efter en konkret proportionalitetsafvejning af karakteren
af de begåede forhold imod T1’s tilknytning til henholds-
vis Danmark og Syrien, blev det imidlertid vurderet, at det
ville være i strid med Danmarks internationale forpligtel-
ser at udvise T1 til Syrien.
Trods T1’s relativt korte lovlige ophold i Danmark synes
hans tilknytning til Danmark at være større end hans til-
knytning til sit hjemland. Herudover indgik den forven-
tede straf og form i vurderingen.”
Det er Statsadvokaten i Viborgs opfattelse, at Nordjyllands Po-
liti burde have nedlagt en påstand om ubetinget udvisning over
for T1, jf. også retspraksis efter Vestre Landsrets dom (gengivet
i TfK2021.1098). Ankespørgsmålet vedrørende T1 burde som
en konsekvens heraf have været forelagt statsadvokaten.
Om domfældte T3 bemærker Nordjyllands Politi bl.a. følgende:
”T3 er indrejst i Danmark den 27. januar 2015, og han har
ifølge Udlændingestyrelsens udtalelse haft lovligt ophold
i Danmark i ca. 5 år og 1 måned.
Udlændingestyrelsen har lagt til grund, at T3 er opvokset
i Syrien, at han har haft forskelligt arbejde og praktikop-
hold i Danmark, at han er ugift og uden børn, samt at han
har daglig kontakt til sine forældre og søskende, der alle
bor i Tyskland.
Side 4/8
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om redegørelse for at anklager under en hovedforhandling ændrede udvisningspåstanden til blot at angå en advarsel, til justitsministeren
Hjemlen til udvisning af T3 skal findes i udlændingelo-
vens § 23 nr. 1-4. Det fremgår af denne bestemmelse –
herunder henvisningen til § 22 – at en udvisning forudsæt-
ter, at der idømmes en ubetinget fængselstraf. Da T3 ikke
blev idømt en ubetinget fængselsstraf, er der ikke hjemmel
til udvisning, herunder hjemmel til at meddele en advarsel
om udvisning.”
Statsadvokaten i Viborg har vedrørende T3 supplerende oplyst
følgende:
”Da T3 ved dommen blev meddelt en advarsel om udvis-
ning efter en bestemmelse, som ikke giver hjemmel til ad-
varsel i det foreliggende tilfælde, vil statsadvokaten tage
skridt til at søge dommen berigtiget eller anket med hen-
blik på, at advarslen om udvisning udgår af dommen.
Det fremgår af dommens præmisser, at det atypiske lang-
strakte forløb havde betydning for straffens udmåling,
uden at der nærmere er redegjort herfor.
T3 blev dømt for grov vold efter straffelovens § 245, hvor-
efter udgangspunkt er en ubetinget sanktion, hvorfor ret-
ten således synes at have fraveget dette udgangspunkt un-
der henvisning til det atypiske forløb.
Sagsbehandlingstiden i denne sag har således haft den be-
tydning, at straffene er blevet gjort hhv. betinget (T1) og
delvist betinget (T3).
Det bemærkes, at de tiltaltes ophold i Danmark på fri fod
tæller med i opholdsgrundlaget. Tiden, der forløb, mens
straffesagen verserede, indgik derfor i grundlaget for lov-
ligt ophold efter udlændingelovens bestemmelser. Kon-
kret har det betydet, at de tiltalte T1 og T3 som følge af
sagens forløb har opholdt sig i Danmark i mere end 5 år,
hvorefter hjemlen til udvisning er overgået fra udlændin-
gelovens § 24 (der indeholder hjemmel til udvisning ved
betingede domme) til § 23 (der som anført ovenfor, forud-
sætter en ubetinget sanktion).”
Om domfældte T4 har Nordjyllands Politi bl.a. bemærket føl-
gende:
”I relation til T4 kan Nordjyllands Politi oplyse, at T4
ifølge Udlændingestyrelsens udtalelse er indrejst i Dan-
mark den 3. januar 2013 og således på tidpunktet for Ret-
ten i Hjørrings dom har haft lovligt ophold i Danmark i
mere end 5 år. Udlændingestyrelsen har lagt til grund for
udtalelsen, at T4 er født og opvokset i Egypten, at han er
Side 5/8
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om redegørelse for at anklager under en hovedforhandling ændrede udvisningspåstanden til blot at angå en advarsel, til justitsministeren
gift og bor sammen med en kvinde, der er dansk statsbor-
ger, at han ikke har børn, at han har haft forskelligt arbejde
i Danmark, at han ikke har familie i Danmark, samt at han
har sin mor og søster i Egypten.”
Herudover har Nordjyllands Politi bemærket følgende om T4:
”For så vidt angår T4 burde påstanden om ubetinget ud-
visning derfor have været fastholdt. Påstanden burde have
været fastholdt under henvisning til straffens længde, kri-
minalitetens karakter, hans fortsatte tilknytning til Egyp-
ten samt hans relativt korte lovlige ophold i Danmark.”
Statsadvokaten i Viborg kan tilslutte sig dette.
For så vidt angår Nordjyllands Politis interne retningslinjer ved-
rørende udvisning har Statsadvokaten i Viborg oplyst følgende:
”Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi har in-
terne retningslinjer, der foreskriver, at man skal drøfte sa-
gens karakter med en særligt udpeget senioranklager, hvis
man ikke vil nedlægge påstand om ubetinget udvisning,
selvom der er hjemmel hertil. Anklageren i nærværende
sag burde derfor have drøftet sagens indhold med nævnte
senioranklager.
Statsadvokaten i Viborg kan således konstatere, at politi-
kredsen allerede har retningslinjer på området, men at
disse ikke blev fulgt i denne sag.
Nordjyllands Politi har ikke forelagt Retten i Hjørrings
dom for statsadvokaten inden ankefristens udløb. Statsad-
vokaten i Viborg har oplyst, at ankespørgsmålet vedrø-
rende T4 burde have været forelagt statsadvokaten. Dette
vil blive meddelt Nordjyllands Politi.
Afslutningsvis kan Statsadvokaten i Viborg oplyse, at ud-
visningsområdet, herunder kredsens retningslinjer på om-
rådet, er et særligt tema på statsadvokaturens tilsynsbesøg
i politikredsene i november og december 2021.”
Rigsadvokaten finder det beklageligt, at Nordjyllands Politi ikke
i den konkrete sag har fulgt kredsens interne retningslinjer og
bemærker, at Statsadvokaten i Viborg har oplyst, at udvisnings-
området, herunder kredsens interne retningslinjer, er et særligt
tema på statsadvokatens aktuelle tilsynsbesøg.
Rigsadvokaten kan supplerende oplyse, at i straffesager, hvor
der rejses tiltale for strafbare forhold mod udlændinge, foretager
Side 6/8
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om redegørelse for at anklager under en hovedforhandling ændrede udvisningspåstanden til blot at angå en advarsel, til justitsministeren
anklagemyndigheden en konkret vurdering af, om der er grund-
lag for at nedlægge påstand om udvisning. Hvis anklagemyn-
digheden vurderer, at det kriminelle forhold kan begrunde ud-
visning efter reglerne i udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c,
og Danmarks internationale forpligtelser ikke med sikkerhed er
til hinder for udvisning, jf. § 26, stk. 2, og/eller § 26 b, skal der
nedlægges påstand om udvisning.
Det fremgår i den forbindelse af Rigsadvokatens retningslinjer
på området, at anklagemyndigheden kun i de tilfælde, hvor det
vurderes, at en udvisning med sikkerhed vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser og/eller ikke vil være i
overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne
gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, skal und-
lade at nedlægge påstand om udvisning. Der skal i disse tilfælde
nedlægges påstand om en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b,
stk. 1.
Det fremgår videre af retningslinjerne, at hvis der er tvivl om,
hvorvidt en ubetinget udvisning vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, skal anklagemyndigheden nedlægge
påstand om ubetinget udvisning.
Såfremt anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvis-
ning, og retten ikke følger denne påstand, vil anklagemyndighe-
den på baggrund af en samlet vurdering af sagens omstændig-
heder træffe beslutning om, hvorvidt sagen skal ankes.
Det kan i den forbindelse tilføjes, at anklagemyndigheden som
udgangspunkt iværksætter initiativanker vedrørende udvisning,
såfremt der er rimelig udsigt til, at en anke vil føre til et andet
resultat i landsretten. I anklagemyndighedens overvejelser
herom indgår også, om frifindelsen for udvisning i byretten er
afsagt med dissens.
Det er efter anklagemyndighedens opfattelse vigtigt, at der lø-
bende er fokus på at sikre, at der i overensstemmelse med ret-
ningslinjerne nedlægges påstand om udvisning i alle sager, hvor
der er grundlag for det, og at relevante domme ankes. Derfor har
Rigsadvokaten iværksat en forelæggelsesordning i fire politi-
kredse, som gennemføres for indeværende, hvor politikredsene
skal forelægge sager, hvor anklagemyndigheden ikke i fuldt om-
fang har fået medhold i udvisningspåstanden i 1. instans, for de
regionale statsadvokater.
Rigsadvokaten vil sammen med de regionale statsadvokater
følge op på forelæggelsesordningen i begyndelsen af 2022. Re-
sultaterne fra ordningen vil indgå i dette arbejde, så der på et
kvalificeret grundlag kan træffes beslutning om iværksættelse af
initiativer på området. Der vil i den forbindelse også blive truffet
Side 7/8
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 419: Spm. om redegørelse for at anklager under en hovedforhandling ændrede udvisningspåstanden til blot at angå en advarsel, til justitsministeren
beslutning om, hvorvidt forelæggelsesordningen skal fortsætte,
herunder om den skal iværksættes i landets øvrige politikredse.”
Justitsministeriet har desuden indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet, der bl.a. har oplyst følgende:
”En af de domfældte erhvervede dansk statsborgerskab som bi-
person i forbindelse med sine forældres naturalisation med virk-
ning fra den 8. juli 1993 i henhold til lov nr. 471 af 30. juni
1993.”
Det er regeringens klare holdning, at udlændinge, der begår kriminalitet,
skal udvises i videst muligt omfang.
I forhold til den konkrete sag har jeg noteret mig, at Rigsadvokaten finder
det beklageligt, at Nordjyllands Politi ikke i den konkrete sag har fulgt kred-
sens interne retningslinjer, og at Statsadvokaten i Viborg har oplyst, at ud-
visningsområdet, herunder kredsens interne retningslinjer, er et særligt tema
på statsadvokatens aktuelle tilsynsbesøg. Jeg har endvidere noteret mig, at
Rigsadvokaten er opmærksom på vigtigheden af, at vi får prøvet spørgsmå-
let om udvisning fuldt ud i alle sager, hvor der er grundlag for det.
Jeg ser derfor meget frem til at modtage resultaterne af den forelæggelses-
ordning, som anklagemyndigheden har iværksat på baggrund af en række
sager, hvor ankespørgsmålet burde have været forelagt for Statsadvokaten.
Side 8/8