REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om ministeren vil forholde sig til Institut for Menneskerettigheders rapport "Etnisk profilering i Danmark - dansk retsbeskyttelse inden for politiets arbejdsområde" m.v., til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. november 2021

Politikontoret

Suzan Özden

2021-0030-6679

2164035

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. oktober 2021. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om ministeren vil forholde sig til Institut for Menneskerettigheders rapport "Etnisk profilering i Danmark - dansk retsbeskyttelse inden for politiets arbejdsområde" m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 3 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, om der i politiet i dag er interne retnings-

linjer eller om der undervises i, hvordan man som betjent undgår

etnisk profilering”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”1. Rigspolitiet kan indledningsvis henvise til Justitsministeriets

besvarelse af 31. august 2020 af spørgsmål nr. 69 (Alm. del) fra

Folketingets Ligestillingsudvalg samt Justitsministeriets besva-

relse af 15. april 2021 af spørgsmål nr. 822 (Alm. del) fra Fol-

ketingets Retsudvalg, hvoraf det fremgår, at politiets indgreb

mod borgere sker på baggrund af en politifaglig vurdering og i

medfør af gældende lovgivning, og at politiets indgreb mod bor-

gere som udgangspunkt forudsætter et mistankegrundlag.

Politiets vurdering af, hvorvidt der foreligger et mistankegrund-

lag, beror altid på en konkret og individuel vurdering af en per-

sons fremtræden i den konkrete situation og sagens omstændig-

heder i øvrigt. Vurderingen af et mistankegrundlag skal således

ske uden skelen til personens etnicitet, køn, nationalitet eller

hudfarve.

Som det ligeledes fremgår af besvarelserne, kan der forekomme

situationer, hvor politiet retter sin opmærksomhed mod en be-

stemt etnisk gruppe eller person. Det kan f.eks. være tilfældet,

hvor politiet under efterforskning i en sag arbejder ud fra et be-

stemt signalement, hvor etnicitet indgår.

Det fremgår endelig af besvarelserne, at professionsetik og god

moral ved løsningen af politiopgaver er et gennemgående ele-

ment i uddannelsen på politiets basisuddannelse, således at den

færdiguddannede polititjenestemand er kvalificeret til varetage

den udøvende magt i samfundet i henhold til de love og regler,

der er gældende for politiets myndighedsudøvelse og de krav,

der stilles til kvaliteten af politiets arbejde i en demokratisk rets-

stat.

Hvervet som politibetjent er et særlig betroet job, som er for-

bundet med et højt værdighedskrav. Rigspolitiet har derfor i

rekrutteringsprocessen til politiets uddannelser et stort fokus på,

at en politistuderende generelt skal fremtræde på en måde, som

passer med politiets værdier. Rigspolitiet foretager en grundig

screening, afprøvning og vurdering af ansøgere, der søger om

Side 2/3

optagelse på politiets uddannelser. Ud over de fysiske og bog-

lige optagelseskrav afdækkes ansøgernes personlige træk, deres

personlige kompetencer og handlemåder ved samarbejdsopga-

ver og individuelle samtaler – alt sammen for at sikre de bedst

mulige medarbejdere i dansk politi.

På politiets basisuddannelse undervises de studerende alle-

rede på første del af uddannelsen i faget ”Samfundsforståelse”.

Det er en forudsætning for at gå videre på politiuddannelsen, at

faget bestås ved en eksamen. Politikadetterne undervises også i

faget ”Samfundsforståelse”, og det er ligeledes en forudsætning

for at gå videre på kadetuddannelsen, at faget bestås ved en ek-

samen.

Under faget samfundsforståelse behandles bl.a. emnerne

skøn,

legitim og illegitim profilering

diskrimination.

Undervisningen i emnet

skøn

består bl.a. i at gennemgå og dis-

kutere de fordele og ulemper, der er ved de skøn, politiet kan og

skal foretage i politiets daglige virke. Det er vigtigt, at de stude-

rende lærer at basere deres skøn på faglighed, ligesom det er

vigtigt, at de studerende opnår forståelse for, at politiets mulig-

hed for at foretage et skøn giver plads til, at politiet kan løse den

brede vifte af opgaver, politiet bliver stillet overfor.

Undervisningen i

legitim

illegitim profilering

gør de stude-

rende i stand til at skelne mellem, hvornår der er tale om hen-

holdsvis legitim profilering baseret på faktorer ud over perso-

nens race, etniske oprindelse eller religion og illegitim profile-

ring baseret alene på race, etnisk oprindelse eller religion, lige-

som de undervises i begrebet

procedural retfærdighed,

der be-

tyder, at politiet skal behandle alle ordentligt og tale og lytte til

borgeren i øjenhøjde, således at borgerens møde med politiet

opleves som retfærdigt. De studerende gennemgår og diskuterer

samtidig cases fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der

omhandler racisme og diskrimination, og de lytter til P1 podca-

sten ”Mistænkt på forhånd” og diskuterer, hvad der er godt og

dårligt politiarbejde.

Undervisningen i faget ”Samfundsforståelse” over emnerne

skøn, legitim profilering og diskrimination danner udgangs-

punkt for de studerendes drøftelser og refleksioner gennem hele

politiuddannelsen.”

Side 3/3