REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om ministeren vil forholde sig til Institut for Menneskerettigheders rapport "Etnisk profilering i Danmark - dansk retsbeskyttelse inden for politiets arbejdsområde" m.v., til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. november 2021

Politikontoret

Suzan Özden

2021-0030-6678

2164019

Besvarelse af spørgsmål nr. 2 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. oktober 2021. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om ministeren vil forholde sig til Institut for Menneskerettigheders rapport "Etnisk profilering i Danmark - dansk retsbeskyttelse inden for politiets arbejdsområde" m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 2 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren fremsende eventuelle tidligere undersøgelser og

redegørelser udarbejdet med fokus på problematikken vedrø-

rende etnisk profilering i dansk politi?”

Svar:

Justitsministeriet er ikke bekendt med de mulige undersøgelser og redegø-

relser, der måtte være udarbejdet med fokus på problematikken vedrørende

etnisk profilering i dansk politi, men det kan oplyses, at ministeriet i 2001

udgav undersøgelsen ”Kriminalitet, retshåndhævelse og etniske minorite-

ter”.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”1. Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at den daværende

justitsminister i oktober 2018 som led i sit udspil ”Nærhed og

Tryghed” iværksatte en løbende og systematisk opfølgning på

borgernes klager over politiet. Initiativet indebærer, at Rigspo-

litiet og Rigsadvokaten siden 2018 har udarbejdet et fælles årligt

overblik over klager over politiets dispositioner med henblik på

organisatorisk læring på tværs af politikredsene.

Overblik over klager over politiets dispositioner er således ble-

vet offentliggjort i april 2019, april 2020 og april 2021.

Det årlige overblik indeholder bl.a. statistik over antallet og ty-

pen af klager over politiets dispositioner. Politikredsene og de

overordnede myndigheder har i forbindelse med gennemgangen

af klagesagerne haft særlig fokus på, om klagerne har indeholdt

klagepunkter, hvor borgeren har anført, at politiet har foretaget

forskelsbehandling af vedkommende på grund af dennes etnici-

tet.

Overblikket for 2018 omfattede de klagesager, der var påkla-

get til og afgjort af Rigspolitiet og de regionale statsadvokater i

2018. Overblikket for 2018 omfattede ikke politikredsenes af-

gørelser.

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrap-

porter/2001/Kriminalitet_retshaandhaevelse_og_etniske_minoriteter.pdf

https://politi.dk/statistik/klager-over-politiets-dispositioner

Side 2/5

Ved en gennemgang af klagerne i 2018 identificerede hverken

Rigspolitiet eller de regionale statsadvokater klager over politiet

på baggrund af forskelsbehandling på grund af etnicitet.

Overblikket for 2019 omfattede de klagesager, som politi-

kredsene i 2019 havde truffet afgørelse i, samt de klagesager der

var påklaget til og afgjort af Rigspolitiet og de regionale stats-

advokater i 2019.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten identificerede heller ikke for

2019 klager over politiet på baggrund af forskelsbehandling på

grund af etnicitet.

Politikredsene identificerede i 2019 fire sager, hvor der blev kla-

get over forskelsbehandling på grund af etnicitet. Tre af sagerne

udsprang af borgernes møde med politiet i Københavns Luft-

havn, hvor borgerne følte sig forskelsbehandlet i paskontrollen.

1. I den ene sag fandt borgeren medarbejderens udtalelse

om, at medarbejderen ikke kunne læse kinesisk, racistisk,

idet borgeren gentagne gange havde oplyst, at hun var fra

Korea, og at ikke alle asiater var fra Kina. Kredsen fandt

ikke grundlag for at antage, at der var tale om diskrimi-

nerende adfærd.

2. I den anden sag gjorde borgeren gældende, at den kontrol,

der blev foretaget, var begrundet i borgerens afrikanske

udseende. Kredsen anførte, at med baggrund i risikoana-

lyserne for grænsekontrolområdet på det pågældende

tidspunkt, sammenholdt med borgerens rejserute, fandtes

der ikke grundlag for at tilsidesætte medarbejderens vur-

dering af, at der kunne foretages paskontrol af borgeren.

3. I den tredje sag anførte borgeren, at medarbejderen ikke

udviste respekt og var diskriminerende, idet medarbejde-

ren bl.a. tilkendegav, at borgeren ikke måtte tale og må-

ske ikke kunne komme igennem paskontrollen. Kredsen

fandt ikke grundlag for at antage, at der var tale om dis-

kriminerende adfærd.

I de pågældende sager fandt politikredsen ikke grundlag for at

udtale kritik af politiets dispositioner, og sagerne blev ikke ef-

terfølgende påklaget til Rigspolitiet.

4. En anden politikreds identificerede endvidere i 2019 en

enkelt sag, hvor en borger havde klaget over forskelsbe-

handling på grund af etnicitet. Borgeren var af den opfat-

telse, at politikredsen ikke havde taget hans anmeldelse

Side 3/5

om indbrud alvorligt, fordi han var af anden etnisk her-

komst. Politikredsen kontaktede telefonisk borgeren for

at drøfte klagen. Borgeren oplyste til politikredsen, at han

var glad for at blive kontaktet, og sagen blev herefter af-

sluttet ved notitssagsbehandling.

Overblikket for 2020 omfattede de klagesager, som politi-

kredsene i 2020 havde truffet afgørelse i, samt de klagesager der

var påklaget til og afgjort af Rigspolitiet og de regionale stats-

advokater i 2020.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten identificerede heller ikke for

2020 klager over politiet på baggrund af forskelsbehandling på

grund af etnicitet.

Politikredsene identificerede i 2020 fire sager, hvor der blev kla-

get over forskelsbehandling på grund af etnicitet.

To af sagerne udsprang af borgernes møde med politiet i Kø-

benhavns Lufthavn, hvor borgerne følte sig forskelsbehandlet i

paskontrollen.

1. Borgeren anførte i den ene sag, at hun blev behandlet som

en kriminel på grund af sin brune hudfarve, og at medar-

bejdernes adfærd var diskriminerende og racistisk moti-

veret. Kredsen fandt ikke grundlag for at antage, at med-

arbejdernes adfærd og tiltaleform var båret af usaglige

hensyn som racisme eller diskrimination.

2. I den anden sag anførte borgeren, at medarbejderen udvi-

ste racistisk adfærd, idet medarbejderen indgående

spurgte til returbillet og likvide midler. Kredsen fandt på

baggrund af sagens oplysninger ikke, at der var tale om

spørgsmål, der gik ud over, hvad der i almindelighed

kunne forventes i forbindelse med indrejsekontrol af en

tredjelandsstatsborger. Kredsen fandt ikke, at spørgsmå-

lene var stillet på baggrund af race eller etnicitet.

En sag udsprang af borgerens møde med politiet i det offentlige

rum, hvor borgeren følte sig forskelsbehandlet i forbindelse med

visitation og bortvisning.

3. Borgeren var en del af en gruppe på 10-12 personer, der

alle blev visiteret og bortvist. Borgeren gjorde gældende,

Ved notitssagsbehandling bliver borgeren ringet op af en medarbejder fra politikredsen med henblik

på at drøfte den episode, som har givet anledning til klagen. Politikredsene har ved en notitssagsbe-

handling mulighed for at give borgeren en mere fyldestgørende forklaring og grundigere beskrivelse

af politiets sagsgange, hvilket ifølge flere politikredse har resulteret i færre klager.

Side 4/5

at han alene blev visiteret og bortvist på grund af sin et-

niske oprindelse. Kredsen anførte i sin afgørelse, at de in-

volverede polititjenestemænd havde afvist, at personer-

nes etniske oprindelse var årsagen til visitationen, men at

det var anmelders oplysninger om, at personerne røg

hash, at de havde en truende adfærd over for beboerne i

området, og at området var et kendt sted for bandeaktivi-

tet, der var årsagen til visitationen og bortvisningen.

Den sidste sag udsprang også af borgerens møde med politiet i

det offentlige rum, hvor borgeren følte sig forskelsbehandlet i

forbindelse med overtrædelse af færdselsloven.

4. Borgeren respekterede ikke en færdselstavle og modtog

en bøde herfor fra en polititjenestemand. Borgeren fik ef-

terfølgende af en af sine kollegaer oplyst, at den samme

polititjenestemand havde undladt at give borgerens kol-

lega en bøde for samme forseelse en halv time forinden.

Kollegaen og polititjenestemanden var af samme etnici-

tet. Borgeren mente således, at der var sket en forskels-

behandling. Kredsen fandt ikke grundlag for at tilside-

sætte det politifaglige skøn om, at der i det konkrete til-

fælde skulle gives en bøde for forseelsen, og at der ikke

skulle nøjes med en påtale.

Politikredsene fandt i ingen af sagerne grundlag for at udtale

kritik af politiets dispositioner, og sagerne blev ikke påklaget

efterfølgende.

Der kan ikke på baggrund af klager over politiets dispositio-

ner i perioden fra 2018 til og med 2020 ses en generel tendens

eller et mønster af uhensigtsmæssige dispositioner fra politiets

side i relation til forskelsbehandling på grund af etnicitet.

Rigspolitiet har endnu ikke et samlet overblik over klager

over politiets dispositioner for 2021. Rigspolitiet er dog bekendt

med en enkelt klagesag fra 2021, som udsprang af borgerens

møde med politiet i forbindelse med aflæggelse af en køreprøve,

hvor borgeren følte sig forskelsbehandlet på grund af sin etnici-

tet. Politikredsen har i den forbindelse udtalt kritik af udtalelser

fremsat i forbindelse med køreprøven. Den køreprøvesagkyn-

dige har påklaget sagen til Rigspolitiet, som endnu ikke har truf-

fet afgørelse i sagen.

Rigspolitiet skal sluttelig bemærke, at Den Uafhængige Poli-

tiklagemyndighed udgiver en årlig beretning, hvori klager over

politipersonales adfærd mv. omtales.

”

https://politiklagemyndigheden.dk/udgivelser-og-tal/

Side 5/5