REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om ministeren vil forholde sig til Institut for Menneskerettigheders rapport "Etnisk profilering i Danmark - dansk retsbeskyttelse inden for politiets arbejdsområde" m.v., til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. november 2021

Politikontoret

Suzan Özden

2021-0030-6676

2163804

Besvarelse af spørgsmål nr. 4 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. oktober 2021. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om ministeren vil forholde sig til Institut for Menneskerettigheders rapport "Etnisk profilering i Danmark - dansk retsbeskyttelse inden for politiets arbejdsområde" m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 4 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren forholde sig til Institut for Menneskerettighe-

ders rapport "Etnisk profilering i Danmark - dansk retsbeskyt-

telse inden for politiets arbejdsområde", udgivet den 3. septem-

ber 2011, samt redegøre for, hvorvidt nogle af anbefalingerne i

rapporten er blevet fulgt, og i givet fald hvordan?”

Svar:

Diskrimination i det danske samfund er uacceptabelt. Det gælder selvsagt

også, hvis diskrimination foregår i politiet. Ingen i dagens Danmark skal

diskrimineres på baggrund af hverken hudfarve, etnicitet, seksualitet, køn

eller noget som helst andet.

Jeg har stor tillid til politiet, som generelt gør et fremragende stykke arbejde,

og det er ikke min opfattelse, at der generelt er et problem med diskrimina-

tion i politiet, der hver dag udfører en svær og vigtig opgave for at skabe

tryghed i samfundet. Det er imidlertid klart, at politiet altid skal tage sager

om eventuel diskrimination i politiet meget alvorligt, og det er min forvent-

ning, at der i sager, hvor politiet træder ved siden af, bliver sat ind over for

det i overensstemmelse med reglerne herfor.

Hvis der er input i rapporter, som den der henvises til i spørgsmålet, eller

anden relevant forskning, vil politiet eventuelt kunne inddrage dette i poli-

tiets løbende arbejde med at undgå diskrimination i politiet. Hverken Rigs-

politiet eller Justitsministeriet ses at have fulgt konkret op på anbefalin-

gerne, da de blev afgivet i 2011, men politiet arbejder generelt for at sikre,

at der ikke sker forskelsbehandling på grund af etnicitet. Det er dog ikke

muligt for Justitsministeriet at vurdere, om udviklingen siden 2011 ville be-

tyde, at Institut for Menneskerettigheder ville komme med de samme anbe-

falinger i dag, som instituttet gjorde i 2011.

Der henvises i øvrigt til de samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 2 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg og spørgsmål nr. 3 (Alm. del) fra Folketin-

gets Retsudvalg.

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste.

Rigspolitiet har oplyst følgende:

Side 2/4

”Rigspolitiet er meget opmærksom på, at politiet behandler alle

professionelt og etisk korrekt, herunder at politiet taler og lytter

til borgeren i øjenhøjde, således at borgerens møde med politiet

opleves som sagligt og retfærdigt.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten har siden 2018 udarbejdet et fæl-

les årligt overblik over klager over politiets dispositioner med

henblik på organisatorisk læring på tværs af politikredsene. Det

årlige overblik indeholder bl.a. statistik over antallet og typen af

klager over politiets dispositioner. Politikredsene og de overord-

nede myndigheder har i forbindelse med gennemgangen af kla-

gesagerne særlig fokus på, om klagerne har indeholdt klage-

punkter, hvor borgeren har anført, at politiet har foretaget for-

skelsbehandling af vedkommende på grund af dennes etnicitet.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed udgiver ligeledes en år-

lig beretning, hvori klager over politipersonales adfærd mv. og

begrundelserne herfor omtales.

Arbejdet som politibetjent er et særlig betroet job, som er for-

bundet med et højt værdighedskrav. Rigspolitiet har derfor i

rekrutteringsprocessen til politiets uddannelser et stort fokus på,

at de politistuderende generelt skal fremtræde på en måde, som

passer med politiets værdier. Rigspolitiet foretager en grundig

screening, afprøvning og vurdering af ansøgere, der søger om

optagelse på politiets uddannelser. Ud over de fysiske og bog-

lige optagelseskrav afdækkes ansøgernes personlige træk, deres

personlige kompetencer og handlemåder ved samarbejdsopga-

ver og individuelle samtaler – alt sammen for at sikre de bedst

mulige medarbejdere og høje professionelle standarder i dansk

politi.

På politiets basisuddannelse undervises eleverne allerede på før-

ste del af uddannelsen i faget Samfundsforståelse, hvor de bl.a.

behandler emnerne skøn, legitim og illegitim profilering og dis-

krimination. Undervisningen i faget og emnerne danner ud-

gangspunkt for de studerendes drøftelser og refleksioner gen-

nem hele politiuddannelsen.”

Politiets Efterretningstjeneste har oplyst følgende:

”PET har som national efterretnings- og sikkerhedsmyndighed

til opgave at identificere, forebygge og imødegå trusler mod fri-

heden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det

gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod

danskere og danske interesser i udlandet. PET imødegår terror-

truslen ved at identificere, forhindre og afværge terrorhandlin-

ger, beskytte truede personer og objekter mod terrorangreb samt

Side 3/4

begrænse ekstremisme og radikalisering med forebyggelsesini-

tiativer. Som led i denne indsats gennemfører PET løbende ope-

rationer med henblik på at afdække grupper, netværk og enkelt-

personer i Danmark eller udlandet, som mistænkes for at udgøre

en sikkerhedsmæssig risiko. Beslutningen om at iværksætte en

operation beror på konkrete faglige vurderinger.

For så vidt angår anbefaling 5 i Institut for Menneskerettighe-

ders rapport ”Etnisk profilering i Danmark – dansk retsbeskyt-

telse inden for politiets arbejdsområde”, udgivet den 3. septem-

ber 2011, kan PET oplyse, at PET-loven trådte i kraft den 1. ja-

nuar 2014, og Tilsynet med Efterretningstjenesterne afløste

Wamberg-udvalget, som indtil da havde ført kontrol med bl.a.

PET’s overholdelse af Justitsministeriets retningslinjer for tje-

nestens behandling af oplysninger om fysiske og juridiske per-

soner.

PET-loven fastlægger den retlige ramme for PET’s virksomhed,

herunder for tjenestens behandling af oplysninger, og dele af lo-

ven og administrative bestemmelser fastsat i medfør af loven af-

løser ovennævnte retningslinjer. Det fremgår af PET-lovens § 6

a, stk. 2, at behandling af oplysninger bl.a. skal ske til udtrykke-

ligt angivne og saglige formål. Bestemmelsen gælder ved siden

af reglerne for lovlig behandling.

Efter § 6 a, stk. 2, er PET’s behandling af personoplysninger

således underlagt et grundlæggende krav om saglighed, og det

er tjenestens vurdering, at oplysningen om en persons etnicitet

ikke i sig selv kan begrunde, at tjenesten behandler oplysninger

om den pågældende. Det er omvendt PET’s vurdering, at det vil

være sagligt at behandle en sådan oplysning, hvis behandling af

oplysningen efter en konkret vurdering sigter mod at løse PET’s

opgaver, som beskrevet i PET-lovens § 1, stk. 1.

PET kan i øvrigt oplyse, at tjenesten har fastsat interne retnings-

linjer for tjenestens behandling af oplysninger om fysiske og ju-

ridiske personer.

PET kan herudover ikke inden for rammerne af et folketings-

spørgsmål bidrage yderligere til besvarelse af spørgsmålet.”

Side 4/4