REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 395: Spm. om kommentar til henvendelse fra borger vedrørende værgemålsloven og arveloven, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

14. januar 2022

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Mia Bülow Schumacher

Sagsnr.: 2021-0030-7025

Dok.:

2266923

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 395 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 395 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. december 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Nick Hækkerup

Jørgen Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 395: Spm. om kommentar til henvendelse fra borger vedrørende værgemålsloven og arveloven, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 395 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere henvendelse fra borger vedrørende

værgemålsloven og arveloven, jf. REU alm. del - bilag 103?”

Svar:

Jeg har fuld forståelse for den store og svære opgave, det kan være at

varetage en anden persons personlige og økonomiske anliggender. Dette

gælder ikke mindst, når det drejer sig om et nært familiemedlem. Derfor er

det ikke overraskende, at man som værge kan opleve at have spørgsmål,

som kræver afklaring.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet om reglerne om

anbringelse af midler, som tilhører personer under værgemål, indhentet en

udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Det følger af værgemålslovens § 36, at kontante midler omfat-

tet af et værgemål skal indsættes i en forvaltningsafdeling, i et

pengeinstitut, eller anbringes i aktiver, som giver betryggende

sikkerhed.

Værgemålsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1444 af 13. de-

cember 2013) indeholder i kapitel 3 regler om, i hvilke aktiver

midler omfattet af et værgemål kan anbringes. Baggrunden for

disse regler er, at midler, der tilhører personer under værgemål,

så vidt muligt skal bevares til dennes forsørgelse.

Det fremgår af betænkning nr. 1247 fra 1993 om værgemål, s.

271, at grundholdningen er den, at administrationen af værge-

målsmidler skal være konservativ. Det tilstræbes tillige, at mid-

lerne giver rimelige renter eller andet udbytte.

Anbringelsesreglerne for midler tilhørende personer under vær-

gemål har traditionelt været stort set identiske med anbringel-

sesreglerne for fonde og båndlagte midler.

Anbringelsesreglerne for fonde blev ændret ved bekendtgørelse

nr. 1525 af 28. oktober 2020 om anbringelse og bestyrelse af

fondes midler. Ændringen indebar bl.a. en forhøjelse af grænsen

for anbringelse af fondsmidler i aktier og aktielignende produk-

ter i lyset af de senere års lave renteniveau og det deraf følgende

lave afkast. Civilstyrelsen har i 2021 arbejdet på en bredere re-

vision af værgemålsbekendtgørelsen, som ikke blot vedrører an-

Side 2/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 395: Spm. om kommentar til henvendelse fra borger vedrørende værgemålsloven og arveloven, til justitsministeren

bringelsesreglerne, men også omfatter en række andre bestem-

melser i bekendtgørelsen. Forslag til en ny værgemålsbekendt-

gørelse forventes at blive sendt i høring i 1. kvartal af 2022.”

Hvad angår muligheden for, at personer under værgemål kan disponere

over egne midler i et testamente, kan Justitsministeriet generelt oplyse, at

det følger af arveloven, at en testamentarisk bestemmelse er ugyldig, hvis

testator ved dens oprettelse på grund af sindssygdom, herunder svær de-

mens, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller en lig-

nende tilstand manglede evnen til fornuftsmæssigt at råde over sine ejen-

dele. Det beror på en konkret vurdering, om en testamentarisk bestemmelse

er ugyldig som følge af en eller flere af de nævnte årsager.

En værge for en person under værgemål har ikke adgang til at oprette et

testamente på den pågældendes vegne. Baggrunden herfor er, at oprettelse

af et testamente er en meget personlig disposition, der altid bør foretages af

testator selv, ligesom det er med til at sikre mod misbrug og forsøg fra mu-

lige testamentsarvinger på at påvirke værgen.

I de tilfælde, hvor der ikke er oprettet testamente, følger det af arveloven, at

en arveladers nærmeste arvinger er dennes børn, som arver lige. Er et barn

dødt, træder dets børn (dvs. arveladers børnebørn) i dets sted og arver ind-

byrdes lige. Hvis en person dør uden at efterlade sig livsarvinger og uden at

have oprettet testamente, tilfalder arven den pågældendes forældre, der hver

arver en halvdel. Er en af forældrene død, træder dennes børn i den pågæl-

dendes sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde med fjernere livs-

arvinger. Er der ingen livsarvinger efter den ene af forældrene, arver den

anden af forældrene eller dennes livsarvinger alene.

Efterlader arvelader sig ingen af ovenstående arvringer, arver arveladerens

bedsteforældre. Halvdelen af arven tilfalder bedsteforældrene på den ene

forælders side og halvdelen bedsteforældrene på den anden forælders side.

Er en af bedsteforældrene død, træder dennes børn, men ikke fjernere livs-

arvinger, i den pågældendes sted.

Det er således alene i de tilfælde, hvor en person dør uden at efterlade sig

arvinger efter arveloven og uden at have oprettet testamente, at arven tilfal-

der staten.

Side 3/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 395: Spm. om kommentar til henvendelse fra borger vedrørende værgemålsloven og arveloven, til justitsministeren

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet om kørsels-

godtgørelse indhentet en udtalelse fra Familieretshuset, der har oplyst føl-

gende:

”Familieretshuset fører efter værgemålsloven og bekendtgørelse

om værgemål tilsyn med værgen, herunder værgens økonomi-

ske dækning af kørselsudgifter.

Dette betyder blandt andet, at forbrug af formue altid kræver

Familieretshusets godkendelse. Derudover skal Familieretshu-

set godkende visse særlige dispositioner, som værgen ønsker at

foretage. Det gælder f.eks. køb og salg af fast ejendom, gælds-

stiftelse og gavegivning, medmindre gaverne er af ubetydelig

værdi.

Ønsker værgen økonomisk dækning af de kørselsudgifter denne

har i sin egenskab af at være værge eller ved at fragte værgede

til forskellige aktiviteter, kræver dette tillige Familieretshusets

godkendelse. Dette skyldes den interessekonflikt, der er mellem

værgen og den værgede i denne situation ved, at værgen skal

varetage interesserne for den værgede og samtidig ønsker sig

betaling fra værgede for visse ydelser.”

Reglerne om værgemål er udtryk for en nøje afvejning af på den ene side

hensynet til at beskytte personen under værgemål og på den anden side hen-

synet til ikke at skabe unødigt besvær for værgen. Disse hensyn kan under-

tiden være modsatrettede, og jeg har forståelse for, at reglerne kan opleves

som meget indgribende. Dette gælder ikke mindst i de tilfælde, hvor værgen

og personen under værgemål er i nær familie, og hvor der derfor også er

følelsesmæssige hensyn involveret.

Imidlertid er det vigtigt for mig, at reglerne yder en i alle tilfælde tilstræk-

kelig beskyttelse af den, der er under værgemål. De gældende regler på vær-

gemålsområdet er udtryk for dette ønske. Jeg har dog noteret mig, at Civil-

styrelsen aktuelt arbejder på en mere tidssvarende regulering af reglerne om

anbringelse af midler, som tilhører personer under værgemål.

Arvelovens regler om testamenters gyldighed er begrundet i, at testator skal

være bevidst om et testamentes indhold og betydning ved oprettelsen. Dette

er i øvrigt i overensstemmelse med værgemålslovens regler, hvorefter en

aftale ikke er bindende, hvis det må antages, at den er indgået af en person,

der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk ud-

vikling, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand, manglede evnen

Side 4/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 395: Spm. om kommentar til henvendelse fra borger vedrørende værgemålsloven og arveloven, til justitsministeren

til at handle fornuftmæssigt. Jeg har stor forståelse for, at det kan virke me-

get utilfredsstillende, at en arv tilfalder staten, men af de nævnte grunde fin-

der jeg ikke anledning til at ændre reglerne på området.

Side 5/5