Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2504429_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. december 2021
Sikkerhedskontor I
Evin Botansen
2021-0035-0267
2202392
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K-O fra Folketingets
Retsudvalg den 16. december 2021.
Samrådsspørgsmål K
”Hvad kan ministeren oplyse om organisationen ”Team Da-
wah”, hvis aktiviteter Ekstra Bladet igennem længere tid har
afdækket?”
Samrådsspørgsmål L
”Kan ministeren bekræfte oplysninger gengivet i Ekstra Bladet
den 3. november 2021, om at organisationen ”Team Dawah”
sympatiserer med Islamisk Stat, og at der er et sammenfald i
personkredsen med organisationer som Kaldet til Islam og Mil-
latu Ibrahim, hvis medlemmer har haft forbindelser til radika-
liserede muslimer i Storbritannien, og for sidstnævntes vedkom-
mende åbent erklærede sin sympati for Islamisk Stat?”
Samrådsspørgsmål M
”Vil ministeren tage initiativ til at forbyde organisationen
”Team Dawah”, henset til at i hvert fald fem medlemmer af
Team Dawah er dømt for eller under anklage for at ville begå
terror, anskaffe sig materiale til at lave bomber eller på anden
måde har været involveret i terrorsager, og at et af disse med-
lemmer ydermere er tiltalt for at facilitere kommunikation for
tre medlemmer af Islamisk Stat på sociale medier, jf. Ekstra
Bladets oplysninger den 21. og 27. oktober 2021?”
Side 1/12
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til justitsministeren
Samrådsspørgsmål N
”Finder ministeren det betryggende, at en organisation som
”Team Dawah”, der tilsyneladende sympatiserer med Islamisk
Stat, bedriver opsøgende arbejde blandt unge indvandrere og
efterkommere og har over 3.000 følgere på Facebook, og hvilke
initiativer agter ministeren at tage i den forbindelse?”
Samrådsspørgsmål O
”Hvordan
stiller ministeren sig til det forhold, at et tidligere
kvindeligt medlem af ”Team Dawah” har kunnet berette, at hun
er blevet undervist i hellig krig i et kælderlokale, hvor der var
et forhæng mellem de kvindelige medlemmer og deres mandlige
underviser, jf. Ekstra Bladets oplysninger den 27. oktober
2021?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Side 2/12
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til justitsministeren
[Indledning]
Tak for spørgsmålene og tak for ordet.
Før jeg går i gang med min besvarelse af samrådsspørgs-
målene, vil jeg starte med at gøre det helt klart, at rege-
ringen på det kraftigste tager afstand fra alle former for
antidemokratiske kræfter, og det gælder naturligvis også
forherligelse af hellig krig og Islamisk Stats voldsregime
og forældede syn på ligestilling mellem kønnene. Det hø-
rer ingen steder hjemme i en retsstat som den danske.
Eftersom udvalget både har kaldt udlændinge- og inte-
grationsministeren og mig i samråd i dag, vil jeg besvare
de tre første spørgsmål – dvs. samrådsspørgsmål K-M,
hvorefter jeg vil give ordet videre til udlændinge- og in-
tegrationsministeren, der vil besvare de to sidste spørgs-
mål – dvs. samrådsspørgsmål N og O.
[Om karakteren af de oplysninger, der indgår i be-
svarelsen]
Før jeg kommer ind på Team Dawah, vil jeg gerne sige
lidt om karakteren af de oplysninger, jeg i dag kan dele
med Retsudvalget.
Side 3/12
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til justitsministeren
Det følger af PET-loven, at PET har til opgave at fore-
bygge, efterforske og modvirke forbrydelser mod statens
selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod
statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v.
Af den seneste Vurdering af Terrortruslen mod Danmark
(VTD’en) fra marts 2021 fremgår det bl.a., at terrortrus-
len fra militante islamister mod Danmark er i niveauet
alvorlig. Det betyder i henhold til PET’s definitioner, at
der er en erkendt trussel. Der er kapacitet, hensigt og
planlægning.
Det fremgår ligeledes af VTD’en, at terrorangreb kan
finde sted uden forudgående efterretningsmæssige indi-
kationer, også selvom gerningspersonerne tidligere har
været kendt for at nære sympati for militant islamisme
eller politisk ekstremisme.
Endelig fremgår det af VTD’en, at der i den forbindelse
knytter sig en særlig bekymring til personer, der har gen-
nemgået relativt kortvarige radikaliseringsforløb, og til
personer, der ekskluderes fra eller afvises af ekstremisti-
ske miljøer, f.eks. på grund af særligt ekstreme holdnin-
ger eller opførsel.
Side 4/12
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til justitsministeren
PET følger derfor udviklingen i trusselsbilledet meget
nøje og iværksætter de sikkerhedsforanstaltninger og til-
tag, som situationen tilsiger inden for den samlede prio-
ritering af indsatserne på kontraterrorområdet.
Normalt vil PET ikke inden for rammerne af en samråds-
besvarelse kunne bidrage med konkrete oplysninger om
efterretningstjenestens arbejde eller give konkrete oplys-
ninger om efterretningstjenestens kendskab til enkeltper-
soner, grupperinger og enkeltsager, som PET måtte være
i besiddelse af. Det skyldes hensynet til at beskytte PET's
arbejde.
Det er altså yderst sjældent, at PET kan videregive nær-
mere oplysninger om eksempelvis konkrete grupperinger
som Team Dawah.
Når PET alligevel til brug for besvarelsen af samrådet i
dag kan bidrage med visse oplysninger, skyldes det navn-
lig, at PET i en anden sammenhæng har fundet det nød-
vendigt at nedklassificere en række informationer af ef-
terretningsmæssig karakter, så de kunne indgå som en del
af bevisførelsen i en konkret straffesag.
Side 5/12
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til justitsministeren
2504429_0006.png
Når PET vurderer, at en efterretningssag skal indgå som
en del af bevisførelsen i en straffesag, er der typisk tale
om en særdeles vanskelig afvejning. På den ene side står
hensynet til retsforfølgelsen af alvorlige forbrydelser,
mens der på den anden side skal vægtes hensynet til
PET’s øvrige arbejde, der som nævnt kræver hemmelig-
holdelse af selvsamme oplysninger.
Nedklassifikationen af de konkrete oplysninger til brug
for den konkrete straffesag er baggrunden for, at jeg i dag
kan sige mere end normalt om PET’s kendskab til en
konkret gruppering.
Jeg vil gerne understrege, at det har undtagelsens karak-
ter, og besvarelsen af samrådet i dag er altså ikke ensbe-
tydende med, at PET vil kunne give tilsvarende oplys-
ninger om andre grupperinger og personer.
[Oplysninger om Team Dawah, herunder om evt.
sammenfald i personkredsen med organisationer som
Kaldet til Islam og Millatu Ibrahim]
PET kan oplyse følgende om Team Dawah – og nu cite-
rer jeg i henhold til den information, der er indgået i
PET’s vidneudsagn i den føromtalte konkrete straffesag:
Side 6/12
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til justitsministeren
”Mange militante islamister bevæger sig ind og ud af forskel-
lige miljøer og gruppekonstellationer, hvor der deles ekstre-
mistisk materiale og propaganda og pågår aktiviteter af so-
cial og religiøs karakter, der kan have en radikaliserende
indvirkning på de deltagende personer. Særligt mere luk-
kede grupper kan fungere som ekkokamre, hvor deltagerne
uimodsagt kan opbygge og bekræfte hinanden i et militant
islamistisk verdenssyn.
Der hersker en betydelig grad af sikkerhedsbevidsthed i
danske militant islamistiske grupper. Billigelse af volds- og
terrorhandlinger eller opbakning til fx Islamisk Stat og Al Qa-
ida sker som regel i mere lukkede forsamlinger eller indi-
rekte gennem brug af indforståede referencer.
De fysiske militant islamistiske miljøer findes hovedsageligt
i og omkring København, Aarhus og Aalborg samt på Fyn.
Der er typisk tale om multietniske sunnimuslimske miljøer
bestående af mindre grupper af mænd i 20’erne overve-
jende med baggrund i arabisktalende lande.
Team Dawah blev etableret i 2018 med det erklærede for-
mål at oplyse om islam i sin nøjagtige form uden kompromis.
PET vurderer, at der blandt personerne, der etablerede
Team Dawah, var personer, som tidligere var en del af Kal-
det til Islam og Millatu Ibrahim.
Team Dawah har i stil med Kaldet til Islam og Millatu Ibrahim
gennem sociale medier og opsøgende virksomhed ved så-
kaldt ”Street dawah” [religiøs forkyndelse på gadeplan] ak-
tivt forsøgt at hverve medlemmer til gruppen og dens syns-
punkter. Formålet er at trække unge mennesker til, og det
er PET’s vurdering, at der efterfølgende kan være sket en
radikaliserende påvirkning af de unge mennesker.
En metode til at hverve folk er at invitere dem til Team Da-
wahs sociale arrangementer, men den omstændighed at en
Side 7/12
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til justitsministeren
person modtager en indbydelse til et arrangement, gør ikke
nødvendigvis en person til medlem af gruppen.
PET vurderer, at Team Dawah er en islamistisk gruppe.
PET baserer sig i den forbindelse på en definition af isla-
misme som en politisk ideologi med en vision om en isla-
misk stat baseret på sharia-lovgivning.
PET vurderer, at der i Team Dawah har været personer, der
sympatiserer med militant islamisme.
Citat slut.
Det var, hvad jeg kunne sige om Team Dawah.
[Om hvorvidt man kan forbyde Team Dawah]
Udvalget spørger endvidere til, om jeg vil tage initiativ
til at forbyde Team Dawah.
Grundlovens § 78, stk. 1, giver borgerne ret til uden for-
udgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt
øjemed. Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres
mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar
påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved
dom efter § 78, stk. 2.
Side 8/12
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til justitsministeren
Siden Junigrundloven af 1849 er blot tre foreninger op-
løst ved dom: ”Den internationale Arbejderforening” ved
Østre Landsrets dom af 2. februar 1874, den selskabelige
forening ”Nekkab” ved Højesterets dom af 30. april 1924
og senest bandegrupperingen ”Loyal to Familia” (LTF)
ved Højesterets dom af 1. september 2021.
Det er med andre ord ikke hverdagskost, at der føres op-
løsningssager mod foreninger. Det skal også ses i lyset
af, at foreningsfriheden er en demokratisk grundrettighed
i Danmark.
I LTF-forbudssagen, hvor Højesteret bl.a. tog stilling til
forståelsen af en ”forening” og dens ”øjemed”, tiltrådte
Højesteret landsrettens afgørelse om, at LTF havde et
ulovligt øjemed og derfor kunne opløses efter grundlo-
vens § 78, stk. 1.
Afgørelsen byggede på et meget omfattende bevismate-
riale fremført af anklagemyndigheden i både by- og
landsretten, herunder oplysninger om LTF’s struktur, af-
delinger og medlemmer samt om LTF’s formål og fakti-
ske virksomhed, herunder medlemmernes markeringer
og adfærd over for politiet og omverdenen.
Side 9/12
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til justitsministeren
2504429_0010.png
Det blev bl.a. fundet bevist, at det var kendt og accepteret
i LTF, at medlemmerne begik alvorlig kriminalitet, og at
der blev begået omfattende personfarlig kriminalitet i
form af bl.a. drab og drabsforsøg i LTF’s navn.
Højesteretsdommen viser efter Rigsadvokatens opfat-
telse, at en forening kan opløses, hvis det uden for enhver
rimelig tvivl kan bevises, at eventuelle strafbare forhold
begået af personer med tilknytning til en forening, der i
øvrigt har et lovligt øjemed, må anses for begået som al-
mindeligt led i foreningens virksomhed.
Højesteret udtalte også, at enkeltstående strafbare hand-
linger begået af foreningen normalt ikke kan begrunde,
at dens øjemed anses for ulovligt, ligesom strafbare for-
hold begået af foreningens medlemmer ikke i sig selv kan
indebære, at foreningen har et ulovligt øjemed.
Rigsadvokaten har oplyst, at der i sager om overtrædelse
af terrorbestemmelserne i straffeloven, hvor der er rejst
tiltale siden 2018, hvor Team Dawah blev etableret, ikke
er rejst tiltale for, at de strafbare forhold blev begået i regi
af eller under de tiltaltes tilknytning til Team Dawah.
Side 10/12
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til justitsministeren
Det skyldes, at Rigsadvokaten ikke har haft oplysninger
om, at de strafbare forhold har kunnet knyttes til, at de
tiltalte eventuelt måtte have haft forbindelse til Team Da-
wah, eller at de strafbare forhold er begået i regi af Team
Dawah.
Det betyder, at der efter Rigsadvokatens opfattelse ikke
ud fra de foreliggende oplysninger er grundlag for at ind-
lede en sag om opløsning af Team Dawah i medfør af
grundlovens § 78.
Om der senere måtte fremkomme et sådant grundlag, har
jeg ikke mulighed for at forholde mig til.
[Afslutning]
Det var som sagt, hvad jeg kunne sige om Team Dawah.
Jeg håber derfor på udvalgsmedlemmernes forståelse for,
at der er spørgsmål om konkrete oplysninger om PET’s
arbejde i øvrigt, jeg ikke kan svare på.
Tak for ordet.
Side 11/12
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til justitsministeren
Og nu vil jeg give ordet videre til udlændinge- og inte-
grationsministeren.
Side 12/12