Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2505746_0001.png
Talepapir
Arrangement:
Samrådsspørgsmål N og O (alm. del)
REU
16. december 2021 kl.10.15 – 11.45
Hvornår:
DET TALTE ORD GÆLDER
9. december 2021
Samrådsspørgsmål N og O:
N: ”Finder ministeren det betryggende, at en organisa-
tion som ”Team Dawah”, der tilsyneladende sympatise-
rer med Islamisk Stat, bedriver opsøgende arbejde blandt
unge indvandrere og efterkommere og har over 3.000 føl-
gere på Facebook, og hvilke initiativer agter ministeren
at tage i den forbindelse?”
O: ”Hvordan stiller ministeren sig til det forhold, at et
tidligere kvindeligt medlem af ”Team Dawah” har kunnet
berette, at hun er blevet undervist i hellig krig i et kælder-
lokale, hvor der var et forhæng mellem de kvindelige med-
lemmer og deres mandlige undervisere, jf. Ekstra Bladets
oplysninger den 27. oktober 2021?”
Svar:
Tak for spørgsmålet.
Jeg kan henvise til justitsministerens besvarelse af
spørgsmålene K, L og M for så vidt angår mere kon-
krete oplysninger om Team Dawah.
Sags nr.
Akt-id
2021 - 19130
1815021
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 390: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til udlændinge- og integrationsministeren
2
[Generelt om kampen mod ekstrem islamisme]
Jeg har ikke nærmere indblik i Team Dawah eller for-
holdene, der er beskrevet i den konkrete artikelserie,
som er baggrunden for samrådsspørgsmålene.
Men jeg vil gerne komme med nogle generelle betragt-
ninger, som samrådsspørgsmål N og spørgsmål O giver
anledning til.
[I forhold til spm. N]
Det er på ingen måde betryggende, hvis sympatisører
med Islamisk Stat laver opsøgende arbejder over for
helt unge mennesker eller børn. Jeg finder det bekym-
rende og helt uacceptabelt. Det gælder i øvrigt enhver
form for propaganda for religiøs eller ideologisk eks-
tremisme.
[I forhold til spm. O]
Og helt generelt bliver jeg vred, når jeg hører beretnin-
ger om, at undervisning i hellig krig kan finde sted i et
samfund som det danske.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 390: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til udlændinge- og integrationsministeren
3
Men jeg må desværre også sige, at jeg ikke længere
bliver overrasket.
Ekstrem islamisme kan finde sted alle vegne og kan
iføre sig alle klædedragter.
Og det understreger også, at vi ikke må være naive i
kampen mod ekstrem islamisme. Vi må ikke lade os
vildlede af et stereotypt billede af, at den ekstreme is-
lamist er en mand med langt sort skæg og lang kjortel.
Man kan også finde ekstrem islamisme blandt kvinder.
Og skulle vi et kort øjeblik glemme det, må de kvinder
fra flere steder i verden, der rejste til Syrien og tilslut-
tede sig Islamisk Stat, være en sørgelig påmindelse
herom.
Men det ændrer ikke ved, at undervisning i hellig krig
er fuldstændig uacceptabelt – uanset, hvem der under-
viser hvem.
Det er i mine øjne en hån mod det danske demokrati,
mod det danske retsvæsen og mod de grundlæggende
danske værdier og normer.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 390: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til udlændinge- og integrationsministeren
4
Og det er en hån mod det danske samfund, som de eks-
tremistiske kræfter lever og bor i.
[Generelt vedr. ekstrem islamisme]
Vi oplever jo desværre, at antidemokratiske og ekstre-
mistiske kræfter forsøger at underminere sammen-
hængskraften og de bærende værdier i vores samfund.
Vi ser forsøg på at udbrede ekstrem islamisme. Vi ser
eksempler på antisemitisme, der trækker tråde tilbage
til mørke kapitler i historien. Vi ser forsøg på under-
trykkelse af bl.a. unge pigers og kvinders helt grund-
læggende rettigheder.
Det skal vi sige klart fra overfor.
Vi skal sætte hårdt mod hårdt over for ekstrem isla-
misme og antidemokratiske kræfter, som ikke ønsker
at være en del af det danske samfund. Som forsøger at
underminere demokratiet og de grundlæggende ret-
tigheder. Vi vil ikke acceptere, at eksempelvis sharia-
råd påtvinger andre mennesker absurde regler, der står
i modsætning til gældende lovgivning.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 390: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til udlændinge- og integrationsministeren
5
Ekstrem islamisme kan være med til at svække sam-
menhængskraften og integrationen i samfundet. Det er
ikke befordrende for følelsen af at være en del af det
danske samfund eller for kvindernes rettigheder og ak-
tive deltagelse på arbejdsmarkedet.
[Regeringens indsatser mod ekstrem islamisme og nega-
tiv social kontrol]
Vi har gennem de senere år sammen med et bredt fler-
tal i Folketinget gennemført en lang række tiltag i kam-
pen mod den ekstreme islamisme og antidemokratiske
kræfter.
Forkynderaftalen, som blev indgået tilbage i 2016 mel-
lem den daværende V-regering, Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, var
et første skridt i den retning.
På baggrund af aftalen blev der indført en offentlig
sanktionsliste med navne på udenlandske religiøse for-
kyndere, som af hensyn til den offentlige orden kan
udelukkes fra at indrejse her i landet.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 390: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til udlændinge- og integrationsministeren
6
I øjeblikket står der 21 udlændinge på listen, som er
nægtet adgang til Danmark, så længe de står på listen.
På baggrund af aftalen blev der bl.a. også indsat en ny
bestemmelse i straffeloven, hvorefter udtrykkelig billi-
gelse af bl.a. terror, drab, voldtægt, frihedsberøvelse,
tvang og flerkoneri som led i religiøs oplæring, blev
kriminaliseret.
Og med vedtagelsen i marts i år af lovforslaget om for-
bud mod at modtage visse donationer fra bestemte per-
soner – både fysiske og juridiske – der har til formål at
modarbejde eller underminere demokrati og grundlæg-
gende friheds- og menneskerettigheder, er der taget
endnu et vigtigt skridt.
Vi mangler fortsat at se de første personer og organisa-
tioner på den tilknyttede forbudsliste. Det er nemlig
ikke nogen let opgave, hvilket jeg også gav udtryk for
i forbindelse med lovarbejdet. Men jeg ved, at der ar-
bejdes intensivt på sagen.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 390: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til udlændinge- og integrationsministeren
7
Det er min forventning, at forbudslisten vil blive akti-
veret i første del af 2022, hvorved vi får endnu et ef-
fektivt virkemiddel i forebyggelsen af ekstremisme i
Danmark.
[Eksempler på forebyggelse af ekstremisme og radikali-
sering]
Det er som sagt vigtigt at sætte hårdt mod hårdt, men
det er også vigtigt, at vi forsøger at
forebygge
ekstre-
misme.
Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at forebygge, at eks-
tremistiske overbevisninger udvikler sig til alvorlig ra-
dikalisering.
For ekstremisme forårsager ikke alene ekstremisme
terrorhandlinger, vold, trusler, hærværk og andre for-
brydelser. Ekstremisme kan også gøre stor skade på
menneskers sociale trivsel og demokratiske dannelse.
Forebyggelsesindsatsen i Danmark finder sted på tre
niveauer:
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 390: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til udlændinge- og integrationsministeren
8
- En tidlig indsats gennem brede
forebyggende indsat-
ser.
-
Foregribende indsatser,
der skal dæmme op for risi-
koadfærd, inden den udvikler sig i en mere alvorlig
retning.
- Og endelig de
indgribende indsatser
over for perso-
ner, der har begået kriminelle handlinger med eks-
tremistisk motiv – eller hvor der vurderes en over-
hængende risiko for, at de vil gøre det.
Som et konkret eksempel på den
forebyggende
indsats
mod ekstremisme og radikalisering kan jeg fx nævne
infohusene,
der et samarbejde mellem tovholdere fra
politi og kommune.
Her er den primære opgave at analysere og vurdere
konkrete bekymringer og samtidig være et forum, hvor
myndighederne kan dele viden om lokale udfordringer
og tendenser.
[Arbejdet understøttes af både en national styregruppe
og et nationalt sekretariat, der består af Nationalt Cen-
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 390: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til udlændinge- og integrationsministeren
9
ter for Forebyggelse af Ekstremisme under Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet, Politiets Efterret-
ningstjenestes Forebyggelsescenter og Rigspolitiet].
[Infohusene er organiseret både som
infohus netværk
i
hvert af landets 12 politikredse og som
infohus kom-
mune,
som er et samarbejdsforum mellem en borgers
bopælskommune og den relevante politikreds].
Et andet eksempel på indsatsen mod ekstremisme er
det landsdækkende korps af mentorer og pårørende-
/forældrecoahes, som Nationalt Center for Forebyg-
gelse af Ekstremisme har etableret.
Korpset består af medarbejdere fra 23 kommuner, som
er særligt uddannet til at arbejde med personer, der er
tiltrukket af – eller allerede er en del af – et ekstremi-
stisk miljø, og med deres pårørende. De kommuner,
der ikke selv råder over mentorer og coaches, har mu-
lighed for at låne af de kommuner, som er en del af
korpset.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 390: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til udlændinge- og integrationsministeren
10
[Generelt om indsatsen mod negativ social kontrol]
Regeringen vil heller ikke svigte
ofrene
for ekstreme
og radikaliserede overbevisninger, social kontrol og
æresrelateret tyranni.
Når det gælder indsatsen mod undertrykkelsen af f.eks.
kvinders og pigers frihed og rettigheder, vil jeg frem-
hæve den brede politiske vedtagelse af lovforslaget om
en styrket indsats mod negativ social kontrol i marts i
år. Hvor bl.a. ordlyden af straffelovens bestemmelse
om psykisk vold blev præciseret, så det klart signale-
res, at negativ social kontrol udgør kerneområdet for
bestemmelsen.
Og det er nu også strafbart at forestå religiøse vielser
uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslig-
nende forhold af mindreårige.
Ikke kun religiøse forkyndere, men også forældre, som
lader deres mindreårige børn indgå i en religiøs vielse
uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslig-
nende forhold, kan nu straffes.
Bare for at nævne et par initiativer fra lovforslaget.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 390: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til udlændinge- og integrationsministeren
11
Og regeringen vil ikke opgive kampen for det enkelte
menneskes helt basale frihedsrettigheder. Alle har ret
til at træffe egne valg i livet med hensyn til kærester,
seksualitet, tro, uddannelse osv. Uanset køn. Og uanset
etnisk herkomst.
[Som det fremgik af statsministerens tale ved Folketin-
gets åbning den 5. oktober 2021, vil regeringen derfor
nedsætte en kommission for piger og kvinders frihed
og rettigheder.]
[Afsluttende bemærkninger]
Så vi har gjort meget i indsatsen mod ekstrem isla-
misme. Sammen med et bredt politisk flertal. Og vi gør
fortsat meget.
Vi skal blive ved med at tage udfordringerne alvorligt.
Vi skal turde at tale højt om dem. Og vi skal som sam-
fund træde et skridt frem, når andre forsøger at trænge
demokratiet og de grundlæggende rettigheder tilbage.
Vi får ikke løst problemerne fra den ene dag til den an-
den.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 390: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 16. december 2021 om organisationen ’Team Dawah’, jf. REU alm. del - samrådsspm. K-O, til udlændinge- og integrationsministeren
12
Men opgøret er i gang – og vi er ikke færdige.