Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2509887_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. januar 2022
Politikontoret
Michelle Knudsen
2021-0030-7018
2260771
Besvarelse af spørgsmål nr. 374 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 374 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. december 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Louise Degn Brammer
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om, at politiet sidder på 48.000 uopklarede sager om it-relateret økonomisk kriminalitet, hvilket er mere end en fordobling på halvandet år, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 374 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, at politiet ifølge en afrapportering
sidder på 48.000 uopklarede sager om it-relateret økonomisk
kriminalitet, hvilket er mere end en fordobling på halvandet år,
og i forlængelse heraf tilkendegive, om ministeren er tilfreds
med denne situation? Der henvises til ”Bedrageri, kortmisbrug
og afpresning: 4800 uopklarede sager hober sig op hos politiet”,
Berlingske, den 25. november 2021.”
Svar:
1.
It-relateret økonomisk kriminalitet er et stigende problem, som det også
fremgår af den artikel, der henvises til i spørgsmålet. Derfor er indsatsen
mod digital kriminalitet også et centralt tema i flerårsaftalen for politiets og
anklagemyndighedens økonomi 2021-2023.
Netop med flerårsaftalen har vi iværksat flere initiativer på området. Vi har
bl.a. besluttet at igangsætte et arbejde med at undersøge mulige nye initiati-
ver om forebyggelse og forhindring – såkaldt ”disruption” – af it-relateret
økonomisk kriminalitet. Samtidig er det aftalt at se på, hvordan politiet og
anklagemyndigheden kan få mulighed for i øget omfang at inddrage rele-
vante hensyn, når det besluttes, om en sag skal efterforskes. Det kan f.eks.
være hensyn til, om anmelder har været udsat for et tab. Endvidere har vi
oprettet en ny national efterforskningsenhed i politiet – den Nationale enhed
for Særlig Kriminalitet – som f.eks. skal kunne bistå politikredsenes efter-
forskninger af bl.a. it-relateret kriminalitet, som jeg på sigt forventer vil
styrke indsatsen mod digital kriminalitet. Mere bredt kan desuden nævnes,
at der etableres en digital patruljeenhed, som bl.a. skal patruljere synligt i
åbne grupper på sociale medier på internettet for at forebygge kriminalitet,
f.eks. digitale krænkelser, eller som led i en tryghedsskabende indsats.
Som justitsminister er det afgørende for mig at sikre borgernes tryghed, og
det gælder selvsagt både fysisk og digitalt. Det er i den forbindelse positivt,
at politiet allerede har fokus på initiativer, der kan dæmme op for den digi-
tale kriminalitet, jf. nærmere pkt. 2 nedenfor. Jeg vil dog i den kommende
tid overveje, om der skal gøres yderligere på området.
2.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
Side 2/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om, at politiet sidder på 48.000 uopklarede sager om it-relateret økonomisk kriminalitet, hvilket er mere end en fordobling på halvandet år, til justitsministeren
”Rigspolitiet kan oplyse, at visitationen og den indledende ef-
terforskning af sager, der vedrører it-relateret økonomisk krimi-
nalitet, behandles i politiets landsdækkende center for it-relate-
ret økonomisk kriminalitet (LCIK). LCIK blev etableret ved ud-
gangen af 2018 og har siden fungeret som hele landets anmel-
delsesportal på området for it-relateret økonomisk kriminalitet.
Der er de seneste år sket en markant stigning i antallet af anmel-
delser vedrørende it-relateret økonomisk kriminalitet. LCIK re-
gistrerede i 2020 ca. 29.800 anmeldelser vedrørende it-relateret
økonomisk kriminalitet, hvilket er en stigning fra 2019, hvor
centeret registrerede ca. 25.500 anmeldelser.
En stor del af anmeldelserne vedrører bedrageri i samhandel og
sker typisk via internettet. Samhandelsbedrageri er LCIK’s stør-
ste sagsområde, og ca. 43 pct. af alle LCIK’s anmeldelser i 2020
vedrørte samhandel, som hovedsageligt anmeldes af privatper-
soner. Det bemærkes, at antallet af anmeldelser ikke nødvendig-
vis afspejler en tilsvarende kriminalitetsstigning i samfundet,
idet oprettelsen af LCIK må antages at have afdækket et ikke
ubetydeligt mørketal af forhold, som ikke tidligere blev anmeldt
eller afdækket af politiet, herunder i forbindelse med samhandel
på internettet.
Ved udgangen af november 2021 var der ca. 45.500 verserende
anmeldelser (forhold) uden sigtelse i politiet vedrørende it-rela-
teret økonomisk kriminalitet, hvilket er en kraftigt stigning i for-
hold til udgangen af 2019, hvor der var ca. 22.000 verserende
anmeldelser.
Flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for 2021-
2023 indeholder en række tiltag med fokus på at styrke bekæm-
pelsen af it-relateret økonomisk kriminalitet. Det gælder bl.a.
oprettelsen af den nye Nationale enhed for Særlig Kriminalitet,
etableringen af en digital patruljeenhed, værktøjer til at priori-
tere sagerne samt en undersøgelse af mulige initiativer, som kan
forebygge og forhindre it-relateret økonomisk kriminalitet.
Det er forventningen, at Rigspolitiet sammen med Rigsadvoka-
ten vil kunne forelægge en samlet plan for flerårsaftalens initia-
tiver på området ved udgangen af 1. kvartal 2022.
Endvidere kan det oplyses, at LCIK sideløbende med ovenstå-
ende initiativer har udarbejdet en lang række initiativer, som kan
iværksættes med henblik på at dæmme op for kriminalitetsom-
rådet. Som eksempler på sådanne initiativer kan nævnes under-
visning i digital sikkerhed målrettet ældre borgere, deltagelse i
forum mod it-relateret økonomisk kriminalitet, advarsler på ap-
pen Mit Digitale Selvforsvar og indsatser målrettet borgere med
særlige behov.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om, at politiet sidder på 48.000 uopklarede sager om it-relateret økonomisk kriminalitet, hvilket er mere end en fordobling på halvandet år, til justitsministeren
På trods af ovennævnte tiltag er det dog fortsat Rigspolitiets for-
ventning, at området vedrørende it-relateret økonomisk krimi-
nalitet vil udfordre politiet i de kommende år. Området vil der-
for blive fulgt tæt i aftaleperioden.”
Side 4/4