Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2510862_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
10. januar 2022
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Rikke Petersen Faaborg
Sagsnr.: 2021-0030-7019
Dok.:
2260865
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 372 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 372 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. december 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke fordele, der er ved at forbyde ulovlige grupperinger, og i den forbindelse oplyse, om regeringen er i gang med at tage initiativ til at forbyde banderne Satudarah, NNV, Dødspatruljen mv., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 372 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke fordele, der er ved at for-
byde ulovlige grupperinger, og i den forbindelse oplyse, om re-
geringen er i gang med at tage initiativ til at forbyde banderne
Satudarah, NNV, Dødspatruljen mv.?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1. Det er politiets vurdering, at et forbud mod en ulovlig grup-
pering først og fremmest kan betyde, at den forbudte gruppering
bliver langt mindre synlig både i det lokalmiljø, hvor grupperin-
gen holder til, og for den brede offentlighed. Rigspolitiet kan i
den forbindelse henvise til, at Loyal to Familia (LTF), efter at
grupperingen blev forbudt, i vidt omfang har afholdt sig fra syn-
lige manifestationer i det offentlige rum. Dertil kommer, at langt
færre af gruppens medlemmer og personer tilknyttet gruppen i
øvrigt anvender insignia i det offentlige rum, herunder eksem-
pelvis trøjer, kasketter og smykker med navne, symboler mv.
forbundet med bandegrupperingen.
Herudover er det politiets vurdering, at en forbudt kriminel
gruppe, som er internationalt forankret, vil få sværere ved at be-
vare kontakten til tilsvarende klubber i udlandet, fordi de uden-
landske medlemmer under besøg her i landet ikke tydeligt – og
lovligt – kan vise deres støtte og tilhørsforhold igennem insignia
mv. Et forbud vurderes desuden at begrænse den kriminelle
gruppes muligheder for rekruttering af nye medlemmer, fordi
nye medlemmer ikke på samme vis kan lokkes gennem den kri-
minelle gruppes ”branding” bestående af logoer, bestemte far-
ver, store fester, veste mv.
Det er usikkert, om et forbud mod en kriminel gruppering vil få
mærkbar effekt i forhold til grupperingens kriminelle virke. For
så vidt angår LTF vurderer politiet således, at personer, der tid-
ligere udgjorde LTF, i et vist omfang har videreført den krimi-
nalitet, som bandegrupperinger typisk baserer sig på. LTF-med-
lemmer har således siden det midlertidige forbud trådte i kraft
den 4. september 2018 begået organiseret våben- og narkotika-
kriminalitet, drab og drabsforsøg, ligesom persongruppen, siden
forbuddet blev nedlagt, har været involveret i to voldelige kon-
flikter.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke fordele, der er ved at forbyde ulovlige grupperinger, og i den forbindelse oplyse, om regeringen er i gang med at tage initiativ til at forbyde banderne Satudarah, NNV, Dødspatruljen mv., til justitsministeren
2.
Rigsadvokaten og Rigspolitiet finder, at det ved Højesterets
dom af 1. september 2021 er lagt fast, at rocker- og bandegrup-
peringer kan opløses i medfør af grundlovens § 78, stk. 1. Det
forudsætter imidlertid, at det uden for enhver rimelig tvivl kan
bevises, at de pågældende grupperinger udgør en forening i
grundlovens forstand, som har et ulovligt øjemed.
Rigspolitiet har efter aftale med Justitsministeriet og Rigsadvo-
katen besluttet, at der i politiet skal iværksættes en tværgående
analyse af, om der er eksisterende rocker- eller bandegrupperin-
ger i Danmark, som politiet mener, der vil kunne indledes en
opløsningssag mod. Analysearbejdet og de eventuelt efterføl-
gende nærmere undersøgelser vil være omfattende og tidskræ-
vende, og det er derfor Rigspolitiets vurdering, at arbejdet tid-
ligst vil kunne forventes afsluttet medio 2022.
Anklagemyndigheden vil i forlængelse af en eventuel indstilling
fra politiet foretage en vurdering af, om der foreligger et til-
strækkeligt grundlag for at indlede en opløsningssag. Rigspoli-
tiet og Rigsadvokaten vil herefter orientere Justitsministeriet om
resultatet af deres undersøgelser med henblik på, at der tages
nærmere stilling til, om der skal indledes en opløsningssag.”
Højesterets dom om opløsning af LTF er endnu et vigtigt redskab mod ban-
derne, og derfor er anklagemyndigheden og politiet nu grundigt ved at over-
veje, om der måtte være grundlag for eventuelt at iværksætte lignende tiltag
om opløsning af andre kriminelle grupper.
Der skal ikke herske tvivl om, at bekæmpelse af bandekriminalitet er en helt
central prioritet for regeringen, og at vi er villige til at gå meget langt i kam-
pen mod banderne. Regeringen ser derfor også positivt på at indlede yderli-
gere sager om opløsning, hvis myndighederne vurderer, at der er grundlag
herfor.
Jeg kan i øvrigt garantere, at regeringen ikke tøver med at tage de skridt til
at bekæmpe banderne, som udviklingen i bandesituationen tilsiger.
Side 3/3