Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2518452_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. januar 2022
Politikontoret
Mads Helsted Laursen
2021-0030-7016
2292806
Supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 368 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg
Hermed sendes supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 368 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. december
2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Louise Degn Brammer
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 368: Spm. om ministeren vil tilkendegive, om ministeren – med støtte fra bl.a. Dansk Folkeparti og ministerens eget parti – har planer om fremover at sikre et tættere myndighedssamarbejde med henblik på, at bl.a. informationer om en dømt drabsmands psykiske tilstand går videre til de rette myndigheder m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 368 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren tilkendegive, om ministeren
med støtte fra
bl.a. Dansk Folkeparti og ministerens eget parti
har planer om
fremover at sikre et tættere myndighedssamarbejde med henblik
på, at bl.a. informationer om en dømt drabsmands psykiske til-
stand går videre til de rette myndigheder, og vil ministeren i be-
kræftende fald redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at løse
problemet med manglende myndighedssamarbejde på områ-
det?”
Svar:
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 10. januar 2022 af
spørgsmål nr. 368 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, ville Justitsmini-
steriet vende tilbage til Folketingets Retsudvalg senere i januar måned, når
der foreligger udtalelse fra Sundhedsministeriet. Hermed fremsendes udta-
lelsen fra Sundhedsministeriet.
Sundhedsministeriet har oplyst følgende:
”Sundhedspersoners
tavshedspligt og patienters ret til fortrolig-
hed er to grundlæggende principper i dansk sundhedsret. Det
fremgår af sundhedslovens § 40, stk. 1, at en patient har krav på,
at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udø-
velsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angå-
ende helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog
reglerne i denne lov.
Sundhedslovens § 43 regulerer sundhedspersoners videregi-
velse af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger fra
patientjournaler m.v., når videregivelsen sker til andre formål
end patientbehandling.
Hovedreglen er, at sundhedspersoners videregivelse af oplys-
ninger til andre formål end patientbehandling kun kan ske med
patientens samtykke. Det følger således af sundhedslovens § 43,
stk. 1, at sundhedspersoner kan videregive helbredsoplysninger
og andre fortrolige oplysninger med samtykke fra patienten til
sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private perso-
ner m.fl.
Sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1-5, angiver forskelige mulig-
heder for at videregive helbredsoplysninger til andre formål end
behandling uden patientens samtykke.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 368: Spm. om ministeren vil tilkendegive, om ministeren – med støtte fra bl.a. Dansk Folkeparti og ministerens eget parti – har planer om fremover at sikre et tættere myndighedssamarbejde med henblik på, at bl.a. informationer om en dømt drabsmands psykiske tilstand går videre til de rette myndigheder m.v., til justitsministeren
Det følger af lovens § 43, stk. 2, nr. 1, at videregivelse af oplys-
ninger om patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplys-
ninger uden patientens samtykke kan ske, når det følger af lov
eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal
videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betyd-
ning for den modtagende myndigheds sagsbehandling. I så-
danne tilfælde vil der være en pligt om at udlevere oplysnin-
gerne.
Det følger endvidere af § 43, stk. 2, nr. 2, at videregivelse af
oplysninger om patientens helbredsforhold og andre fortrolige
oplysninger uden patientens samtykke kan ske, når videregivel-
sen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen
interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedsper-
sonen eller andre.
Bestemmelsen er en såkaldt ”værdispringsregel”, og bestem-
melsen vil efter en konkret vurdering kunne anvendes til, at
sundhedspersoner videregiver oplysninger om patienter til f.eks.
politi og anklagemyndighed i forbindelse med bl.a. efterforsk-
ning af alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydel-
ser, grovere vold m.v., herunder vold mod børn.
Det er den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig
oplysning, som skal afgøre, hvorvidt videregivelse af oplysnin-
gerne uden patientens samtykke er berettiget, jf. sundhedslovens
§ 43, stk. 3. Der gælder ikke en pligt for sundhedspersonen til at
videregive oplysninger efter bestemmelsen, men der skal i alle
tilfælde, hvor videregivelse af oplysninger må anses for beretti-
get, foretages en konkret vurdering af, om videregivelsen bør
finde sted.
Det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives i over-
ensstemmelse med loven, påhviler den driftsansvarlige myndig-
hed, jf. sundhedslovens § 40, stk. 3.
Det bemærkes, at sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 3 (om videre-
givelse af oplysninger i forbindelse med tilsyn og kontrol), § 43,
stk. 2, nr. 4 (om videregivelse af oplysninger til brug for akkre-
ditering), og nr. 5 (om videregivelse af oplysninger til brug for
opfølgning på utilsigtede hændelser), ikke vurderes at være re-
levante i forbindelse med en beskrivelse af regler om videregi-
velse af oplysninger i forbindelse med samarbejde mellem sund-
hedsmyndigheder og myndigheder på retsområdet, herunder po-
liti og anklagemyndighed.
Endelig bemærkes det for så vidt angår videregivelse af oplys-
ninger på det psykiatriske område, at lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien m.v. (psykiatriloven) indeholder regler
Side 3/4
REU, Alm.del - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 368: Spm. om ministeren vil tilkendegive, om ministeren – med støtte fra bl.a. Dansk Folkeparti og ministerens eget parti – har planer om fremover at sikre et tættere myndighedssamarbejde med henblik på, at bl.a. informationer om en dømt drabsmands psykiske tilstand går videre til de rette myndigheder m.v., til justitsministeren
herom på afgrænsede områder, herunder i forhold til videregi-
velse af oplysninger til politiet, anklagemyndigheder m.v., om
anbragte i varetægtssurrogat, jf. psykiatrilovens § 19 e.
Sundhedsministeriet vil undersøge nærmere, om der bør foreta-
ges ændringer af videregivelsesreglerne på psykiatriområdet,
herunder det retspsykiatriske område.”
Side 4/4