Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 327
Offentligt
STATSMINISTERIET
Samråd tirsdag den 7. december kl. 9.30-11.00
Besvarelse af samrådsspørgsmål R, W, X og Y (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg
Spørgsmål:
Samrådsspørgsmål R
Vil ministeren kommentere artiklen "Kommission: Ingen mink-sms'er fra
Statsministeriets topfolk er journaliseret og sendt til os", bragt på dr.dk,
den 3. november 2021, og i forlængelse heraf oplyse, om den sms fra en
topembedsmand, der gengives i artiklen, burde have været journaliseret
taget beskedens indhold, form og relation til den generelle sag om afliv-
ning af mink i betragtning?
Samrådsspørgsmål W
Vil ministrene redegøre for henholdsvis Statsministeriets og Justitsmini-
steriets retningslinjer for opbevaring, adgang og backup af slettede e-
mails og tekstbeskeder, herunder for mulighederne for, at medarbejdere i
Statsministeriet og Justitsministeriet af egen drift kan slette dokumenter
m.v. permanent, således at de ikke kan genskabes, og vil ministrene i for-
længelse heraf redegøre for forløbet vedrørende sletning af tekstbeskeder
af interesse for Minkkommissionen?
Samrådsspørgsmål X
Vil ministrene redegøre for regler og retningslinjerne for sikring af ma-
teriale til brug for henholdsvis undersøgelseskommissioner og gransk-
ningskommissioner?
Samrådsspørgsmål Y
Vil ministrene redegøre for, om de nye retningslinjer for statslige myn-
digheders opbevaring af slettede e-mails også omfatter andre dokumen-
ter, herunder tekstbeskeder og anden kommunikation?
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 367: MFU spm., om statsministeren vil opdatere sin besvarelse af REU alm. del - spørgsmål 234 om sletning af sms’er ved at forholde sig til spørgsmålet, der er stillet, til statsministeren
-2-
Svar:
[Indledning]
Tak for invitationen til at komme her i dag i Retsudvalget.
Der er stillet fire spørgsmål til samrådet. De kommer ind
på flere forskellige spørgsmål om udlevering af materiale
til undersøgelseskommissioner.
De spørgsmål, der drejer sig om de generelle retningslinjer
for sikring af materiale til kommissionsundersøgelser og
opbevaring af materiale i øvrigt, vil justitsministeren be-
svare om et øjeblik. Justitsministeren vil også komme ind
på reglerne om journalisering, som der også spørges til.
Jeg vil fokusere på spørgsmålene om udlevering af materi-
ale til Minkkommissionen. Det drejer sig om spørgsmål R
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 367: MFU spm., om statsministeren vil opdatere sin besvarelse af REU alm. del - spørgsmål 234 om sletning af sms’er ved at forholde sig til spørgsmålet, der er stillet, til statsministeren
-3-
og W. Og jeg vil – selvsagt – navnlig fokusere på Statsmi-
nisteriets udlevering af materiale, herunder spørgsmålet
om SMS-beskeder.
[Den hidtidige tilgang til SMS-beskeder]
Jeg vil starte med SMS-beskeder og det forhold, at der er
beskeder, som er slettet, før kommissionen blev nedsat, og
som derfor ikke har været udleveret til kommissionen.
Det skyldes for nogle – herunder mig selv – en telefonop-
sætning. For andre – både i Statsministeriet og i andre mi-
nisterier – skyldes det, at indholdet på telefonen er slettet i
forbindelse med eksempelvis skifte af telefoner eller fra-
trædelse.
Når SMS-beskeder på den måde har været slettet, hænger
det sammen med et forhold, som synes at være gået lidt tabt
i debatten. At SMS-beskeder ikke tidligere har været set
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 367: MFU spm., om statsministeren vil opdatere sin besvarelse af REU alm. del - spørgsmål 234 om sletning af sms’er ved at forholde sig til spørgsmålet, der er stillet, til statsministeren
-4-
som en kommunikationsform, der skulle gemmes af hen-
syn til senere dokumentation. Bortset fra de sjældne til-
fælde, hvor en SMS-besked måtte have f.eks. et sådant fag-
ligt indhold, at den skal journaliseres.
Når medarbejdere i Statsministeriet fratræder. Når statsmi-
nistre fratræder – f.eks. i forbindelse med regeringsskifte.
Når departementschefer i Statsministeriet fratræder. Så
indleverer de deres arbejdstelefon. Og herefter skal indhol-
det på den efter Statsministeriets sædvanlige praksis slet-
tes. Herunder SMS-beskeder. Og det er, så vidt jeg er op-
lyst, også praksis i andre ministerier.
Samtidig har det i Statsministeriet været retningslinjen, at
Statsministeriet kan bistå med at overføre bl.a. private
SMS-beskeder til en ny privat telefon ved fratræden, men
at arbejdsmæssige beskeder ikke må overføres til en ny pri-
vat telefon. På samme måde som, at man heller ikke må
tage sine arbejdsmæssige e-mails med sig, når man fratræ-
der. Hverken som minister eller som embedsmand.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 367: MFU spm., om statsministeren vil opdatere sin besvarelse af REU alm. del - spørgsmål 234 om sletning af sms’er ved at forholde sig til spørgsmålet, der er stillet, til statsministeren
2514129_0005.png
-5-
Det indebærer, at hvis man i morgen beslutter at undersøge
et forløb under den tidligere regering eller under den for-
rige regering, så vil SMS-beskeder fra ministre ikke læn-
gere være til rådighed til brug herfor. Det samme gælder
ledende embedsmænd, hvis de er fratrådt eller har skiftet
job. Det vil justitsministeren også komme ind på om lidt.
Grunden til, at man sletter indholdet på telefoner, er hen-
synet til informationssikkerhed, herunder hensynet til pri-
vatlivet. SMS’er bruges i langt højere grad end e-mails til
privat kommunikation.
Og man skal i Statsministeriet ikke ligge inde med tidligere
medarbejderes og ministres private korrespondance. Og for
ministres vedkommende deres korrespondance med perso-
ner fra deres eget parti eller andre partier. Eller anden for-
trolig korrespondance, en minister måtte have haft på SMS.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 367: MFU spm., om statsministeren vil opdatere sin besvarelse af REU alm. del - spørgsmål 234 om sletning af sms’er ved at forholde sig til spørgsmålet, der er stillet, til statsministeren
-6-
Det er, som jeg også har redegjort for, begrundet i det
samme hensyn til informationssikkerhed, som lå til grund
for opsætningen på min telefon.
Og derudover i, at man har anset SMS-beskeder for at have
en så uformel karakter, at der ikke har været et arbejdsmæs-
sigt behov for at gemme dem.
Denne tilgang til SMS-beskeder er ikke noget, den nuvæ-
rende regering har opfundet til lejligheden. Sådan har det
også været under den tidligere regering.
Såfremt Folketinget fremadrettet ønsker sig en anden prak-
sis end den, der har været gældende under Fogh, Løkke og
Helle Thorning-Schmidt-regeringer, vil den tilgang ikke
kunne opretholdes. Og det er også derfor, at regeringen har
igangsat et arbejde om, hvordan og i hvilket omfang SMS-
beskeder fremover skal opbevares.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 367: MFU spm., om statsministeren vil opdatere sin besvarelse af REU alm. del - spørgsmål 234 om sletning af sms’er ved at forholde sig til spørgsmålet, der er stillet, til statsministeren
-7-
Men det er en ny måde at betragte SMS-beskeder på. Som
noget, der skal opbevares af dokumentationshensyn. Til
brug for f.eks. fremtidige undersøgelser.
[SMS-beskeder i forhold til tidligere undersøgelseskom-
missioner]
At SMS-beskeder ikke er anset for centrale af dokumenta-
tionshensyn illustreres også af den hidtidige tilgang til ma-
terialeudlevering til kommissioner. Statsministeriet har så-
ledes oplyst, at ministeriet ikke i forbindelse med de tidli-
gere kommissioner har taget initiativ til sikring af ikke-
journaliserede SMS-beskeder eller til udlevering heraf.
Statsministeriet har således for eksempel ikke udleveret
ikke-journaliserede SMS-beskeder fra embedsmænd eller
ministre til hverken Instrukskommissionen eller Undersø-
gelseskommissionen om SKAT. Det vil justitsministeren
sige lidt mere om.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 367: MFU spm., om statsministeren vil opdatere sin besvarelse af REU alm. del - spørgsmål 234 om sletning af sms’er ved at forholde sig til spørgsmålet, der er stillet, til statsministeren
-8-
Hvis man skulle følge nogle af de synspunkter, der er givet
udtryk for i de seneste uger, må det jo så betyde, at der in-
gen lid kan fæstes til f.eks. Instrukskommissionens beret-
ning. Fordi man ikke har modtaget SMS-beskeder fra alle
involverede.
Det synspunkt har jeg imidlertid ikke på noget tidspunkt
hørt nogen give udtryk for. Og det er selvfølgelig heller
ikke rigtigt. Og det vil det heller ikke være i forhold til
Minkkommissionen.
[Journalisering]
Som nævnt har SMS-beskeder ikke været betragtet som no-
get, der skal gemmes af dokumentationshensyn. Men of-
fentlighedsloven indeholder regler om journalisering. Dem
vil justitsministeren komme nærmere ind på om lidt.
Jeg vil bare ganske kort gentage det, der er hovedpointen i
den grundige redegørelse om journaliseringspligt, som
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 367: MFU spm., om statsministeren vil opdatere sin besvarelse af REU alm. del - spørgsmål 234 om sletning af sms’er ved at forholde sig til spørgsmålet, der er stillet, til statsministeren
-9-
Justitsministeriet sendte til Retsudvalget som besvarelse på
spørgsmål 110 for nogle uger siden. At det vil have undta-
gelsens karakter, at SMS-beskeder er journaliseringsplig-
tige.
Efterfølgende har der været fremsat mange synspunkter om
journalisering generelt og om journalisering af konkrete
dokumenter fremlagt i Minkkommissionen.
Og der spørges i spørgsmål R til journalisering af et kon-
kret dokument.
Til det vil jeg sige, at hvis der er dokumenter i Statsmini-
steriet, som skulle have været journaliseret, men som ikke
er blevet det. Så er det en fejl.
Jeg tror ikke, at det vil være første gang, det er sket. Hver-
ken under denne eller tidligere regeringer. Og jeg kan ikke
garantere, at det vil blive den sidste gang. Det siger jeg på
ingen måde for at negligere eller bagatellisere reglerne om
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 367: MFU spm., om statsministeren vil opdatere sin besvarelse af REU alm. del - spørgsmål 234 om sletning af sms’er ved at forholde sig til spørgsmålet, der er stillet, til statsministeren
- 10 -
journalisering. Det siger jeg for at bringe lidt realitet og ba-
lance ind i debatten.
Det er mit klare indtryk, at den nuværende regerings mini-
stre ikke har en anden adfærd omkring journalisering af
SMS-beskeder – eller af andet for den sags skyld – end den
tidligere regering havde eller regeringer før den.
Jeg tvivler således på, at der kan findes mange SMS’er fra
den tidligere regerings ministre i journalsystemerne i mini-
sterierne.
Og Statsministeriet har oplyst, at der ikke på nogen som
helst måde er sket ændringer af Statsministeriets journali-
seringspraksis under denne regering i forhold til den tidli-
gere regering.
Der journaliseres et meget stort antal e-mails og et meget
lille antal SMS-beskeder. Hvilket i meget vidt omfang er
en afspejling af, hvilken type kommunikation de to kanaler
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 367: MFU spm., om statsministeren vil opdatere sin besvarelse af REU alm. del - spørgsmål 234 om sletning af sms’er ved at forholde sig til spørgsmålet, der er stillet, til statsministeren
- 11 -
bruges til. Hvor den egentlige sagsbehandling foregår i
Statsministeriets sagsbehandlingssystem og ved brug af e-
mail. Og ikke via SMS – eller andre kommunikationskana-
ler for den sags skyld.
At det er sådan, ved navnlig de tidligere ministre, der har
deltaget i debatten, jo udmærket godt. Selv om man giver
indtryk af noget andet.
Så kan man have en debat om, hvorvidt reglerne skal æn-
dres. Og om journaliseringspligten skal udvides. Det er op-
lagt at have en drøftelse herom i regi af de drøftelser om
offentlighedsloven, der pågår.
Men det er vildledende at fremstille det som om, at journa-
liseringspraksis er anderledes under denne regerings le-
delse end under tidligere regeringers ledelse.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 367: MFU spm., om statsministeren vil opdatere sin besvarelse af REU alm. del - spørgsmål 234 om sletning af sms’er ved at forholde sig til spørgsmålet, der er stillet, til statsministeren
- 12 -
[Samarbejde med Minkkommissionen om udlevering af
materiale]
De stillede samrådsspørgsmål giver mig endvidere anled-
ning til at komme ind på Statsministeriets samarbejde med
Minkkommissionen om udlevering af materiale til kom-
missionen.
Statsministeriet har udleveret over 22.000 siders skriftligt
materiale til kommissionen. Navnlig materiale sendt via e-
mail. Og har derudover leveret ca. 200 siders afskrifter af
SMS-beskeder. Og det inkluderer også beskeder udvekslet
med Statsministeriets departementschef, stabschef, udvik-
lingschef og mig.
Langt størstedelen af det materiale er udleveret før som-
merferien.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 367: MFU spm., om statsministeren vil opdatere sin besvarelse af REU alm. del - spørgsmål 234 om sletning af sms’er ved at forholde sig til spørgsmålet, der er stillet, til statsministeren
- 13 -
Det, Statsministeriet oplyser til mig er således, at samar-
bejdet med Minkkommissionen omkring materialeudleve-
ring helt overordnet er foregået på samme måde som med
andre kommissionsundersøgelser.
Minkkommissionen har som noget nyt specifikt bedt om
en bred og generel udlevering af SMS-beskeder. Det har
rejst nogle spørgsmål, særligt i forhold til, at SMS-beske-
der kan være slettet. Og efterfølgende er der så opstået
spørgsmål om genskabelse af disse.
Det er spørgsmål, som man ikke har håndteret før i materi-
aleudleveringen, da man ikke bredt har udleveret SMS-be-
skeder fra Statsministeriet til de seneste mange kommissi-
onsundersøgelser. Det tror jeg efterhånden er velbeskrevet.
Men ud over de nye spørgsmål er materialeudleveringen til
kommissionen foregået efter samme fremgangsmåde som
ved andre kommissioner. At materialeudleveringen er ba-
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 367: MFU spm., om statsministeren vil opdatere sin besvarelse af REU alm. del - spørgsmål 234 om sletning af sms’er ved at forholde sig til spørgsmålet, der er stillet, til statsministeren
- 14 -
seret på de ønsker til udlevering af materiale, som den en-
kelte kommission giver udtryk for, herunder i relation til
udlevering af eksempelvis mailbokse, brug af søgeord ved
fremsøgning af materiale osv.
Den løbende overordnede koordinering og dialog mellem
regeringen og kommissionen er efter helt sædvanlig prak-
sis varetaget af Justitsministeriet.
Og kommissionen blev som led i denne dialog allerede før
sommeren orienteret om problemstillingen i forhold til, at
SMS-beskeder i en række tilfælde kunne være slettet, her-
under automatisk og løbende.
[Afsluttende bemærkninger om Minkkommissionens ar-
bejde]
Endelig vil jeg komme ind på det, som samrådet i dag ud-
springer af.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 367: MFU spm., om statsministeren vil opdatere sin besvarelse af REU alm. del - spørgsmål 234 om sletning af sms’er ved at forholde sig til spørgsmålet, der er stillet, til statsministeren
- 15 -
At der er nedsat en kommissionsundersøgelse til at under-
søge forløbet omkring aflivning af mink.
Det er en god ting, at vi i Danmark har en tradition for, at
vi kan nedsætte uafhængige undersøgelser, når der vurde-
res at være et behov for at undersøge et politisk forløb.
En del af den tradition, jeg beskriver, er så efter min opfat-
telse også, at vi lader kommissioner arbejde i fred. At vi
ikke i Folketinget løbende kommenterer på vidneforklarin-
ger, der afgives i kommissionen, og dokumenter der frem-
lægges i kommissionen. Og drager konklusioner ud fra
dem. Taget ud af en sammenhæng. Farvet af den politiske
forhåndsindstilling, man har til sagen.
Og jeg vil blot opfordre til, at det er en tilgang, som man
fører med sig videre. Ikke bare i denne sag, men også i
kommende kommissionsundersøgelser.
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 367: MFU spm., om statsministeren vil opdatere sin besvarelse af REU alm. del - spørgsmål 234 om sletning af sms’er ved at forholde sig til spørgsmålet, der er stillet, til statsministeren
- 16 -
Jeg ser selv frem til at afgive forklaring for kommissionen.
Det bliver – som andre før mig vist har udtrykt – rart selv
at sætte ord på sagen.
Tak for ordet.