Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 357
Offentligt
Dato:
Sagsnr.:
Sagsbeh.:
14. december 2021
2021
–
11025
CES/Juridisk Afdeling
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 357 (REU alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA).
Spørgsmål nr. 357:
”Vil statsministeren i forlængelse af samrådet om retningslinjer for e-mails og sms’er
den 7. december 2021 bekræfte, at statsministeren har kommunikeret via en mobiltele-
fon udleveret af Folketinget, som statsminister, og vil statsministeren oplyse følgende:
–
Om denne mobiltelefon også er opsat til automatisk sletning af beskeder efter
30 dage?
–
Om denne mobiltelefon har været udleveret til Rigspolitiets teknikere med hen-
blik på at forsøge at genskabe slettede beskeder?
– Om denne mobiltelefon er blevet udleveret til Granskningskommissionen?”
Svar:
Statsministeriet kan oplyse, at det telefonnummer, som statsministeren tidligere havde i
Folketinget, blev overdraget fra Folketinget til Statsministeriet den 1. juli 2019. Herefter
har nummeret været knyttet til telefoner stillet til rådighed for statsministeren af Stats-
ministeriet.
Det kan endvidere oplyses, at statsministeren efter at være tiltrådt som statsminister ikke
har anvendt den mobiltelefon, som udleveres af Folketinget.
Som det også fremgår af Statsministeriets besvarelse af 6. december 2021 af spørgsmål
nr. 217 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har Statsministeriet overdraget de enhe-
der, der har været mulige at identificere, og som det ud fra eksempelvis, hvornår enhe-
derne formodes anvendt mv., har været relevante at overdrage med henblik på at forsøge
at genskabe SMS-beskeder, som er sendt eller modtaget af statsministeren, Statsmini-
steriets departementschef, Statsministeriets stabschef og departementsråden for Stats-
ministeriets Afdeling for Udvikling og Koordination.