Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2509595_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. januar 2022
Strafferetskontoret
Rune Kistrup
2021-0030-7011
2255424
Besvarelse af spørgsmål nr. 355 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 355 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. december 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 355: Spm., om at kommentere artiklen "26-årig dømt for hvidvask af over en halv million på tv2nord.dk den 10. november 2021, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 355 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "26-årig dømt for hvid-
vask af over en halv million” på tv2nord.dk den 10. november
2021 og redegøre for, at en 26-årig mand med afrikansk bag-
grund slap med betinget fængsel og udvisning i bare 6 år for
hvidvask af over en halv million kroner, og er ministeren – lige-
som anklageren i sagen – tilfreds med udfaldet af sagen, jf. ar-
tiklen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-
gende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil jeg kan henholde mig:
”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet en udta-
lelse fra Statsadvokaten i Viborg, der på baggrund af en udta-
lelse fra Nordjyllands Politi har oplyst følgende:
”Ved Retten i Aalborgs dom af 10. november 2021 blev
en 26-årig statsborger i Cameroun, der er bosiddende i Li-
tauen, idømt en straf på 6 måneders betinget fængsel for
hvidvask og forsøg herpå efter straffelovens § 290 a, stk.
2, jf. til dels straffelovens § 21, og udvisning af Danmark
med indrejseforbud i 6 år efter udlændingelovens § 24, nr.
2, og § 32, stk. 4, nr. 5. Han har ingen tilknytning til Dan-
mark.
Han oprettede i 2018 en konto i en bankfilial i Aalborg i
forbindelse med et studieophold. I sommeren 2019 “lånte”
han sin konto til en ven. Kontoen blev ikke brugt på dette
tidspunkt.
I oktober 2019, hvor domfældte opholdt sig i Litauen, blev
der indsat 610.716,14 kr. på kontoen. Domfældte opda-
gede det først, da han blev gjort opmærksom på det fra en
ven. Han fik også at vide, at han skulle hæve penge og
flytte resten af dem. Han fik ikke en egentlig anvisning
om, hvor han skulle flytte pengene hen. Han hævede og
overførte i alt 40.208 kr. Resten af pengene blev beslag-
lagt af politiet og senere udleveret til rette ejer.
Domfældte havde intet at gøre med det bagvedliggende
bedrageri, hvor et firma i Israel var blevet snydt.
Straffen blev gjort betinget, idet retten bl.a. lagde vægt på,
at domfældte ikke tidligere var straffet og i øvrigt havde
gode personlige forhold, ligesom han havde medvirket
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 355: Spm., om at kommentere artiklen "26-årig dømt for hvidvask af over en halv million på tv2nord.dk den 10. november 2021, til justitsministeren
ved politiets efterforskning af sagen. Den udmålte straf på
6 måneders betinget fængsel vurderes at være i overens-
stemmelse med praksis for hvidvasksager og sager om
økonomisk kriminalitet i denne beløbsstørrelse. Til sam-
menligning kan der f.eks. henvises til en afgørelse refere-
ret i TfK 2019.846 Ø, hvor den tiltalte blev idømt 3 må-
neders betinget fængsel for hæleri efter § 290, stk. 1, ved
at have stillet sin bankkonto til rådighed vedrørende et
samlet beløb på 104.000 kr. I den sag fik den tiltalte et
udbytte på 10.000 – 20.000 kr. for at stille sin konto til
rådighed.
Indrejseforbuddets længde er fastsat efter udlændingelo-
vens § 32, stk. 4, nr. 5. Det fremgår af bestemmelsen, at
udlændinge, der ikke har haft lovligt ophold her i landet i
længere tid end de sidste 6 måneder, som udvises ved
dom, meddeles et indrejseforbud på mindst 6 år.
Det kan endelig oplyses, at sagen ikke er anket. Henset til
at den tiltalte var ustraffet og til, at der ifølge dommen fo-
relå andre formildende omstændigheder, fandt statsadvo-
katen således ikke, at der er rimelig udsigt til, at en anke
af sagen vil føre til et andet resultat.”
Rigsadvokaten kan henholde sig til udtalelsen fra Statsadvoka-
ten i Viborg.”
Side 3/3