REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om, hvordan der er opstået et målkrav, som fører til at sigtelser skal udsættes, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. januar 2022

Politikontoret

Nanna de Fønss

2021-0030-7012

2255475

Besvarelse af spørgsmål nr. 353 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 353 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. december 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om, hvordan der er opstået et målkrav, som fører til at sigtelser skal udsættes, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 353 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for måltallene for sigtelser pr. politi-

kreds og det udsatte antal sigtelser pr. politikreds som følge af

målkravene, jf. artiklen ”Politikreds beder betjente holde igen

med nye sigtelser - ekspert har aldrig hørt noget lignende” fra

tv2.dk den 7. december 2021?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten og Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at

målsætningen for beholdningen af verserende sigtelser uden til-

tale er et fælles mål for politiet og anklagemyndigheden i poli-

tikredsene, da sager, hvori der er rejst sigtelse, kan være under

fortsat behandling i politiet som led i politiets efterforskning el-

ler til behandling i anklagemyndigheden frem til, at anklage-

myndigheden afgør tiltalespørgsmålet.

Det fremgår af Aftale om politiets og anklagemyndighedens

økonomi 2021-2023, at aftaleparterne er enige om en række ini-

tiativer, som skal styrke både politiets og anklagemyndighedens

straffesagsbehandling og bringe sagsbunkerne og sagsbehand-

lingstiderne ned. Aftalen skal således sikre, at borgere, der har

været udsat for kriminalitet eller er sigtet i en sag, kan få afgjort

sagen inden for rimelig tid, og at sager dermed ikke går i stå i

retssystemet.

Med flerårsaftalen har aftaleparterne fastsat ambitiøse målsæt-

ninger for politiets og anklagemyndighedens straffesagsbehand-

ling frem til 2023,

jf. boks 1.

Målsætningerne hviler på en for-

udsætning om en sund sagsbeholdning, hvor der er den rette ba-

lance mellem antallet af sager, alderen på sagerne og sagernes

kompleksitet eller kritiske niveau. Rigsadvokaten og Rigspoli-

tiet afrapporterer på opfyldelsen af målsætningerne for straffe-

sagsbehandling hvert kvartal til Justitsministeriet, og Folketin-

gets Retsudvalg får tilsvarende kvartalsvise afrapporteringer på

opfyldelsen af målsætningerne for straffesagsbehandling i fler-

årsaftalen.

Side 2/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om, hvordan der er opstået et målkrav, som fører til at sigtelser skal udsættes, til justitsministeren

Boks 1

Målsætningerne for straffesagsbehandling i politiet og anklagemyndigheden i 2021-2023

Målsætninger for den samlede sagsbeholdning og sagsbeholdningens alder fsva. verserende anmeldelser uden sigtelse

Sagsbeholdningen af anmeldelser uden sigtelse skal være reduceret med 20 pct. i 2023 sammenlignet med

ultimo 2019.

Den gennemsnitlige alder på beholdningen af anmeldelser uden sigtelse skal være reduceret med mindst 30

dage fra ca. 350 dage i 1. halvår 2020 til ca. 320 dage i 2023.

Målsætninger for den samlede sagsbeholdning og sagsbeholdningens alder fsva. verserende sigtelser uden tiltale

Sagsbeholdningen af sigtelser uden tiltale skal være reduceret med mindst 30 pct. i 2023 sammenlignet med

ultimo 2019.

Den gennemsnitlige alder på beholdningen af sigtelser uden tiltale skal være reduceret med mindst 45 dage fra

ca. 235 dage i 1. halvår 2020 til ca. 190 dage i 2023.

Målsætninger for sagsbehandlingstiden

I mindst 70 pct. af alle straffesager skal der træffes afgørelse af tiltalespørgsmålet inden for 260 dage i 2021-

2022 og inden for 250 dage i 2023.

Målsætninger for sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmålet for sager vedr.

personfarlig kriminalitet:



I mindst halvdelen af sagerne skal sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmålet



ligge på højst 85 dage i 2021-2023.

I mindst 70 pct. af sagerne skal sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmålet ligge

på højst 170 dage i 2021-2023.

Anm.:

Målsætningerne omfatter ikke sager om færdsel og sager om it-relateret økonomisk kriminalitet.

omfatter ikke sager om færdsel og sager om melde-, opholds- og underretningspligt.

Kilde: Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023.

Målsætningerne

De samlede målsætninger skal ses i sammenhæng med, at der

med flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens øko-

nomi 2021-2023 tilføres samlet set ca. 310 årsværk til straffe-

sagsbehandlingen i politiet og anklagemyndigheden, når styr-

kelsen er fuldt indfaset i 2023. Styrkelsen omfatter både politi-

betjente, anklagere og øvrige civile medarbejdere.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet har udmøntet flerårsaftalens mål-

sætninger for straffesagsbehandlingen efter en differentieret

model på kredsniveau, der tager højde for politikredsenes for-

skellige udgangspunkter i forhold til flerårsaftalens målsætnin-

ger ved indgangen til flerårsaftalen. Modellen understøtter såle-

des, at der gøres en særlig indsats i de politikredse, som er mest

udfordret af sagsophobning og lange sagsbehandlingstider.

Som det fremgår af boks 1, er der i flerårsaftalen defineret mål-

sætninger for både politiets og anklagemyndighedens straffe-

sagsbehandling, herunder mål for antal og alder af verserende

anmeldelser uden sigtelse og verserende sigtelser uden tiltale.

Herudover er der mål for sagsbehandlingstiden fra anmeldelse

til afgørelse af tiltalespørgsmålet, som dermed er dækkende for

den samlede straffesagsproces i politikredsen for de relevante

sager. Samlet set har målsætningerne således til formål at ned-

bringe alle sagsbunker i både politiet og anklagemyndigheden

for de relevante sager, herunder både sager hvor der er rejst sig-

telse, og hvor der ikke er rejst sigtelse.

Side 3/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om, hvordan der er opstået et målkrav, som fører til at sigtelser skal udsættes, til justitsministeren

Alle målsætningerne er udmøntet på kredsniveau. Eksempelvis

har Fyns Politi et mål for antallet af verserende anmeldelser

uden sigtelse på 3.300 sager ultimo 2023, hvilket skal ses i sam-

menhæng med, at politikredsen ultimo november 2021 har ca.

3.800 verserende anmeldelser uden sigtelse.

Politikredsene har

således en bred forpligtelse til at forbedre sagsbehandlingssitu-

ationen i deres kreds – forpligtelsen gælder både driften i politi-

søjlen og i anklagersøjlen.

I spørgsmålet anmodes der om information om ”antallet af sig-

telser pr. politikreds”. Spørgsmålet forstås således, at der efter-

spørges information om ”antallet af verserende sigtelser uden

tiltale pr. politikreds”, dvs. målsætning 3 i boks 1.

Af tabel 1 fremgår derfor udmøntningen af målet for antallet af

verserende sigtelser uden tiltale i 2021 på kredsniveau. Det kan

i den forbindelse oplyses, at flerårsaftalens målsætning om det

samlede antal verserende sigtelser uden tiltaler er fastsat til ud-

gangen af 2023, men det er fundet hensigtsmæssigt at udmønte

årlige interne mål under en forudsætning af en lineær reduktion

hen over årene for at understøtte realiseringen af målet i flerårs-

aftalen. De kredsspecifikke mål er samtidig fastsat således, at

der er en mindre ”buffer”, der i et vist omfang giver plads til

afvigelser på kredsniveau, uden at det får konsekvenser for den

samlede målopfyldelse.

Tabel 1

Antallet af verserende sigtelser uden tiltale

Antal verserende sigtelser uden tiltale

Status ultimo 2020

Status ultimo no-

Mål for 2021

vember 2021

77.233

73.328

Samlet landsmål

Status for beholdning og kredsspecifikke mål

Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

81.315

3.835

7.596

4.068

8.455

5.277

6.178

4.691

5.861

6.605

3.608

25.025

116

4.022

7.039

4.458

6.939

5.117

6.547

5.025

5.298

4.999

3.112

24.594

3.700

6.700

4.200

6.900

5.000

6.000

4.700

4.900

5.500

3.700

20.400

120

1 For verserende anmeldelser uden sigtelse er data trukket den 6. december 2021. Da opgørelsen er baseret på dynamiske tal,

vil præcis samme opgørelse ikke kunne genskabes senere. Herudover er efterregistreringer frasorteret. Anmeldelser uden sig-

telse er ekskl. færdsel og it-relateret økonomisk kriminalitet. It-relateret økonomisk kriminalitet er defineret som sager, hvor

journalnummeret starter med 01LC (dvs. anmeldelsen er modtaget og visiteret af LCIK) og hører under sagsområdet økono-

misk kriminalitet.

Side 4/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om, hvordan der er opstået et målkrav, som fører til at sigtelser skal udsættes, til justitsministeren

Anm.: Sigtelser uden tiltale er ekskl. sagsområdet færdsel, sager om melde-, opholds- eller underretningspligt (MOU) samt

store sager, dvs. sagskomplekser med flere end 2.000 forhold. Summen af de kredsspecifikke mål for 2021 summerer ikke til

landsmålet, hvilket skyldes, at de kredsspecifikke mål fastsat således, at der er en mindre ”buffer”, der i et vist omfang giver

plads til afvigelser på kredsniveau, uden at det får konsekvenser for den samlede målopfyldelse.

Kilde: Rigsadvokaten.

Det er kredsenes politidirektører, som har ansvaret for, at der i

den enkelte kreds sikres en sammenhængende styring og priori-

tering på tværs af straffesagsbehandlingen i politiet og anklage-

myndigheden lokalt med henblik på indfrielse af målsætnin-

gerne. Det er også kredsenes politidirektører, som sikrer, at po-

litikredsenes prioriteringer og dispositioner sker politifagligt og

anklagerfagligt korrekt.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet følger hver måned udviklingen i

opfyldelsen af målsætningerne tæt på tværs af politiet og ankla-

gemyndigheden på landsplan såvel som i hver af de 12 politi-

kredse, ligesom Rigsadvokaten og Rigspolitiet løbende er i dia-

log med de politikredse, hvor der er behov for en særlig indsats

i forhold til målopfyldelsen.

Som led i den løbende dialog med politikredsene har kredsene

tilkendegivet deres forventninger i forhold til målopfyldelsen i

2021. Rigsadvokaten og Rigspolitiet kan i den forbindelse op-

lyse, at der i oktober 2021 har været dialog mellem Rigspolitiet,

Rigsadvokaten og Fyns Politi, hvor Fyns Politi oplyste, at kred-

sen i 2021 ikke forventer at kunne nedbringe antallet af verse-

rende sigtelser uden tiltale til det oprindeligt udmøntede mål til

kredsen på 5.600 sigtelser, men at kredsen imidlertid forventede

at få nedbragt beholdningen til 6.000 sigtelser uden tiltale ved

årets udgang, jf. også tabel 1.

Det skal understreges, at der ikke i Fyns Politi er indført en prak-

sis om, at der ikke må ske sigtelser, og at spørgsmålet om, hvor-

vidt en sag kan afvente en nærmere afhøring og sigtelse af ger-

ningsmanden, beror på og skal bero på en konkret og individuel

vurdering.”

Side 5/5