REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om ministeren vil medvirke til, at vi får opdateret den tidligere undersøgelse om falske voldtægtsanklager, således at vi får nye, opdaterede tal, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Anmeldte

voldtægtssager

En beskrivelse af flow og frafald i anmeldte

voldtægtssager ved Østjylland Politi

Nina Beck Hansen, Louise Hjort Nielsen, Rikke H olm Bramsen, Ole

Ingemann-Hansen & Ask Elklit

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om ministeren vil medvirke til, at vi får opdateret den tidligere undersøgelse om falske voldtægtsanklager, således at vi får nye, opdaterede tal, til justitsministeren

Trykkeri:

Print and Sign, Syddansk

Universitet, Campusvej 55, 5230

Odense M.

Nina Beck Hansen

Syddansk Universitet

Institut for Psykologi

Campusvej 55

5230 Odense M

Tlf: 65502798

Forfattere:

Nina Beck Hansen, Louise

Hjort Nielsen, Rikke Holm Bramsen,

Ole Ingemann-Hansen & Ask Elklit

Udgivelsesår:

2015

ISBN:

978-87-93192-33-1

EAN:

9788793192331

Anmeldte voldtægtssager

En beskrivelse af flow og frafald i anmeldte

voldtægtssager ved Østjyllands Politi

Nina Beck Hansen, Louise Hjort Nielsen, Rikke Holm Bramsen,

Ole Ingemann-Hansen & Ask Elklit

(Feb. 2015)

§216:

”Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes

for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en

tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig

handlingen.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en

særligt farlig karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende

omstændigheder.”

Forord

I Danmark politianmeldes omkring 500 voldtægter om året. Voldtægt er en af de

mest

traumatiske oplevelser med omfattende

og langvarige

negative

konsekvenser for personens psykiske og fysiske helbred. Det er derfor af stor

betydning, at ofret modtager den nødvendige hjælp efter overgrebet.

Center for Voldtægtsofre (CfV) i Århus blev etableret i 1999 og anses for at være

et internationalt førende center indenfor tværfaglig behandling af voldtægtsofre.

Ideen bag CfV er, at man ved at samle relevante specialister på samme sted

forbedrer de offentlige tilbud til ofre for voldtægt og fremmer ofrets tilpasning

efter overgrebet. Derfor tilbyder CfV i dag specialtrænede sygeplejersker,

medicinsk og retsmedicinsk behandling, psykologkonsultationer og en

højstruktureret

opfølgningsprocedure

på

samme

sted.

Afdelingen

for

Personfarlig og IT-kriminalitet ved Østjyllands Politi er også en del af CfV. Det

indebærer bl.a., at hvis et offer for voldtægt henvender sig til politiet, tilbyder

politiet at køre ofret til CfV. Ligeså tilkalder sygeplejersken politiet, hvis et offer

ønsker at melde overgrebet til politiet efter at være kommet til CfV.

I foråret 2012 besøgte den amerikanske forsker og professor Rebecca Campbell

CfV for at få indblik i den danske behandlingsmodel. Rebecca Campell har 20 års

erfaring i forskning inden for voldtægt. Hun har bl.a. forsket i, hvordan politiets

arbejde med voldtægtsramte kan forbedres, og hvordan retsprocessen kan gøres

mindre hård for de voldtægtsramte. Under sit besøg i Danmark bad deltagerne

fra CfV Rebecca Campbell om at kommentere på virksomme elementer samt give

forslag til forbedringer til CfV’s arbejde. Rebecca Campbell kommenterede, at der

på CfV er en meget høj professionalisme, integritet og vilje til at gøre det bedste

for de voldtægtsramte. Den tværfaglige behandlingsmodel, som eksisterer i

Århus, hvor politi, skadestue og psykologer arbejder tæt sammen om

behandlingen af ofre for voldtægt, er unik. Tillige blev det store

forskningsengagement og ønske om at optimere tilbuddet fremhævet positivt.

Rebecca Campbell påpegede dog en række områder, som ville være nyttige at

undersøge nærmere. Et af de områder, som blev foreslået, var en undersøgelse af

voldtægtssagers flow og frafald gennem retssystemet: Hvor mange og hvor falder

sagerne fra i systemet? Hvorfor falder sagerne fra? Og hvordan påvirker det

retslige forløb ofrenes psykiske helbred? Disse spørgsmål ville være mulige at

besvare via indsamling af oplysninger for voldtægtssager ved Østjyllands Politi i

kombination med psykologiske data indsamlet af psykologgruppen ved CfV.

På baggrund af disse overvejelser blev et nyt ph.d.-projekt formuleret og

iværksat november 2012. Projektet har tre delformål:

1. En beskrivelse af sagernes flow og frafald gennem det danske retssystem

fra anmeldelse til sagens afslutning. Hvor mange og hvor falder sagerne

fra i systemet?

2. En undersøgelse af om faktorer ved forurettede, mistænkte eller

forbrydelsens omstændigheder påvirker det retslige forløb.

3. En undersøgelse af forholdet mellem det retslige forløb og forurettedes

psykiske helbred efter overgrebet.

Det er ønsket, at dette projekt vil kunne give et indblik i danske voldtægtsofres

møde med det danske retssystem og bidrage med øget viden om de faktorer, der

påvirker voldtægtsofres retslige forløb i Danmark, samt de konsekvenser som

det retslige forløb kan have for individets psykiske helbred. Forhåbentlig vil

denne viden kunne bidrage til at optimere det retslige forløb efter en voldtægt på

en psykologisk gavnlig måde for ofret.

Projektet ledes af ph.d. - stipendiat Nina Beck Hansen fra Syddansk Universitet

under vejledning af professor Ask Elklit, adjunkt Rikke Holm Bramsen,

vicestatsobducent Ole Ingemann-Hansen og professor Rebecca Campbell.

Projektet forløber i et tæt samarbejde med afdelingen for Personfarlig og IT-

kriminalitet ved Østjyllands Politi og er støttet af styregruppen ved CfV. Projektet

forventes afsluttet marts 2017.

Afrapporteringen af undersøgelsen sker i form af tre delrapporter svarende til de

tre projektmål. Nærværende rapport afdækker første delprojekt og beskriver

den

retslige

proces

fra

anmeldelse

til

sagens

afslutning

danske

sædelighedssager, baseret på data indhentet fra afdelingen for Personfarlig og

IT-kriminalitet ved Østjyllands Politi i perioden oktober 2012 til marts 2013.

Indsamlingen af data er forestået af Louise Hjort Nielsen i efteråret 2012 og

foråret 2013 på Politigården i Aarhus. En stor tak skal lyde til alle i afdelingen for

Personfarlig og IT-kriminalitet ved Østjyllands Politi, især til daværende

vicepolitiinspektør Claus Danø og vicepolitikommisær Poul Erik Christensen for

uvurderlig hjælp og sparring ved dataindsamlingen. Også en stor tak til

styregruppen ved CfV: Afdelingssygeplejerske Anette Bäckström, chefpsykolog

Anja Hareskov Jensen, statsobducent Annie Vesterby, vicestatsobducent Ole

Ingemann Hansen, vicepolitiinspektør Claus Danø, professor Ask Elklit og

overlæge Ditte Trolle.

Odense, 2015

Nina Beck Hansen, cand.psych., ph.d.-stipendiat, Institut for Psykologi, Syddansk

Universitet

Louise Hjort Nielsen, cand.psych., ph.d.-stipendiat, Institut for Psykologi,

Syddansk Universitet

Rikke Holm Bramsen, cand.psych., ph.d., adjunkt, Institut for Psykologi, Syddansk

Universitet

Ole Ingemann-Hansen, vicestatsobducent, ph.d. Institut for Retsmedicin, Århus

Universitet

Ask Elklit, cand.psych., professor, Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk

Universitet

Indhold

RESUMÉ

............................................................................................................................................ 9

INDLEDNING

.................................................................................................................................. 13

ORMÅLET MED HERVÆRENDE UNDERSØGELSE

....................................................................................... 14

NDERSØGELSENS OPBYGNING OG DATAINDSAMLING

............................................................................... 15

Terminologi

................................................................................................................................... 15

Inklusionskriterier

........................................................................................................................ 16

Eksklusionskriterier

...................................................................................................................... 18

SAGER ANMELDT VED ØSTJYLLANDS POLITI 2008-2010

........................................................ 20

ORURETTEDE

...................................................................................................................................... 21

Køn og alder

.................................................................................................................................. 21

Nationalitet

................................................................................................................................... 21

Etnicitet

......................................................................................................................................... 22

Påvirkning

..................................................................................................................................... 22

Oplyste psykologiske eller psykiatriske vanskeligheder

.............................................................. 23

Oplyste tidligere traumatiske oplevelser......................................................................................

ERNINGSMANDEN

............................................................................................................................... 23

Køn og alder

.................................................................................................................................. 23

Nationalitet

................................................................................................................................... 24

Etnicitet

......................................................................................................................................... 24

Påvirkning

..................................................................................................................................... 25

Oplyste psykologiske eller psykiatriske vanskeligheder

.............................................................. 25

ORBRYDELSENS KARAKTER

.................................................................................................................. 26

Forurettedes relation til gerningsmanden

................................................................................... 26

Modstand, trusler og fysiske skader

............................................................................................. 27

Vidner

............................................................................................................................................ 28

SAGENS FORLØB

............................................................................................................................ 29

LOW OG FRAFALD I DET RETSLIGE FORLØB

............................................................................................. 29

ETSLIGE ÅRSAGER TIL HENLÆGGELSE AF SAGEN

..................................................................................... 31

AGENS VARIGHED

.................................................................................................................................. 35

OMSFÆLDELSE

................................................................................................................................... 36

FALSK ANMELDELSE

..................................................................................................................... 37

ARAKTERISTIKA VED DEN FALSKE ANMELDELSE

..................................................................................... 37

IGTELSE OG DOM

................................................................................................................................. 38

REFERENCER

.................................................................................................................................. 40

Figur 1: Samlet antal anmeldelser fordelt på årets måneder for alle tre år.

......... 20

Figur 2: Antal gerningsmænd

.................................................................................... 23

Figur 3: Forurettedes relation til gerningsmanden

................................................. 26

Figur 4: Forurettedes modstand

............................................................................... 27

Figur 5: Fysiske skader hos forurettede

................................................................... 28

Figur 6: Oversigt over flow og frafald

....................................................................... 30

Tabel 1: Forurettedes nationalitet………………………………………………………………….21

Tabel 2: Forurettedes etnicitet……………………………………………………………………….22

Tabel 3: Gerningsmandens nationalitet…………………………………………………………..24

Tabel 4: Gerningsmandens etnicitet……………………………………………………………….25

Tabel 5: Oversigt over retslige årsager til indstilling af efterforskningen………….33

Tabel 6: Oversigt over retslige årsager til påtaleopgivelse……………………………….34

Tabel 7: Dommens varighed…………………………………………………………………………36

Resumé

Denne rapport er første del af en større undersøgelse, som omhandler det retslige

forløb efter en voldtægt med fokus på afdækning af flow og frafald,

betydningssammenhænge for det retslige forløb samt konsekvenser for ofrets

psykologiske helbred. Denne rapport beskriver den retslige proces fra anmeldelse

til afslutning i danske sædelighedssager ved Østjyllands Politi i perioden 1.1.2008

– 31.12.2010. I løbet af årene 2008, 2009 og 2010 blev der registreret 296

anmeldte sager. Ud af de 296 sager var der 14 af sagerne (4,7 %), hvor der var tale

om falsk anmeldelse enten gennem dom, sigtelse eller indrømmelse fra

forurettede om falsk anmeldelse. Disse blev behandlet særskilt for ikke at

forstyrre tallene.

Sagens forløb

Det overordnede flow og frafald i de anmeldte sager er opsummeret i

nedenstående illustration (GM=Gerningsmand).

GM dømmes

Anklagemyndighed tiltaler GM

Politi sigter GM

Identificeret GM

Anmeldt

108

177

282

100

150

200

250

300



I 62,7 % af sagerne blev gerningsmanden udpeget.



I 38,3 % af sagerne blev gerningsmanden sigtet.



46,3 % af de sigtede gerningsmænd blev tiltalt, hvilket udgjorde 17,7 % af de

samlede sager.



I tre ud af fire sager, hvor gerningsmanden var tiltalt, blev han også dømt for

voldtægt.



Ca. hver syvende anmeldelse endte med en dom for voldtægt.



De fleste sager blev afsluttet i sagens indledende fase ved politiet, hvor 61,7 %

(174 sager) af sagerne blev henlagt. Derudover blev yderligere 53,7 % (58

sager) af sagerne med sigtelse henlagt uden videre retssag ved

anklagemyndigheden.

Retslige årsager til indstilling af efterforskningen

Langt de fleste af de sager, som blev indstillet ved politiet (61,7 % af de samlede

sager) uden at nå videre til anklagemyndigheden, blev indstillet pga. “bevisets

stilling” (93,3 %). En nærmere analyse af de restlige årsager til at

efterforskningen blev indstillet viste, at:



37,4 % af sagerne blev indstillet på baggrund af modstridende forklaringer

eller mangel på beviser om skyld.



33,2 % sagerne blev indstillet, fordi gerningsmanden ikke var identificeret, og

videre efterforskning forventedes ikke at kunne bidrage til identificering af

denne.



26.4

% af sagerne blev indstillet efter forurettedes ønske eller som

konsekvens af dennes adfærd (herunder manglende samarbejde).



1,1 % af sagerne blev indstillet, pga. juridiske aspekter i sagen (fx fordi de

formodede gerningsmænd var under den kriminelle lavalder).



1.7 % af sagerne blev afsluttet, fordi det blev vurderet, at der ikke var begået

en kriminel handling.

Restlige årsager til påtaleopgivelse

En nærmere analyse af restslige årsager til påtaleopgivelse viste, at:



77,6 % af sagerne blev opgivet pga. modstridende forklaringer om episoden.



5,1 % af sagerne blev opgivet efter forurettedes ønske eller adfærd.



17,2 % af sagerne blev opgivet pga. juridiske aspekter ved sagen (fx at

gerningsmanden var under den kriminelle lavalder).

Domsfældelse



I 13,5 % af de samlede sager blev gerningsmanden dømt.



I 68,4 % af sagerne fik gerningsmanden en ubetinget dom med en

gennemsnitslig varighed på 23,5 måneder, mens 15,8 % af gerningsmændene

modtog en betinget dom med en gennemsnitslig varighed på 2,7 måneder.



I 7,9 % af sagerne blev der givet en behandlingsdom.



I de resterende sager fik 5,3 % af gerningsmændene en bødestraf, mens en

enkelt person blev idømt forvaring.

Behandlingstid



For de sager, som blev afsluttet ved politiet, gik der i gennemsnit ca. to mdr.

fra anmeldelse til indstilling af sagen.



For de sager, som blev afsluttet af anklagemyndigheden, gik der i gennemsnit

ca. fire en halv måned fra anmeldelse til indstilling af sagen.



For de sager, som nåede frem til domstolen, gik der ca. 14 mdr. fra sagen blev

anmeldt og til den blev afsluttet med enten domsfældelse eller frifindelse.

Forurettede



I 95,4 % af sagerne var forurettede en kvinde.



Den gennemsnitslige alder var 23 år med en spredning fra 12-68 år.



I 85,8 % af sagerne havde forurettede dansk statsborgerskab.



I 76 % af sagerne var forurettede af dansk herkomst.



I 45,7 % af sagerne var forurettede alkoholpåvirket.



I 21,6 % af sagerne var oplyst psykologiske eller psykiatriske vanskeligheder

hos forurettede inden anmeldelsen.



I 21,6 % af sagerne havde forurettede oplyst tidligere traumatiske oplevelser

såsom overgreb, vold og svigt.

Gerningsmanden



I 62,7 % af sagerne var gerningsmanden udpeget.



I alle sager på nær én var gerningsmanden en mand.



Den gennemsnitslige alder var 29 år med en spredning fra 12-61 år.



I de sager, hvor gerningsmandens nationalitet var kendt, havde 79,1 % dansk

statsborgerskab.



I 37,3 % af sagerne, hvor gerningsmanden var udpeget, var gerningsmanden

påvirket af alkohol.



I 20,3 % af sagerne, hvor gerningsmanden var udpeget, var oplyst

psykologiske eller psykiatriske vanskeligheder hos gerningsmanden.

Sagens omstændigheder



I 70,2 % af sagerne var anmeldelsen sket inden for 3 dage efter overgrebet

blev begået.



I 52,5 % af sagerne kendte gerningsmand og forurettede hinanden i forvejen.



I over halvdelen af sagerne havde forurettede gjort modstand fysisk (fx spark,

skub), aktivt (råb, tale) eller passivt (gråd).



I 40,4 % af sagerne havde forurettede fysiske skader.

Falsk anmeldelse

Sager med falsk anmeldelse enten via dom, sigtelse eller indrømmelse af falsk

anmeldelse er sorteret fra i analysen og belyst i et særskilt afsnit. Disse

repræsenterede 4,7 % af de samlede sager. I fire (28,6 %) af disse sager faldt der

dom for falsk anmeldelse.

Indledning

Voldtægt en alvorlig forbrydelse, som har store negative konsekvenser for ofret

(Campbell, Dworkin, & Cabral, 2009). Internationale og nationale undersøgelser

viser dog, at antallet af domsfældelser i voldtægtssager er lav, og at der kun

fældes dom i minoriteten af de anmeldte

sager (Amnesty, 2010; Kelly, Lovett, &

Regan, 2005; Laudrup et al., 2011).

Desuden er voldtægt en underrapporteret

kriminel handling, hvor det vurderes, at kun 25 % af de begåede voldtæger

meldes til politiet (Amnesty, 2010). For alle forbrydelser er der en frafaldsrate,

men frafaldet i voldtægtssager vurderes at være høj (Lea, Lanvers, & Shaw,

2003). Endvidere må det lave antal domsfældelser i voldtægtssager ses i lyset af,

at gerningsmanden ofte er kendt af ofret og derved også udpeget (Gregory &

Lees, 1996). Studier har vist, at i 75 % af sager med vold mod kvinder var

gerningsmanden udpeget, mens gerningsmanden kun var udpeget i 27 % af

sagerne for indbrud (Ashworth, 2005). Derfor må det antages, at mange

voldtægtssager ikke henlægges på baggrund af manglende identifikation af

gerningsmanden men af andre årsager (Gregory & Lees, 1996).

Feministiske tilgange fremhæver, at en række “voldtægtsmyter” påvirker det

retslige forløb efter en voldtægt (Berger, 1977). En voldtægtsmyte er f.eks. en

opfattelse af, at “rigtige” voldtægter involverer en fremmed gerningsmand, brug

af våben og fysisk modstand fra forurettedes side. Det foreslås, at ofret tillægges

en del af skylden selv i de sager, hvor disse omstændigheder ikke er gældende,

og at sagen kan være tilbøjelig til at få et dårligere retsligt udkom (Spears &

Spohn, 1997).

Der har dog været flere tiltag for at forbedre antallet af domsfældelser inden for

området, der har haft det overordnede mål, at voldtægtssager skulle have samme

retslige behandling som andre forbrydelser, hvor fokus er på gerningsmandens

ulovlige handlinger og ikke på offerets karakter og adfærd (Spohn, 1998). Kun få

studier har undersøgt, hvorvidt disse tiltag har haft en effekt på frafaldsraten i

voldtægtssager. Endvidere fokuserer de fleste studier på domfældelse mens

frafald tidligere i den retslige proces er blevet overset.

Eksisterende studier viser, at de fleste sager falder fra i den tidlige fase af den

retslige proces (Alderden & Ullman, 2012; Brown, Hamilton, & O'Neill, 2007;

Spohn & Tellis, 2012), og beslutninger hos politi og anklagemyndighed vurderes

at være kritiske faser i den retslige proces. I 2011 udkom en rapport fra Det

Kriminalpræventive Råd (Laudrup et al., 2011), som repræsenterede den hidtil

største danske undersøgelse på området, hvor det retslige forløb i anmeldte

voldtægtssager i årene 2000-2002 var undersøgt. Rapporten beskrev flowet i

disse sager og prædiktorer for frafald (betydningen af forurettede og

gerningsmandens indbyrdes relation, modstand, anmeldelsestid, alkoholindtag,

tilstedeværelsen af beskikket statsadvokat samt betydningen af at klage til

statsadvokaten

eller

anklagemyndigheden).

Denne

rapport

fandt,

gerningsmanden blev sigtet i 63 % af sagerne, og i 48 % af disse sager blev

gerningsmanden tiltalt, hvilket resulterede i, at gerningsmanden blev dømt i 19

% af de samlede sager.

Formålet med herværende undersøgelse

Den herværende undersøgelse har som formål at udbygge denne tidligere

rapport ved at dokumentere det retslige forløb i danske sædelighedssager ved

Østjyllands Politi, som nu er otte år nyere end den tidligere danske undersøgelse.

Yderligere præsenteres tal fra et udvalgt område i Danmark (CfV), som arbejder

med en særlig, tværfaglig behandlingsmodel med ønsket om at forbedre de

offentlige tilbud til ofre for voldtægt. Det er derved muligt at sammenligne de

herværende tal med internationale og nationale resultater. Desuden er den

herværende undersøgelse metodisk grundigere end den tidligere danske

rapport. I den tidligere rapport har man ikke medtaget de voldtægtssager, som

starter som undersøgelsessager, men aldrig bliver til en anmeldelse (hvor sagen

får et ”skarpt” nummer). Disse er imidlertid medtaget i herværende

undersøgelse, hvorved vi mener, at datasættet bedre repræsenterer sager om

anmeldte voldtægter/forsøg på voldtægt, idet mange anmeldelser om voldtægt

eller forsøg på voldtægt aldrig ender med et ”skarpt” nummer. Dette har gjort det

muligt for herværende undersøgelse, kvantitativt og kvalitativt, at undersøge

forskellen mellem sager, der forbliver undersøgelsessager og sager, der senere

hen får et ”skarpt” nummer.

Undersøgelsens opbygning og dataindsamling

Rapporten beskriver den retslige proces fra anmeldelse til sagens afslutning i

danske sædelighedssager, baseret på data indhentet fra afdelingen for

Personfarlig og IT-kriminalitet ved Østjyllands Politi i perioden oktober 2012 til

marts 2013. I tæt samarbejde med afdelingens medarbejdere, blev alle sager

fundet via politiets databasesystem POL-SAS, og de blev via politiets papirarkiv

gennemgået sag for sag. Sager, der fysisk befandt sig på arkiver udenfor

Politigården i Aarhus, blev via sekretariatet rekvireret på andre politistationer

(Grenå og Randers). Data blev registreret på et indsamlingsskema, som blev

udfyldt for hver eneste sag. Herefter blev data kodet og indtastet i

statistikprogrammet ”Statistical Package for the Social Sciences” (SPSS, version

21) af en studentermedhjælper i tæt samarbejde med de projektansvarlige.

Terminologi

Vi har så vidt muligt forsøgt at holde os til en række konsekvente udtryk, når vi i

den efterfølgende gennemgang af de anmeldte sager refererer til den mulige

forbrydelse, anmelderen og den anmeldte i sagerne. Når vi refererer til den

mulige forbrydelse benævnes dette voldtægt, uanset om forbrydelsen har været

journaliseret som sådan eller den præcise ordlyd for gerningskoden. Personen

som anmelder forbrydelsen benævnes forurettede, mens den anmeldte person

benævnes gerningsmanden. Dette gælder også for de sager, hvor der kun

eksisterer

en formodning

om en forbrydelse. Når vi beskriver de falske

anmeldelser, har vi dog valgt at bruge ordene anmelder og anmeldte i

beskrivelsen af sagerne.

Inklusionskriterier

Rapporten bygger på optagne anmeldelser af sædelighedssager ved Østjyllands

Politi fra 1.1.2008 til og med 31.12.2010, hvor forurettede har været 12 år eller

derover på gerningstidspunktet

. Med optagne anmeldelser menes alle

sædelighedssager, som er blevet anmeldt til politiet, inden for ovennævnte

periode, hvor der er oprettet et undersøgelsesnummer eller en gerningskode ved

Østjyllands Politi, og hvor gerningsstedet er Østjyllands politikreds. Der er altså i

datasættet medtaget sager, hvor selve forbrydelsen kan være foregået før

1.1.2008, men som først er anmeldt fra og med 1.1.2008, og også sager, som er

anmeldt fra og med 1.1.2008, men hvor sagsafgørelsen ligger efter 31.12.2010.

Forurettede, der i Danmark har anmeldt voldtægt eller forsøg på voldtægt begået

i udlandet, er ikke inkluderet. Sagerne er ikke sorteret på bagrund af køn, og

således er gerningsmænd samt forurettede af begge køn inkluderet, ligeså vel

som sager, der drejer sig om homoseksuelle voldtægter og intra-familiære

voldtægter, er inkluderet. Perioden 2008-2010 er valgt, idet man har ønsket at få

et indblik i sager, der var så nye som muligt, men som også alle var afsluttet

retsligt.

Straffelovens §216

Inkluderet i datasættet er først og fremmest alle sædelighedssager, der i politiets

database er registreret under gerningskoden 72211 (straffelovens §216 om

voldtægt, herunder også straffelovens §216, stk. 2 om voldtægt af særlig farlig

karakter og straffelovens §216, jf. §21 om forsøg på voldtægt).

Straffelovens §216 lyder som følger:

”Den, der tiltvinger sig samleje ved vold

eller trussel om vold, straffes for

voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i

hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Grænsen på 12 år er valgt, idet dette er den aldersgrænse der i Østjyllands politikreds hører under CfV. CfV tilbyder som

udgangspunkt undersøgelser og behandling til ofre fra 12 år og opefter, mens ofre under 12 år som udgangspunkt

henvises til Center for Børn der har været udsat for Overgreb (CBO). Ved CBO videoafhøres ofre under 12 år, mens man

som udgangspunkt afhører ofre fra 12 år og opefter på almindelig vis hos politiet.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt

farlig karakter,

eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.”

Andre paragraffer i straffelovens kapitel 24 inkluderet i datasættet

Alle sager med gerningskoder, der omhandler sædelighed begået mod en

forurettet over 12 år, er desuden gennemgået, og sager er inkluderet i de

tilfælde, hvor forurettede har anmeldt en voldtægt eller forsøg på voldtægt, eller

hvor det fremgår af anmeldelsesrapporten, at der er tale om voldtægt eller

forsøg på voldtægt.

Hermed følges straffelovens paragraf om voldtægt (§216) ikke juridisk stringent,

idet sager om f.eks. analt samleje ved vold i straffeloven ikke kaldes voldtægt,

men ”anden kønslig omgængelse ved vold” (§224, jf. 216), og voldtægt begået

mod samme køn hedder heller ikke voldtægt men ”homoseksualitet ved vold”

(§225, jf. 216). Vi har ment, at disse sager skulle inkluderes i en undersøgelse af

voldtægt, selvom paragrafferne hedder noget andet end voldtægt, for at gøre

undersøgelsen så fyldestgørende som muligt.

Fejlplacerede sager

Alle ekskluderede gerningskoder fra 2008, 2009 og 2010 (alle de gerningskoder,

som omhandler sædelighedsforbrydelser, men som ikke drejer sig om voldtægt

eller forsøg på voldtægt af forurettede over 12 år) er også blevet gennemgået for

fejlplacerede sager – altså sager, som opfylder inklusionskriterierne, men som af

politiet under oprettelse er blevet placeret under en forkert gerningskode. Der

blev fundet to sager fra 2010, som var fejlplacerede, og som kunne inkluderes i

herværende datasæt.

Sager registreret med undersøgelsesnumre

Alle sager i inklusionsperioden registreret med internt undersøgelsesnummer

83961

(sædelighedssager),

samt

alle

sager

registreret

med

internt

Der er taget udgangspunkt i gældende straffelov per 1.1.2008 til og med 31.12.2010 med de gerningskoder og

paragraffer, der var gældende i denne periode. Den 12.06.2013 udsendte Justitsministeriet en lov om ændring af

straffeloven, hvor vigtige ændringer i kapitel 24 trådte i kraft. Der henvises til gældende straffelov for ændringerne.

undersøgelsesnummer 83990 (generelt undersøgelsesnummer) er også blevet

gennemgået. Herfra er inkluderet alle sager, som i udgangspunktet er anmeldt

som voldtægt eller forsøg på voldtægt – altså hvor forurettede har anmeldt dette

uagtet, at politiet har registreret anmeldelsen som generel sædelighed

(undersøgelsesnummer 83961), eller ved en fejl har åbnet sagen under et

generelt undersøgelsesnummer (83990). Dette for at sikre, at ingen sager,

anmeldt som voldtægt eller voldtægtsforsøg af forurettede, er blevet udeladt

trods politiets eget registreringssystem. Dette er sket i samråd med

efterforskerne, idet der efter den nye politireform, der trådte i kraft i 2007, er

sket den praksisændring i Østjyllands politikreds, at alle anmeldelser om

sædelighed i første omgang skal registreres under undersøgelsesnummer 83961,

og først får et ”skarpt” nummer (en gerningskode) efter en juridisk

bevisvurdering eller hvis en mistænkt sigtes (senioranklager Mette Olesen, samt

vicepolitikommissær Poul Erik Christensen, personlig kommunikation). De fleste

sager om voldtægt og forsøg på voldtægt (gerningskode 72211), starter altså

som undersøgelsesnummer 83961, og derfor er disse inkluderet, hvis sagerne

som udgangspunkt af forurettede er anmeldt som voldtægt eller forsøg på

voldtægt

. Der er muligvis andre praksisser i andre politikredse vedrørende

registrering af sædelighedssager, men vi har taget udgangspunkt i Østjyllands

politikreds, idet det er her datasættet er udarbejdet.

Eksklusionskriterier

De sager, som er registreret under undersøgelsesnummer 83961, men hvor der

hverken fra forurettedes eller politiets side nævnes voldtægt eller forsøg på

voldtægt (f.eks. ofte sager om blufærdighedskrænkelse), er udeladt af datasættet.

De sager, hvor sagens genstand er meget uklar (f.eks. hvor det fremgår af

anmeldelsesrapporten, at et seksuelt motiv ikke kan bekræftes, f.eks. hvor en

forurettet er blevet forsøgt væltet omkuld eller forsøgt hevet ind i en bil, men

hvor der altså ikke er tale om et åbenlyst seksuelt motiv), er udeladt af

datasættet. Det er sager registreret under undersøgelsesnummer 83961 også,

Selvom de fleste sager, som ender med et ”skarpt” nummer (en gerningskode), er startet med et undersøgelsesnummer,

er der ikke risiko for, at sager er talt med to gange. Dette fordi sager, så snart de får et ”skarpt” nummer, ikke længere

optræder under undersøgelsesnummeret i POL-SAS, og hermed kun kan søges frem under gerningskoden.

hvis en forældre, kæreste eller kommunen har anmeldt en voldtægt eller forsøg

på voldtægt af en forurettet over 15 år, hvor forurettede ikke selv ønsker en

efterforskning, fordi der er tale om frivilligt samkvem, og sagen herefter

henlægges som undersøgelsesnummer 83961 (og derved ikke får et ”skarpt”

nummer). Desuden forefindes enkelte sager i POL-SAS, hvor gerningsstedet ikke

er Østjyllands politikreds, men har Østjyllands Politi har været involveret i sagen

f.eks. ved afhøring af gerningsmand eller forurettet som bosiddende i

politikredsen, eller hvor anmeldelsen er foregået i Østjyllands politikreds,

selvom gerningsstedet ligger udenfor Østjyllands politikreds. Disse sager er

ekskluderet jf. inklusionskriterierne.

Manglende sager i datasættet

Af sager, der opfyldte inklusionskriterierne og derfor burde have været

inkluderet i datasættet, var et mindre antal sager udeladt, fordi sagen ikke kunne

tilvejebringes. Desuden skal nævnes, at det ikke kan afvises, at der i visse

voldssager eller endog drabssager eller forsøg på drab, kan gemme sig sager om

voldtægt eller forsøg på voldtægt, som ikke bliver officielt registreret som

sådant, og dermed aldrig bliver en del af anklageskriftet. I sådanne sager ville

man måske kunne se i afhøringsrapporterne, at en voldssag eller sag om forsøg

på drab var startet som et forsøg på voldtægt eller en voldtægt, men var

registreret under vold eller drab. Idet rapporter fra voldssager, drabssager og

sager om forsøg på drab i inklusionsperioden ikke er blevet gennemgået, kan der

her skjule sig enkelte sager, som burde have været inkluderet i datasættet. Det

har dog været ressourcemæssigt for stort et arbejde også at gennemgå alle volds-

og drabssager for inklusionsperioden, og vi har derfor ikke gennemgået disse

sager.

Sager anmeldt ved Østjyllands Politi 2008-2010

I løbet af årene 2008, 2009 og 2010 var der registreret 296 anmeldte sager. Ud af

de 296 sager var der 14 (4,7 %) af sagerne, hvor der var tale om falsk anmeldelse

enten gennem dom, sigtelse eller indrømmelse fra forurettes side. Disse behandles

særskilt i et efterfølgende afsnit for ikke at forstyrre tallene. Nedenstående

analyse baserer sig således på i alt 282 sager.

I 173 (61,3 %) af sagerne var anmeldelsen af overgrebet sket inden for 24 timer

efter overfaldet, i 25 (8,9 %) sager var anmeldelsen sket inden for 72 timer, i 53

(18,8 %) sager var anmeldelsen sket inden for 30 dage, og i 43 (15,3 %) sager var

overfaldet anmeldt over 30 dage efter overgrebet. I to (0,7 %) af sagerne var det

uklart, hvor lang tid der var gået efter, at overgrebet havde fundet sted, før det

blev anmeldt. Dette var tilfældet for en sag, hvor anmeldelsen var et anonymt

opkald til et ungecenter, hvor institutionens ledelse havde valgt at anmelde

voldtægten. Samt en sag med en paranoid skizofren mand, som var kendt i det

retspsykiatriske system, der havde meldt sig voldtaget, men hvor det var uklart,

hvornår overgrebet havde fundet sted.

Antallet af anmeldte sager for alle tre år var højest for maj, september og

november måned, mens det laveste antal ses i vinterhalvåret (december, januar,

februar, marts). Dette er illustreret i figur 1.

Figur 1: Samlet antal anmeldelser fordelt på årets måneder for alle tre år.

Forurettede

I 279 (99 %) af sagerne var der tale om én forurettet i sagen, i to (0,7 %) af

sagerne var der to forurettede, og i en (0,3 %) sag var der tre forurettede. I disse

sager var der hhv. tale om en anmeldelse af voldtægt på tre søskende, to

søskende og samme gerningsmand, som var blevet anmeldt af to kvinder.

Køn og alder

Fordelt over de tre år var der registreret 13 (4,6 %) sager, hvor forurettede var

en mand og 269 (95,4 %) sager, hvor forurettede var en kvinde. Den

gennemsnitlige alder for forurettede var 23,29 år (SD 10,55) med en spredning

fra 12 år til 68 år.

Nationalitet

Den nationale fordeling fremgår af tabel 1.

Tabel 1: Forurettedes nationalitet

Antal

Danmark

Norden i øvrigt

Europæisk land i øvrigt

Grønland

Mellemøsten

Nord-, Mellem- og Sydamerika

Asien

Afrika

Ukendt men anden end dansk

Ukendt

242

85,8 %

2,8 %

2,1 %

1,8 %

0,4 %

0,7 %

1,8 %

Etnicitet

Forurettedes etnicitet er medtaget ud fra politiets klassificering af fødested, som

i langt de fleste tilfælde også var sammenfaldende med etnicitet. Fordelingen

fremgår af tabel 2.

Tabel 2: Forurettedes etnicitet

Antal

Danmark

Europæisk land i øvrigt

Grønland

Mellemøsten

Norden i øvrigt

Nord-, Mellem- og Sydamerika

Asien

Afrika

Blandet

Ukendt men anden end dansk

Ukendt

215

76,2 %

4,3 %

2,5 %

3,2 %

1,8 %

1,4 %

2,5 %

Påvirkning

Alkoholpåvirkning var kendt i 195 (69,1 %) af sagerne. Ud af disse var

forurettede alkoholpåvirket i 129 (66,1 %) af sagerne. Stofpåvirkning var kendt i

133 af sagerne. Ud af disse var forurettede stofpåvirket i 14 sager (10,5 %).

Oplyste psykologiske eller psykiatriske vanskeligheder

I 61 (21,6 %) af sagerne fremgår det af sagsakten via forurettede eller

forurettedes familie, at forurettede havde psykologiske eller psykiatriske

vanskeligheder

som

ADHD,

skizofreni,

angst,

spiseforstyrrelse,

udviklingsforstyrrelse og/eller misbrug

Oplyste tidligere traumatiske oplevelser

I 61 (21,6 %) af sagerne fremgik det af sagsakterne, at forurettede tidligere

havde været udsat for traumatiske oplevelser. I 11 (3,9 %) af sagerne fremgik

det, at forurettede havde været udsat for tidligere seksuelle overgreb, i 23 (8,2

%) af sagerne havde forurettede oplevet tidligere voldtægt, i 12 (4,2 %) af

sagerne havde forurettede oplevet tidligere vold, og i 12 (4,2 %) af sagerne

havde forurettede været udsat for omsorgssvigt. I fem (1,8 %) af sagerne havde

forurettede erhvervet sig ved prostitution.

Gerningsmanden

I størstedelen (88 %) af sagerne anmeldte forurettede én gerningsmand, som

illustreret i figur 2

. Gerningsmanden

blev udpeget i 177 (62,7 %) af

sagerne.

Køn og alder

I 276 (97,9 %) af sagerne var

gerningsmanden en mand og i én

Figur 2: Antal gerningsmænd

En gerningsmand

Flere gerningsmænd

88%

Ukendt

sag var anmeldt en kvinde. Den anmeldte kvinde

figurerede i en sag, hvor hun og hendes mand var anmeldt for voldtægt på

kvindens lillesøster, og der var i denne sag derfor også tale om blodskam. I fem

sager var gerningsmandens køn ukendt.

Den gennemsnitslige alder for gerningsmændene var 29,11 år (SD 11,24) med en

spredning fra 12-61 år.

Dette forhold er ikke medtaget, hvis oplysningerne stammer fra gerningsmanden fremkommet under afhøring.

Der var i én sag tale om en paranoid skizofren mand, som meldte sig voldtaget af 30 personer under indlæggelse på en

psykiatrisk afdeling.

Nationalitet

Den nationale fordeling på de kendte gerningsmænd fremgår af tabel 3.

Tabel 3: Gerningsmandens nationalitet

Antal

Danmark

Europæisk land i øvrigt

Mellemøsten

Afrika

Nord-, Mellem- og Sydamerika

Grønland

Norden i øvrigt

Ukendt men anden end dansk

140

79,1 %

8,5 %

2,2 %

1,7 %

1,1 %

1,7 %

Etnicitet

Gerningsmandens etnicitet er medtaget ud fra politiets klassificering af fødested,

som i langt de fleste tilfælde også var sammenfaldende med etnicitet.

Fordelingen fremgår af tabel 4.

Tabel 4: Gerningsmandens etnicitet

Antal

Danmark

Mellemøsten

Europæisk land i øvrigt

Afrika

Nord-, Mellem- og Sydamerika

Grønland

Norden i øvrigt

Ukendt men anden end dansk

107

60,1 %

12,4 %

8,4 %

7,3 %

3,4 %

2,2 %

1,1 %

5,1 %

Påvirkning

Ud af 177 sager, hvor gerningsmanden var kendt, var alkoholpåvirkning kendt i

97 (54,8 %) af sagerne. Heraf var 66 (68 %) alkoholpåvirket. I 65 (36,7 %) af

sagerne var der oplyst stofpåvirkning. Heraf var gerningsmanden i ti (15,4 %) af

tilfældene stofpåvirket.

Oplyste psykologiske eller psykiatriske vanskeligheder

Ud af de sager, hvor gerningsmanden var udpeget, fremgik det i 36 (20,3 %) af

sagerne,

gerningsmanden

hovedsageligt

havde

misbrug

psykologiske

men

også

eller

ADHD,

psykiatriske

angst

vanskeligheder;

udviklingsforstyrrelse. Disse tal baseres kun på de sager, hvor gerningsmanden

og/eller dennes familie selv havde berettet om disse, eller hvor det fremgik af

foreliggende mentalerklæringer

Forbrydelsens karakter

Forurettedes relation til gerningsmanden

I 135 (47,9 %) af sagerne

var der tale om en

overfaldsvoldtægt.

Kategorien dækker over

overgreb af en fremmed

eller en person, hvor der ikke

har været kendskab eller

kontakt af betydning

. I 101

(35, 8 %) af sagerne var der tale om en kontaktvoldtægt, som er en omfattende

kategori, der dækker over mange forskellige former for relationer mellem

forurettede og gerningsmanden så som venner, bekendte, familiemedlemmer,

kollegaer o. lign. I 45 (16 %) af sagerne var der tale om en anmeldt

partnervoldtægt. Denne kategori dækker over nuværende partner eller eks-

partner. I én af sagerne var dette forhold ukendt. Den procentvise fordeling er

illustreret i figur 3. Der var således næsten lige mange sager, hvor gerningsmand

og forurettede var kendte, som sager hvor der ikke var nogen forudgående

relation. Disse tal viser et rapporteringsbias i de sager, som meldes til politiet,

hvor antallet af sager med ukendt gerningsmand er højere end i undersøgelser,

som inkluderer både politianmeldte og ikke-meldte sager. Disse tal er i

overensstemmelse med andre studier, som også har fundet, at voldtægt af

fremmed person i højere grad bliver meldt til politiet, mens overgreb af en kendt

person stadigvæk er underrapporteret (Kelly et al., 2005; Daly & Bouhours,

2010).

Medtaget er ikke forhold, hvor forurettede havde udtalt sig om gerningsmandens psykologiske eller psykiatriske

vanskeligheder.

Af betydning menes fx kendskab til manden, fordi han var bartender på natklubben.

16%

48%

36%

Overfaldsvoldtægt

Kontaktvoldtægt

Partnervoldtægt

Ukendt

Figur 3: Forurettedes relation til

gerningsmanden

Modstand, trusler og fysiske skader

I 160 (56,7 %) af sagerne angav forurettede at have gjort modstand enten fysisk

(fx spark, skub), aktivt (fx råb, skrig, tale) eller passivt (fx gråd). I 84 (29,8 %) af

sagerne svarede forurettede, at han/hun ikke havde gjort modstand. I 16 (5,7 %)

af sagerne var dette forhold ukendt. Fordelingen af type modstand er illustreret

nedenfor. Forurettede kan her have ydet flere former for modstand. Når

forurettede angav, at han/hun var ude af stand til at gøre modstand skyldtes

dette oftest alkoholpåvirkning, angst eller blackouts.

Fysisk modstand Aktiv modstand Passiv modstand Ud af stand til at

(Skub, spark, slag, (Skrig, råb, tale,

(Gråd)

gøre modstand

riv, bid)

løb)

Figur 4: Forurettedes modstand

I 13 (4,6 %) af sagerne angav forurettede at være blevet truet med våben, og i to

(0,7 %) af sagerne blev der brugt våben. I 114 (40,4 %) af sagerne havde

forurettede fysiske skader, mens forurettede ikke havde fysiske skader i 79 (28

%) af sagerne. I 89 (31,6 %) af sagerne var dette forhold ukendt, f.eks. pga.

manglende retsmedicinsk undersøgelse (enten pga. for sen anmeldelse eller fordi

forurettede ikke ønskede det). Fordelingen af skader er vist nedenfor i figur 5. I

11 (3,9 %) af sagerne havde gerningsmanden fået fysiske skader ved hændelsen.

100

Figur 5: Fysiske skader hos forurettede

Vidner

I 25 (8,9 %) af sagerne var der i sagsakterne (politirapporterne eller retspapirer)

angivet, at der var vidner til voldtægten. Som udgangspunkt er ”vidner” noteret i

sager, hvis det er nævnt nogetsteds i sagsakterne, at der var vidner til

overgrebet. Fx at der var andre til stede i rummet, hvor voldtægten fandt sted,

eller hvis der var vidner, som direkte så forurettede sammen med

gerningsmanden kort forinden tidspunktet for voldtægten (fx vidner der havde

set gerningsmanden og forurettede forlade et diskotek sammen, og derfor blev

afhørt af politiet eller indkaldt i retten desangående).

Sagens forløb

Flow og frafald i det retslige forløb

Når en sag er meldt til politiet, kan den falde fra på flere punkter, som illustreret i

flowdiagrammet over sagsforløbet ved voldtægtssager ved Østjyllands Politi,

figur 6.



Sagen kan henlægges, fordi politiet vælger ikke at sigte en gerningsmand med

henlæggelsesgrundene ”bevisets stilling”, ”sagens gennemførsel” eller ”intet

strafbart begået” (se uddybende forklaringer længere fremme).



Ved de sager, hvor gerningsmanden sigtes, kan sagen henlægges af

anklagemyndigheden, som vælger ikke at tiltale gerningsmanden med

begrundelserne, at sigtelsen vurderes ”grundløs” eller pga. ”bevisets stilling”.



Sagen kan også afsluttes grundet tiltalefrafald fra anklagemyndighedens side,

inden sagen kommer for domstolen.

I 108 (38,3 %) af de anmeldte sager blev gerningsmanden sigtet. Ud af disse

sager blev gerningsmanden tiltalt i 50 (46,3 %) af sagerne, hvilket udgør 17,7 %

af de samlede sager. I 38 (76 %) af disse sager, faldt der dom i sagen, hvilket

repræsenterer 13,5 % af de samlede sager. De fleste sager blev henlagt i den

indledende fase ved politiet inden en sigtelse af gerningsmanden. Her blev 174

(61,7 %) af sagerne henlagt. Ved anklagemyndigheden blev yderligere 58 (53,7

%) af de sigtede sager henlagt. Når gerningsmanden først var tiltalt, faldt der

dom i tre ud af fire sager.

Anmeldte sager

= 282

Sigtelse af GM?

= 108

38,3 %

Nej

= 174

61,7 %

Tiltale af GM?

= 50

46,3 % af sigtede

17,7 % af samlede sager

Nej

= 58

53,7 % af sigtede

20,6 % af samlede sager

Domsfældelse?

Tiltalefrafald

= 3

= 38

76 % af tiltalte

13,5 % af samlede sager

Frifindelse

= 9

18 % af tiltalte

3,2 % af samlede sager

Figur 6: Oversigt over flow og frafald

Disse tal er meget lig resultater fra internationale studier, som også har fundet, at

ca. 40 % af sagerne ender med en sigtelse, og omkring 50 % af disse sager ender

med en tiltale (Alderden & Ullman, 2012; Frazier & Haney, 1996; Gregory & Lees,

1996). Sammenlignet med den tidligere danske rapport, er frafaldsraten dog

højere og antallet af domsfældelser lavere. Det kan naturligvis skyldes forskelle

mellem landsgennemsnittet og resultaterne fra Østjyllands politikreds, men

mere sandsynligt skyldes det de tidligere nævnte metodiske forskelle, hvor

herværende undersøgelse også inkluderer de sager, som figurerer under et

undersøgelsesnummer og ikke kun sager med et ”skarpt” nummer.

Dette

undersøges nærmere i næste del af projektet omhandlende faktorer relateret til

sagsforløbet. Overordnet set synes der altså ikke at være de store forskelle i

frafaldsraten for voldtægtssager på tværs af studier, hvor de væsentlige faser i

forhold til sagsafslutning er ved politiet og anklagemyndigheden.

Retslige årsager til henlæggelse af sagen

De af politiet og anklagemyndigheden henlagte sager blev identificeret. En

indholdsanalyse blev udført på de identificerede sager, og den primære årsag til

sagsafslutning noteret (se Hansen, Nielsen, Bramsen, Ingemann-Hansen & Elklit,

2014 for mere information). Kategorier for retslige årsager til indstilling af

efterforskningen blev udviklet ved at identificere fællestræk på tværs af sagerne.

Oversigt over årsager til henlæggelse af sagen ved politi og anklagemyndighed

fremgår af hhv. tabel 5 og 6.

Box 1: Eksempler på indstilling af efterforskning hos politiet (uddrag fra sagsakten som

er lettere modificerede for at værne om forurettedes og gerningsmandens identitet)

“Jeg

har ved min afgørelse navnlig lagt vægt på, at X nægter sig skyldig og har

forklaret, at I er sammen den pågældende aften. Han forklarer videre, at han nusser

Dem på armen, uden at De beder ham stoppe. Da I skal til at sove, er det hans

opfattelse, at De også har lyst til at være sammen med ham seksuelt. Da De afviser

ham, vender han sig om og lægger sig til at sove. Da det således er påstand mod

påstand, om det passede, og da der ikke er vidner eller beviser i øvrigt i sagen, finder

jeg ikke at kunne føre det til domsfældelse nødvendige bevis i sagen…” –

uddrag fra

anklagemyndighedens slutskrivelse med eksempel på modstridende forklaringer uden

yderligere beviser i sagen.

“Jeg

har ved min afgørelse navnlig lagt vægt på, at Deres datter ved afhøringen hos

politiet d. xxx blandt andet afgav forklaring om, hvorledes gerningsmanden så ud,

samt at hun ville kunne genkende ham. Deres datter har ikke efterfølgende givet

fremmøde i politiets fototek for fotogennemsyn...”

-uddrag fra anklagemyndighedens

slutskrivelse med eksempel på manglende samarbejde fra forurettedes side.

“På

det tidspunkt sagde afhørte fra. Det ville hun ikke være med til. Hun sagde nej,

skubbede ham væk, og rejste sig op. Hun gik derefter direkte hjem. Hun gav ham ikke

sit telefonnummer, og hun ved ikke, hvad han hedder. Måske var det en kombination

af lettelse over at være nået hjem i sikkerhed, lidt for meget at drikke, og nogle lidt

”emsige” veninder der bevirkede, at hændelsen pludselig blev anmeldt som

voldtægt....”

–

uddrag fra afhøringsrapport med eksempel på, at forurettede fortryder

anmeldelsen.

Ud af de i alt 282 sager blev der i 174 (61,7 %) af sagerne ikke rejst sigtelse af

politiet, hvorfor efterforskningen af disse blev indstillet. De primære årsager

hertil var mangelfuldt bevismateriale, manglende identifikation af gerningsmand

og som følge af forurettedes ønske eller adfærd. I 65 sager blev det vurderet at

bevismaterialet

(så

som

retsmedicinsk

undersøgelse,

vidneforklaringer,

forurettedes erindringer om overgrebet, videomateriale.) var for mangelfuldt til

at kunne danne grundlag for en sag. I en del af disse sager var grundlaget for en

evt. sag ’påstand mod påstand’. I 58 sager blev det vurderet, at det ikke var

sandsynligt

videre

efterforskning

ville

føre

til

identifikation

gerningsmanden, og i 46 sager var den afgørende faktor forurettedes ønske eller

adfærd. I flere tilfælde ønskede forurettede selv at stoppe sagen. I størstedelen af

disse tilfælde opgives der ikke nogen specifik årsag til, at forurettede ikke

ønskede, at der skulle ske mere i sagen, men i nogle tilfælde følte forurettede sig

presset af venner til at anmelde, i andre tilfælde ønskede forurettede selv sagen

afsluttet grundet manglende beviser, mens enkelte selv blev i tvivl om, hvorvidt

der havde fundet et overgreb sted. I en række sager henlægges sagen, fordi

forurettede ikke samarbejder med politiet i efterforskningsarbejdet. Det drejer

sig fx om sager, hvor forurettede ikke dukker op som aftalt og efterfølgende ikke

reagerer på politiets henvendelser.

Tabel 5: Oversigt over retslige årsager til indstilling af efterforskningen

Antal

Samlede antal sager

Mangelfulde beviser

Ingen gerningsmand identificeret

Forurettedes ønske eller adfærd

Retslige aspekter ved sagen

Ingen kriminel handling begået

174

37,4

33,3

26,4

1,1

1,7

Box 2: Uddrag af Retsplejelovens paragraf 721 stk. 1

’Sigtelse grundløs’,

Retsplejelovens § 721, st. 1. nr. 1 – “hvor sigtelsen har vist

sig grundløs.”

’Bevisets stilling’,

Retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 - “hvor videre forfølgning i

øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig.”

Oversigt over årsager til påtaleopgivelse fremgår af tabel 6. I 58 (53,7 %) af de

108 sager, hvor politiet havde rejst sigtelse, valgte anklagemyndigheden ikke at

tiltale gerningsmanden, og dermed blev påtalen opgivet. De fleste sager blev

henlagt på baggrund af mangelfuldt bevismateriale, hvor der især drejede sig om

sager bygget op om modstridende forklaringer mellem forurettede og

gerningsmanden. I størstedelen af tilfældene var der i sagsakten angivet, at

gerningsmanden indrømmede seksuelt samvær, men mente, at det var foregået

frivilligt fra forurettedes side. I de fleste af sagerne var der ikke tekniske beviser

eller vidner, der støttede den ene forklaring frem for den anden, ligesom det ikke

vurderedes, at gerningsmanden havde det fornødne forsæt, som krævet af

straffeloven.

Tabel 6: Oversigt over retslige årsager til påtaleopgivelse

Antal

Samlet antal sager

Mangelfuldt bevismateriale

Offerets vilje eller adfærd

Retslige faktorer ved sagen

77,6

5,1

17,2

Ud af de resterende sager blev 10 sager henlagt på baggrund af retslige aspekter

ved sagen, hovedsageligt på grund af at mistænkte var under den kriminelle

lavalder, hvorfor anklagemyndigheden ikke kunne tiltale vedkommende. Tre

sager blev henlagt som følge af forurettedes ønske eller adfærd. I disse tilfælde

ønskede forurettede sagen stoppet og en afgik ved døden.

Box 3: Eksempler på påtaleopgivelse (uddrag fra sagsakten som er lettere modificerede

for at værne om forurettedes og gerningsmandens identitet).

“Ved min afgørelse har jeg især lagt vægt på, at der i denne sag er tale om

modstridende forklaringer om, hvorvidt X blev tvunget til samleje. Der er ikke vidner

til episoden, og der foreligger ikke andre omstændigheder, herunder tekniske

erklæringer, der støtter den ene forklaring frem for den anden…”

–

uddrag fra

anklagemyndighedens slutskrivelse med eksempel på modstridende forklaringer uden

beviser, der støtter den ene eller den anden.

“Jeg har ved min afgørelse navnlig lagt vægt på, at sigtede har nægtet sig skyldig og

forklaret, at De frivilligt havde samleje med ham, at De har forklaret, at der ikke var

vold, og at De ikke gjorde modstand. At De ikke ville medvirke til en fuld undersøgelse

på Retsmedicinsk institut, at der ikke er konstateret skader på Dem ved første

kontakt med politiet og endelig har meddelt, at De har genoptaget samlivet med X, og

at De ikke ønsker, at der skal gennemføres en sag mod ham…” -

uddrag fra

anklagemyndighedens slutskrivelse med eksempel på en

sag,

hvor påtalen opgives efter

forurettedes ønske.

“Jeg har ved min afgørelse tillagt det vægt, at du tidligere havde haft seksuel omgang

med én af drengene, samt en kammerat af ham på frivillig basis, hvorfor jeg har lagt

vægt på drengenes forklaring om, at de seksuelle handlinger skete på frivillig basis.

Dette er i særdeleshed bestyrket af den film som er optaget...” -

uddrag fra

anklagemyndighedens slutskrivelse med eksempel på modstridende forklaringer, hvor

beviset støtter gerningsmandens forklaring.

Sagens varighed

I gennemsnit gik der 61 dage eller ca. to mdr. (SD

57,87)

fra anmeldelse til

indstilling af sagen i de sager, hvor politiet valgte at indstille sagen uden sigtelse

af gerningsmanden. Der var en individuel variation fra 0-326 dage. I gennemsnit

gik der 139 dage eller ca. fire en halv måned (SD 157,87) fra anmeldelse til

indstilling af sagen i de sager, som blev afsluttet af anklagemyndigheden uden

videre tiltale af den sigtede gerningsmanden. Der var i disse sager en individuel

variation fra 12-988 dage. For de sager, som blev afsluttet ved domstolen enten

ved dom eller frifindelse af gerningsmanden, var den gennemsnitlige varighed

410 dage eller ca. 14 mdr. (SD 281,87) med en individuel variation fra 92-1375

dage.

Domsfældelse

I 38 af sagerne faldt der dom over gerningsmanden, hvilket svarer til 13,5 % af

de samlede sager. I 26 (68,4 %) af sagerne var der tale om en ubetinget dom,

mens der i seks (15,8 %) sager var givet en betinget dom. I tre (7,9 %) af sagerne

fik gerningsmanden en behandlingsdom, og i to (5,3 %) af sagerne blev

gerningsmanden idømt en bødestraf. I en enkelt sag (2,6 %) blev

gerningsmanden idømt forvaring. Der var i dette tilfælde tale om en

gerningsmand, som begik voldtægt af særlig farlig karakter med anvendelse af

våben mod en prositueret. Gerningsmanden havde tre tidligere voldtægtssager

(også mod prostituerede) og blev i byretten idømt seks år og seks måneders

ubetinget fængsel. Gerningsmanden ankede sagen til landsretten, som idømte

forvaring. Længden af fængselsdommene fremgår af tabel 7.

Tabel 7: Dommens varighed

Varighed

Ubetinget dom

Betinget dom

23,5 måneder

2,7 måneder

SD 17,07

SD 1,83

Min- Max

3-66 måneder

1-6 måneder

I ni af sagerne blev gerningsmanden frifundet. I disse sager blev “bevisets

stilling“ nævnt som årsag til frifindelse, fordi det ikke kunne bevises, at

gerningsmanden handlede med forsæt, og hvor der var uoverensstemmelser i

forklaringerne.

Falsk anmeldelse

Der findes inden for de fleste former for kriminalitet falske anmeldelser, men

falske anmeldelser inden for voldtægt får ofte ekstra opmærksomhed i medier og

blandt befolkningen. De falske anmeldelser, som indgår i nedenstående

beskrivelse, er udvalgt på baggrund af samme kriterier som i en tidligere dansk

rapport (Martinussen, Balvig, Laursen, Madsen, & Sidenius, 2009). Det drejer sig

om sager, hvor der er faldet dom, sigtelse eller forurettede har indrømmet falsk

anmeldelse. På denne bagrund var der i 14 (4,7 %) af sagerne tale om falsk

anmeldelse. Der kan naturligvis gemme sig falske anmeldelser i sagerne, hvor

der ikke er faldet dom eller sket sigtelse eller indrømmelse, men efter

gennemgang af sagsmaterialet er det ikke vores opfattelse, at tallet er meget

misvisende. Dette er samme konklusion, som i tidligere danske undersøgelser

(Rasmussen, 2006; Martinussen et al., 2009).

Karakteristika ved den falske anmeldelse

Der var i ti (71,4 %) af sagerne anmeldt en overfaldsvoldtægt, i to (14,3 %) sager

en partnervoldtægt og i én (7,1 %) sag en kontaktvoldtægt. I én (7,1 %) sag var

dette forhold ukendt. I alle disse sager var anmelder en kvinde og den anmeldte

en mand. Den gennemsnitlige alder for anmelder var 19,9 år (SD 8,29) med en

variation fra 12 år til 47 år. I 7 (50 %) af sagerne hævdede anmelder at være

alkoholpåvirket under overgrebet, og i én (7,1 %) sag var anmelder stofpåvirket.

I forhold til anmelderens nationalitet, havde 12 (85,7 %) af anmelderne et dansk

statsborgerskab, én (7,1 %) kom fra et andet nordisk land og én fra Mellemøsten

(7,1 %). To (14,3 %) af kvinderne havde tidligere været udsat for traumatiske

oplevelser, én pga. en tidligere voldtægt og én pga. omsorgssvigt. To (14,3 %) af

kvinderne havde kendte psykologiske eller psykiatriske vanskeligheder (angst

og Tourettes syndrom).

Kvinderne hævdede i seks (42,9 %) af tilfældene at have gjort modstand, og i ni

(64,3 %) af sagerne påvistes efterfølgende fysiske skader hos anmelder.

Hovedsageligt blå mærker og hudafskrabninger og i et af tilfældene rifter ved

kønsdelene og blå mærker. I 11 (78,6 %) af sagerne anmeldte kvinden én

gerningsmand, mens der i to (14,3 %) sager blev anmeldt to gerningsmænd og i

én (7,1 %) sag fem gerningsmænd. I tre (21,4 %) af sagerne blev

gerningsmanden udpeget. Alle tre mænd havde dansk statsborgerskab, og der er

via sagsakten ikke kendskab til psykologiske eller psykiatriske vanskeligheder

hos disse.

Box 4: Eksempler på sager med falsk anmeldelse (uddrag fra sagsakten som er lettere

modificerede for at værne om forurettedes og gerningsmandens identitet.)

“Tiltalte har forklaret, at hun den omhandlende nat havde været sammen med en ven.

Hendes kæreste havde forsøgt at få fat i hende pr. telefon flere gange i løbet af natten,

men hun havde ikke villet snakke med ham. Hun vidste, at han ville blive sur, hvis han

fik at vide, at hun var sammen med en anden. Hun fortalte senere kæresten historien

om voldtægt. Det var for at dække over, at hun havde været sammen med en anden.

Kærestens moder ville have, at hun skulle anmelde voldtægten til politiet. Tiltalte

turde ikke indrømme, at hun havde løjet. Hun trak det ud, men foretog til sidst

politianmeldelse. Hun blev afhørt hos politiet og forklarede om voldtægten. To dage

senere ringede hun til politiet, og sagde, at hun trak anmeldelsen tilbage, og at det ikke

var rigtigt, hvad hun havde forklaret.’’ -

uddrag fra anklagemyndighedens tiltale -

kvinden blev idømt 10 dages betinget fængsel.

“Efter en længere afhøring erkendte X, at gerningsmanden blot havde antastet hende,

og at han kun havde berørt hendes bagdel. Han havde ikke revet hendes trusser ned

eller forsøgt samleje. Hvorvidt gerningsmanden overhovedet har været i kontakt med

afhørte, var uklart over for undertegnede. X ønskede ikke, at forholdet skulle anmeldes.

Hun havde mistanke om, at hun havde kønssygdommen Klamydia, hvilket var grunden

til, at hun havde henvendt sig til Århus Kommune Hospital. Her havde hun bedt om at

blive undersøgt af en gynækolog. Sygeplejersken havde spurgt mere ind til grunden til

hendes henvendelse, hvorefter hun havde sagt ’’ja’’ til, at hun var blevet voldtaget.

Herefter blev politiet kontaktet for nærmere undersøgelse og afhøring. Det havde ikke

været hendes mening, at forholdet skulle anmeldes. X fortalte, at hun havde en del

psykiske problemer.

’’

–

uddrag fra politiets afhøringsrapport - sagen blev henlagt uden videre sigtelse.

Sigtelse og dom

I fire (28,6 %) af sagerne blev der rejst sigtelse for falsk anmeldelse, og i disse

fire sager blev anmeldte også tiltalt og dømt. Disse tal er i overensstemmelse en

tidligere dansk rapport, som fandt, at der i en tredjedel af sagerne for falsk

anmeldelse faldt dom for falsk anmeldelse (Martinussen et al., 2009). I dommene

blev der givet hhv. ti dages betinget fængsel, 20 dages betinget fængsel, ti dages

betinget fængsel og i en sag blev kvinden idømt ambulant psykiatrisk behandling

ved psykiatrisk afdeling, med tilsyn af Kriminalforsorgen.

Referencer

Alderden, M. A., & Ullman, S. E. (2012). Creating a More Complete and Current

Picture Examining Police and Prosecutor Decision-Making When

Processing Sexual Assault Cases.

Violence against women, 18(5),

525-551.

Amnesty, I. (2010). Case closed. Rape and human rights in the nordic countries.

Amnesty International Publications, London, UK

Berger, V. (1977). Man's trial, woman's tribulation: Rape cases in the courtroom.

Colum. L. Rev., 77,

Brown, J. M., Hamilton, C., & O'Neill, D. (2007). Characteristics associated with

rape attrition and the role played by scepticism or legal rationality by

investigators and prosecutors.

Psychology, Crime & Law, 13(4),

355-370.

Daly,K. & Bouhours, B. (2010). Rape and attrition in the legal process: A

comparative analysis of five countries.

Crime and Justice, 39(1),

565-650.

Gregory, J., & Lees, S. (1996). Attrition in rape and sexual assault cases.

British

Journal of Criminology, 36(1),

1-17.

Hansen, N.B., Nielsen, L.H., Bramsen, R.; Ingemann-Hansen, O. & Elklit, A. (2014).

Attrition in Danish rape reported crimes.

Journal of Police and Crminal

Psychology,

Publiceret online oktober 2014.

Kelly, L., Lovett, J., & Regan, L. (2005). A gap or a chasm.

Attrition in reported rape

cases.

Hentet online fra:

http://citeseerx.ist.psu.edu/viewdoc/download?doi=10.1.1.131.8325&re

p=rep1&type=pdf

Laudrup, C., Laursen, B., Sidenius, K., Balvig, F., Martinussen, M.-B. E., & Madsen,

K. S. (2011). Voldtægt der anmeldes. Hentet online fra:

http://www.dkr.dk/

sites/default/files/Voldtaegt-del-VI-vej-gen-retssys.pdf.

Lea, S. J., Lanvers, U., & Shaw, S. (2003). Attrition in rape cases. Developing a

profile and identifying relevant factors.

British Journal of Criminology,

43(3),

583-599.

Martinussen, M.-B. E., Balvig, F., Laursen, B., Madsen, K. S., & Sidenius, K. (2009).

Voldtægt der anmeldes.

Det Kriminalpræventive Råd.

Henten online fra:

http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomra

ader/Forskning/Forskningspuljen/2011/2009/Voldtaegt-del-II-falsk.pdf

Rasmussen, L.S. (2006) Falske voldtægtsanklager.

Psykolog Nyt

(13), 3-9.

Spears, J. W., & Spohn, C. C. (1997). The effect of evidence factors and victim

characteristics on prosecutors' charging decisions in sexual assault cases.

Justice Quarterly, 14(3),

501-524.

Spohn, C., & Tellis, K. (2012). The criminal justice system’s response to sexual

violence.

Violence against women, 18(2),

169-192.

ISBN

EAN

978-87-93192-33-1 9788793192331