REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om ministeren vil medvirke til, at vi får opdateret den tidligere undersøgelse om falske voldtægtsanklager, således at vi får nye, opdaterede tal, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Unges stereotype holdninger og barrierer

Unges stereotype holdninger til

voldtægt

Barrierer i forhold til at gribe ind og mulige

forebyggelsesimplikationer

Sarah van Mastrigt

Terese Hartmann

Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om ministeren vil medvirke til, at vi får opdateret den tidligere undersøgelse om falske voldtægtsanklager, således at vi får nye, opdaterede tal, til justitsministeren

Unges stereotype holdninger og barrierer

Titel

Forfattere

Udgiver

Udgivelsesdato

Forsidefoto

ISBN

Unges stereotype holdninger til voldtægt: Barrierer i forhold til at gribe ind og

mulige forebyggelsesimplikationer

Sarah van Mastrigt og Terese Hartmann

Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

December 2021

https://www.pexels.com/da-dk/foto/sort-hvid-haender-mork-palme-23008/

978-87-90885-67-0 (digitalt)

Tak til Det Kriminalpræventive Råd (DKR) for løbende dialog og adgang til de data, som nærværende

rapport baseres på. Yderligere skal der lyde en tak til MEGAFON A/S for tilladelsen til at gengive dele

af deres metodiske beskrivelser af dataindsamlingsprocedurerne. Sidst, men ikke mindst tak til de

mange unge danskere, der har besvaret spørgeskemaet og gjort os klogere på deres holdninger til

voldtægt og bystanderadfærd. De analyser og synspunkter, der fremsættes i rapporten, er

forfatternes egne og deles ikke nødvendigvis af MEGAFON A/S eller DKR.

Unges stereotype holdninger og barrierer

Indhold

Resumé

1. Baggrund

1.1. Motivation og formål

1.2. Voldtægtsmyter

1.3. Bystandere

2. Design og metode

2.1. Datagrundlag

2.2. Målingsinstrumenter

2.3. Analysemetode

3. Resultater

3.1. Voldtægtsmyter

3.2. Bystanderadfærd

3.3. Sammenhæng mellem myteaccept og bystanderadfærd

4. Konklusioner og implikationer for praksis

4.1. Hovedfund

4.2. Forbehold og begrænsninger

4.3. Forebyggelsesimplikationer

5. Referencer

Bilag 1: Statistisk sikkerhed og vægtning

Bilag 2: Spørgeskema

Unges stereotype holdninger og barrierer

Resumé

Baggrund og formål

Seksuelle overgreb anses som en af de mest

alvorlige kriminalitetstyper og er forbundet med

en række alvorlige konsekvenser for både ofre

og samfund. Effektiv forebyggelse af voldtægt

og andre former for seksuel vold kræver blandt

andet systematisk viden om både

voldtægtsmyter (det vil sige stereotype

holdninger, der fastholder kulturelle

(mis)forståelser om seksuelle overgreb, der ikke

understøttes af faktuel viden) og potentielle

barrierer, som kan hæmme tilskueres villighed

og evne til at gribe ind i risikosituationer.

Denne rapport har til formål at bidrage med

forskningsbaseret viden om 1) tilstedeværelsen

og eventuelle mønstre i unge danskeres

accept af voldtægtsmyter, 2)

tredjepartsvidners intentioner og hindringer til at

gribe ind (bystanderadfærd) og 3) eventuelle

sammenhænge mellem myteaccept og

holdninger til bystanderadfærd.

Resultater

Undersøgelsens resultater viser, at på trods af

en generel lav accept af voldtægtsmyter hos

de fleste respondenter er der et mindretal, der

udtrykker en række problematiske holdninger til

voldtægtssituationer, voldtægtsofre og -

forbrydere. Især myter om mænds manglende

personlige ansvar og kvinders troværdighed er

fremtrædende. Forekomsten af

voldtægtsmyter er i denne undersøgelse

generelt højere blandt mænd, unge i

aldersgruppen16-20 år og hos respondenter

med et lavere uddannelsesniveau.

Med hensyn til bystanderadfærd angiver

hovedparten af de unge, at det er sandsynligt,

at de vil gribe ind, når de ser en seksuel

risikosituation. De oplever dog samtidig en del

barrierer i denne sammenhæng. Blandt andet

er mange i tvivl om, hvad der kendetegner en

risikosituation, og de mangler viden om,

hvordan man konkret kan gribe ind. Endeligt

viser resultaterne, at der er en lille, men

signifikant sammenhæng mellem myteaccept

og holdninger til bystanderadfærd. Således

angiver de unge med flest stereotype

holdninger til voldtægt både at være mere

hæmmede af barrierer, og at det er mindre

sandsynligt, at de vil gribe ind under

risikosituationer.

Datagrundlag

Analyserne er baseret på vægtede

spørgeskemabesvarelser fra 2.202 unge

danskere i alderen 16-30 år, der deltog i en

befolkningsundersøgelse udført i perioden fra

den 10. december 2020 til den 7. januar 2021.

Undersøgelsen er det hidtil største studie af

unges voldtægtsmyteaccept og

bystanderbarrierer i Danmark. Grundet en

relativ lav svarprocent på 22 % bør

datamaterialet dog fortolkes med forsigtighed,

da det ikke nødvendigvis repræsenterer

danske unge som helhed.

Forebyggelsesimplikationer

I tråd med international forskning peger disse

resultater på, at der er et kriminalpræventivt

potentiale i at udvikle tiltag, hvis formål er at

punktere myter og øge tilskueres tilbøjelighed til

at gribe ind. Evidensbaseret udvikling,

målretning og evaluering af sådanne tiltag bør

indgå som del af en helhedsorienteret

forebyggelsesstrategi mod seksuelle overgreb.

Unges stereotype holdninger og barrierer

1. Baggrund

1.1. Motivation og formål

I Justitsministeriets offerundersøgelse anslås det,

at 11.800 danske kvinder årligt bliver udsat for

voldtægt eller forsøg herpå, og at op mod

52.400 personer udsættes for øvrige former for

seksuelle krænkelser end voldtægt (Pedersen

et al., 2021). Seksuel vold har en række

alvorlige personlige, sociale og økonomiske

omkostninger, der er veldokumenterede både i

Danmark og udlandet (Bohner et al., 2009;

Bramsen, 2012; O’Donohue & Schewe, 2019,

Pedersen et al., 2020). I de seneste år har disse

konsekvenser fået øget offentlig og politisk

opmærksomhed via blandt andet bevægelser

på sociale medier såsom #Metoo,

#CallMeWhenYouGetHome og

#DaJegSagdeFra. Disse bevægelser belyser et

markant behov for en bedre forståelse og

forebyggelse af seksuelle overgreb (Amnesty

International, 2019; Justitsministeriet, 2016).

Selvom dansk forskning om seksuelle overgreb

er stigende (Heinskou et al., 2017; Johansen,

2016; Kyvsgaard, 2018; Skov et al., 2021), er der

brug for yderligere viden, der kan underbygge

målrettede forebyggelsesstrategier i en dansk

kontekst. Især blandt unge og unge voksne,

der er i størst risiko for at begå og blive udsat for

seksuel vold (Banyard et al., 2009; Burn, 2009;

Danmarks Statistik, 2020; Lichty & Gowen, 2018;

Pedersen et al., 2020).

To forebyggelsesrelevante emner, der har fået

en del fokus i international forskning, er

personers holdninger til voldtægt og deres

evner (eller mangel på samme) til at opdage

seksuelle risikosituationer samt deres villighed til

at gribe ind. Denne forskning peger på lovende

resultater, hvis man nedbryder såkaldte

voldtægtsmyter (se afsnit 1.2.1) og iværksætter

tilskuerinterventioner, som kan fremme

bystanderadfærd (O’Donohue og Schewe,

2019). Samtidig fremhæves i litteraturen

vigtigheden af at undersøge kulturelle

(mis)forståelser og mulige barrierer i forhold til

bystanderadfærd i en lokalkontekst, da disse

kan påvirkes af både sociale, historiske og

politiske faktorer (Ryan, 2019). Vi er ikke

bekendt med, at der er blevet udført

systematiske undersøgelser af tilstedeværelsen

af voldtægtsmyter blandt danske unge samt

eventuelle mønstre og sammenhænge i unge

danskeres accept af voldtægtsmyter og

barrierer i forhold til bystanderadfærd.

Hensigten med nærværende undersøgelse er

at bidrage med en sådan viden.

Rapporten har tre overordnede formål:

•

at afdække udbredelsen af

voldtægtsmyter hos unge danskere for at

få et indblik i den kulturelle opfattelse af

voldtægt

at skabe et indblik i, hvilke barrierer der

eksisterer i forbindelse med unges villighed

og evner til at gribe ind i seksuelle

risikosituationer

at undersøge mulige sammenhænge

mellem fordomsfulde holdninger til

voldtægt og opfattede barrierer i forhold til

bystanderadfærd

•

Håbet er, at rapportens resultater kan

anvendes til at kvalificere samfundsdebatten

og inspirere til udvikling og målretning af

konkrete evidensbaserede tiltag i forbindelse

med forebyggelsen af seksuelle overgreb.

Unges stereotype holdninger og barrierer

Som baggrund for de analyser, der senere

præsenteres i rapporten, opsummeres

nedenfor de hovedresultater og konklusioner

fra udenlandsk og, hvor muligt, dansk forskning,

der omhandler betydningen af

voldtægtsopfattelser og bystanderadfærd i

forbindelse med seksuelle overgreb.

1.2. Voldtægtsmyter

1.2.1. Hvad er voldtægtsmyter?

Voldtægtsmyter kan defineres som

fordømmende, stereotype og oftest falske

overbevisninger om voldtægt, voldtægtsofre

og -forbrydere (Burt, 1980). De mest klassiske

voldtægtsmyter tager afsæt i fejlagtige

forestillinger om, hvordan en voldtægt typisk

udspiller sig, og hvad der kendetegner et

’rigtigt’ offer (Skov & van Mastrigt 2021;

Lonsway & Fitzgerald, 1994; Ryan 2019).

Eksempelvis forestillinger om, at det ikke kan

kaldes en ’rigtig’ voldtægt, hvis overgrebet

begås af ens partner, eller hvis ofret ikke fysisk

har modsat sig eller sagt tydeligt fra.

Andre eksempler på karakteristiske og klassiske

voldægtsmyter inkluderer overbevisninger om,

at ofre er delvist ansvarlige for voldtægt

grundet for eksempel deres påklædning,

alkoholindtagelse eller flirtende adfærd, og at

mænd utilsigtet kan komme til at begå

voldtægt pga. deres ustyrlige trang til sex, eller

fordi de var fulde. En del myter sætter også

spørgsmålstegn ved kvinders troværdighed og

motivation til at anmelde seksuelle overgreb.

Eksempelvis påstanden, at kvinder ofte laver

falske anklager for at dække over utroskab eller

for at hævne sig, og at ’rigtige’ voldtægtsofre

vil være tydeligt oprørte og anmelde

overgrebet med det samme frem for at vente.

Det er vigtigt at understrege, at begrebet

’voldtægtsmyter’ ikke skal forstås på den

måde, at de beskriver ting, der aldrig kan

tænkes at finde sted, for eksempel myten at

kvinder laver falske anmeldelser. Det, de

beskriver, er kulturelle forestillinger om

voldtægt, der ikke underbygges af faktuel

viden på området som helhed. Der er

eksempelvis robust evidens om, at de fleste

voldtægtsforbrydelser begås af én, ofret

kender, at det er langt fra alle ofre, der

kæmper imod og får blå mærker eller rifter, at

antallet af falske anmeldelser er meget få, og

at der er en bred og forskelligartet vifte af

’normale’ reaktioner under og efter et seksuelt

overgreb (Elklit et al., 2020; Hansen & Hansen,

2021; Kepinska Jakobsen, 2021; Martinussen et

al., 2009; Pedersen et al., 2020).

1.2.2. Hvorfor er voldtægtsmyter

problematiske?

Udover at mange stereotype overbevisninger

om voldtægt er faktuelt forkerte, er disse

holdninger problematiske, fordi de kan fungere

som mentale genveje, der bidrager til en

retfærdiggørelse af seksuel vold,

mistænkeliggørelse og sekundær viktimisering

af ofre og en minimering af gerningspersonens

ansvar (Bohner et al., 2009; Gerger et al., 2007;

Ryan, 2011; Skov & van Mastrigt, 2021).

I adskillige studier har en højere accept af

voldtægtsmyter hos mænd for eksempel vist

sig at være forbundet med en større

tilbøjelighed til at begå seksuel vold (Anderson

et al., 1997; Bohner et al., 2005; Trottier et al.,

2021; Yapp & Quayle, 2018). Der er også

indikationer for, at kvinder med en højere

myteaccept kan være langsommere til at

genkende faresignaler i mindre stereotype

voldtægtssituationer, hvilket kan øge deres

viktimiseringsrisiko (Franklin, 2012).

Hos ofre er mere stereotype forestillinger

Disse eksempler illustrerer, at mange

voldtægtsmyter tager udgangspunkt i en forestilling

om kvindelige ofre og mandelige forbrydere. Dette

fokus er godt begrundet i internationale kriminalitets-

og offerstatistikker, men der er efterhånden en

stigende erkendelse af, at alle køn kan begå

seksuelle overgreb mod alle køn (Rumney, 2008).

Unges stereotype holdninger og barrierer

yderligere associeret med en modvilje mod at

anmelde forbrydelsen, især hvis man ikke

passer ind i fortællingen om det ’rigtige’

voldtægtsoffer (Egan & Wilson, 2012). Udover

at vanskeliggøre muligheden for retfærdighed

kan voldtægtsmyters indflydelse på

anmeldelsestilbøjelighed forværre mørketallet

for seksuelle overgreb og potentielt øge

risikoen for, at gerningspersonen begår flere

overgreb (Heinskou et al., 2017).

Derudover kan myter hos for eksempel politiet

og generelt i retssystemet have

uhensigtsmæssige konsekvenser for

efterforskning af og retsafgørelse i

voldtægtssager (Parratt & Pina, 2017; Temkin &

Krahé, 2008; Søberg et al., 2021).

Endelig, og af særlig relevans for denne

rapport, indikerer nyere forskning, at

voldtægtsmyter også kan have betydning for,

hvorvidt man som tredjepart er villig til at gribe

ind under risikosituationer. I denne forbindelse

vil personer med en højere myteaccept yde

mindre hjælp (Jozkowski et al., 2021).

bestående af amerikanske high school

(gymnasie-) elever, at sammenlignet med

piger var drenge dobbelt så tilbøjelige til at

mene, at “en kvinde, som tager hjem til en

mand på første date, antyder, at hun er villig til

at have sex” (Boxley et al., 1995).

I en dansk kontekst er forskningen om

forekomsten af voldtægtsmyter meget

begrænset. Tre nyere studier, der har

undersøgt stereotype holdninger blandt

danske politibetjente og/eller

medicinstuderende, viser, at der generelt set er

et lavt niveau af selvrapporterede

voldtægtsmyter og relativt få tegn på

professionel bias (Hansen et al., 2019; Nielsen et

al., 2018; Skov et al., 2021). En af disse

undersøgelser fremhæver dog nogle

bemærkelsesværdige undtagelser i forbindelse

med vurderinger af ofres troværdighed og

traumereaktioner (Parding & Skov-Jensen, 2019;

Skov et al., 2021). Sidenhen har blandt andet

politiet fået et øget fokus på disse

problematikker (Justitsministeriet, 2020).

Så vidt vi ved, er der kun to studier, der specifikt

har forsøgt at måle på voldtægtsmyter hos den

generelle danske befolkning. Elklits (2002)

undersøgelse af 312 hjemmesidebesøgende

afspejler mange af de samme mønstre skitseret

i førnævnte afsnit omhandlende fordelingen af

voldtægtsmyter på tværs af køn, alder og

uddannelsesniveau. Derudover har en nyere

Eurobarometer-undersøgelse undersøgt

tilstedeværelsen af udvalgte voldtægtsmyter i

Danmark. Der var generelt færre

voldtægtsmyter i Danmark sammenlignet med

mange andre europæiske lande. Om end der

stadig eksisterer nogle udbredte misforståelser.

Ud af 1.010 danskere var eksempelvis 23 %

enige i, at kvinder ofte opfinder eller overdriver

påstande om krænkelser eller voldtægt.

Dernæst var 31 % enige i, at sandsynligheden

for at kvinder voldtages af en fremmed er

højere end hvis det er én, de kender (European

Commission, 2016). Den eksisterende evidens

1.2.3. Forekomsten og forebyggelse

af voldtægtsmyter

International og nordisk forskning indikerer, at

voldtægtsmyter findes både hos professionelle

og i den almene befolkning i vestlige som

østlige kulturer (Ask, 2010; Bendixen et al., 2014;

Ryan, 2019; Xue & Lin, 2020).

Generelt ses den højeste accept af

voldtægtsmyter hos mænd, ældre personer,

og hos personer med et lavere

uddannelsesniveau (Anderson et al., 1997;

Martini & De Piccoli, 2020; Navarro &

Tewksbury, 2017; Suarez & Gadalla, 2010). Dog

er der nogle mindre variationer på tværs af

studierne. I forhold til unge peger nogle

undersøgelser desuden på, at der er

gruppeforskelle ved nogle specifikke

voldtægtsmyter. Eksempelvis viser et studie

Se hjemmesideadressen www.voldtægt.dk

Unges stereotype holdninger og barrierer

tyder altså på, at problematiske holdninger til

voldtægt i nogen grad gør sig gældende i en

dansk kontekst. Der er imidlertid brug for nyere

og mere systematisk viden, som især kan belyse

voldtægtsmyter blandt den yngre almene

befolkning.

Den dokumenterede udbredelse og de

negative følger af voldtægtsmyter har ført til at

man har udviklet adskillige udenlandske

interventionsprogrammer, som har til formål at

nedbryde fordomsfulde holdninger i forbindelse

med seksuelle overgreb. Disse indsatser kan

være meget forskellige, men typisk

implementeres de i skoler eller universiteter og

med unge og unge voksne som målgrupper.

Evalueringer af disse programmer indikerer, at

de fleste forebyggelsestiltag har positive, om

end kortvarige effekter på holdningsændringer

og i nogle tilfælde også på nedsættelsen af

seksuel aggressiv adfærd (Anderson & Whiston,

2005; Brecklin & Forde, 2001; DeGue et al.,

2014; Hudspith et al., 2021; Reddy et al., 2020;

Ryan, 2019). Sådanne programmer mangler

dog endnu at blive systematisk udviklet og

testet i Danmark.

tredjepartsvidner til situationer, hvor der er en

risiko for seksuel vold. Som tilskuere kan individer

enten se passivt til, gøre situationen enten

værre ved at støtte eller ignorere seksuel

grænseoverskridende adfærd eller bedre ved

at gribe ind på prosociale måder

(McMahon & Banyard, 2012). Bystandere kan

derfor potentielt have en vigtig

kriminalpræventiv rolle.

1.3.1. Forudsætninger for og

barrierer i forhold til

bystanderadfærd

En af de mest anvendte forståelsesrammer for

bystanderadfærd er Latane og Darleys (1970)

5-trinsmodel. Hvert trin i modellen forklarer de

underliggende processer, der er medvirkende

til og nødvendige for, at individer griber ind i

krisesituationer. Ifølge modellen skal individet

opdage situationen, identificere situationen

som én, hvor der er et behov for at gribe ind,

tage ansvar for at gribe ind, beslutte, hvordan

man kan hjælpe og til sidst handle. På hvert

enkelt trin knytter der sig potentielle barrierer,

som kan virke hæmmende for tilskueres

villighed og evne til at gribe ind. I forbindelse

med seksuelle overgreb har Burn (2009)

identificeret en række faktorer, der kan påvirke

oplevelsen af disse barrierer (se tabel 1).

1.3. Bystandere

Bystandere kan i vores kontekst forstås som

Tabel 1. Barrierer i forhold til bystanderadfærd ved seksuelle overgreb

Trin

Opdage situationen

Barrierer

Manglende opdagelse

Påvirkninger/indflydelser

•

Identificere situatio-

nen som én, hvor der

er behov for at gribe

ind

Manglende identifikation af situationen

som en faresituation

•

Støj og andre sensoriske distraktioner

Selvfokus (fokus på egne aktiviteter)

Uklarhed og uvidenhed vedrørende

samtykke eller fare

Pluralistisk uvidenhed

Uvidenhed om risikomarkører relate-

ret til seksuelle overgreb

Unges stereotype holdninger og barrierer

Tage ansvar

Undlade at tage ansvar for at gribe

ind

•

Spredning af ansvar (større sandsyn-

lighed, hvis der er mange andre tilste-

deværende)

Relation mellem tilskuere og det po-

tentielle offer og den potentielle ger-

ningsperson

Vurdering af ofrets værdighed (påvir-

ket af ens opfattelse af ofrets valg,

som har øget hendes risiko, opfattelse

af ofrets provokation og beruselsesni-

veau)

Uvidenhed om handlingsmuligheder

(ved ikke, hvad man skal sige eller

gøre for at gribe ind)

Sociale normer, der er i modstrid med

intervention

Evalueringsangst

•

Beslutte, hvordan man

kan hjælpe

Undlade at gribe ind pga. manglende

færdigheder

•

Handle

Mangel på handling grundet andres til-

stedeværelse

•

Kilde: Burn (2009). Egen oversættelse.

Ifølge Burn (2009) er en generel forhindring, som

måske særligt knytter sig til seksuelle overgreb,

at disse forbrydelser ofte er forbundet med høj

tvetydighed eller uvidenhed. Dette kan

vanskeliggøre både bystanderes opdagelse af

seksuelle risikosituationer (trin 1) og fortolkning

af situationen som værende kritisk (trin 2). Det

kan eksempelvis være uklart, hvorvidt en

mand, som taler med eller berører en beruset

kvinde til en fest, udgør en reel fare for hende.

Ligeså kan uvidenhed om, hvad der udgør

seksuelt samtykke, eller hvad der fungerer som

risikomarkører for seksuelle overgreb, udfordre

tilskueres beslutning om at intervenere.

En anden barriere, som knytter sig til det tredje

trin i modellen, er, hvorvidt bystandere føler, at

det er deres ansvar at gribe ind, hvilket bl.a.

kan være påvirket af antallet af tilskuere og

deres relation til ofret. Der er evidens for, at jo

flere bystandere, der er til stede, jo mere kan

ansvarsfornemmelsen blive spredt (eng.

diffusion of responsibility). Således kan hver

enkelt bystander få en nedsat følelse af ansvar

for at handle. Til gengæld øges denne

ansvarsfølelse, jo tættere relation en bystander

har til det potentielle offer (Burn, 2009; Levine et

al., 2002). Tilsvarende er denne

ansvarsfornemmelse forbundet med

overvejelser om ofres værdighed (Loewenstein

& Small, 2007). Som nævnt tidligere pålægges

voldtægtsofre ofte et større ansvar for det

hændte, hvis de for eksempel har klædt sig

provokerende, og hvis de er under indflydelse

af alkohol (Burn, 2009; Whatley, 2005).

Stereotyper omhandlende det ’rigtige’ offer

kan altså hæmme individers villighed til at

hjælpe. Så de som resultat bebrejder ofret og, i

forlængelse heraf, ikke føler det er deres ansvar

at gribe ind (McMahon, 2010; Bohner, 2009;

McMahon & Banyard, 2012). Det tyder på, at

voldtægtsmyter og bystanderadfærd i nogen

grad hænger sammen.

Der kan også være barrierer forbundet med

manglen på nødvendige færdigheder,

kompetencer og viden om, hvordan man

konkret kan intervenere (trin 4). Flere forskere

påpeger for eksempel, at bystandere ofte kan

være usikre på, hvad de skal sige eller gøre i

seksuelle faresituationer (Burn, 2009; Hall et al.,

2019; McMahon, 2010). Dette kan yderligere

være forbundet med barrierer ved femte trin af

modellen, hvor selve handlingen kan blive

hæmmet af bystanderes frygt for eksempelvis

at blive ydmyget eller at gøre en situation pinlig

(Burn, 2009).

Unges stereotype holdninger og barrierer

Derudover er der evidens for, at nogle af

barriererne er mere fremtrædende i bestemte

subgrupper. Eksempelvis udgør barriererne

generelt en større hindring for mænds

bystanderadfærd end for kvinders – med

undtagelse af barrieren relateret til manglende

færdigheder, som hyppigst opleves af kvinder

(Burn, 2009). En mulig årsag til denne

undtagelse er, at kvinder formentlig er mere

opmærksomme på, at risikoen for seksuelle

overgreb eksisterer (sammenlignet med

mænd), og at de samtidig har en større

forståelse, identifikation og efterfølgende

empati for voldtægtsofre (Gerber et al., 2004).

Barrierer relateret til sociale bekymringer har

ligeledes vist sig at være mere udtalte blandt

unge. Formodentlig fordi unge i højere grad

eftersøger andres accept (Banyard, 2008; Burn,

2009; Kettrey & Marx, 2021; McMahon, 2010).

Udenlandsk forskning viser således, at der kan

være mange barrierer, i forhold til om tilskuere

griber ind, og at det er en fordel at undersøge

potentielle gruppeforskelle i denne

sammenhæng. Der er imidlertid meget lidt

forskning om bystanderadfærd og

dertilhørende barrierer i en dansk kontekst.

Undersøgelser baseret på videooptagelser af

voldsepisoder i det offentlige rum viser, at

danskere overordnet er gode til at gribe ind

under åbenbare voldelige nødsituationer. I

overensstemmelse med tidligere forskning

fandt disse undersøgelser tilsvarende, at

antallet af tilskuere samt relationen til

gerningspersonen/ofret har betydning for

bystanderadfærd (Liebst et al., 2018; Liebst et

al., 2019). Så vidt vi ved, er der dog ingen

danske studier om bystanderholdninger og -

adfærd specifikt i forbindelse med seksuelle

risikosituationer. Dette er relevant at undersøge,

da sådanne situationer netop kan være

præget af stor tvetydighed og usikkerhed

(Burn, 2009).

overgreb derfor bør målrette indsatsen ikke kun

mod potentielle gerningspersoner og ofre, men

også mod de bystandere, der kan træde til for

at forhindre forbrydelsen (Burn 2009; Schwartz

et al., 2001; McMahon & Banyard, 2012; Mazar,

2019; Banyard et al., 2009; Bennett et al., 2014).

En potentiel fordel ved at fokusere på

bystandere i forbindelse med præventive

strategier er, at modtagerne anses som

allierede frem for potentielle krænkere eller

ofre. På denne måde bliver de unge løsningen

på problemet og ikke problemet i sig selv.

Dette kan eventuelt fremme og styrke de

unges interesse og motivation for at deltage i

forebyggende indsatser (Burn, 2009; Schewe

2008).

Der er generelt solid evidens for, at

bystanderbaserede interventioner har en

positiv effekt på både villighed og intentionen

om at gribe ind. Forskning tyder også på, at

bystanderprogrammer har lovende effekter på

faktisk bystanderadfærd samt på accept af

voldtægtsmyter og forekomsten af seksuel vold

(Burn, 2009; Banyard et al., 2007; Kettrey et al.,

2019; Kettrey & Marx, 2021; Mazar 2019; Bell et

al., 2019; Jozkowski et al., 2021). Der er dog

brug for yderligere evidens, der kan afklare,

hvorvidt disse programmers

forebyggelseseffekter er langtidssigtede og

konsistente.

Ovenstående litteratur viser, at voldtægtsmyter

og bystanderadfærd kan være vigtige

fokusområder for mulige strategier, når man vil

forebygge seksuelle overgreb. Det første skridt i

udviklingen og udbredelsen af sådanne

strategier er at etablere en robust basisviden

om hhv. forekomsten af stereotype holdninger

til voldtægt og mulige hindringer, som kan

påvirke, hvorvidt personer griber ind under

seksuelle risikosituationer. Nærværende

undersøgelse har til hensigt at frembringe

denne viden.

1.3.2. Bystanderprogrammer som

forebyggende indsats

Bystandere vil ofte være til stede i fasen før et

seksuelt overgreb finder sted. Flere forskere

påpeger, at man i forebyggelsen af seksuelle

Unges stereotype holdninger og barrierer

2. Design og metode

Studiet blev udført i samarbejde mellem Det

Kriminalpræventive Råd (DKR) og Aarhus

Universitet (AU). DKR har haft det primære

ansvar for undersøgelsens overordnede design

og dataindsamling (udført af MEGAFON A/S på

vegne af DKR), mens AU har stået for

dataanalyse og udarbejdelse af nærværende

rapport.

2.1. Datagrundlag

Projektets datagrundlag er

spørgeskemabesvarelser indsamlet via en

befolkningsundersøgelse udført i perioden 10.

december 2020 til 7. januar 2021. 10.000 unge

danskere i alderen 16-30 år er blevet anmodet

om at deltage i undersøgelsen. Disse personer

er tilfældigt udvalgt via Danmarks Statistiks

CPR-register således, at dataene udgør et

repræsentativt udsnit af den danske befolkning

fordelt efter køn, alder og geografi.

Undersøgelsen blev udført som en kombineret

telefon- og internetundersøgelse med invitation

til deltagelse via e-Boks. MEGAFON A/S har

udsendt invitationsmails og én efterfølgende

påmindelse via e-Boks, hvorfra deltagerne

kunne tilgå undersøgelsen via et direkte link.

Ved gennemførelse af spørgeskemaet fik alle

respondenter oplysninger om, hvem de kunne

kontakte for at få råd og vejledning om

seksuelt krænkende adfærd og seksuelle

overgreb, skulle de have behov for det.

Deltagerne blev ikke kompenseret for deres

deltagelse i undersøgelsen, men fik mulighed

for at melde sig til en lodtrækning om fem

gavekort med to biografbilletter, der blev

trukket blandt alle besvarelserne. Alle data er

blevet indsamlet i overensstemmelse med

gældende databeskyttelsesregler og er blevet

stillet til rådighed af DKR i fuldt anonymiseret

form. Samtlige personhenførbare data er

således blevet slettet af MEGAFON A/S i

forbindelse med overførelsen til DKR og AU.

Tabel 2. Undersøgelsens gennemførelsesstatistik

Antal

Bruttostikprøve

Gennemført online efter 1. udsendelse

Gennemført online efter 2. udsendelse

Gennemført ved telefon

Gennemført i alt

Nægtere

Ikke besvaret

Kilde: MEGAFON A/S

100

10.000

1.417

633

152

2.202

7.740

Unges stereotype holdninger og barrierer

Som det fremgår af tabel 2 blev i alt 2050

besvarelser gennemført online. For at give

personer, der eventuelt kunne være mindre

tilbøjelige til at deltage i internetundersøgelsen,

mulighed for at deltage, blev et tilfældigt

udsnit af de respondenter, som endnu ikke

havde gennemført undersøgelsen online,

kontaktet via telefon mellem den 21. og 22.

december 2020. Dette medførte, at yderlige

152 svar blev indsamlet.

Der er i alt blevet

indsamlet 2.202 fuldt gennemførte besvarelser,

hvilket giver en svarprocent på 22 %. Dette tal

er forventeligt for en undersøgelse af denne

art. Den statistiske stikprøveusikkerhed for de

opnåede resultater vises i tabel A1 i Bilag 1

(Megafon A/S).

Grundet den relativt lave svarprocent er det

dog vigtigt at fremhæve, at undersøgelsens

resultater ikke nødvendigvis kan generaliseres til

alle unge i Danmark. Eksempelvis skulle

deltagerne, som nævnt tilgå linket til

spørgeskemaet via deres e-Boks. Det kræver

som minimum, at de går ind og tjekker deres

meddelelser, som alle unge formodentlig ikke

gør. Det er veletableret i surveyforskning, at

kvinder samt ressourcestærke og

højtuddannede borgere er mere tilbøjelige til

at svare på uopfordrede spørgeskemaer, og at

unge med højere risikoadfærd ofte er

underrepræsenteret (Burkell, 2003; Chueng et

al., 2017). Analyserne i denne undersøgelse er

vægtet efter køn, alder og region, hvilket kan

tage højde for nogle af de eventuelle

skævheder, der kan være forbundet

med manglende svar (se analysemetode

nedenfor). Der er dog ingen kontrol for andre

variable, som kan påvirke både

svartilbøjelighed, accept af voldtægtsmyter og

holdninger til bystanderadfærd. Herunder

uddannelsesniveau, stereotype

kønsopfattelser, tidligere viktimisering m.m. Da

eksempelvis et højere uddannelsesniveau i

tidligere forskning har vist sig at være relateret

til lavere stereotype forestillinger om seksuelle

overgreb, kan vi ikke udelukke, at fremkomsten

af voldtægtsmyter i denne undersøgelse er

underestimeret. Det vil sige forekomsten af

voldtægtsmyter kan eventuelt være højere i

populationen som helhed. I forlængelse heraf

er det muligt, at nogle respondenter har

nedtonet deres egentlige accept af

voldtægtsmyter samt opfattede barrierer i

forhold til at gribe ind pga. et ønske om at

fremstå prosocial og svare på en socialt

acceptabel måde. En nyere gennemgang af

litteraturen viser dog ikke tegn på, at et såkaldt

’social desireability bias’ har en betydelig effekt

på målingen af voldtægtsmyter (Thelan &

Meadows, 2021). Da det ikke eksplicit kan

testes i nærværende studie, tilskyndes det

alligevel, at man betragter vores estimater af

voldtægtsmyter og eventuelt også

bystanderbarrierer som konservative.

2.2. Målingsinstrumenter

Spørgeskemaet, der er anvendt i

undersøgelsen, gengives i bilag 2.

Spørgsmålene blev udvalgt med henblik på

opfyldelse af undersøgelsens formål om at

afdække både accept af forskellige

voldtægtsmyter og unges bystanderintentioner

samt potentielle barrierer hertil.

2.2.1. Voldtægtsmyter

Som tidligere nævnt kan voldtægtsmyter

omfatte en bred vifte af holdninger til både

voldtægtssituationer, -ofre og -forbrydere. For

at dække de mest klassiske voldtægtsmyter

omhandlende kvinders ansvar for egen

Til telefonundersøgelsen blev der anvendt en

bruttostikprøve på 4.397 registrerede telefonnummer,

der hørte til de 10.000 personer inviteret til at deltage

i undersøgelsen. Et tilfældigt udsnit på ca. 15 % blev

forsøgt kontaktet op til seks gange. Det er desværre

ikke muligt at undersøge eventuelle forskelle i de

svarfordelinger for online/telefonrespondenter, da de

overførte data ikke inkluderer denne variabel. Det, at

spørgeskemaet består af lukkede spørgsmål og

begrænsede svarkategorier, minimerer dog risikoen

for væsentlig forskel i svarmønstre, som følge af

hvilken af de to metoder der er brugt (MEGAFON

A/S).

Unges stereotype holdninger og barrierer

viktimisering (”hun var selv ude om det”),

minimering af voldtægtsforbryderens skyld

(”han gjorde det ikke med vilje”), stereotyper

om ’ægte’ voldtægtssituationer (”det var ikke

en rigtig voldtægt”) og tvivl om kvinders

motiver til at anmelde voldtægt (”hun lyver”),

blev der anvendt en oversat udgave af

McMahon og Farmers (2012) opdaterede

Illiniois Rape Myth Acceptance Scale (IRMA).

Respondenterne blev bedt om at vurdere, om

de var enige eller uenige i 22 udsagn

omhandlende voldtægt bedømt på en

fempunktsskala, hvor 1= meget enig; 2= enig;

3= hverken enig eller uenig; 4= uenig og 5=

meget uenig. For at give så omfattende et

billede som muligt rapporterer vi i første

omgang svarfordelinger for alle 22 udsagn.

Analyserne, der har til formål at sammenligne

voldtægtsmyteaccept på tværs af subskalaer

eller subgrupper, er dog kun baseret på de 14

udsagn, der indgår i den for nyligt validerede

danske udgave af IRMA-skalaen (IRMA-DK,

Skov et al., 2021). Disse 14 items har vist sig at

give den bedste statistiske repræsentation af

skalaens struktur i en dansk kontekst.

For hver

respondent blev både en samlet

gennemsnitsscore samt fire subskalascorer

udregnet fra IRMA-DK-skalaen. Disse scorer skal

fortolkes således, at lavere tal indikerer større

enighed i voldtægtsmyterne, hvorimod højere

tal signalerer større uenighed.

Fordelen ved at bruge IRMA/IRMA-DK-skalaen

er, at den er et velkendt og valideret værktøj,

der sikrer en vis målingsvaliditet. Den er dog

ikke uden svagheder. Eksempelvis tager den

udgangspunkt i voldtægt begået af mænd

mod kvinder og fanger muligvis ikke nyere og

mere nuancerede voldtægtsmyter, der

cirkulerer blandt unge (Skov et al., 2021). Myter

om voldtægt i parforhold, voldtægtsramtes

emotionelle fremtoning og udsagn er

eksempelvis fraværende.

En række supplerende spørgsmål målt på

samme 5-punktskala blev derfor inkluderet i

spørgeskemaet. Herunder to enkelte items om

voldtægt i parforhold fra Gerger et al.’s (2007)

Acceptance of Modern Myths about Sexual

Aggression Scale (AMMSA). Eksempelvis ”det

kan ikke kaldes voldtægt, når en mand presser

sin kvindelige partner til at have sex”.

Derudover blev fire spørgsmål med inspiration

fra et svensk studie om forståelse for

voldtægtsramtes traumereaktioner brugt (Ask,

2010). Dette inkluderer udsagn omhandlende

både ofrets emotionelle fremtoning og andre

karakteristika i forbindelse med indholdet af

deres udsagn om voldtægten. Eksempelvis

”hvis en kvinde udtrykker negative følelser (for

eksempel gråd), når hun fortæller om en

voldtægt, er det generelt en indikation for et

mere sandfærdigt udsagn” og ”hvis en kvinde

fortæller om en voldtægt på en kronologisk og

sammenhængende måde, er det generelt en

indikation for et mere sandfærdigt udsagn”.

I analyserne er de to AMMSA-udsagn

behandlet som enkelte items, hvorimod de fire

udsagn fra Ask (2010) samles til en enkelt

gennemsnitindeksscore

. Ligesom IRMA-skalaen

indikerer lavere tal en højere accept af

voldtægtsmyter.

En vigtig generel bemærkning i forhold til

målingen af voldtægtsmyter er, at opfattelsen

af, hvad der defineres som ’voldtægt’, kan

variere betydeligt over tid, kulturer og blandt

individer (se for eksempel Pedersen et al.,

2020). I overensstemmelse med andre

undersøgelser er voldtægt ikke eksplicit

defineret i spørgeskemaet. Vores resultater er

derfor baseret på respondenternes fortolkning

af begrebet, hvilket ikke nødvendigvis afspejler

den juridiske definition. Det er formentlig ikke

problematisk, da vores interesse netop er at

undersøge unges holdninger/opfattelser og

ikke forekomsten af voldtægt i sig selv.

En konfirmatorisk faktoranalyse (CFA) bekræftede

strukturen fra den tidligere validering i den

nuværende sample: Chi(71) = 405.76, CFI = .972,

RMSEA = .046 [.042, .051], SRMR = .030

Cronbachs alfa = 0.75

Unges stereotype holdninger og barrierer

2.2.2. Bystanderintentioner og -

barrierer

Otte udsagn inspireret af Burn (2009) er blevet

brugt til at afdække unge danskeres vurdering

af barrierer i forhold til bystanderadfærd og

sandsynligheden for, hvorvidt de vil gribe ind

under risikosituationer. Sidstnævnte blev

defineret i spørgeskemaet som ”en situation,

hvor du mener, der er risiko for, at nogen begår

og/eller bliver udsat for et seksuelt overgreb”.

Disse items, der er forenklet og oversat af DKR,

inkluderer udsagn, som er baseret på den

tidligere beskrevne 5-trinsmodel af Latane og

Darley (se ovennævnte tabel 1). Herunder 1)

opdagelse som ”det kan være svært

overhovedet at opdage, at man overværer

risikosituationer”, 2) identificering af situationen

som en risikosituation som ”det kan være svært

at vurdere, hvad der kendetegner en

risikosituation, når man overværer den”, 3) at

tage ansvar som ”det kan være svært at tage

stilling til, om jeg bør blande mig, hvis jeg ser en

risikosituation” og 4) at beslutte, hvordan man

kan hjælpe som ”det er svært at vide, hvordan

jeg konkret kan gribe ind i en risikosituation, for

eksempel ”hvad jeg kan sige eller gøre”.

Derudover indgår også udsagn vedrørende

situationsbestemte indflydelser, der kan påvirke

selve handlingen. Eksempelvis med udsagnene

”hvis jeg ser en person, jeg ikke kender, være i

en risikosituation, vil jeg lade det være op til

personens venner eller veninder at gribe ind”,

og ”hvis jeg er til en fest, og jeg ser en person

befinde sig i en risikosituation, vil jeg være

mindre tilbøjelig til at gribe ind, hvis personen

har drukket sig meget fuld”. Ligesom

spørgsmålene relateret til voldtægtsmyterne

blev deltagerne bedt om at tage stilling til

udsagnene ved at angive deres enighed på

en 5-punktskala fra 1= meget enig til 5= meget

uenig.

Derudover blev de unge som nævnt bedt om

at vurdere sandsynligheden for, hvorvidt de vil

gribe ind, når de ser en risikosituation, hvilket de

skulle angive på en skala fra 1= meget

sandsynligt til 5= meget usandsynligt. Lave

scorer på disse items betegner således hhv.

større enighed i barrierer og højere

sandsynlighed i forhold til at gribe ind.

Det er vigtigt at fremhæve, at de ovennævnte

items ikke giver et udtømmende billede af alle

de barrierer, der er blevet identificeret i

international forskning (se bl.a. Burn, 2009 og

McMahon & Banyard, 2012). Der benyttes

yderligere kun et enkelt spørgsmål for hver af

de inkluderede barrierer (frem for en valideret

skala), hvilket kan udfordre muligheden for at

indfange og differentiere forskellige elementer

ved bystanderes beslutningsprocesser. Dog

baner disse items vejen for en grov måling af

flere af de kendte udfordringer, der kan være

ved at gribe ind under seksuelle

risikosituationer. De giver således et indledende

indblik i, hvilke barrierer forebyggende indsatser

med fordel kunne rettes mod i en dansk

kontekst.

2.2.3. Baggrundsvariable

En række spørgsmål om respondenternes

baggrund blev inkluderet til sidst i

spørgeskemaet. Herunder køn, alder, højeste

uddannelsesniveau og region (se bilag 2 og

tabel 3).

2.3. Analysemetode

Datasættet, overleveret af MEGAFON A/S, er

blevet renset for delvise besvarelser. Alle

analyser er derfor baseret på en stikprøve af

2.202 fuldt ud besvarede spørgeskemaer. For at

tage højde for eventuelle skævheder i

datamaterialet (foranlediget af manglende

besvarelser) og gøre den endelige stikprøve så

repræsentativ som muligt er der foretaget en

statistisk personvægtning baseret på køn,

aldersgruppe og region (se bilag 1).

Vægtningen er lavet af MEGAFON A/S ud fra

den aktuelle fordeling af Danmarks befolkning

og anvendes for alle analyser. Bemærk at

højeste igangværende/fuldførte

uddannelsesniveau ikke indgår i MEGAFON’s

vægtning.

Unges stereotype holdninger og barrierer

Tabel 3. Respondentkarakteristika

Som det fremgår af tabel 3, består stikprøven

af relativt højtuddannede respondenter, hvilket

som tidligere nævnt kan føre til en

underestimering af voldtægtsmyter.

Vi bruger en række analysemetoder til at

afdække unges myteaccept og holdninger til

bystanderadfærd. For at give et omfattende

deskriptivt billede præsenteres der aktuelle

svarfordelinger for alle inkluderede udsagn i

grafisk format. Dette giver mulighed for at

undersøge unges holdninger til specifikke

udsagn, som myteaccepten vurderes på. For

at undersøge, hvorvidt der er forskelle i

myteaccept og bystanderholdninger på tværs

af køn, alder, uddannelsesniveau og region,

foretages der dog mere overordnede

sammenligninger baseret på gennemsnitlige

IRMA-DK- og bystanderscorer. Endelig

undersøges specifikke sammenhænge mellem

enighed i myterne og i de respektive

bystanderudsagn ved hjælp af en række

korrelationsanalyser. For at vurdere om

sådanne forskelle og korrelationer skal

betragtes som tilfældige, eller om de signalerer

reelle effekter, anvendes der forskellige

statistiske tests.

Alle statistiske notationer

angives i fodnoter i forsøget på at øge

læsevenligheden.

For at vurdere et resultat som signifikant bruger vi

den alment accepterede standard, at der er under 5

% chance for, at forskelle/sammenhænge skyldes

tilfældigheder (p<.05). Fordi vurderingen af statistisk

signifikans påvirkes af antal observationer (hvor

meget små effekter kan være statistik signifikante i

store stikprøver), rapporterer vi også effektstørrelser.

IRMA-scorer og bystandermålinger behandles som

kontinuerlige for alle analyser og testes ved brug af

for eksempel t-tests, ANOVA og Pearson’s

Supplerende analyser, der behandler variablerne

som ordinale, peger på lignende mønstre.

Unges stereotype holdninger og barrierer

3. Resultater

Nedenfor uddyber vi resultaterne i tre dele.

Første del omhandler unges voldtægtsmyter og

dertilhørende gruppeforskelle. I anden del

præsenteres analyser af bystanderintentioner

og -barrierer for forskellige grupper. Endeligt

omfatter tredje del en gennemgang af

sammenhænge mellem unges myteaccept og

holdninger til bystanderadfærd.

havne i problemer. Dernæst var hele 45 % af

de unge enige/meget enige i, at en kvinde

ikke bør blive overrasket, hvis hun tager initiativ

til at kysse og ”hooke” op, og manden derfor

antager, at hun vil have sex.

I forbindelse med de myter, som minimerer

voldtægtsforbryderes ansvar (”han gjorde det

ikke med vilje”) var mellem 23 % og 28 %

enige/meget enige i, at voldtægt kan anses

som resultatet af mænds stærke og ustyrlige

trang til sex. Derudover var ca. en femtedel

enige i, at mænd, hvis de for eksempel er

fulde, kan komme til at tvinge kvinder til sex,

uden at det er intentionelt.

Der var relativt få respondenter, som gav

udtryk for enighed i de voldtægtsmyter, som

relaterer sig til den stereotype forventning om,

hvordan en ”rigtig” voldtægt udspiller sig (”det

var ikke en rigtig voldtægt”). For eksempel at

det ikke kan kaldes for voldtægt, hvis ikke ofret

kæmper imod (5 %) eller har blå mærker (3 %).

3.1. Voldtægtsmyter

Figur 1 viser en oversigt over svarfordelingen for

alle de inkluderede voldtægtsmytespørgsmål.

I de fleste tilfælde angav respondenterne, at

de var uenige/meget uenige i myterne. Der var

dog en betydelig andel, der gav udtryk for

enighed i en række udsagn. Herunder særligt

IRMA-kategorierne ”han gjorde det ikke med

vilje”, og ”hun lyver” samt forskellige indikatorer

relateret til emotionel fremtoning og kvinders

troværdighed. Derudover skal det nævnes, at

der blandt respondenterne var et udtryk for

markant ambivalens og tvivl, da de ved

mange af spørgsmålene angav, at de hverken

var enige eller uenige i udsagnene.

3.1.1. IRMA-udsagn

Med hensyn til mange af de klassiske

voldtægtsmyter, der eksplicit placerer skylden

på kvinden (”hun var selv ude om det”) er det

positivt, at kun 5 % eller færre var enige/meget

enige i de udsagn, hvor en kvindes

alkoholindtagelse, udfordrende påklædning

og beslutning om at gå alene med en mand,

anses som skyldfaktorer. Der var dog to

bemærkelsesværdige undtagelser. For det

første var næsten en fjerdedel af

respondenterne enige/meget enige i, at hvis

en kvinde opfører sig billigt, vil hun med tiden

Udsagn markeret med * indgår i den validerede

IRMA-DK-skala (Skov et al., 2021). Da procenterne er

afrundede, har nogle af søjlerne ikke en sum på

100%.

Unges stereotype holdninger og barrierer

Figur 1. Svarfordeling for voldtægtsmyteudsagn. Procent.

Unges stereotype holdninger og barrierer

Modsat var der en betydelig andel (19 %), der

var enige/meget enige i, at hvis en kvinde ikke

siger ’nej’, kan hun ikke anklage manden for

voldtægt. I relation til den samtykkebaserede

voldtægtslovgivning

, der trådte i kraft i samme

måned, som disse data blev indsamlet, er

dette et bemærkelsesværdigt fund. Selvom

lovændringen fik massiv

medieopmærksomhed gennem hele

dataindsamlingsperioden, var næsten 20 % af

de unge alligevel enige i, at kvinden aktivt skal

sige nej, før der er tale om voldtægt. Dette er i

uoverensstemmelse med den nye lovgivning,

som lægger vægt på begge parters samtykke

frem for ofrets pligt til at sige fra (Jensen &

Baumbach, 2021).

Yderligere udviste respondenterne også en

relativ høj grad af enighed i de udsagn, der

sætter spørgsmålstegn ved kvinders motiver for

anmeldelse (”hun lyver”). Eksempelvis at

voldtægtsbeskyldninger ofte bruges som hævn

mod mænd (27 %), og at kvinder ofte siger, at

de er blevet voldtaget, når de først har

indvilliget i at have sex for derefter at fortryde

det (17 %).

Vender man blikket mod respondenternes

gennemsnitlige scorer på den validerede 14-

item IRMA-DK-skala, fremgår det af figur 2, at

gennemsnittet for hele stikprøven er 3,8 ud af

fem. Dette svarer til kategorien ’hverken enig

eller uenig’ med hældning mod ’uenig’.

Figur 2. Voldtægtsmytescorer. Gennemsnit.

Lov 2208/2020.

Unges stereotype holdninger og barrierer

Yderligere fremgår det af figur 2, at der var

variation i svarene på tværs af subskalaerne.

Som beskrevet ovenfor udtrykte

respondenterne større uenighed i myterne

under kategorierne ”hun var selv ude om det”

og ”det var ikke rigtig voldtægt”. Der var til

sammenligning lidt større enighed/ambivalens i

forhold til kategorierne ”han gjorde det ikke

med vilje” og ”hun lyver”.

Selvom disse tal ikke giver et indtryk af, at der er

en høj grad af myteaccept blandt

respondenterne, skal det understreges, at der

alligevel er en lille andel af unge, der giver

udtryk for enighed i meget bekymrende

holdninger om voldtægtsofre,

gerningspersoner og dertilhørende situationer.

Der var for eksempel 170 respondenter (7 %) i

denne undersøgelse, der havde en samlet

IRMA-DK-score på under tre. Det vil sige unge,

som var overvejende enige/meget enige i

voldtægtsmyterne.

udbredte misforståelse, at der skulle være en

”korrekt” måde at reagere på som

voldtægtsoffer. Opfylder ofre ikke stereotype

forventninger om, hvordan man bør reagere,

kan det alligevel påvirke fortolkningen af

troværdigheden ved deres udsagn (Hansen et

al., 2021; Nitschke et al., 2019; Skov & van

Mastrigt, 2021). Som det fremgår af figur 1, gav

en stor del af de unge udtryk for enighed i den

fejlagtige overbevisning, at en kvindes

emotionelle fremtoning samt specifikke

karakteristika ved indholdet af hendes

voldtægtsudsagn er tegn på

(u)sandfærdighed. For eksempel var 30 % af

respondenterne enige i, at negative følelser

som gråd samt kronologiske og

sammenhængende fortællinger (27 %)

generelt er et udtryk for et mere sandfærdigt

udsagn. Modsat blev latter og smil set som en

indikation på et mindre sandfærdigt udsagn

blandt 28 % af respondenterne.

I figur 2 blev den højest gennemsnitlige

myteaccept observeret for indekset, der måler

førnævnte udsagn. Her fremgår et gennemsnit

på 3,3 og hele 677 (31 %) af respondenterne

havde en samlet indeksscore, der svarede til

’enig’ eller ’meget enig’. Disse resultater

understreger vigtigheden ved at formidle viden

om den brede vifte og alsidighed af

traumereaktioner, som er forventelige at

opleve under og efter et seksuelt overgreb.

Ikke mindst da disse myter kan have stor

betydning for, hvordan forurettede bliver mødt

af de personer, de vælger at fortælle om

overgrebet til (Hansen & Hansen, 2021).

3.1.2. Voldtægt i parforhold

Udover IRMA-skalaen blev respondenterne

præsenteret for to udsagn fra AMMSA-skalaen

omhandlende voldtægt i parforhold. Her var

én ud af fem respondenter enige/meget enige

i, at det kan være vanskeligt at skelne mellem

almindeligt samleje og voldtægt i parforhold.

Som det eksempelvis fremgår af figur 1,

svarede lidt over 7 %, at de var enige/meget

enige i, at det ikke kan kaldes voldtægt, når en

mand presser sin partner til at have sex. Selvom

dette estimat ikke lyder højt, er det alligevel

opsigtsvækkende taget i betragtning af, at ca.

40 % af tilkendegivende voldtægter eller forsøg

herpå bliver begået af ofrets nuværende eller

tidligere partner (Pedersen et al., 2020).

3.1.4. Forskelle ved køn, alder,

uddannelsesniveau og region

I figur 3 nedenfor fremgår det, hvordan de

forskellige IRMA-DK-scorer fordeler sig på tværs

af køn, alder, uddannelsesniveau og region.

I gennemsnit gav kvinder udtryk for en

signifikant større uenighed i voldtægtsmyterne

sammenlignet med mænd. Dette mønster var

gennemgående for alle IRMA-skalaerne samt

3.1.3. Ofres emotionelle fremtoning

og voldtægtsudsagnenes

karakteristika

Endvidere vurderede respondenterne deres

enighed i fire myter omhandlende ofres

emotionelle fremtoning og karakteristika ved

voldtægtsudsagn. Som tidligere nævnt er der

efterhånden en del litteratur, der modsiger den

Unges stereotype holdninger og barrierer

Figur 3. Samlede IRMA-DK-scorer ved køn, alder, uddannelsesniveau og region. Gennemsnit.

ved udsagnene relateret til voldtægt i

parforhold og ofres emotionelle fremtoning og

udsagnskarakteristika. Overordnet var der tale

om en moderat effekt af køn på myteaccept.

Særligt var der markante kønsforskelle i

svarfordelingen af flere udsagn, der

minimerede mandens ansvar for seksuelle

overgreb, og som satte spørgsmålstegn ved

kvinders troværdighed. Eksempelvis angav en

større andel mænd (26 %) end kvinder (16 %),

at de var enige/meget enige i, at ”det er som

regel ikke mænds intention at tvinge kvinder til

sex, men nogle gange bliver de revet med af

den seksuelle lyst”. Mere end dobbelt så

mange mænd end kvinder (23 % vs. 10 %)

svarede endvidere, at de var enige/meget

enige i udsagnet ”ofte har kvinder, som siger,

de er blevet voldtaget, indvilliget i at have sex

og derefter fortrudt det”. Det er derudover

påfaldende, at 77 % af de overnævnte 170

respondenter, som var overvejende

enige/meget enige i udsagnene, var mænd.

Signifikante, men mindre aldersforskelle i

myteaccept, var også fremtrædende. De 16-

20-årige var overordnet set i højere grad enige i

voldtægtsmyterne sammenlignet med både

de 21-25- og 26-30-årige.

Eksempelvis var der

flere blandt de 16-20-årige end de 26-30-årige,

der var enige/meget enige i påstanden, at

”hvis en kvinde udtrykker positive følelser (for

eksempel latter, smil), når hun fortæller om en

voldtægt”, er det generelt en indikation for et

mindre sandfærdigt udsagn (32 % vs. 24 %). Der

var dog ikke systematiske forskelle mellem de

21-25- og 26-30-årige på de fleste parametre.

Dette resultat peger på det potentielt vigtige

ved at skelne mellem unge (16-20 år) og unge

voksne (21-30 år) i forbindelse med udviklingen

af forebyggende indsatser.

Ser vi dernæst på relationen mellem RMA og

uddannelsesniveau, viser figur 3, at i takt med

at uddannelsesniveauet stiger, jo mere stiger

uenigheden i voldtægtsmyteaccept også.

Denne tendens er i overensstemmelse med

fund fra international forskning (Anderson et al.,

Alle skalaer

p<,05.

Cohen’s

=,56-,84.

Cramer’s V

=,07-,20

Alle skalaer

p<,05.

= ,001-,02.

p<.001.

= ,08

Unges stereotype holdninger og barrierer

1997; Navarro & Tewksbury, 2017; Suarez &

Gadalla, 2010). Det er dog vigtigt at pointere,

at de øvrige resultater i undersøgelsen ikke er

vægtet efter uddannelsesniveau, hvorfor der er

behov for flere danske undersøgelser til at

bekræfte forholdet.

Endelig peger figur 3 på eksistensen af mindre

regionale forskelle i det overordnede

gennemsnit på IRMA-skalaen. Respondenter fra

Region Hovedstaden udtrykte i lidt større grad

uenighed i voldtægtsudsagnene

sammenlignet med respondenter fra de andre

fire regioner (som dog ikke adskilte sig fra

hinanden).

Forskellene er dog relativt små.

Det billede, der tegner sig i forhold til unges

accept af voldtægtsmyter, kan derfor i høj

grad anses som værende landsdækkende.

Det, at både det mandlige køn og en ung

alder, har en så gennemgående

sammenhæng med højere myteaccept, rejser

spørgsmålet om, hvordan køn og alder

eventuelt spiller sammen, og hvorvidt unge

mænd især bør være et kriminalpræventivt

fokus.

En sammenligning af henholdsvis unge mænd

(16-20 år), unge kvinder (16-20 år), unge voksne

mænd (21-30 år) og unge voksne kvinder (21-

30 år) fremhæver et konsekvent billede (se

figur 4).

På tværs af skalaerne udtrykker unge mænd

generelt set mest enighed i voldtægtsmyterne,

efterfulgt af unge voksne mænd og dernæst

kvinder i alle aldre.

De observerede forskelle

var signifikante for unge mænd sammenlignet

med både unge voksne mænd og kvinder i

begge aldersgrupper. Der blev dog ikke fundet

en statistisk signifikant forskel mellem unge

kvinder og unge voksne kvinder, da begge

aldersgrupper gennemgående gav udtryk for

en høj uenighed i voldtægtsmyter.

Vender vi blikket mod myter omhandlede

voldtægt i parforhold, ses der et lignende

mønster. Der var eksempelvis 12 % af unge

mænd på 16-20 år, som var enige/meget

enige i AMMSA-udsagnet ”det kan ikke kaldes

voldtægt, når en mand presser sin kvindelige

partner til sex”, sammenlignet med kun 5 % af

unge voksne kvinder i alderen 21-30 år.

Figur 4. IRMA-DK- og ASK-scorer ved alder og køn. Gennemsnit.

p<.001.

= ,02

Alle skalaer,

p<.001,

= ,01-,12

Unges stereotype holdninger og barrierer

Disse resultater belyser overordnet set, at

selvrapporteret accept af voldtægtsmyter er

relativt lav blandt de fleste unge. I

kriminalpræventivt øjemed kunne det dog

være relevant at målrette tiltag mod

nedbrydelsen af en række bestemte myter.

Især dem holdt af unge mænd (se eksempler i

boks 1).

Boks 1. Voldtægtsmyter blandt unge mænd

Mindst en tredjedel af unge mænd fra 16-20 år er

enige/meget enige i at:

46%

Voldtægtsbeskyldninger ofte bruges som

hævn mod mænd

Voldtægt finder sted, når en mands seksuelle

lyst kommer ud af kontrol

Hvis en mand er fuld, kan det hænde, at han

voldtager nogen uden at have intention om

det

Hvis en kvinde udtrykker negative følelser (fx

gråd), når hun fortæller om en voldtægt, er

det generelt en indikation for et mere

sandfærdigt udsagn

Figur 5. Sandsynlighed for at gribe ind. Procent.

33%

3.2.2. Barrierer i forhold til

bystanderadfærd

På trods af at der gennemgående er et udtryk

for gode intentioner, eksisterer der en række

barrierer, som kan virke hæmmende for

bystanderadfærd (se figur 6). En betragtelig

andel af respondenterne tilkendegiver

eksistensen af de samme barrierer, som

fremhæves i international forskning (Burn, 2009).

Over halvdelen (52 %) angiver eksempelvis, at

de er enige/meget enige i, at det kan være

svært at opdage risikosituationer (trin 1), og at

det kan være problematisk at vide, hvad der

kendetegner disse (57 %, trin 2). Derudover

oplever mange unge, at det kan være svært

at vide, både om de bør blande sig (47 %, trin

3), men også hvordan de konkret kan gribe ind

(58 %, trin 4). Endeligt er mange enige/meget

enige i, at der er en del barrierer forbundet

med handlingen i sig selv (trin 5). Herunder

frygten for at skabe en akavet eller pinlig

situation (31 %). 13 % af respondenterne

angiver ydermere, at de er enige/meget enige

i, at de vil være mindre tilbøjelige til at gribe

ind, hvis ofret har drukket sig meget fuld, og 15

% svarer, at de vil lade det være op til

parternes venner eller veninder at gribe ind,

hvis de ikke kender personerne, som befinder

sig i risikosituationen.

33%

43%

3.2. Bystanderadfærd

3.2.1. Intentionen om at gribe ind

Nærværende undersøgelse viser et mønster,

som også gør sig gældende i international

forskning. At der generelt set eksisterer en stor

velvillighed til at ville gribe ind og hjælpe i

situationer med seksuelle overgreb (Burn, 2009;

McMahon & Banyard, 2012). Mere specifikt

angiver hele 78 % af de unge, at de finder det

sandsynligt/meget sandsynligt, at de vil gribe

ind, hvis de ser en risikosituation (se figur 5).

Unges stereotype holdninger og barrierer

Figur 6. Svarfordeling for bystanderudsagn. Procent.

3.2.3 Forskelle ved køn, alder,

uddannelsesniveau og region

Der er færre og mindre gruppeforskelle at

spore i forbindelse med holdninger til

bystanderadfærd sammenlignet med dem

fundet ved unges myteaccept (se figur 7). Her

er det primært kønsforskelle, der viser sig at

være fremtrædende.

Overordnet set er det

dog åbenlyst, at både unge mænd som

kvinder vurderer, at det er sandsynligt, at de vil

gribe ind i risikosituationer, men at de samtidig

mangler viden og færdigheder til at blande sig.

Signifikant flere kvinder (80 %) end mænd (76

%) svarede, at det er sandsynligt/meget

sandsynligt, at de vil gribe ind, hvis de ser en

risikosituation.

En mulig forklaring på, hvorfor

kvinder angiver en større intention om at gribe

ind, kan være, at de i mindre grad end mænd

oplever barriererne. I forbindelse med at

opdage risikosituationer var der eksempelvis

signifikant flere mænd (56 %) end kvinder (48

%), der angav enighed/meget enighed i, at

dette er svært.

Derudover svarede flere mænd end kvinder, at

de var enige/meget enige i, at det kan være

svært at gribe ind på grund af frygten for at

skabe en pinlig situation (33 % vs. 28 %), hvis

ofret er fremmed (19 % vs. 10 %) eller er

alkoholpåvirket (17 % vs. 9 %). I

overensstemmelse med tidligere forskning

(Burn, 2009) svarede flere kvinder (62 %) end

mænd (54 %) derimod, at de er enige/meget

enige i, at det er svært at vide, hvordan de

konkret kan gribe ind.

Foruden forskelle i køn blev der ikke fundet

signifikante forskelle i gennemsnitlige svar på

bystanderudsagnene på tværs af alder,

uddannelsesniveau eller region.

Dog skal det

nævnes, at en sammenligning af de

sammensatte køn- og aldersgrupper viste et

par interessante forskelle (se figur 7).

Sammenlignet med både unge mænd i

alderen 16-20 år og unge voksne mænd på 21-

30 år var unge kvinder på 16-20 år signifikant

mere enige i, at det er svært at vide, hvordan

Som tidligere nævnt er bystandermålingerne

relativt grove. Om manglende gruppeforskelle

skyldes en begrænset målingssensitivitet eller reelle

ligheder på tværs af subgrupperne, kan desværre

ikke afklares i disse data.

p<,01,

Cohen’s d= 0,82

Alle

p<,05,

Cohen’s d= ,91-1,2

På nær en enkelt forskel mellem region

Hovedstaden og Midtjylland, hvor unge fra

Midtjylland var marginalt mere enige i, at de vil være

mindre tilbøjelige til at gribe ind, hvis ofret har drukket

sig meget fuld, p<,05,

=,004.

Unges stereotype holdninger og barrierer

Figur 7. Bystanderudsagn ved alder og køn. Gennemsnit.

man konkret kan gribe ind (trin 4).

Der var dog

hverken signifikante forskelle mellem unge

mænd og voksne mænd eller mellem kvinder i

de to aldersgrupper. Den eneste anden

signifikante forskel var, at unge mænd og unge

voksne mænd udtrykte større gennemsnitlig

enighed i, at de vil lade det være op til den

fremmedes venner eller veninder at gribe ind,

og at de vil være mindre tilbøjelige til at gribe

ind, hvis ofret er fuld sammenlignet med

kvinder i begge aldersgrupper.

Samlet set peger ovenstående resultater på, at

forskellene er drevet af køn snarere end alder.

Det antages eksempelvis, at stereotype

holdninger til voldtægt kan mindske

sandsynligheden for at handle i en

risikosituation ved bl.a. at påvirke vurderingen

af offerets værdighed (Burn, 2009; Loewenstein

& Small, 2007; Whatley, 2005). Muligheden for

at teste dette er begrænset i nærværende

undersøgelse grundet manglen på en valideret

bystanderskala. Vi har dog foretaget en række

simple korrelationsanalyser mellem unges

samlede IRMA-DK-score og deres svar på de

inkluderede bystanderspørgsmål.

Disse fremhæver en række statistisk signifikante

om end små sammenhænge. Som det fremgår

af tabel 4, er der generelt en positiv relation

mellem enighed i voldtægtsmyter og enighed i

vurderingen af barrierer (især når det gælder

situationer med alkohol, fremmede ofre og

frygt for akavethed). Der er til gengæld en

negativ relation mellem myteaccept og

selvrapporteret sandsynlighed for at gribe ind.

Det vil sige de unge, der har flest stereotype

holdninger til voldtægt, både angiver at være

mere hæmmede af barrierer og finder det

mindre sandsynligt, at de vil gribe ind under

risikosituationer.

3.3. Sammenhæng

mellem myteaccept og

bystanderadfærd

Som tidligere nævnt har flere studier fundet en

sammenhæng mellem myteaccept og

holdninger til bystanderadfærd.

p<.05,

= ,01

p<.05,

= ,01-,02

Unges stereotype holdninger og barrierer

Tabel 4. Sammenhæng mellem samlet IRMA-DK-score og bystanderudsagn.

Opdage

IRMA-DK

,15**

Identificere

,15**

Tage

ansvar

,15**

Beslutte

hvordan

,05*

Akavethed

,22**

Fremmed

offer

,24**

Alkohol

,39**

Sandsynlighed

for at gribe ind

-.14**

Note: Pearson korrelationskoefficient **p<.01, *p<.05. N= 2.202.

Dette mønster er gennemgående for både

mænd og kvinder og på tværs af alder. Dog

med varierende effektstørrelser og signifikans.

Der er i alle tilfælde tale om relativt små

korrelationer, hvilket peger i retning af, at der

også er andre vigtige (ikke-målte) faktorer, som

kan have en indflydelse på unges

bystanderadfærd.

Unges stereotype holdninger og barrierer

4. Konklusioner og

implikationer for

praksis

Nærværende rapport har haft til formål at

bidrage med ny viden om tilstedeværelsen af

og mønstre i unges accept af voldtægtsmyter

samt deres intentioner og hindringer for at gribe

ind i seksuelle risikosituationer.

emotionelle fremtoning og karakteristika

ved deres voldtægtsudsagn.

•

Der er tegn på markant ambivalens og tvivl

i forbindelse med flere voldtægtsmyter,

hvor mange unge angav, at de hverken

var enige eller uenige i udsagnene.

Ligesom i international forskning var der

gennemsnitligt flere mænd end kvinder,

flere unge mellem 16-20 år og flere lavt

uddannede, som udtrykte enighed i

voldtægtsmyterne på tværs af alle skalaer.

Disse forskelle var statistisk signifikante, men

imidlertid små.

•

4.1. Hovedfund

Undersøgelsens vigtigste fund kan opsummeres

som følgende:

4.1.2. Bystanderintentioner og -

barrierer

•

Respondenterne angiver, at det er meget

sandsynligt, at de vil gribe ind og hjælpe,

hvis de ser en seksuel risikosituation. Det er i

overensstemmelse med international

forskning, der også viser, at folk generelt

har gode bystanderintentioner.

En betragtelig andel unge tilkendegiver

dog eksistensen af de samme barrierer i

forhold til bystanderadfærd, som

fremhæves i international forskning.

Herunder angiver over halvdelen af de

unge på tværs af køn, alder, uddannelse

og region, at det kan være svært at

opdage, om man overværer en

risikosituation, at det kan være

problematisk at vide, hvad der

kendetegner en risikosituation, og det er

svært at vide, hvordan man helt konkret

kan gribe ind.

4.1.1. Unges accept af

voldtægtsmyter

•

De unge, der deltog i undersøgelsen, har i

gennemsnit en lav selvrapporteret accept

af voldtægtsmyter.

Der er meget få, der giver udtryk for

enighed i klassiske myter, der eksplicit

beskylder kvinden for hendes egen

viktimisering (”hun var selv ude om det”),

eksempelvis grundet kvindens påklædning

eller alkoholindtagelse.

Der er ligeledes overvejende uenighed i

myterne, der sætter spørgsmålstegn ved

overgreb, der ikke passer ind i de

stereotype forestillinger om, hvordan en

voldtægt typisk udspiller sig. For eksempel

hvis det ikke udmunder i blå mærker og

rifter, er det ikke en rigtig voldtægt. I

uoverensstemmelse med den nye

samtykkebaserede lovgivning angav

næsten en femtedel af respondenterne

dog enighed i, at kvinder aktivt skal sige

nej, før der er tale om voldtægt.

Et betydeligt mindretal giver udtryk for en

række bekymrende forestillinger relateret til

mænds ustyrlige trang til sex (”han gjorde

det ikke med vilje”), kvinders troværdighed

(”hun lyver”) og vurderinger af ofres

•

4.1.3. Sammenhæng mellem

myteaccept og bystanderadfærd

•

Undersøgelsen fandt en række statistiske,

men små signifikante sammenhænge

mellem unges myteaccept og deres

holdninger til bystanderadfærd og -

barrierer.

De unge, som har flest stereotype

holdninger om voldtægt, er både mere

•

Unges stereotype holdninger og barrierer

hæmmede af barrierer i forhold til at gribe

ind og finder det mindre sandsynligt, at de

vil gribe ind, hvis de er vidne til en

risikosituation.

4.3. Forebyggelses-

implikationer

I overensstemmelse med international forskning

peger denne undersøgelse på, at der er

kriminalpræventive potentialer i at udvikle

forebyggelsesstrategier, hvor skæve

voldtægtsopfattelser korrigeres, og hvor unge

modtager hjælp og redskaber til at håndtere

specifikke barrierer i forhold til

bystanderadfærd. Med dette in mente skitserer

vi nedenfor nogle opmærksomhedspunkter i

forbindelse med den fremtidige udvikling,

målretning og evaluering af sådanne indsatser i

en dansk kontekst.

4.2. Forbehold og

begrænsninger

Ovennævnte fund er et væsentligt bidrag til

og forbedring af en ellers hidtil begrænset

forståelse af danske unges myteaccept og

holdninger om tilskuerintervention.

Nærværende rapports resultater skal dog

fortolkes med forbehold for nogle

begrænsninger.

For det første er der sandsynligvis flere myter og

barrierer i forhold til bystanderadfærd, som ikke

måles i denne undersøgelse. En prioritering for

fremtidigt arbejde bør være at identificere

andre stereotype holdninger, som

forebyggelsesindsatser med fordel, kan

adressere.

Dernæst er det værd at bemærke, at denne

undersøgelse udelukkende har undersøgt

selvrapporterede bystanderholdninger og -

intentioner, hvorfor faktisk tilskueradfærd ikke

indfanges. Som tidligere nævnt er det også

vigtigt at understrege, at en lav svarprocent

samt deltageres eventuelle ønsker om at

angive socialt acceptable svar kan have ført til

en underestimering af den aktuelle

myteaccept. Dette kan begrænse

undersøgelsens generaliserbarhed. Lignende

undersøgelser blandt unge, hvor en højere

svarprocent kan opnås, er derfor ønskelige.

Det vil også være fordelagtigt at udføre

tilsvarende kortlægninger i andre

befolkningsgrupper for at klargøre, om samme

myter og holdninger gør sig gældende for

eksempel hos ældre.

4.3.1. Udvikling af evidensbaserede

tiltag

Kombineret med viden fra international

forskning peger undersøgelsens resultater på

mulige temaer, som kan være vigtige at

inddrage i udviklingen af nye mytepunkteringer

og bystandertiltag. Som beskrevet ovenfor var

nogle voldtægtsmyter mere udbredte blandt

respondenterne end andre. Fordelingen af

unges svar kan dermed belyse, hvilke myter der

bør fokuseres på i en forebyggende

sammenhæng.

Det vurderes særligt vigtigt, at stereotype

holdninger relateret til gerningspersoners

ansvar og ofres troværdighed ikke går

uimodsagt. At mange unge svarede, at de

hverken var enige eller uenige i flere af

myterne omhandlende ofres emotionelle

fremtoning og voldtægtsudsagn, kan

endvidere tyde på et behov for undervisning i

for eksempel traumereaktioner i forbindelse

med seksuelle overgreb.

Punktering af voldtægtsmyter kan med fordel

integreres i forebyggelsesprogrammer

målrettet promoveringen af bystanderadfærd

(Jozkowski et al., 2021). Vores resultater

bekræfter, at barrierer knyttet til de fem trin i

Latane og Darleys bystandermodel også gør

sig gældende herhjemme. Det er derfor vigtigt,

at unge får de nødvendige redskaber til både

Unges stereotype holdninger og barrierer

at opdage og fortolke seksuelle risikosituationer

og bliver oplyst om konkrete

handlingsmuligheder.

I udviklingen af konkrete danske indsatser bør

man inddrage evidensbaserede

forebyggelsesstrategier og

interventionsmetoder. Det er i denne

sammenhæng vigtigt, at

bystanderprogrammerne er teoretisk

funderede og indbefatter dokumenterede

tilgange baseret på for eksempel social

indlæring, modellering af adfærd,

normdannelse m.m. (McMahon, 2010; Mazar,

2019; Bell et al., 2019). Tidligere litteratur (Storer

et al., 2016) påpeger yderligere, at man bør

efterstræbe en helhedsorienteret tilgang. En

sådan tilgang skal både adressere individuelle

holdninger såsom voldtægtsmyter og

situationsbetingede faktorer, herunder

gruppepres og tvetydighed, som kan være til

stede under seksuelle risikosituationer. Det vil

formodentligt fremme de bedste

forudsætninger for, at unge vil være i stand til

at anvende de lærte forebyggelsesstrategier i

praksis.

Danske indsatser kan med fordel lade sig

inspirere af internationale evidensbaserede

programmer såsom Bringing in the Bystander

(BiTB) og Green Dot eller nogle af de andre

dokumenterede tilgange beskrevet af Bell og

kollegaer (2019). Disse bør dog udvikles med

udgangspunkt i en dansk kontekst (Bramsen,

2012) og suppleres med den nyeste evidens

vedrørende ideel varighed og online- vs. in

vivo-implementering (Bell et al., 2019; Hudspith

et al., 2021).

kriminalpræventive fokus (Trottier et al., 2021).

Vigtigheden af også at adressere stereotype

holdninger blandt unge kvinder bør dog ikke

undervurderes. Nogle kvinder i denne

undersøgelse var for eksempel enige i en

række myter, der potentielt kan have

betydning for deres viktimiseringsrisiko,

anmeldelsestilbøjelighed og bedring efter

seksuelle overgreb (Skov & van Mastrigt, 2021).

I denne undersøgelse havde unge i alle aldre

nogle skæve opfattelser om voldtægt. Disse

var dog mest fremtrædende blandt de 16-20-

årige, hvormed forebyggelsesindsatser i første

omgang med fordel kan målrettes de yngste

og eventuelt forankres i

ungdomsuddannelserne. Endnu tidligere

forebyggende tiltag kunne yderligere være

med til at udfordre uhensigtsmæssige

holdninger eller fælles misforståelser, før de

fleste unge befinder sig i potentielle seksuelle

risikosituationer (Bramsen, 2012).

I forhold til bystanderadfærd tyder analyserne

på et fælles behov for bedre viden om særlige

markører ved seksuelle overgreb og konkrete

redskaber til at gribe ind. Dette behov ses på

tværs af køn, alder, uddannelsesniveau og

region. De små kønsforskelle observeret i

undersøgelsen indikerer dog, at hhv. mænd og

kvinder oplever nogle barrierer i højere grad. I

tråd med tidligere forskning angav kvinder

eksempelvis, at det især kan være svært at

vide, hvad man kan sige eller gøre for at

hjælpe.

Selvom disse resultater giver nogle bud på

potentielle målretningsovervejelser, er det

vigtigt at understrege, at mange af de

observerede gruppeforskelle i både

myteaccept og bystanderholdninger var små.

Det taler som udgangspunkt for en bred

målretning af forebyggende indsatser.

Yderligere afdækning af unges behov og

motivation i forbindelse med sådanne tiltag

samt afklaring af eventuelle gruppeforskelle er

afgørende for at sikre den mest effektive

forebyggelse og prioritering af ressourcer.

4.3.2. Målretning

Førnævnte resultater giver også nogle

forskningsbaserede indikationer på, hvilke

grupper oplysnings- og forebyggelsesindsatser

særligt bør målrettes. I forhold til

mytepunktering peger disse fund især - men

ikke udelukkende - på unge mænd som en

særlig relevant målgruppe. Det, at mænds

høje myteaccept i tidligere studier har vist sig at

være forbundet med en øget forekomst af

seksuel vold, bakker yderligere op om dette

Unges stereotype holdninger og barrierer

4.3.2. Evaluering og monitorering

Der er som tidligere nævnt solid udenlandsk

evidens for, at indsatser målrettet nedbrydelsen

af voldtægtsmyter og promovering af

bystanderadfærd kan have positive

forebyggelseseffekter i forbindelse med

seksuelle overgreb. Det er samtidig vigtigt at

påpege, at denne evidens ikke kan erstatte

evalueringer af lignende danske interventioner

(se Bramsen, 2012).

Nye tiltag bør derfor grundigt evalueres, hvilket

helst bør ske ved brug af kontrollerede designs

og validerede før- og eftermålinger på både

holdninger og adfærd. Det er også vigtigt at

afklare både korte- og langtidssigtede effekter,

da selv de mest gennemtænkte og velmente

indsatser nogle gange kan have uventede

virkninger (DeGue et al., 2014; Lorenc & Oliver,

2014). Ordentlig monitorering og evaluering af

ethvert tiltag bør derfor ses som en integreret

del af en helhedsorienteret

forebyggelsesstrategi mod seksuelle overgreb.

Unges stereotype holdninger og barrierer

5. Referencer

Amnesty International. (2019). "Giv os respekt og retfærdighed!": Adgang til retfærdighed for kvindelige

voldtægtsoverlevere i Danmark. https://www.amnesty.org/en/wp-

content/uploads/2021/05/EUR1897842019DANISH.pdf

Anderson, L. A., & Whiston, S. C. (2005). Sexual assault education programs: A meta-

analytic examination of their effectiveness.

Psychology of Women Quarterly, 29,

374–388.

https://doi.org/10.1111/j.1471-6402.2005.00237.x

Anderson, K. B., Cooper, H., & Okamura, L. (1997). Individual Differences and Attitudes Toward Rape: A

Meta-Analytic Review.

Personality & Social Psychology Bulletin, 23(3),

295–

315. https://doi.org/10.1177/0146167297233008

Ask, K. (2010). A survey of police officers’ and prosecutors’ beliefs about crime victim behaviors.

Journal

of Interpersonal Violence, 25(6),

1132-1149. https://doi.org/10.1177/0886260509340535

Banyard, V. L. (2008). Measurement and Correlates of Prosocial Bystander Behavior: The Case of

Interpersonal Violence.

Violence and Victims, 23(1),

83–97. https://doi.org/10.1891/0886-6708.23.1.83

Banyard, V. L., Moynihan, M. M., & Crossman, M. T. (2009). Reducing sexual violence on campus: The

role of student leaders as empowered bystanders.

Journal of College Student Development, 50,

446-

457. https://doi.org/10.1353/csd.0.0083

Banyard, V. L., Moynihan, M. M., & Plante, E. G. (2007). Sexual violence prevention through bystander

education: An experimental evaluation.

Journal of Community Psychology, 35(4),

463–481.

https://doi.org/10.1002/jcop.20159

Bell, S.C., Coker, A.L. & Clear, E.R. (2019). Bystander Program Effectiveness: A Review of the Evidence in

Educational Settings (2007-2018): I W.T. O’Donohue & P. A. Schewe.

Handbook of Sexual Assault and

Sexual Assault Prevention.

Springer International Publishing AG. (s. 433-450). https://doi.org/10.1007/978-

3-030-23645-8

Bendixen, M., Henriksen, M., & Nøstdahl, R. K. (2014). Attitudes toward rape and attribution of

responsibility to rape victims in a Norwegian community sample.

Nordic Psychology, 66(3),

168–

186. https://doi.org/10.1080/19012276.2014.931813

Bennett, S., Banyard, V. L., & Garnhart, L. (2014). To Act or Not to Act, That Is the Question? Barriers and

Facilitators of Bystander Intervention.

Journal of Interpersonal Violence, 29(3),

476–496.

https://doi.org/10.1177/0886260513505210

Bohner, G., Eyssel, F., Pina, A., Siebler, F. & Tendayi, V.G.

(2009). Rape myth acceptance: Cognitive, affective and behavioural effects of beliefs that blame

the victim and exonerate the perpetrator. In M.A.H Horvath & J.M. Brown (Red.),

Rape: Challenging

contemporary thinking (s. 17-45).

Cullompton, UK: Willan.

Bohner, G., Jarvis, C. I., Eyssel, F., & Siebler, F. (2005). The causal impact of rape myth acceptance on

men’s rape proclivity: Comparing sexually coercive and noncoercive men.

European Journal of Social

Psychology, 35,

819–828. https://doi.org/10.1002/ejsp.284

Boxley, J., Lawrance, L., & Gruchow, H. (1995). A Preliminary Study of Eighth Grade Students’ Attitudes

Unges stereotype holdninger og barrierer

Toward Rape Myths and Women’s Roles.

The Journal of School Health, 65(3),

96–100.

https://doi.org/10.1111/j.1746-1561.1995.tb03356.x

Bramsen, R., H. (2012).

Seksuel vold blandt unge: en systematisk tilgang til primær forebyggelse: faglig

statusrapport omkring primær forebyggelse af seksuel vold blandt danske unge i alderen 12-24 år.

(1.

oplag.). Det Kriminalpræventive Råd. https://dkr.dk/media/7389/seksuel-vold-blandt-unge-en-primaer-

forebyggelse.pdf

Brecklin, L.R. & Forde, D.R. (2001). A Meta-Analysis of Rape Education Programs.

Violence and Vic-

tims, 16(3),

303-321. https://doi.org/10.1891/0886-6708.16.3.303

Burkell, J. (2003). The dilemma of survey nonresponse.

Library & Information Science Research 25,

239-

263. https://doi.org/10.1016/S0740-8188(03)00029-X

Burt, M. R. (1980). Cultural myths and supports for rape.

Journal of Personality and Social Psychology,

38,

217–230. https://doi.org/10.1037/0022-3514.38.2.217

Burn, S. M. (2009). A Situational Model of Sexual Assault Prevention through Bystander Intervention.

Sex

Roles, 60(11),

779–792. https://doi.org/10.1007/s11199-008-9581-5

Chueng, K.L., Klooster, P.M.T., Smit, C., de Vries, H. & Pieterse, M.E. (2017). The impact of non-

response bias due to sampling in public health studies: A comparsion of voluntary versus

mandatory recrutitment in a Dutch national survey on adolescent health.

BMC Public Health 17,

276-

286. https://doi.org/10.1186/s12889-017-4189-8

Danmarks Statistik (2020). Kriminalitet 2019. Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=29815&sid=krim2019

DeGue, S., Valle, L.A., Holt, M.K., Massetti, G.M., Matjasko, J.L.J & Tharp, A.T. (2014).

A systematic review of primary prevention strategies for sexual violence perpetration.

Aggression and Violent Behavior, 19(4),

346-362. https://doi.org/10.1016/j.avb.2014.05.004

Egan, R., & Wilson, J. C. (2012). Rape Victims’ Attitudes to Rape Myth Acceptance.

Psychiatry,

Psychology, and Law, 19(3),

345–357. https://doi.org/10.1080/13218719.2011.585128

Elklit, A. (2002). Attitudes toward rape victims. An empirical study of the attitudes of

Danish website visitors.

Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention,

3(1),

73-83.

Elklit, A., Andersen, L.E. & Spindler, H. (2020). Psykiske følger efter voldtægt. Traumepsykologisk

materialesamling. https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2020/12/Traumepsykologisk-

materialesamling.-Psykiske-foelger-efter-voldtaegt.-Ask-Elklit-Line-Eiby-Andersen-Helle-Spindler.-2020.pdf

European Commission (2016).

Special Eurobarometer 449: Gender-based violence.

Directorate-

General for Communication. http://publications.europa.eu/resource/cellar/f60437fd-e9db-11e6-ad7c-

01aa75ed71a1.0001.01/DOC_1

Franklin, C.A. (2012). Anticipating intimacy or sexual

victimization? Danger cue recognition and delayed behavioural responses to a sexually risky scenario.

Feminist Criminology 8(2), 87-116.

Gerber, G. L., Cronin, J. M., & Steigman, H. J. (2004). Attributions of Blame in Sexual Assault to

Perpetrators and Victims of Both Genders.

Journal of Applied Social Psychology, 34(10),

2149–

Unges stereotype holdninger og barrierer

2165. https://doi.org/10.1111/j.1559-1816.2004.tb02694.x

Gerger, H., Kley, H., Bohner, G., & Siebler, F. (2007). The acceptance of modern myths about sexual

aggression scale: Development and validation in German and English.

Aggressive Behavior, 33(5),

422-

440. https://doi.org/10.1002/ab.20195

Hall, K. A., A., Healy, E.T. & Galovski, T.E. (2019). The Sequelae of Sexual Assault I: W.T. O’Donohue & P.A.

Schewe (Red.).

Handbook of Sexual Assault and Sexual Assault Prevention

(s. 277-292). Springer

International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-030-23645-8

Hansen, M., Bach Hardeberg, M. & Hansen, N.B. (2021). Psykiske og fysiske reaktioner under og efter et

seksuelt overgreb. I: T. Søberg, T. Baumbach & L.K. Minke (red.).

Voldtægtssagen – Retssystemets

akilleshæl: Teori og praksis

(s. 117-136). Djøf Forlag.

Hansen, N.B., & Hansen, M. (2021) Sekundær viktimisering i voldtægtssager – det andet overgreb. I: T.

Søberg, T. Baumbach & L.K. Minke (red.).

Voldtægtssagen – Retssystemets akilleshæl: Teori og praksis

(s.

137-156). Djøf Forlag.

Hansen, N.B., Hansen, M., Campbell, R., Elklit, A., Hansen, O.I & Bramsen, R.H.

(2019). Are rape cases closed because of rape stereotypes? Results from a Danish

police district.

Nordic Psychology, 71(1),

51-61.

Heinskou, M. B., Schierff, L. M., Ejbye Ernst, P., Friis, C. B., & Liebst, L. S. (2017). Seksuelle krænkelser i

Danmark: Omfang og karakter. Det Kriminalpræventive

Råd. http://dkr.dk/media/12692/seksuelle_kraenkelser_rapport.pdf

Hudspith, Wager, N., Willmott, D., & Gallagher, B. (2021). Forty Years of Rape Myth Acceptance

Interventions: A Systematic Review of What Works in Naturalistic Institutional Settings and How this can

be Applied to Educational Guidance for Jurors.

Trauma, Violence & Abuse.

(OnlineFirst)

https://doi.org/10.1177/15248380211050575

Johansen, K., B., H. (2016). Seksuel vold - opfattelser og holdninger til strafbarhed og anmeldelse blandt

unge.

Syddansk Universitet.

https://viden.sl.dk/media/8336/rapport-seksuel-vold.pdf

Jensen, J., W. & Baumbach, T. (2021). Voldtægt – beskyttelsesinteresser og gerningsindhold: I: T. Søberg,

T. Baumbach & L.K. Minke (red.).

Voldtægtssagen – Retssystemets akilleshæl: Teori og praksis

(s. 391-

414). Djøf Forlag.

Jozkowski, K. N., Willis, M., Hurd, L. E., Ham, L. S., Bridges, A. J., & Wiersma-Mosley, J. D. (2021). The

Interaction of Rape Myth Acceptance and Alcohol Intoxication on Bystander Intervention.

Journal of

Interpersonal Violence, 36(17-18),

NP10066–NP10076. https://doi.org/10.1177/0886260519863720

Justitsministeriet (2016). Respekt for voldtægtsofre. Politi- og

Strafferetsafdelingen. https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2020/12/Aftale-om-politiets-

og-anklagemyndighedens-oekonomi-2021-2023.pdf

Justitsministeriet (2020). Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023.

https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2020/12/Aftale-om-politiets-og-

anklagemyndighedens-oekonomi-2021-2023.pdf

Kepinska Jakobsen, K. (2021). Falske anmeldelser – eller vanskelige sager? I: T. Søberg, T. Baumbach &

L.K. Minke (red.).

Voldtægtssagen – Retssystemets akilleshæl: Teori og praksis

(s. 351-370). Djøf Forlag.

Unges stereotype holdninger og barrierer

Kettrey, H. H., & Marx, R. A. (2021). Effects of bystander sexual assault prevention programs on

promoting intervention skills and combatting the bystander effect: a systematic review and meta-

analysis.

Journal of Experimental Criminology, 17(3),

343–367. https://doi.org/10.1007/s11292-020-09417-y

Kettrey, H. H., Marx, R. A., & Tanner-Smith, E. E. (2019). Effects of bystander programs on the prevention

of sexual assault among adolescents and college students: A systematic review.

Campbell Systematic

Review, 15(1-2).

https://doi.org/10.4073/csr.2019.1

Kyvsgaard, B. (2018). Ny undersøgelse af ofres oplevelser ved anmeldelse af seksuelle overgreb til

politiet. Justitsministeriets Forskningskontor. https://www.justitsministeriet.dk/wp-

content/uploads/2017/01/ofres_oplevelse_2018.pdf

Latane, B., & Darley, J. M. (1970). The unresponsive bystander: Why doesn’t he help. New York:

Appleton Century Crofts.

Levine, M., Cassidy, C., Brazier, G., & Reicher, S. (2002). Self-Categorization and Bystander Non-

intervention: Two Experimental Studies.

Journal of Applied Social Psychology, 32(7),

1452–

1463. https://doi.org/10.1111/j.1559-1816.2002.tb01446.x

Lichty, L. F., & Gowen, L. K. (2018). Youth Response to Rape: Rape Myths and Social Support.

Journal of

Interpersonal Violence, 36(11-12),

5530-5557. https://doi.org/10.1177/0886260518805777

Liebst, L. S., Heinskou, M. B., & Ejbye-Ernst, P. (2018). On the actual risk of bystander intervention: A

statistical study based on naturally occurring violent emergencies.

Journal of Research in Crime and

Delinquency, 55(1),

27-50.

Liebst, L. S., Philpot, R., Bernasco, W., Dausel, K. L., Ejbye-Ernst, P., Nicolaisen, M. H., & Lindegaard, M. R.

(2019). Social relations and presence of others predict bystander intervention: Evidence from violent

incidents captured on CCTV.

Aggressive Behavior, 45(6),

598–609. https://doi.org/10.1002/ab.21853

Loewenstein, G., & Small, D. A. (2007). The Scarecrow and the Tin Man: The Vicissitudes of Human

Sympathy and Caring.

Review of General Psychology, 11(2),

112–126. https://doi.org/10.1037/1089-

2680.11.2.112

Lonsway, K. A., & Fitzgerald, L. F. (1994). Rape myths: In review.

Psychology of Women Quarterly, 18,

133-164.

Lorenc, T. & Oliver, K. (2014). Adverse effects of public health interventions: a conceptual framework.

Journal of Epidemiology and Community Health. 68 (3), 288-290. DOI: 10.1136/jech-2013-203118

Martini, M., & De Piccoli, N. (2020). Predicting Bystander Intention to Intervene: The Role of Gender-

Specific System Justification and Rape Myth Acceptance for Men and Women.

Frontiers in

Psychology, 11,

326–326. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2020.00326

Martinussen, M., Balvig, F., Laursen, B., Madsen, K. & Sidenius, K. (2009).

Voldtægt der anmeldes… Del II:

Falsk anmeldelse af voldtægt.

Det Kriminalpræventive Råd.

http://www.dkr.dk/materialer/vold_og_voldtaagt/composite-32.chtm?materiale_id=156

Mazar, L. (2019). History and Theoretical Understanding of Bystander Intervention. I: W.T. O’Donohue &

P.A. Schewe (Red.).

Handbook of Sexual Assault and Sexual Assault Prevention

(1. udgave). S. 423-432.

Springer International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-030-23645-8

McMahon, S. (2010). Rape Myth Beliefs and Bystander Attitudes Among Incoming College

Students.

Journal of American College Health, 59(1),

3–11. https://doi.org/10.1080/07448481.2010.48371

Unges stereotype holdninger og barrierer

McMahon, S., & Banyard, V. L. (2012). When Can I help? A Conceptual Framework for the Prevention of

Sexual Violence Through Bystander Intervention.

Trauma, Violence & Abuse, 13(1),

3–

14. https://doi.org/10.1177/1524838011426015

McMahon, S., & Farmer, G. L. (2011). An Updated Measure for Assessing Subtle Rape Myths.

Social Work

Research, 35(2),

71–81. https://doi.org/10.1093/swr/35.2.71

Navarro, J. C., & Tewksbury, R. (2017). Mythbusters: Examining Rape Myth Acceptance Among U.S.

University Students.

Journal of Student Affairs Research and Practice, 54(4),

343

356. https://doi.org/10.1080/19496591.2017.1289094

Nielsen, L.H., Hansen, M. & Ingemann-Hansen, O. (2018). Predicting charges and convictions

for rape suspects in Denrnark: characteristics associated with the notion of

the 'credible crirninal'.

Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention,

19(2),

136-151.

Nitschke, F. T., McKimmie, B. M., & Vanman, E. J. (2019). A Meta-Analysis of the Emotional Victim Effect

for Female Adult Rape Complainants: Does Complainant Distress Influence Credibility?

Psychological

Bulletin, 145(10),

953–979. https://doi.org/10.1037/bul0000206

O’Donohue, W.T. & Schewe, P.A. (2019).

Handbook of Sexual Assault and Sexual Assault Prevention

(1.

udgave). Springer International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-030-23645-8

Parding, S. & Skov-Jensen, S. (2019).

Overgeb sætter dybe spor… En landsdækkende oplysningsindsats.

Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital. https://www.voldtaegt.dk/siteassets/center-for-

voldtagtsofre/fagpersoner/afsluttende-rapport-2019.pdf

Parratt, K. A., & Pina, A. (2017). From ‘real rape’ to real justice: A systematic review of police officers’

rape myth beliefs.

Aggression and Violent Behavior, 34,

68–

83. https://doi.org/10.1016/j.avb.2017.03.005

Pedersen, A., B., Kyvsgaard, B., & Balvig, F. (2020). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Offerundersøgelserne 2005-2019. Hovedtal.

Justitsministeriets Forskningskontor. Rigspolitiet. Københavns

Universitet. Det Kriminalpræventive

Råd.

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/pdf/offerundersoegel

sen_2005-2019_hovedtal.pdf

Pedersen, A., B., Okholm, M., M., & Balvig, F. (2021). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Offerundersøgelserne 2005-2020. Hovedtal.

Justitsminiteriets Forskningskontor, Rigspolitiet. Københavns

Universitet. Det kriminalpræventive Råd. https://www.justitsministeriet.dk/wp-

content/uploads/2021/06/Offerundersoegelsen-2005-2020.-Hovedtal-1.pdf

Reddy, L. N., Campbell, C. M., & Morczek, A. L. (2020). Exploring the Impact of Informal Rape Myth

Education in a Nonstudent Sample.

Journal of Interpersonal Violence.

(OnlineFirst) https://doi.org/10.1177/0886260520927496

Rumney, P. N. S. (2008). Gender Neutrality, Rape and Trial Talk.

International Journal for the Semiotics of

Law = Revue Internationale de Sémiotique Juridique, 21(2),

139–155. https://doi.org/10.1007/s11196-008-

9071-7

Ryan, K. M. (2011). The Relationship between Rape Myths and Sexual Scripts: The Social Construction of

Rape.

Sex Roles, 65(11),

774–782. https://doi.org/10.1007/s11199-011-0033-2

Unges stereotype holdninger og barrierer

Ryan, K. M. (2019). Rape Mythology and Victim Blaiming as a Social Construct. I: W.T. O’Donohue & P.

A. Schewe (Red.).

Handbook of Sexual Assault and Sexual Assault Prevention.

Springer International

Publishing AG. S. 151-176. https://doi.org/10.1007/978-3-030-23645-8

Schewe, P. A. (2008). Interventions to prevent sexual violence. I: L. S. Doll, S. E. Bonzo, D. A. Sleet, & J. A.

Mercy (Red),

Handbook of injury and violence prevention.

Boston, MA: Springer

Schwartz, M. D., DeKeseredy, W. S., Tait, D., & Alvi, S. (2001). Male peer support and a feminist routing

activities theory: Understanding sexual assault on the college campus.

Justice Quarterly, 18(3),

623–649.

Skov, M. & van Mastrigt, S. (2021). Voldtægtsmyter i retssystemet: I T. Søberg, T. Baumbach & L.K.

Minke.

Voldtægtssagen - retssystemets akilleshæl: teori og

praksis (s. 15-44). Djøf.

Skov, M., van Mastrigt, S., Jensen A.V. (2021). Comparing rape myth acceptance among police train-

ees and medical students: A preliminary Danish validation of the Updated Illinois Rape Myth Ac-

ceptance Scale.

Violence Against Women.

(OnlineFirst) https://doi.org/10.1177/10778012211038967

Storer, H. L., Casey, E., & Herrenkohl, T. (2016). Efficacy of Bystander Programs to Prevent Dating Abuse

Among Youth and Young Adults: A Review of the Literature.

Trauma, Violence & Abuse, 17(3),

256–

269. https://doi.org/10.1177/152483801558436

Suarez, E., & Gadalla, T. M. (2010). Stop Blaming the Victim: A Meta-Analysis on Rape Myths.

Journal of

Interpersonal Violence, 25(11),

2010 -2035. https://doi.org/10.1177/0886260509354503

Søberg, T., Baumbach, T., & Minke, L. K. (2021).

Voldtægtssagen - retssystemets akilleshæl: Teori og

praksis

(1. udgave). Djøf Forlag.

Temkin, J., J. & Krahé, B. (2008).

Sexual Assault and the Justice Gap: A Question of Attitude.

Oxford: Hart

Thelan, A. R. & Meadows, E. A. (2021). The Illinois Rape Myth Acceptance Scale-Subtle Version: Using an

Adapted Measure to Understand the Declining Rates of Rape Myth Acceptance.

Journal of

Interpersonal Violence,

1-27. https://doi.org/10.1177/08862605211030013

Trottier, D., Benbouriche, M. & Bonneville, V. (2021) A Meta-Analysis on the Association Between Rape

Myth Acceptance and Sexual Coercion Perpetration,

The Journal of Sex Research, 58(3),

375-382,

https://doi.org/10.1080/00224499.2019.1704677

Whatley, M. A. (2005). The Effect of Participant Sex, Victim Dress, and Traditional Attitudes on Causal

Judgments for Marital Rape Victims.

Journal of Family Violence, 20(3),

191–

200. https://doi.org/10.1007/s10896-005-3655-8

Yapp, E. J., & Quayle, E. (2018). A systematic review of the association between rape myth

acceptance and male-on-female sexual violence.

Aggression and Violent Behavior, 41,

1–

19. https://doi.org/10.1016/j.avb.2018.05.002

Xue, J., & Lin, K. (2020). Chinese University Students’ Attitudes Toward Rape Myth Acceptance: The Role

of Gender, Sexual Stereotypes, and Adversarial Sexual Beliefs.

Journal of Interpersonal Violence,

88626052093850–886260520938507. https://doi.org/10.1177/0886260520938507

Unges stereotype holdninger og barrierer

Bilag 1: Statistisk sikkerhed og vægtning

I Tabel A1 er de statistiske usikkerheder angivet på et 95 % signifikansniveau for forskellige svarpopulatio-

ner med tilfældigt udvalgte respondenter. Af tabellen fremgår de statistiske usikkerheder ved forskellige

svarfordelinger. Med 2.200 respondenter, hvor eksempelvis 20 % af respondenterne har afgivet svar i en

bestemt svarkategori, ligger den sande værdi med 95 % sikkerhed indenfor det observerede +/- 1.67

procentpoints. Bemærk, at ved populationer (kolonnetotaler) hvor n<50, er usikkerheden betydelig (ME-

GAFON A/S).

TABEL A1. USIKKERHEDER FOR POPULATIONERS SVARFORDELINGER, 95 % SIGNIFIKANSNIVEAU

Population, n

Svarfordeling,

Usikkerheder, %

6,04

8,32

9,90

11,09

12,00

12,70

13,22

13,58

13,79

13,86

4,27

5,88

7,00

7,84

8,49

8,98

9,35

9,60

9,75

9,80

3,49

4,80

5,71

6,40

6,93

7,33

7,63

7,84

7,96

8,00

3,02

4,16

4,95

5,54

6,00

6,35

6,61

6,79

6,89

6,93

2,47

3,39

4,04

4,53

4,90

5,19

5,40

5,54

5,63

5,66

1,91

2,63

3,13

3,51

3,80

4,02

4,18

4,29

4,36

4,38

1,51

2,08

2,47

2,77

3,00

3,18

3,31

3,39

3,45

3,46

1,35

1,86

2,21

2,48

2,68

2,84

2,96

3,04

3,08

3,10

1,10

1,52

1,81

2,02

2,19

2,32

2,41

2,48

2,52

2,53

0,91

1,25

1,49

1,67

1,81

1,91

1,99

2,05

2,08

2,09

100

150

200

300

500

800

1.000

1.500

2.200

Kilde: MEGAFON A/S

Unges stereotype holdninger og barrierer

Datamaterialet er blevet vægtet efter køn, alder og geografisk område ud fra den aktuelle fordeling af

Danmarks befolkning (Kilde: Danmarks Statistik, ”Folketal pr. 1. december 2020 efter køn, område, alder

og tid” – www.statistikbanken.dk). Materialets fordeling før og efter vægtningen fremgår af nedenstå-

ende tre tabeller:

TABEL A2. KØN

Uvægtede data

2202 respondenter

Kvinde

Mand

Total

Kilde: MEGAFON A/S

TABEL A3. ALDER

Uvægtede data

2202 respondenter

16 - 20 år

21 - 25 år

26 - 30 år

Total

Kilde: MEGAFON A/S

TABEL A4. REGION

Uvægtede data

2202 respondenter

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Total

Kilde: MEGAFON A/S

802

206

354

631

209

2202

36 %

16 %

29 %

100 %

764

259

437

523

218

2202

35 %

12 %

20 %

24 %

10 %

100 %

Vægtede data

725

742

735

2202

33 %

34 %

33 %

100 %

686

751

765

2202

31 %

34 %

35 %

100 %

Vægtede data

1117

1085

2202

51 %

49 %

100 %

1057

1145

2202

48 %

52 %

100 %

Vægtede data

Unges stereotype holdninger og barrierer

Bilag 2: Spørgeskema

Spm. 1-28 randomiseres og opstilles i matrix.

Svarmuligheder for spørgsmål 1-35:

1 = meget enig;

2 = enig;

3 = hverken enig eller uenig;

4 = uenig;

5 = meget uenig

Udsagn markeret med ’*’ indgår i den validerede IRMA-DK-skala (Skov et al., 2021)

Nummer

Kode

Spørgsmål

Ny introducerende tekst:

I de følgende spørgsmål, vil du blive præsenteret for en række udsagn om seksuelle overgreb, som vi vil

bede dig vurdere om du er enig eller uenig i

SA1*

SA2*

SA3*

SA4

SA5

SA6

HDM1*

HDM2

HDM3

HDM4*

HDM5*

HDM6*

NRR1*

NRR2*

NRR3

NRR4*

NRR5

SL1

SL2*

SL3*

SL4*

SL5*

VIP1

VIP2

TFU1

TFU2

TSD1

Hvis en kvinde bliver voldtaget, mens hun er fuld, er hun i nogen grad selv ansvarlig

Når kvinder går til fest iført udfordrende tøj, beder de selv om problemer.

Hvis en kvinde er til fest, og går alene med en mand et andet sted hen, er det hendes egen

skyld, hvis hun bliver voldtaget.

Hvis en kvinde opfører sig billigt, vil hun med tiden havne i problemer.

Når kvinder bliver voldtaget, er det ofte fordi deres ”nej” var tvetydigt.

Hvis en kvinde tager initiativ til at kysse og hooke up, bør hun ikke blive overrasket, hvis manden

antager, at hun vil have sex.

Når mænd begår voldtægt, skyldes det ofte deres stærke trang til sex.

Hvis begge parter er fulde, kan det ikke betragtes som voldtægt.

Hvis en mand er fuld og ikke er klar over, hvad han gør, bør det ikke betragtes som voldtægt.

Det er som regel ikke mænds intention at tvinge kvinder til sex, men nogle gange bliver de revet

med af den seksuelle lyst.

Voldtægt finder sted, når en mands seksuelle lyst kommer ud af kontrol.

Hvis en mand er fuld, kan det hænde, at han voldtager nogen uden at have intention om det.

Hvis en kvinde ikke kæmper fysisk imod, kan man egentlig ikke kalde det for voldtægt.

Hvis en kvinde ikke har blå mærker eller rifter, er hun sandsynligvis ikke blevet voldtaget.

Hvis den anklagede ”voldtægtsmand” ikke havde et våben, kan man egentlig ikke kalde det

for voldtægt.

Det kan ikke betragtes som voldtægt, hvis en kvinde ikke fysisk modsætter sig sex, heller ikke

selvom hun protesterer verbalt.

Hvis en kvinde ikke siger ”nej”, kan hun ikke anklage manden for voldtægt.

Når kvinder bliver opdaget i at være utro, påstår de nogle gange, at de blev voldtaget.

Voldtægtsbeskyldninger bruges ofte som hævn mod mænd.

Ofte har kvinder, som siger de er blevet voldtaget, selv lagt op til sex og derefter fortrudt det.

Ofte er det kvinder med følelsesmæssige problemer, som påstår de er blevet voldtaget.

Ofte har kvinder, som siger de er blevet voldtaget, indvilliget i at have sex og derefter fortrudt

det.

Det kan ikke kaldes voldtægt, når en mand presser sin kvindelige partner til at have sex.

Det er vanskeligt at skelne mellem almindeligt samleje og voldtægt i parforholdet.

Hvis en kvinde udtrykker negative følelser (fx gråd), når hun fortæller om en voldtægt, er det

generelt en indikation for et mere sandfærdigt udsagn.

Hvis en kvinde udtrykker positive følelser (fx latter, smil), når hun fortæller om en voldtægt, er det

generelt en indikation for et mindre sandfærdigt udsagn

Hvis en kvinde fortæller om en voldtægt på en kronologisk og sammenhængende måde, er det

Unges stereotype holdninger og barrierer

generelt en indikation for et mere sandfærdigt udsagn.

Hvis en kvinde ikke kan huske detaljer og centrale elementer ved overgrebet, er det generelt en

indikation for et mindre sandfærdigt udsagn.

Ny introducerende tekst:

I de følgende spørgsmål, vil vi bede dig vurdere, hvor enig eller uenig du er i en række udsagn om at gribe

ind i risikosituationer, der kan opstå til fester eller på byture.

En risikosituation er en situation, hvor du mener, der er risiko for at nogen begår et seksuelt overgreb og/eller

at nogen bliver udsat for et seksuelt overgreb.

BY1

Det kan være svært overhovedet at opdage, at man overværer risikosituationer.

BY2

BY3

BY4

BY5

BY6

BY7

Det kan være svært at vurdere, hvad der kendetegner en risikosituation, når man overværer

den

Det kan være svært at tage stilling til om jeg bør blande mig, hvis jeg ser en risikosituation.

Det er svært at vide hvordan jeg konkret kan gribe ind i en risikosituation, f.eks. hvad jeg kan sige

eller gøre.

Det kan være svært at gribe ind i en risikosituation, fordi det vil kunne skabe en akavet eller pinlig

situation, hvis jeg blander mig

Hvis jeg ser en person jeg ikke kender være i en risikosituation, vil jeg lade det være op til

personens venner eller veninder at gribe ind.

TSD2

Hvis jeg er til en fest og jeg ser en person befinde sig i en risikosituation, vil jeg være mindre

tilbøjelig til at gribe ind, hvis personen har drukket sig meget fuld

BY8

På en skala fra 1-5 hvor sandsynligt eller usandsynligt er det, at du vil gribe ind, hvis du ser en

risikosituation.

Meget sandsynligt, Sandsynligt, Hverken/eller, Usandsynligt, Meget usandsynligt

Ny introducerende tekst:

I de følgende spørgsmål vil vi bede dig svare på, hvordan du opfatter forskellige handlinger.

LOV1

Hvis en mand på et diskotek uopfordret tager en kvinde, han ikke kender på bagdelen, er det:

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

Ved ikke/ønsker ikke at svare

LOV2

Hvis en ung mand har fået et billede af sin kæreste uden tøj på og viser det til en kammerat

(uden at have talt med kæresten om det først), er det:

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

Ved ikke/ønsker ikke at svare

LOV3

Hvis en mand uopfordret sender et billede af sine kønsdele til en kvinde, som ikke er interesseret i

ham, er det:

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Køn {Indlæses fra liste}

Kvinde

Mand

Alder {Indlæses fra liste}

Noter#:

______ år {16-30}

Vil ikke svare.

Unges stereotype holdninger og barrierer

Noter postnummer

Noter#:

____________

Hvad er den højeste uddannelse, som du enten er i gang med eller har afsluttet?

Grundskole (folkeskole, privatskole, efterskole)

Studentereksamen/ HF/HH m.v.,

Erhvervsgymnasium (HHX eller HTX)

Erhvervsuddannelse (fx tømrer, frisør, kontorassistent)

Kort videregående uddannelse (fx datamatiker, laborant)

Professionsbachelor (fx fysioterapeut, lærer)

Bachelor (første del af en lang videregående uddannelse)

Kandidat eller ph.d. (anden del af en lang videregående uddannelse)

Anden uddannelse

Vil ikke oplyse

Hvis svar 1, 2 eller 3 i spm. 43

Regner du med at påbegynde en af følgende typer af uddannelser i løbet af de næste 5 år? Hvis du er i

tvivl om flere, vælg da den, du tænker, er den mest sandsynlige

Grundskole (folkeskole, privatskole, efterskole)

Studentereksamen/ HF/HH m.v.,

Erhvervsgymnasium (HHX eller HTX)

Erhvervsuddannelse (fx tømrer, frisør, kontorassistent)

Kort videregående uddannelse (fx datamatiker, laborant)

Professionsbachelor (fx fysioterapeut, lærer)

Bachelor (første del af en lang videregående uddannelse)

Kandidat eller ph.d. (anden del af en lang videregående uddannelse)

Anden uddannelse

Vil ikke oplyse