Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2498240_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. december 2021
Forvaltningsretskontoret
Fie Clement Beisheim
2021-0035-0269
2205397
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk@
+4572680391
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelse af samråd R og samråd W, Z og Y fra MF Peter
Skaarup (DF) stillet hhv. den 9. og 19. november 2021
Spørgsmål R:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Kommission: Ingen mink-sms'er
fra Statsministeriets topfolk er journaliseret og sendt til os", bragt på
dr.dk, den 3. november 2021, og i forlængelse heraf oplyse, om den sms
fra en topembedsmand, der gengives i artiklen, burde have været journa-
liseret taget beskedens indhold, form og relation til den generelle sag om
aflivning af mink i betragtning?”
Spørgsmål W:
”Vil ministrene redegøre for henholdsvis Statsministeriets og Justitsmi-
nisteriets retningslinjer for opbevaring, adgang og backup af slettede e-
mails og tekstbeskeder, herunder for mulighederne for, at medarbejdere
i Statsministeriet og Justitsministeriet af egen drift kan slette dokumenter
m.v. permanent, således at de ikke kan genskabes, og vil ministrene i
forlængelse heraf redegøre for forløbet vedrørende sletning af tekstbe-
skeder af interesse for Minkkommissionen?”
Spørgsmål X:
”Vil ministrene redegøre for regler og retningslinjerne for sikring af ma-
teriale til brug for henholdsvis undersøgelseskommissioner og gransk-
ningskommissioner?”
Spørgsmål Y:
”Vil ministrene redegøre for, om de nye retningslinjer for statslige myn-
digheders opbevaring af slettede e-mails også omfatter andre dokumen-
ter, herunder tekstbeskeder og anden kommunikation?”
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 7/12-21 om retningslinjer for opbevaring af e-mails og sms-beskeder m.v., jf. REU alm. del - samrådsspm. W, X, Y og R, til justitsministeren
2498240_0002.png
[Indledning]
Tak for ordet.
Der er blevet stillet i alt fire samrådsspørgsmål til besva-
relse i dag.
Jeg vil give en samlet besvarelse og forsøge at gøre det
så enkelt og overskueligt som muligt.
[Udleveringspligten efter undersøgelseskommissions-
loven]
Lad os starte med de overordnede retlige rammer.
Reglerne for undersøgelseskommissioner og gransk-
ningskommissioner er de samme. Jeg kalder derfor for
nemheds skyld loven for ”undersøgelseskommissionslo-
ven”.
Det følger af undersøgelseskommissionsloven [§ 9, stk.
1, 1. pkt.], at enhver har pligt til at udlevere materiale til
kommissionen, når kommissionen anmoder om det.
Der er med andre ord udleveringspligt.
Udleveringspligten omfatter alt relevant materiale.
2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 7/12-21 om retningslinjer for opbevaring af e-mails og sms-beskeder m.v., jf. REU alm. del - samrådsspm. W, X, Y og R, til justitsministeren
Det er en forudsætning, at materialet rent faktisk forelig-
ger, og at myndigheden har rådighed over det.
Men det er ikke afgørende for udleveringspligten, om der
er en retlig forpligtelse til at opbevare materialet eller ej,
f.eks. i medfør af reglerne om journaliseringspligt. Såle-
des omfatter udleveringspligten også materiale, der ikke
er en forpligtelse til at journalisere eller på anden måde
opbevare, men som myndigheden uanset dette råder
over.
Udleveringspligten er altså meget bredere end journali-
seringspligten. Og det er vigtigt ikke at forveksle de to.
Undersøgelseskommissionsloven regulerer i det hele ta-
get ikke spørgsmålet om, hvorvidt materiale hos offent-
lige myndigheder skal gemmes eller ej.
Spørgsmålet om, hvilket materiale myndigheder er for-
pligtet til at opbevare, må besvares ved at se på andre
regler.
Der er i samrådsspørgsmålene spurgt til nogle af de cen-
trale regler og retningslinjer herom. Det gælder reglerne
om journalisering og retningslinjerne for statslige myn-
digheders opbevaring af slettede e-mails mv.
3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 7/12-21 om retningslinjer for opbevaring af e-mails og sms-beskeder m.v., jf. REU alm. del - samrådsspm. W, X, Y og R, til justitsministeren
[Journaliseringspligten]
Når myndigheder udleverer materiale til undersøgelses-
kommissioner og granskningskommissioner, vil det om-
fatte materiale fra myndighedernes sagsbehandlingssy-
stemer. Det vil sige materiale, der er journaliseret.
I de fleste tilfælde vil det journaliserede materiale udgøre
langt det meste af det materiale, der er relevant for en
kommissionsundersøgelse.
Der er selvfølgelig også ikke-journaliseret materiale, der
kan være relevant for en kommissionsundersøgelse.
For eksempel er det i de senere år blevet fast praksis at
udlevere mailkonti fra relevante ministre og embeds-
mænd.
Det vil sige, at der udleveres alle de e-mails, som de på-
gældende personer har sendt og modtaget i den relevante
periode knyttet til deres arbejde. Hvad enten de er jour-
naliseret eller ej.
Spørgsmålet om journalisering har i den aktuelle sag
navnlig handlet om journalisering af SMS’er. Jeg vil der-
for kort sætte nogle ord på, hvad der gælder i forhold til
at journalisere og slette SMS’er.
4
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 7/12-21 om retningslinjer for opbevaring af e-mails og sms-beskeder m.v., jf. REU alm. del - samrådsspm. W, X, Y og R, til justitsministeren
2498240_0005.png
SMS’er er omfattet af offentlighedslovens regler om
journaliseringspligt. Der er derudover ikke fastsat regler,
som generelt begrænser adgangen til at slette SMS’er.
Det er altså i overensstemmelse med reglerne, hvis en
minister eller en medarbejder, f.eks. af hensyn til infor-
mationssikkerhed, overblik eller helt tredje hensyn, lø-
bende, herunder automatisk, sletter SMS’er.
Hvis en SMS er journaliseringspligtig, skal journalise-
ringspligten derfor iagttages, før beskeden evt. slettes fra
telefonen.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det dog i praksis
sjældent, at en SMS er journaliseringspligtig. Udtrykt på
jura-sprog har det ”undtagelsens karakter”, at SMS’er
skal journaliseres.
I den konkrete vurdering af, om en SMS er journalise-
ringspligt, indgår flere ting: Bl.a. det nærmere indhold af
SMS’en, karakteren af den sag, som SMS’en vedrører,
og indholdet af det øvrige materiale, der er journaliseret
på sagen, herunder om oplysningerne i SMS’en indgår i
andre sagsakter.
5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 7/12-21 om retningslinjer for opbevaring af e-mails og sms-beskeder m.v., jf. REU alm. del - samrådsspm. W, X, Y og R, til justitsministeren
For en nærmere redegørelse af de juridiske detaljer om
journalisering af SMS’er kan jeg henvise til Justitsmini-
steriets besvarelse af spørgsmål nr. 110 fra Retsudvalget.
Det siger sig selv, at myndigheder skal have fokus på
korrekt journalisering. Men jeg kan ikke udelukke, at der
undervejs i håndteringen af coronakrisen kan være ek-
sempler på, at bl.a. e-mails og SMS’er ikke er blevet
journaliseret korrekt.
Og som jeg forstår det, kan man godt argumentere for, at
den konkrete SMS, som der spørges til i samrådsspørgs-
målet, skulle have været journaliseret, hvis de relevante
oplysninger ikke i øvrigt fremgår af journaliseret materi-
ale.
Men jeg forstår omvendt også, at journalsystemet inde-
holder et meget stort antal dokumenter, som er blevet
journaliseret, selv om der ikke var pligt til det.
Og jeg forstår det i øvrigt sådan, at der hverken journali-
seres mindre eller på en anden måde nu, end hvad der har
gjort sig gældende tidligere. Heller ikke i forhold til
SMS’er.
6
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 7/12-21 om retningslinjer for opbevaring af e-mails og sms-beskeder m.v., jf. REU alm. del - samrådsspm. W, X, Y og R, til justitsministeren
2498240_0007.png
Og man kan jo fristes til at spørge ud i rummet, hvor der
sidder flere tidligere ministre: Journaliserede I selv jeres
SMS-beskeder, da I var ministre? Hvis man søger i jour-
nalsystemet i jeres tidligere ministerier, vil man så finde
bunkevis af SMS’er fra jer?
Og hvis man ikke gør, fortæller det så, at I ikke overholdt
reglerne om journalisering? Eller siger det i virkelighe-
den bare noget om, at SMS’er kun sjældent skal journa-
liseres?
[Retningslinjerne om opbevaring af slettede e-mails]
Så kommer vi til retningslinjerne om opbevaring af slet-
tede e-mails.
Det forholder sig sådan, at alle e-mails i Justitsministeriet
gemmes. Det gælder både de journaliserede e-mails, som
gemmes i journalsystemet. Og de ikke ikke-journalise-
rede e-mails.
Alle e-mails bevares, så de kan udleveres til brug for
eventuelle kommende kommissionsundersøgelser. Det
gælder altså også de e-mails, som medarbejdere selv slet-
ter.
7
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 7/12-21 om retningslinjer for opbevaring af e-mails og sms-beskeder m.v., jf. REU alm. del - samrådsspm. W, X, Y og R, til justitsministeren
2498240_0008.png
En medarbejder kan selv slette e-mails, sådan at de ikke
længere er tilgængelige for medarbejderen. Men de vil
stadig være tilgængelige for eventuelle kommende kom-
missioner. Det vil sige, at medarbejdere i Justitsministe-
riet ikke kan slette e-mails permanent.
Det har de heller ikke kunnet i den periode, som Mink-
kommissionens undersøgelse vedrører.
Som I ved, offentliggjorde Justitsministeriet i september
2021 nye retningslinjer om statslige myndigheders opbe-
varing af slettede e-mails.
Ifølge retningslinjerne bør medarbejderes slettede e-
mails opbevares i 5 år, chefers i 10 år, og departements-
chefers, særlige rådgiveres og ministres i 25 år.
De frister gælder alene for e-mails – og altså ikke for an-
den kommunikation.
Det er min forventning, at retningslinjerne i videst muligt
omfang er implementeret inden årets udgang – i hvert
fald for de myndigheder, der anvender Statens IT – og
ellers hurtigst muligt derefter. Og det vil Justitsministe-
riet selvfølgelig følge op på.
8
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 7/12-21 om retningslinjer for opbevaring af e-mails og sms-beskeder m.v., jf. REU alm. del - samrådsspm. W, X, Y og R, til justitsministeren
Retningslinjerne, der som nævnt er fra september 2021,
indeholder også anbefalinger til, hvordan myndighe-
derne bør sikre materiale, når der er truffet beslutning om
at nedsætte en undersøgelseskommission eller en gransk-
ningskommission.
Det materiale, der bør sikres mod sletning, kan f.eks.
være e-mails i myndighedens e-mail-system, materiale
fra tjenestetelefoner, f.eks. SMS’er, eller fysisk materi-
ale.
[Forløbet om sletning af SMS’er af interesse for
Minkkommissionen]
Herefter er der spurgt til det konkrete forløb omkring ud-
leveringen af materiale til Minkkommissionen.
Jeg har flere gange haft lejlighed til at tale om det emne,
og jeg tror, at jeg vil spare jer for endnu en minutiøs gen-
nemgang af dialogen med Minkkommissionen. [Selvom
jeg godt kan lide tidslinjer.] I stedet vil jeg henvise til
svaret på spørgsmål nr. 21 fra Udvalget for Forretnings-
ordenen, som indeholder en detaljeret redegørelse for
forløbet.
Jeg vil derfor tillade mig blot at gøre nogle nedslag her.
9
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 7/12-21 om retningslinjer for opbevaring af e-mails og sms-beskeder m.v., jf. REU alm. del - samrådsspm. W, X, Y og R, til justitsministeren
2498240_0010.png
Minkkommissionen anmodede i april 2021 de relevante
ministerier om at medvirke til, at bl.a. e-mails og SMS’er
blev sikret mod sletning. På det tidspunkt var der som
bekendt nogle SMS’er, der var blevet automatisk slettet
for længst. Derudover var der SMS’er, som var blevet
slettet, fordi indholdet på medarbejderes telefoner var
blevet slettet i forbindelse med f.eks. fratrædelse. Der
kan også være SMS’er, som er blevet slettet manuelt. Det
vil ministerierne ikke have viden om eller kunne kontrol-
lere. Det vil i sagens natur også gælde for tidligere mini-
stre og embedsmænd.
Som jeg også har nævnt før, er det første gang, at der så
bredt og generelt anmodes om ikke-journaliserede
SMS’er i forbindelse med en kommissionsundersøgelse.
Dermed siger jeg ikke, at der ikke findes eksempler på,
at SMS’er tidligere er indgået i en kommissionsundersø-
gelse.
Det er for eksempel velbeskrevet, at Instrukskommissio-
nen bad om at se Lars Løkke Rasmussens SMS-korre-
spondance med Søren Pind. Og der har helt givet også
indgået journaliserede SMS’er i materiale, som er blevet
udleveret til kommissioner.
10
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 7/12-21 om retningslinjer for opbevaring af e-mails og sms-beskeder m.v., jf. REU alm. del - samrådsspm. W, X, Y og R, til justitsministeren
2498240_0011.png
Men det er ikke set før Minkkommissionens anmodning
i april 2021, at en kommission har anmodet alle relevante
ministre og embedsmænd om at udlevere ikke-journali-
serede SMS’er, som kan være relevante for undersøgel-
sen.
Og det gav altså anledning til nogle overvejelser. Der er
nemlig enighed mellem Justitsministeriet og kommissio-
nen om, at udlevering af SMS’er rejser nogle vanskelige
spørgsmål. Det skyldes bl.a., at medarbejdernes telefoner
må forventes at indeholde en stor andel private SMS’er,
og at ministeriet ikke centralt gemmer SMS’er [hvilket
derimod er tilfældet med e-mails].
Problemstillingen omkring private SMS’er knytter sig
navnlig til de situationer, hvor en medarbejder har én te-
lefon, som både benyttes privat og til arbejde.
Når jeg nævner dét med privat korrespondance på telefo-
ner, så hænger det sammen med, at kommissioner kun
kan anmode om – og jo også kun har interesse i – at få
udleveret materiale, som er relevant for undersøgelsen.
11
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 7/12-21 om retningslinjer for opbevaring af e-mails og sms-beskeder m.v., jf. REU alm. del - samrådsspm. W, X, Y og R, til justitsministeren
2498240_0012.png
Og privat korrespondance, f.eks. mellem en minister og
dennes ægtefælle eller børn, er ikke relevant for en kom-
missionsundersøgelse. Derfor har kommissionen heller
ikke ret til at få sådant materiale udleveret.
Af disse grunde blev det i juni 2021 aftalt mellem Justits-
ministeriet og kommissionen, at de pågældende medar-
bejdere i første omgang
selv
skulle gennemgå deres tele-
foner med henblik på at identificere SMS’er af mulig re-
levans for kommissionens undersøgelse.
Efterfølgende ville kommissionen så eventuelt indkalde
udvalgte personer til en kontrolgennemgang.
I september 2021 afleverede Justitsministeriet og Stats-
ministeriet resultatet af medarbejdernes gennemgang af
SMS’er. Herefter bad Minkkommissionen de to ministe-
rier om at forsøge at genskabe SMS’er fra de telefoner,
der havde været indstillet til automatisk sletning af be-
skeder efter 30 dage.
Justitsministeriet forsøgte herefter selv at genskabe
SMS’erne. Vi inddrog også Statens IT i de bestræbelser.
I oktober 2021 tog Justitsministeriet så – efter aftale med
Statsministeriet – det helt ekstraordinære skridt at bede
12
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 7/12-21 om retningslinjer for opbevaring af e-mails og sms-beskeder m.v., jf. REU alm. del - samrådsspm. W, X, Y og R, til justitsministeren
politiets teknikere om bistand til at forsøge at genskabe
SMS’erne.
Politiet har anvendt de redskaber, som de normalt anven-
der i efterforskningen af alvorlig kriminalitet, som f.eks.
drabssager, for at genskabe de pågældendes SMS’er.
Jeg får snart lejlighed til at redegøre nærmere for det, når
jeg skal i samråd i Granskningsudvalget sammen med
forsvarsministeren.
[Afslutning]
Afslutningsvis vil jeg sige, at det her er en ny situation.
Når vi ikke har stået i en lignende situation før, handler
det ikke om, at ministerierne ligger inde med alle tidli-
gere ministres SMS’er. Eller at alle SMS’er, som tidli-
gere kommissioner kunne have interesseret sig for, er
blevet journaliseret.
Det er en ny situation, fordi SMS’er ikke tidligere har
været et tema i materialeudleveringen på samme måde.
Og hvis der blev nedsat en kommission i morgen til at
undersøge en tidligere regering, ville man så kunne få
udleveret alle ikke-journaliserede SMS’er fra tidligere
ministre og embedsmænd?
13
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 7/12-21 om retningslinjer for opbevaring af e-mails og sms-beskeder m.v., jf. REU alm. del - samrådsspm. W, X, Y og R, til justitsministeren
Nej, det ville man ikke. For det er helt fast praksis, at
ministerierne sletter indholdet på tjenestetelefoner, som
returneres, eksempelvis når man fratræder.
Det gør ministerierne, fordi de ikke skal ligge inde med
indholdet af telefoner fra tidligere ministre eller medar-
bejdere. Det kunne eksempelvis være en tidligere mini-
sters regeringsinterne SMS-korrespondance eller korre-
spondance med politikere fra eget eller andre partier.
Og i det omfang tidligere ministre ikke har journaliseret
SMS’er, vil de altså som udgangspunkt ikke længere fin-
des. Og det er ikke ligefrem mit indtryk, at tidligere mi-
nistre har journaliseret SMS’er i nævneværdigt omfang.
Det siger jeg ikke for at mistænkeliggøre tidligere mini-
stre. Kun for at minde om, at det er nyt, at kommissioner
interesserer sig for SMS’er i en sådan grad, og at myn-
dighedernes praksis ikke har taget højde for det.
Nu står vi så i en ny virkelighed. Og derfor laver vi nogle
nye retningslinjer, som tager højde for det.
Tak for ordet.
14