REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om ministeren som opfølgning på samråd den 25. november 2021 om terrordømt tiltalt for Nem-ID svindel oversende ikke-fortrolige svar på REU alm. del – spm. 130, 143 (2021-22) og REU alm. del – spm. 355 (2020-21), til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

22. december 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-

mussen

Sagsnr.: 2021-0030-6988

Dok.:

2256125

Hermed sendes i ikke-fortrolig form besvarelsen af spørgsmål nr. 355 (Alm.

del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. de-

cember 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehn-

hardt (SF). Spørgsmålet er tidligere besvaret i fortrolig form den 4. januar

2021.

Nick Hækkerup

Gustav Schaldemose

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om ministeren som opfølgning på samråd den 25. november 2021 om terrordømt tiltalt for Nem-ID svindel oversende ikke-fortrolige svar på REU alm. del – spm. 130, 143 (2021-22) og REU alm. del – spm. 355 (2020-21), til justitsministeren

Spørgsmål nr. 355 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren detaljeret redegøre for sagen om de to terror-

dømtes brødre svindel med NemID, både den oprindelige sag

mod de to brødre, der blev dømt for bedrageri i 2019, og den

nye sag mod den 25 årige person, der angivelig fortsatte svind-

len med Nem-ID, mens brødrene sad fængslet?

https://www.dr.dk/nyheder/indland/politikere-rystede-over-ter-

rordoemte-broedresnemid-

svindel-dybt-bekymret-tilsyn-

med?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigs-

advokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Politiets Efterretningstje-

neste (PET).

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”(…)”

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:

”(…)”

PET har oplyst følgende:

”Det fremgår af PET’s Center for Terroranalyses (CTA) vurde-

ring af terrortruslen mod Danmark fra marts 2020, at terrorfi-

nansiering er med til at opretholde terrorgrupper og fremme de-

res virke. Tilførsel af finansielle ressourcer forbedrer terrorgrup-

pers mulighed for at forberede og udføre konkrete operationer

samt rekruttere og fastholde medlemmer. CTA vurderer, at om-

fanget af terrorfinansiering i Danmark til militant islamistiske

grupper i Syrien og Irak i de senere år er faldet. Det skyldes bl.a.

indskrænkede muligheder for at overføre midler som følge af

IS’ tab af territorium i Syrien og et lavt antal tilbageværende

danske fremmedkrigere i konfliktzonen. CTA vurderer dog, at

intentionen blandt personer i Danmark om at finansiere militant

islamistiske grupper i udlandet ikke er aftaget. Samtidig er viden

om metoder til at anskaffe penge ved økonomisk kriminalitet og

måder at overføre penge eller andre formuegoder til terrorgrup-

per blevet mere udbredt i specifikke sunni-islamistiske netværk

i Danmark i de senere år. Blandt militant islamistiske grupper er

det først og fremmest grupper i Syrien og Irak, der nyder godt

af terrorfinansiering fra personer i Danmark.

Side 2/4

Det fremgår af National strategi til bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering 2018-2021, at PET har det overordnede an-

svar for udarbejdelse af den nationale risikovurdering for terror-

finansiering i Danmark. Den seneste risikovurdering udkom i

januar 2020 og kan findes på PET’s hjemmeside.

Risikovurderingen er udarbejdet på baggrund af dataanalyse,

inddragelse af relevante fora som HvidvaskForum og Hvidvask-

Forum+, workshops, bilaterale møder, interviews og øvrig vi-

denindsamling fra ind- og udland.

Formålet med den nationale risikovurdering er at vurdere risi-

koen for terrorfinansiering i Danmark og identificere, analysere

og vurdere de risici, der påvirker denne risiko.

Af den seneste nationale risikovurdering fremgår det, at PET

peger på i alt 30 risikoområder. Områderne spænder bredt fra

konkrete risici for terrorfinansiering efter straffeloven til struk-

turelle risici af samfundsmæssig karakter. Identitetsbedrageri er

ét af disse 30 identificerede risikoområder.

Af den seneste nationale risikovurdering fremgår det, at identi-

tetsbedrageri eksempelvis ses i forbindelse med skatte- og af-

giftssvig, hvor identiteter indsættes som stråmænd og dermed

hæfter for kriminaliteten. Disse identiteter kan være overtaget

via kriminelle handlinger, men det er også muligt, at personer

overdrager deres identitet – herunder identitetspapirer og Ne-

mID – til andre ved udrejse til en konfliktzone.

Identitetsbedrageri ses også i sammenhæng med kviklån, hvor

der optages flere samtidige lån i en identitet, der er overtaget af

kriminelle. Kviklån udgør en potentiel kilde til hurtigt at frem-

skaffe midler – især, hvis der ses stort på den ofte betydelige

risiko for opdagelse. Der ses eksempelvis adskille eksempler på,

at personer uden dansk statsborgerskab inden permanent udrejse

fra Danmark har optaget en række samtidige kviklån hos for-

skellige udbydere. Disse midler kan havne i konfliktzoner, hvil-

ket kun meget vanskeligt kan forfølges af danske myndigheder.

PET er bekendt med, at det forventes, at NemID i løbet af 2021

afløses af MitID, og at denne udvikling forventes at have en po-

sitiv indvirkning på sikkerheden omkring digitale identiteter og

risikoen for misbrug.

I PET’s løbende efterretningsarbejde er der fokus på mulighe-

derne i de finansielle spor i forbindelse med den operative ind-

sats, herunder eventuelle overtrædelser af den danske terrorlov-

givning. I relation til indsatsen mod terrorfinansiering er PET i

tæt samarbejde med danske kontrol- og tilsynsmyndigheder og

deres løbende indsats mod privatpersoner og virksomheder, der

Side 3/4

er omfattet af hvidvaskloven. Desuden er den finansielle sektors

lovmæssige forpligtelser på området ligeledes af afgørende be-

tydning for den samlede danske indsats på området.

På denne baggrund er PET i løbende kontakt med en bred vifte

af relevante myndigheder med henblik på udveksling af erfarin-

ger og oplysninger. Endvidere er PET i tæt dialog med den fi-

nansielle sektor og relevante brancheorganisationer om frem-

gangsmåder, trends og indikatorer på terrorfinansiering. Samti-

dig er PET tilgængelig for rådgivning i forbindelse med kon-

krete forespørgsler.

PET’s efterforskningsmuligheder er reguleret af PET-loven

samt retsplejeloven. Det fremgår af PET-lovens § 6, at PET’s

efterforskning og tvangsindgreb (som for eksempel telefonaflyt-

ning, ransagning, beslaglæggelse med videre) reguleres af de al-

mindelige regler i retsplejeloven, som også gælder for det øvrige

politi. Retsplejeloven indeholder dog på enkelte områder nogle

særlige regler for efterforskning af de forbrydelser, der er om-

fattet af straffelovens kapitel 12 og 13.

PET varetager koordinationen af indsatsen mod terror – herun-

der terrorfinansiering ‒ i Danmark. PET kan i den forbindelse

anmode det øvrige politi om bistand til løsning af opgaven. Det

understreges, at den samlede politistyrke i forbindelse med ud-

førelsen af det daglige politiarbejde skal være opmærksom på

indikationer på terrorisme og andre forbrydelser omfattet af

straffelovens kapitel 12 og 13. PET har et awareness-program,

”Politi mod terror”, som afholdes for ansatte i politiet. Endvi-

dere har de enkelte politiansatte mulighed for at underrette di-

rekte til PET om mistænkelige forhold i relation til PET’s ker-

neområder.

For så vidt angår henvisningen til konkrete sager kan PET ikke

inden for rammerne af folketingsspørgsmål give konkrete op-

lysninger om efterretningstjenestens arbejde, herunder om tilret-

telæggelse af konkrete efterretnings- og efterforskningsindsat-

ser samt spørgsmål om konkrete oplysninger, som PET måtte

være i besiddelse af, herunder konkrete oplysninger om efterret-

ningstjenestens kendskab til enkeltpersoner og enkeltsager.”

Side 4/4