REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om ministeren som opfølgning på samråd den 25. november 2021 om terrordømt tiltalt for Nem-ID svindel oversende ikke-fortrolige svar på REU alm. del – spm. 130, 143 (2021-22) og REU alm. del – spm. 355 (2020-21), til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

22. december 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-

mussen

Sagsnr.: 2021-0030-6988

Dok.:

2256114

Hermed sendes i ikke-fortrolig form besvarelsen af spørgsmål nr. 130 (Alm.

del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. ok-

tober 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehn-

hardt (SF). Spørgsmålet er tidligere besvaret i fortrolig form den 22. novem-

ber 2021.

Nick Hækkerup

Gustav Schaldemose

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om ministeren som opfølgning på samråd den 25. november 2021 om terrordømt tiltalt for Nem-ID svindel oversende ikke-fortrolige svar på REU alm. del – spm. 130, 143 (2021-22) og REU alm. del – spm. 355 (2020-21), til justitsministeren

Spørgsmål nr. 130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan myndighederne, herunder

PET har ført tilsyn med den pågældende under dennes prøveløs-

ladelse, jf. artiklen ”Terrordømt tiltalt for millionsvindel fra luk-

ket fængsel” fra dr.dk den 29. oktober 2021, og vil ministeren

ligeledes redegøre for, hvor ofte indsatte begår ny kriminalitet

under deres prøveløsladelse generelt og for tidligere terrordømte

specifikt?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan generelt oplyse, at

tilsyn og særvilkår har til formål at begrænse den dømtes tilba-

gefald til kriminalitet. Det kan endvidere oplyses, at kriminal-

forsorgens tilsyn med f.eks. prøveløsladte både har en kontrol-

og en bistandsside. Ud over konkrete tilsynsmøder med den prø-

veløsladte, hvor der arbejdes med den dømtes prokriminelle

holdninger og tanker, og hvor den dømtes kriminelle og anti-

sociale adfærd er i fokus, pågår der en koordinering med eks-

terne samarbejdspartnere og en generel kontrol med, at eventu-

elle særvilkår for prøveløsladelsen overholdes.

I tilsynsperiodens første to måneder skal kriminalforsorgen

være i kontakt med den prøveløsladte mindst hver anden uge. I

den resterende del af tilsynsperioden vil kontakthyppigheden af-

hænge af den prøveløsladtes behov for støtte og kontrol.

Hvis den prøveløsladte overtræder vilkåret om tilsyn og eventu-

elle særvilkår, skal kriminalforsorgen reagere herpå. Det kan

som yderste konsekvens være med genindsættelse til udståelse

af reststraffen, jf. straffelovens § 40, stk. 2. I tilfælde, hvor den

prøveløsladte overholder vilkår om tilsyn og eventuelle særvil-

kår, men overtræder vilkåret om ikke at begå strafbart forhold

og sigtes for dette forhold, henhører kompetencen til at reagere

på dette under domstolene, jf. straffelovens § 40, stk. 1.

(…)

For så vidt angår spørgsmålet om, hvor ofte indsatte begår ny

kriminalitet under deres prøveløsladelse generelt og for tidligere

terrordømte specifikt, kan direktoratet oplyse, at det ikke er mu-

Side 2/4

ligt at foretage en målrettet søgning i kriminalforsorgens IT-sy-

stemer om, hvor mange prøveløsladte, herunder tidligere terror-

dømte, der i prøvetiden begår kriminalitet.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan generelt oplyse, at politiet ikke foretager tilsyn

med prøveløsladte personer, medmindre dette er særligt hjemlet

i lovgivningen, herunder eksempelvis efter straffelovens § 79b

(tilsyn med opholds- og kontaktforbud for terrordømte). Politi-

ets tilsyn med prøveløsladte terrordømte personer forudsætter,

at der ved dommen i straffesagen er idømt forbud efter straffe-

lovens § 79b, hvilket ikke er tilfældet i den konkrete sag, der

omtales i artiklen. Rigspolitiet kan derudover oplyse, at politiet

– uden for de særlige tilfælde, hvor et tilsyn er særligt hjemlet i

lovgivningen – alene vil kunne overvåge prøveløsladte personer

i forbindelse med en konkret verserende efterforskning.”

Justitsministeriet har endelig til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-

tet en udtalelse fra PET, der har oplyst følgende:

”Det følger bl.a. af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-

loven), at PET har til opgave at forebygge, efterforske og mod-

virke forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed

samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyn-

digheder m.v., jf. straffelovens kapitel 12 og 13, jf. PET-lovens

§ 1, stk. 1, nr. 1.

For så vidt angår "tilsyn" med terrordømte henvises til Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen. PET kan dog oplyse, at PET følger

udviklingen i trusselsbilledet meget nøje. Dette gælder også i

forhold til terrordømte og radikaliserede personer, som løslades

fra fængsel. PET iværksætter de sikkerhedsforanstaltninger og

tiltag som situationen tilsiger, inden for den samlede prioritering

af indsatserne på kontraterrorområdet. PET kan derudover ikke

inden for rammerne af folketingsbesvarelser bidrage yderligere

med konkrete oplysninger om efterretningstjenestens arbejde

for så vidt angår tilrettelæggelse af konkrete efterretnings, efter-

forsknings og sikkerhedsindsatser mv.

PET kan endvidere, for så vidt angår den forebyggende indsats

overfor radikaliserede personer, oplyse, at PET i samarbejde

med Kriminalforsorgen og Politikredsene (infohusene) i regi af

den danske model iværksætte forebyggende forløb (exitindsats),

der sigter mod at motivere og hjælpe radikaliserede personer til

at forlade ekstremistiske miljøer gennem trusselsreducerende

samtaler med målpersoner og aktivering af forebyggende tiltag

Side 3/4

gennem infohus-samarbejdet. Exit-indsatsen tilkobles politiets

kriminalpræventive indsats og kommunernes resocialiserende

og socialfaglige indsats. PET's exit-indsats omfatter radikalise-

rede personer, som er del af et ekstremistisk miljø. Der er for

eksempel tale om personer som under afsoning er blevet indbe-

rettet for mistanke om mulig radikalisering og tidligere terror-

dømte. Muligheden for at iværksætte et forebyggende forløb

vurderes forud for og i forbindelse med løsladelse af de pågæl-

dende personer.

Endelig kan det, for så vidt angår fremadrettede tiltag overfor

terrordømte, oplyses, at man i regi af den tværministerielle ind-

satsgruppe (Bjelkegruppen), som blev nedsat af justitsministe-

ren i slutningen af 2020, er ved at undersøge indsatsen i forhold

til løsladelser af terrordømte og radikaliserede indsatte. Grup-

pens undersøgelser skal resultere i konkrete anbefalinger og for-

slag til tiltag til forbedring. Bjelkegruppens arbejder omfatter

bl.a. indsatsen i forbindelse med prøveløsladelser af terror-

dømte. Eventuelle anbefalinger vedrørende indsatsen over for

prøveløsladte terrordømte, vil blive præsenteret i en kommende

rapport fra Bjelkegruppen (rapport 2)."

Side 4/4