Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2507900_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
22. december 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2021-0030-6987
Dok.:
2247661
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 325 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 325 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. december 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Gustav Schaldemose
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om ministeren som opfølgning på samråd den 25. november 2021 om terrordømt tiltalt for Nem-ID svindel redegøre for praksis for prøveløsladelse for terrordømte, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 325 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren som opfølgning på samråd den 25. november
2021 om terrordømt tiltalt for Nem-ID svindel redegøre for
praksis for prøveløsladelse for terrordømte?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”1. Det følger af straffelovens § 38, stk. 1, at når to tredjedele af
straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået, afgør justitsmi-
nisteren eller den, han bemyndiger dertil, om den dømte skal
løslades på prøve. Prøveløsladelse er forudsat som et regelmæs-
sigt led i fuldbyrdelsen af fængselsstraffe på 2 måneder og der-
over.
Efter straffelovens § 38, stk. 4, forudsætter løsladelse på prøve,
at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er
sikret ham passende ophold og arbejde eller andet underhold, og
at den dømte erklærer at ville overholde de vilkår for løsladel-
sen, som fastsættes efter § 39, stk. 2-4.
2.
Løsladelse på prøve kan efter straffelovens § 38, stk. 2, ske
tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte
har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder.
Prøveløsladelse efter denne bestemmelse sker f.eks. over for
dømte, der er udvist af Danmark med et tidsbegrænset indrejse-
forbud eller med indrejseforbud gældende for bestandig.
Det er en forudsætning for prøveløsladelse af udvisningsdømte
efter afsoning af halvdelen af straffen, at den pågældendes ud-
visning kan gennemføres umiddelbart efter prøveløsladelsen, og
at den dømte i øvrigt vil kunne løslades på prøve i henhold til
straffelovens § 38, stk. 1, hvilket betyder, at prøveløsladelse
ikke må skønnes utilrådelig. Der stilles ved udvisningsdømte
ikke krav om ophold eller underhold, idet den dømte skal udvi-
ses.
3.
At den dømtes forhold ikke må gøre prøveløsladelsen utilrå-
delig, indebærer, at der ikke må foreligge en væsentlig risiko for
recidiv til ikke bagatelagtig kriminalitet, som ikke formodes at
kunne begrænses ved tilsyn af kriminalforsorgen og eventuelle
særvilkår. Om kriminaliteten kan betragtes som bagatelagtig be-
Side 2/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om ministeren som opfølgning på samråd den 25. november 2021 om terrordømt tiltalt for Nem-ID svindel redegøre for praksis for prøveløsladelse for terrordømte, til justitsministeren
ror på en konkret vurdering. I denne vurdering indgår krimina-
litetens art, tidligere kriminalitet og den indsattes personlige for-
hold. Længden af den straf, som kan idømmes, vil ikke i sig selv
være afgørende for, om kriminaliteten kan betragtes som baga-
telagtig, men vil sammen med kriminalitetens art være et mo-
ment, der indgår i vurderingen. Kriminalitet omfattet af straffe-
lovens kapitel 12 eller 13 om bl.a. terrorisme betragtes ikke som
bagatelagtig kriminalitet.
De momenter, der typisk indgår med særlig vægt i utilrådelig-
hedsvurderingen, er nævnt i løsladelsesvejledningens punkt 7-
9. Det drejer sig om antallet af tidligere løsladelser og betingede
domme inden for de seneste år, den dømtes forhold under tidli-
gere tilsynsperioder, hvor hurtigt den dømte på ny har begået ny
kriminalitet efter seneste løsladelse og den nu foreliggende løs-
ladelsessituation.
De momenter, der herudover indgår i vurderingen, er nævnt i
løsladelsesvejledningen punkt 10-12. Det drejer sig bl.a. om kri-
minalitetens art og forhold under indsættelsen.
4.
For personer, som er dømt for terror eller anden kriminalitet
omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13, og som ikke er ud-
vist ved dom, er det, efter straffelovens § 38, stk. 6, 2. pkt. des-
uden en forudsætning for løsladelse på prøve, at den pågældende
har deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen med hen-
blik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet. Straffelovens § 38,
stk. 6, trådte i kraft den 1. juli 2017.
Et relevant program vil ifølge lovbemærkningerne til bestem-
melsen navnlig kunne være et afradikaliseringsforløb med hen-
blik på at få den dømte ud af et radikaliseret eller ekstremistisk
miljø. Det er op til kriminalforsorgen at fastsætte et relevant pro-
gram for den indsatte under hensynstagen til bl.a. karakteren af
den pådømte kriminalitet og den dømtes forhold i øvrigt.
Det forudsættes ifølge lovbemærkningerne i alle tilfælde, at den
indsatte deltager i programmet fastsat af kriminalforsorgen på
aktiv og tilfredsstillende vis. Dette indebærer bl.a., at det ikke er
tilstrækkeligt, at den indsatte blot møder op til det fastsatte pro-
gram, hvis ikke den pågældende i øvrigt er deltagende og viser
interesse for det fastsatte program samt giver udtryk for en reel
intention om at forlade det radikaliserende eller det ekstremisti-
ske miljø. Kriminalforsorgen vil foretage en konkret vurdering
heraf i forbindelse med afgørelse af spørgsmålet om prøveløsla-
delse.
Med henblik på at undgå misbrug forudsættes det ifølge lovbe-
mærkningerne, at programforløbet skal være påbegyndt så
længe før tidspunktet for prøveløsladelsen, at det er muligt at
Side 3/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om ministeren som opfølgning på samråd den 25. november 2021 om terrordømt tiltalt for Nem-ID svindel redegøre for praksis for prøveløsladelse for terrordømte, til justitsministeren
vurdere den indsattes reelle intention m.v. Hvis den indsatte
ikke har deltaget i det fastsatte programforløb på tilfredsstil-
lende vis, bl.a. ved at den pågældende i forbindelse med forløbet
ikke har givet udtryk for en reel intention om at forlade det ra-
dikaliserende eller ekstremistiske miljø, vil vedkommende ikke
kunne prøveløslades.
Efter praksis vil det som det klare udgangspunkt være en forud-
sætning for prøveløsladelse efter straffelovens § 38 stk. 1, af
personer, der er dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet
af straffelovens kapitel 12 eller 13, og som ikke er udvist ved
dom, at de har gennemgået et problemfrit udslusningsforløb,
herunder afviklet uledsagede udgange for at kunne vurdere, om
de er i stand til at administrere stadig større frihedsgoder, inden
prøveløsladelse finder sted.
Kompetencen til at træffe afgørelse om prøveløsladelse af ind-
satte, som er dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet af
straffelovens kapitel 12 eller 13, ligger i Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen. Hvis kriminalforsorgsområdet finder, at der er
grundlag for løsladelse på prøve, anmoder kriminalforsorgsom-
rådet den politidirektør, der har behandlet straffesagen, samt
PET om at afgive en udtalelse til Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen, som herefter træffer afgørelse i sagen.
Om betydningen af politiets og PETs høringssvar kan det oply-
ses, at politiets og PETs høringssvar indgår med betydeligt vægt
i vurderingen af spørgsmålet om prøveløsladelse.
5.
Direktoratet kan afslutningsvis oplyse, at der i perioden fra
den 1. juli 2017 til den 9. december 2021 alene er sket prøveløs-
ladelse i forbindelse udvisning. Der har således i perioden været
to indsatte, der er dømt for terror eller anden kriminalitet omfat-
tet af straffelovens kapitel 12 eller 13, som er blevet prøveløs-
ladt i medfør af straffelovens § 38, stk. 2, og udvist af landet for
bestandigt.
Derudover har der i samme periode været én indsat omfattet af
den nævnte persongruppe, som opfyldte betingelserne for prø-
veløsladelse efter straffelovens § 38. stk. 1, men som er meddelt
afslag på prøveløsladelse, fordi vedkommende ikke ønskede at
acceptere de foreslåede vilkår i forbindelse med prøveløsladel-
sen. Pågældende blev derfor løsladt på endt straf.
Tallene er baseret på en manuel opgørelse, og der tages derfor
forbehold for eventuelle fejl.
Side 4/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om ministeren som opfølgning på samråd den 25. november 2021 om terrordømt tiltalt for Nem-ID svindel redegøre for praksis for prøveløsladelse for terrordømte, til justitsministeren
Der er derudover terrordømte, som er overført til afsoning i
hjemlandet. Direktoratet er bekendt med, at i hvert fald 5 perso-
ner er overført til afsoning i hjemlandet (Sverige og Finland) og
efterfølgende er blevet prøveløsladt herfra.”
Side 5/5