REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om ministeren som opfølgning på samråd den 25. november 2021 om terrordømt tiltalt for Nem-ID svindel redegøre for praksis for prøveløsladelse for terrordømte, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

22. december 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-

mussen

Sagsnr.: 2021-0030-6987

Dok.:

2247661

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 325 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 325 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. december 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Gustav Schaldemose

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om ministeren som opfølgning på samråd den 25. november 2021 om terrordømt tiltalt for Nem-ID svindel redegøre for praksis for prøveløsladelse for terrordømte, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 325 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren som opfølgning på samråd den 25. november

2021 om terrordømt tiltalt for Nem-ID svindel redegøre for

praksis for prøveløsladelse for terrordømte?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1. Det følger af straffelovens § 38, stk. 1, at når to tredjedele af

straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået, afgør justitsmi-

nisteren eller den, han bemyndiger dertil, om den dømte skal

løslades på prøve. Prøveløsladelse er forudsat som et regelmæs-

sigt led i fuldbyrdelsen af fængselsstraffe på 2 måneder og der-

over.

Efter straffelovens § 38, stk. 4, forudsætter løsladelse på prøve,

at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er

sikret ham passende ophold og arbejde eller andet underhold, og

at den dømte erklærer at ville overholde de vilkår for løsladel-

sen, som fastsættes efter § 39, stk. 2-4.

Løsladelse på prøve kan efter straffelovens § 38, stk. 2, ske

tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte

har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder.

Prøveløsladelse efter denne bestemmelse sker f.eks. over for

dømte, der er udvist af Danmark med et tidsbegrænset indrejse-

forbud eller med indrejseforbud gældende for bestandig.

Det er en forudsætning for prøveløsladelse af udvisningsdømte

efter afsoning af halvdelen af straffen, at den pågældendes ud-

visning kan gennemføres umiddelbart efter prøveløsladelsen, og

at den dømte i øvrigt vil kunne løslades på prøve i henhold til

straffelovens § 38, stk. 1, hvilket betyder, at prøveløsladelse

ikke må skønnes utilrådelig. Der stilles ved udvisningsdømte

ikke krav om ophold eller underhold, idet den dømte skal udvi-

ses.

At den dømtes forhold ikke må gøre prøveløsladelsen utilrå-

delig, indebærer, at der ikke må foreligge en væsentlig risiko for

recidiv til ikke bagatelagtig kriminalitet, som ikke formodes at

kunne begrænses ved tilsyn af kriminalforsorgen og eventuelle

særvilkår. Om kriminaliteten kan betragtes som bagatelagtig be-

Side 2/5

ror på en konkret vurdering. I denne vurdering indgår krimina-

litetens art, tidligere kriminalitet og den indsattes personlige for-

hold. Længden af den straf, som kan idømmes, vil ikke i sig selv

være afgørende for, om kriminaliteten kan betragtes som baga-

telagtig, men vil sammen med kriminalitetens art være et mo-

ment, der indgår i vurderingen. Kriminalitet omfattet af straffe-

lovens kapitel 12 eller 13 om bl.a. terrorisme betragtes ikke som

bagatelagtig kriminalitet.

De momenter, der typisk indgår med særlig vægt i utilrådelig-

hedsvurderingen, er nævnt i løsladelsesvejledningens punkt 7-

9. Det drejer sig om antallet af tidligere løsladelser og betingede

domme inden for de seneste år, den dømtes forhold under tidli-

gere tilsynsperioder, hvor hurtigt den dømte på ny har begået ny

kriminalitet efter seneste løsladelse og den nu foreliggende løs-

ladelsessituation.

De momenter, der herudover indgår i vurderingen, er nævnt i

løsladelsesvejledningen punkt 10-12. Det drejer sig bl.a. om kri-

minalitetens art og forhold under indsættelsen.

For personer, som er dømt for terror eller anden kriminalitet

omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13, og som ikke er ud-

vist ved dom, er det, efter straffelovens § 38, stk. 6, 2. pkt. des-

uden en forudsætning for løsladelse på prøve, at den pågældende

har deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen med hen-

blik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet. Straffelovens § 38,

stk. 6, trådte i kraft den 1. juli 2017.

Et relevant program vil ifølge lovbemærkningerne til bestem-

melsen navnlig kunne være et afradikaliseringsforløb med hen-

blik på at få den dømte ud af et radikaliseret eller ekstremistisk

miljø. Det er op til kriminalforsorgen at fastsætte et relevant pro-

gram for den indsatte under hensynstagen til bl.a. karakteren af

den pådømte kriminalitet og den dømtes forhold i øvrigt.

Det forudsættes ifølge lovbemærkningerne i alle tilfælde, at den

indsatte deltager i programmet fastsat af kriminalforsorgen på

aktiv og tilfredsstillende vis. Dette indebærer bl.a., at det ikke er

tilstrækkeligt, at den indsatte blot møder op til det fastsatte pro-

gram, hvis ikke den pågældende i øvrigt er deltagende og viser

interesse for det fastsatte program samt giver udtryk for en reel

intention om at forlade det radikaliserende eller det ekstremisti-

ske miljø. Kriminalforsorgen vil foretage en konkret vurdering

heraf i forbindelse med afgørelse af spørgsmålet om prøveløsla-

delse.

Med henblik på at undgå misbrug forudsættes det ifølge lovbe-

mærkningerne, at programforløbet skal være påbegyndt så

længe før tidspunktet for prøveløsladelsen, at det er muligt at

Side 3/5

vurdere den indsattes reelle intention m.v. Hvis den indsatte

ikke har deltaget i det fastsatte programforløb på tilfredsstil-

lende vis, bl.a. ved at den pågældende i forbindelse med forløbet

ikke har givet udtryk for en reel intention om at forlade det ra-

dikaliserende eller ekstremistiske miljø, vil vedkommende ikke

kunne prøveløslades.

Efter praksis vil det som det klare udgangspunkt være en forud-

sætning for prøveløsladelse efter straffelovens § 38 stk. 1, af

personer, der er dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet

af straffelovens kapitel 12 eller 13, og som ikke er udvist ved

dom, at de har gennemgået et problemfrit udslusningsforløb,

herunder afviklet uledsagede udgange for at kunne vurdere, om

de er i stand til at administrere stadig større frihedsgoder, inden

prøveløsladelse finder sted.

Kompetencen til at træffe afgørelse om prøveløsladelse af ind-

satte, som er dømt for terror eller anden kriminalitet omfattet af

straffelovens kapitel 12 eller 13, ligger i Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen. Hvis kriminalforsorgsområdet finder, at der er

grundlag for løsladelse på prøve, anmoder kriminalforsorgsom-

rådet den politidirektør, der har behandlet straffesagen, samt

PET om at afgive en udtalelse til Direktoratet for Kriminalfor-

sorgen, som herefter træffer afgørelse i sagen.

Om betydningen af politiets og PETs høringssvar kan det oply-

ses, at politiets og PETs høringssvar indgår med betydeligt vægt

i vurderingen af spørgsmålet om prøveløsladelse.

Direktoratet kan afslutningsvis oplyse, at der i perioden fra

den 1. juli 2017 til den 9. december 2021 alene er sket prøveløs-

ladelse i forbindelse udvisning. Der har således i perioden været

to indsatte, der er dømt for terror eller anden kriminalitet omfat-

tet af straffelovens kapitel 12 eller 13, som er blevet prøveløs-

ladt i medfør af straffelovens § 38, stk. 2, og udvist af landet for

bestandigt.

Derudover har der i samme periode været én indsat omfattet af

den nævnte persongruppe, som opfyldte betingelserne for prø-

veløsladelse efter straffelovens § 38. stk. 1, men som er meddelt

afslag på prøveløsladelse, fordi vedkommende ikke ønskede at

acceptere de foreslåede vilkår i forbindelse med prøveløsladel-

sen. Pågældende blev derfor løsladt på endt straf.

Tallene er baseret på en manuel opgørelse, og der tages derfor

forbehold for eventuelle fejl.

Side 4/5

Der er derudover terrordømte, som er overført til afsoning i

hjemlandet. Direktoratet er bekendt med, at i hvert fald 5 perso-

ner er overført til afsoning i hjemlandet (Sverige og Finland) og

efterfølgende er blevet prøveløsladt herfra.”

Side 5/5