Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2505422_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. december 2021
Strafferetskontoret
Rune Kistrup
2021-0030-6983
2246403
Besvarelse af spørgsmål nr. 322 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 322 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. december 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten
Messerschmidt (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om, i forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål S 219 om dom afsagt af Retten i Aarhus, hvor tre mænd bl.a. var tiltalt for manddrab, oplyse, om han agter at indhente nærmere oplysninger fra Rigsadvokaten som anført i besvarelsen af spørgsmålet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 322 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af
spørgsmål S 219 om dom afsagt af Retten i Aarhus, hvor tre
mænd bl.a. var tiltalt for manddrab, oplyse, om han agter at ind-
hente nærmere oplysninger fra Rigsadvokaten som anført i be-
svarelsen af spørgsmålet?”
Svar:
Justitsministeriet har ved besvarelsen af spørgsmålet lagt til grund, at
spørgsmålet skal forstås som en anmodning om, at Justitsministeriet besva-
rer spørgsmål nr. S 219 af 19. november 2021 som et Alm. delspørgsmål,
herunder gennem en udtalelse fra Rigsadvokaten. Justitsministeriet har der-
for til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Rigsadvokaten, der har
oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten i
Viborg. Statsadvokaten i Viborg har indhentet en udtalelse fra
Østjyllands Politi, der bl.a. har oplyst følgende:
”Sagen vedrører tre tiltalte, der alle er danske statsborgere,
og som blandt andet var tiltalt for manddrab, jf. straffelo-
vens § 237, begået den 23. juli 2020 på en parkeringsplads
i Brabrand, ved med en kniv, i forening med bl.a. p.t. flere
ukendte personer, at have dræbt F1 ved knivstik i dennes
lår. Anklagemyndigheden havde subsidiært nedlagt på-
stand om, at forholdet skulle henføres under straffelovens
bestemmelser om grov vold med døden til følge, jf. straf-
felovens § 245, stk. 1, jf. § 246, hvis ikke retten var enig i
anklagemyndighedens principale påstand om, at der var
forsæt til manddrab.
De tiltalte var herudover, i forening med bl.a. p.t. flere
ukendte personer, tiltalt for på samme tid og sted at have
forsøgt med knivstik at begå manddrab mod F2, for grov
vold mod F3 og F4, for trusler mod flere af de forurettede
på stedet og for overtrædelse af knivloven. Straffelovens
§ 247, stk. 1, om vold i gentagelsestilfælde, blev citeret
for så vidt angik T2, idet han tidligere var straffet for vold.
Der var vedrørende størstedelen af forholdene nedlagt på-
stand om anvendelse af straffelovens § 81 a, idet det var
anklagemyndighedens opfattelse, at forholdene havde
baggrund i eller var egnede til at fremkalde en konflikt
mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten
enten anvendtes skydevåben eller anvendtes våben eller
Side 2/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om, i forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål S 219 om dom afsagt af Retten i Aarhus, hvor tre mænd bl.a. var tiltalt for manddrab, oplyse, om han agter at indhente nærmere oplysninger fra Rigsadvokaten som anført i besvarelsen af spørgsmålet, til justitsministeren
eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige
karakter var egnet til at forvolde betydelig skade. Derud-
over blev der under sagen nedlagt påstand om et opholds-
forbud til de tiltalte.
Den 14. november 2021 afsagde Retten i Aarhus dom i
sagen.
Retten fandt, at tiltalen for manddrab rettelig skulle hen-
føres under straffelovens § 245, stk. 1, om grov vold, idet
retten ikke fandt, at det efter bevisførelsen kunne fastslås,
hvem der stak den forurettede og dermed forårsagede den-
nes død. Retten udtalte i forlængelse heraf:
”F1 blev alene tildelt 1 stiklæsion i låret, og det er ikke
bevist, at det var planlagt, at F1 skulle dræbes, eller at på-
gældende, der stak F1, havde forsæt til manddrab, jf. straf-
felovens § 237. Det bemærkes i denne forbindelse, at
voldsudøvelsen stoppede, da det stod klart, at F1 var me-
get alvorligt såret, og at det efter bevisførelsen ikke kan
afvises, at en eller flere af deltagerne i overfaldet efterføl-
gende forsøgte at hjælpe F1. Forholdet henføres efter vol-
dens karakter og følger derfor under straffelovens § 245,
stk. 1, jf. den subsidiære tiltale.”
Alle nævninger og dommere fandt det bevist, at T2 og T3
i forening med andre efter forudgående aftale eller efter
fælles forståelse var skyldig i grov vold mod F1, men
fandt ikke, at F1’s død kunne tilregnes de tiltalte som en
uagtsom følge af volden.
T2 og T3 blev endvidere af alle nævninger og dommere
fundet skyldige i vold, herunder grov vold mod henholds-
vis F3 og F4, begået i forening med andre efter forudgå-
ende aftale eller efter fælles forståelse. Det bemærkes i
den forbindelse, at det ikke blev fundet bevist, at T3 selv
havde udøvet vold mod F3, men T3 blev fundet skyldig
ud fra et medvirkensansvar. Det samme gjorde sig gæl-
dende for begge de tiltalte, T2 og T3, i relation til volden
mod F4.
For så vidt angår sagens forhold vedrørende forsøg på
manddrab mod F2, blev T2 og T3 alene fundet skyldige i
grov vold. Samtlige nævninger og dommere udtalte bl.a.
følgende:
”Efter de lægelige oplysninger lægges det til grund, at F2
ikke har været i livsfare. Det er efter bevisførelsen ikke
godtgjort, at T2 eller andre deltagere i volden havde forsæt
Side 3/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om, i forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål S 219 om dom afsagt af Retten i Aarhus, hvor tre mænd bl.a. var tiltalt for manddrab, oplyse, om han agter at indhente nærmere oplysninger fra Rigsadvokaten som anført i besvarelsen af spørgsmålet, til justitsministeren
til at dræbe F2, men det er efter voldens karakter og om-
fang bevist, at de havde forsæt til grov vold, jf. straffelo-
vens § 245, stk. 1.”
For så vidt angår T3 fandt samtlige nævninge og dommere
det ikke bevist, at T3 selv udøvede volden, men udtalte i
den forbindelse, at volden mod forurettede ikke kunne an-
tages at have haft et videre omfang, end T3 havde forsæt
til at medvirke til.
T2 og T3 blev endvidere fundet skyldige i at have over-
trådt knivloven under skærpende omstændigheder.
T1 blev frifundet i alle forhold, dog med dissens. T2 og
T3 blev endvidere, med dissens, frifundet i sagens forhold
vedrørende trusler.
Retten frifandt endvidere for overtrædelse af straffelovens
§ 81 a om strafskærpelse for forhold, der har baggrund i
eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper
af personer, idet det ikke blev fundet bevist, at mellemvæ-
rendet havde relation til grupperingerne.
Straffen blev for T2 fastsat til fængsel i 3 år, med dissens,
idet et mindretal stemte for at fastsætte straffen til 3 år og
6 måneder. Retten udtalte vedrørende straffastsættelsen:
”Alle stemmer har ved straffastsættelsen lagt vægt på om-
fanget og karakteren af volden i forhold 1-3, der er begået
af flere i forening som led i et planlagt hævntogt, og under
anvendelse af våben og maskering, og på, at tiltalte aktivt
deltog i voldudøvelsen, og at han tidligere er straffet for
(grov) vold”.
Straffen for T3 blev fastsat til fængsel i 1 år og 6 måneder,
med dissens, idet et mindretal ville fastsætte straffen til
fængsel i 2 år. Retten præmisser var stort set enslydende
med præmisserne vedrørende T2.
T2 og T3 blev endvidere meddelt et 5-årigt opholdsfor-
bud.
De domfældte modtog dommen.
T2 og T3 blev varetægtsfængslet efter dommen.”
Statsadvokaten i Viborg har supplerende oplyst, at dommen er
anket for så vidt angår alle domfældte. Det skal i denne forbin-
delse bemærkes, at dommen for så vidt angår bl.a. forholdene
Side 4/5
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om, i forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål S 219 om dom afsagt af Retten i Aarhus, hvor tre mænd bl.a. var tiltalt for manddrab, oplyse, om han agter at indhente nærmere oplysninger fra Rigsadvokaten som anført i besvarelsen af spørgsmålet, til justitsministeren
om manddrab og forsøg på manddrab alene er anket til domfæl-
delse i overensstemmelse med det i byretten opnåede bevisre-
sultat.”
Side 5/5