REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om, i forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål S 219 om dom afsagt af Retten i Aarhus, hvor tre mænd bl.a. var tiltalt for manddrab, oplyse, om han agter at indhente nærmere oplysninger fra Rigsadvokaten som anført i besvarelsen af spørgsmålet, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. december 2021

Strafferetskontoret

Rune Kistrup

2021-0030-6983

2246403

Besvarelse af spørgsmål nr. 322 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 322 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. december 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten

Messerschmidt (DF).

Nick Hækkerup

Thomas Jørn Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om, i forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål S 219 om dom afsagt af Retten i Aarhus, hvor tre mænd bl.a. var tiltalt for manddrab, oplyse, om han agter at indhente nærmere oplysninger fra Rigsadvokaten som anført i besvarelsen af spørgsmålet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 322 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af

spørgsmål S 219 om dom afsagt af Retten i Aarhus, hvor tre

mænd bl.a. var tiltalt for manddrab, oplyse, om han agter at ind-

hente nærmere oplysninger fra Rigsadvokaten som anført i be-

svarelsen af spørgsmålet?”

Svar:

Justitsministeriet har ved besvarelsen af spørgsmålet lagt til grund, at

spørgsmålet skal forstås som en anmodning om, at Justitsministeriet besva-

rer spørgsmål nr. S 219 af 19. november 2021 som et Alm. delspørgsmål,

herunder gennem en udtalelse fra Rigsadvokaten. Justitsministeriet har der-

for til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Rigsadvokaten, der har

oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten i

Viborg. Statsadvokaten i Viborg har indhentet en udtalelse fra

Østjyllands Politi, der bl.a. har oplyst følgende:

”Sagen vedrører tre tiltalte, der alle er danske statsborgere,

og som blandt andet var tiltalt for manddrab, jf. straffelo-

vens § 237, begået den 23. juli 2020 på en parkeringsplads

i Brabrand, ved med en kniv, i forening med bl.a. p.t. flere

ukendte personer, at have dræbt F1 ved knivstik i dennes

lår. Anklagemyndigheden havde subsidiært nedlagt på-

stand om, at forholdet skulle henføres under straffelovens

bestemmelser om grov vold med døden til følge, jf. straf-

felovens § 245, stk. 1, jf. § 246, hvis ikke retten var enig i

anklagemyndighedens principale påstand om, at der var

forsæt til manddrab.

De tiltalte var herudover, i forening med bl.a. p.t. flere

ukendte personer, tiltalt for på samme tid og sted at have

forsøgt med knivstik at begå manddrab mod F2, for grov

vold mod F3 og F4, for trusler mod flere af de forurettede

på stedet og for overtrædelse af knivloven. Straffelovens

§ 247, stk. 1, om vold i gentagelsestilfælde, blev citeret

for så vidt angik T2, idet han tidligere var straffet for vold.

Der var vedrørende størstedelen af forholdene nedlagt på-

stand om anvendelse af straffelovens § 81 a, idet det var

anklagemyndighedens opfattelse, at forholdene havde

baggrund i eller var egnede til at fremkalde en konflikt

mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten

enten anvendtes skydevåben eller anvendtes våben eller

Side 2/5

eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige

karakter var egnet til at forvolde betydelig skade. Derud-

over blev der under sagen nedlagt påstand om et opholds-

forbud til de tiltalte.

Den 14. november 2021 afsagde Retten i Aarhus dom i

sagen.

Retten fandt, at tiltalen for manddrab rettelig skulle hen-

føres under straffelovens § 245, stk. 1, om grov vold, idet

retten ikke fandt, at det efter bevisførelsen kunne fastslås,

hvem der stak den forurettede og dermed forårsagede den-

nes død. Retten udtalte i forlængelse heraf:

”F1 blev alene tildelt 1 stiklæsion i låret, og det er ikke

bevist, at det var planlagt, at F1 skulle dræbes, eller at på-

gældende, der stak F1, havde forsæt til manddrab, jf. straf-

felovens § 237. Det bemærkes i denne forbindelse, at

voldsudøvelsen stoppede, da det stod klart, at F1 var me-

get alvorligt såret, og at det efter bevisførelsen ikke kan

afvises, at en eller flere af deltagerne i overfaldet efterføl-

gende forsøgte at hjælpe F1. Forholdet henføres efter vol-

dens karakter og følger derfor under straffelovens § 245,

stk. 1, jf. den subsidiære tiltale.”

Alle nævninger og dommere fandt det bevist, at T2 og T3

i forening med andre efter forudgående aftale eller efter

fælles forståelse var skyldig i grov vold mod F1, men

fandt ikke, at F1’s død kunne tilregnes de tiltalte som en

uagtsom følge af volden.

T2 og T3 blev endvidere af alle nævninger og dommere

fundet skyldige i vold, herunder grov vold mod henholds-

vis F3 og F4, begået i forening med andre efter forudgå-

ende aftale eller efter fælles forståelse. Det bemærkes i

den forbindelse, at det ikke blev fundet bevist, at T3 selv

havde udøvet vold mod F3, men T3 blev fundet skyldig

ud fra et medvirkensansvar. Det samme gjorde sig gæl-

dende for begge de tiltalte, T2 og T3, i relation til volden

mod F4.

For så vidt angår sagens forhold vedrørende forsøg på

manddrab mod F2, blev T2 og T3 alene fundet skyldige i

grov vold. Samtlige nævninger og dommere udtalte bl.a.

følgende:

”Efter de lægelige oplysninger lægges det til grund, at F2

ikke har været i livsfare. Det er efter bevisførelsen ikke

godtgjort, at T2 eller andre deltagere i volden havde forsæt

Side 3/5

til at dræbe F2, men det er efter voldens karakter og om-

fang bevist, at de havde forsæt til grov vold, jf. straffelo-

vens § 245, stk. 1.”

For så vidt angår T3 fandt samtlige nævninge og dommere

det ikke bevist, at T3 selv udøvede volden, men udtalte i

den forbindelse, at volden mod forurettede ikke kunne an-

tages at have haft et videre omfang, end T3 havde forsæt

til at medvirke til.

T2 og T3 blev endvidere fundet skyldige i at have over-

trådt knivloven under skærpende omstændigheder.

T1 blev frifundet i alle forhold, dog med dissens. T2 og

T3 blev endvidere, med dissens, frifundet i sagens forhold

vedrørende trusler.

Retten frifandt endvidere for overtrædelse af straffelovens

§ 81 a om strafskærpelse for forhold, der har baggrund i

eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper

af personer, idet det ikke blev fundet bevist, at mellemvæ-

rendet havde relation til grupperingerne.

Straffen blev for T2 fastsat til fængsel i 3 år, med dissens,

idet et mindretal stemte for at fastsætte straffen til 3 år og

6 måneder. Retten udtalte vedrørende straffastsættelsen:

”Alle stemmer har ved straffastsættelsen lagt vægt på om-

fanget og karakteren af volden i forhold 1-3, der er begået

af flere i forening som led i et planlagt hævntogt, og under

anvendelse af våben og maskering, og på, at tiltalte aktivt

deltog i voldudøvelsen, og at han tidligere er straffet for

(grov) vold”.

Straffen for T3 blev fastsat til fængsel i 1 år og 6 måneder,

med dissens, idet et mindretal ville fastsætte straffen til

fængsel i 2 år. Retten præmisser var stort set enslydende

med præmisserne vedrørende T2.

T2 og T3 blev endvidere meddelt et 5-årigt opholdsfor-

bud.

De domfældte modtog dommen.

T2 og T3 blev varetægtsfængslet efter dommen.”

Statsadvokaten i Viborg har supplerende oplyst, at dommen er

anket for så vidt angår alle domfældte. Det skal i denne forbin-

delse bemærkes, at dommen for så vidt angår bl.a. forholdene

Side 4/5

om manddrab og forsøg på manddrab alene er anket til domfæl-

delse i overensstemmelse med det i byretten opnåede bevisre-

sultat.”

Side 5/5