REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet om en redegørelse for de væsentligste punkter på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9. og 10. december 2021, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. december 2021

Internationalt kontor

Sani Sogliano

2021-0030-6968

2240825

UDKAST TIL TALE

til brug for samråd U i Folketingets Retsudvalg den

2. december 2021 med henblik på forelæggelse af

RIA-rådsmødet den 9.-10. december 2021

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet om en redegørelse for de væsentligste punkter på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9. og 10. december 2021, jf. REU alm. del - samrådsspm. U, til justitsministeren

[Indledning]

I næste uge – den 9.-10. december – afholdes der råds-

møde for retlige og indre anliggender i Bruxelles.

Udvalget har fået tilsendt samlenotater om sagerne på

dagsordenen for rådsmødet.

Siden oversendelsen til udvalget er de politiske drøftelser

om de kommende forslag til kodeks om EU-politisamar-

bejde og Prüm [punkt 2 og 3 i det første samlenotat] taget

af dagsordenen, da forslagene nu først forventes fremsat

umiddelbart forud for rådsmødet. Kommissionen vil der-

for nu blot orientere om forslagene på mødet. Når Kom-

missionen har fremsat forslagene, vil Justitsministeriet

udarbejde et grund- og nærhedsnotat, der vil tilgå udval-

get.

Formandskabet har således nu sat seks punkter på dags-

ordenen, hvoraf to er omfattet af retsforbeholdet.

[Gennemgang af dagsordenen for RIA-rådsmødet]

[Dagsordenspunkt – COVID-19 pandemien – Opnåede

erfaringer i forhold til de nationale domstoles virke og

adgangen til retlig prøvelse af hasteforanstaltninger]

Det første punkt er en politisk drøftelse om medlemssta-

ternes erfaringer fra COVID-19-pandemien i forhold til

de nationale domstoles virke og adgangen til retlig prø-

velse af hasteforanstaltninger.

Det er min forventning, at drøftelsen vil tage afsæt i

Kommissionens anden retsstatsrapport, der blev offent-

liggjort den 20. juli 2021.

Drøftelserne af rapporten foregår som bekendt primært i

regi af Rådet for Almindelige Anliggender (GAC), men

suppleres således her af en mere temaspecifik drøftelse i

Rådet for Retlige og Indre Anliggender (RIA).

Regeringen er positivt indstillet over for drøftelsen og de

tiltag, som Kommissionen har iværksat for at styrke rets-

statsprincippets overholdelse i EU.

Der er bred opbakning til Kommissionens øgede moni-

torering af retsstatsforholdene. Det er dog ikke nogen

hemmelighed, at enkelte lande har været kritiske.

[Dagsordenspunkt – Organiseret kriminalitets infiltre-

ring af genopretningsinstrumentet ”NextGeneratio-

nEU”]

Næste punkt, jeg vil nævne, er en drøftelse af retshånd-

hævende myndigheders rolle i forebyggelse af infiltre-

ring fra organiseret kriminalitet i udbetalingen af

COVID-genopretningsmidler gennem det såkaldte Next-

GenerationEU-instrument.

Pandemien har vist, at kriminelle netværk er modstands-

dygtige og omstillingsparate, når det er nødvendigt. Der-

for kan genopretningsmidlerne selvfølgelig også være

mål for kriminelle aktiviteter.

Det er min forventning, at drøftelsen vil gå på, om der er

behov for en mere koordineret indsats for at bekæmpe

problemet, og om der allerede er eksisterende værktøjer,

som kan tages i brug.

Der er inden for instrumentet afsat over 800 milliarder

euro til at hjælpe medlemslandene med at håndtere kon-

sekvenserne af epidemien. Drøftelsen til rådsmødet ser

jeg som udtryk for rettidig omhu. Vi skal selvsagt forhin-

dre, at pengene havner i de forkerte hænder.

[Dagsordenspunkt – Samarbejde mellem kompetente

myndigheder, der håndterer terrorbekæmpelse]

Udvalget har modtaget et supplerende samlenotat om det

nyligt tilføjede punkt om samarbejde mellem kompetente

myndigheder, der håndterer terrorbekæmpelse.

På rådsmødet ventes antiterrorgruppen (CTG) og EU’s

antiterrorkoordinator at give en status for samarbejdet in-

den for terrorbekæmpelsesområdet.

Det hilser vi velkommen. Regeringen bakker selvsagt op

om arbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet. Det

gælder også initiativer, der kan medvirke til at styrke in-

formationsudvekslingen.

Samtidig har vi fokus på, at et styrket samarbejde i EU-

regi ikke kommer til at komplicere det allerede eksiste-

rende samarbejde mellem medlemsstaterne.

[Statusorienteringer]

Endelig indeholder dagsordenen en statusorientering om

EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention (EMRK), ligesom der vil være statuso-

rienteringer om e-beviser og oprettelsen af Den Europæ-

iske Anklagemyndighed (EPPO).

[Frokostdrøftelse – Bekæmpe af hadefuld tale og hadfor-

brydelser for et mere inkluderende og beskyttende Eu-

ropa]

Foruden de nævnte dagsordenspunkter byder rådsmødet

også på en uformel frokostdrøftelse om bekæmpelse af

hadefuld tale og hadforbrydelser.

Det er et vigtigt emne, og regeringen har på nationalt plan

iværksat en række initiativer til at bekæmpe hadforbry-

delser.

Tidligere i år [den 20. april 2021 – lovforslag nr. L 154

om strafskærpelse for forbrydelser med baggrund i offe-

rets handicap] vedtog Folketinget, at det i almindelighed

skal indgå som en skærpende omstændighed, hvis en ger-

ning begås med baggrund i andres handicap.

Ligestillingsministeren har endvidere i oktober i år [den

6. oktober 2021] fremsat et lovforslag, hvor det bl.a. fo-

reslås, at handicap skrives ind i racismeparagraffen, lige-

som kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika bli-

ver direkte skrevet ind i både racismeparagraffen og i

straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser.

Dertil har vi i flerårsaftalen om politiets og anklagemyn-

dighedens økonomi for 2021-2023 taget initiativ til en

række ændringer på området, der skal styrke indsatsen

over for de ofre, der er særligt udsatte på grund af deres

handicap, seksuelle orientering, race eller tro og lig-

nende.

Også i EU-regi har emnet været i fokus, herunder i rela-

tion til bekæmpelse af hadefuld tale online.

Regeringen bakker fuldt op om dette fokus, men har også

øje for, at bekæmpelsen af hadefuld tale online ikke må

føre til, at vi går på kompromis med grundlæggende ret-

tigheder, såsom ytringsfriheden.

Det er en svær balancegang.

Jeg ser derfor frem til at drøfte med mine europæiske kol-

leger, hvordan vi bedst kan forsøge at omsætte vores fæl-

les fokus til resultater – samtidig med, at vi finder den

rette balance.

Tak for ordet.