REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om udfordring i snitfladerne mellem Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og Lov om social service, ift. at kommunerne afskæres fra at agere ift. familien, i de tilfælde hvor politiet har visiteret en sag til Ungdomskriminalitetsnævnet, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

20. december 2021

Kontor:

Politikontoret

Sagsbeh: Louise Møbius Heidt-

mann

Sagsnr.: 2021-0030-6961

Dok.:

2234052

Besvarelse af spørgsmål nr. 303 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 303 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. november 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 303: Spm. om udfordring i snitfladerne mellem Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og Lov om social service, ift. at kommunerne afskæres fra at agere ift. familien, i de tilfælde hvor politiet har visiteret en sag til Ungdomskriminalitetsnævnet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 303 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om den nuværende lovgivning

medfører er en utilsigtet og uhensigtsmæssig udfordring i snit-

fladerne mellem Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

og Lov om social service, således at kommunerne afskæres fra

at agere eller iværksætte foranstaltninger i forhold til familien, i

de tilfælde hvor politiet har visiteret en sag til Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet? Og er ministeren i bekræftende fald indstillet på

at finde en løsning på dette?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Social- og Ældreministeriet, der har oplyst følgende:

”I juni 2018 blev den politiske ”Aftale om en reform af indsat-

sen mod ungdomskriminalitet – Alle handlinger har konsekven-

ser”, mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk

Folkeparti, indgået. Som en del af denne aftale blev der oprettet

et Ungdomskriminalitetsnævn.

Børn og unge i Ungdomskriminalitetsnævnets målgruppe vil så-

ledes som udgangspunkt skulle have deres sag behandlet i Ung-

domskriminalitetsnævnet og ikke af kommunen eller det kom-

munale børn og unge-udvalg i det sociale system, som før refor-

men. Reformen indebærer ikke en ændring af det eksisterende

system i lov om social service, men løfter derimod kompetencen

til at træffe afgørelser i sager om børn og unge, der er dømt eller

mistænkt for at have begået kriminalitet, over i Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet.

Et barn eller en ung, der henvises til Ungdomskriminalitetsnæv-

net, og som herefter underlægges et forbedringsforløb, vil i den

periode, forbedringsforløbet strækker sig over, primært være

omfattet af lov om bekæmpelse af Ungdomskriminalitet. Barnet

eller den unge vil dog, når forbedringsforløbet ophører, igen

overgå fuldstændigt til det sociale system.

Når et barn eller en ung begår kriminalitet, vil politiet skulle

vurdere, om barnet eller den unge er i Ungdomskriminalitets-

nævnets målgruppe. Er barnet eller den unge i Ungdomskrimi-

nalitetsnævnets målgruppe, vil den pågældende skulle henvises

til nævnet.

Børn og unge i Ungdomskriminalitetsnævnets målgruppe vil

ofte have komplekse eller flere udfordringer, og der kan være

Side 2/4

behov for at iværksætte særlig støtte, før sagen behandles i Ung-

domskriminalitetsnævnet. Kommunalbestyrelsen vil kunne

iværksætte særlig støtte eller forebyggende indsatser efter lov

om social service, indtil Ungdomskriminalitetsnævnet træffer

afgørelse i sagen. Herefter vil kommunalbestyrelsen alene

kunne fastsætte supplerende foranstaltninger med samtykke fra

forældremyndighedsindehaverne, dog ikke anbringelse uden for

hjemmet, som alene kan fastsættes af Ungdomskriminalitets-

nævnet. Kommunen vil dog fortsat kunne tilbyde forebyggende

indsatser efter § 11, stk. 3, i lov om social service, hvis en sådan

indsats vurderes at være relevant ved siden af et eventuelt for-

bedringsforløb fastsat af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om særlig støtte efter

lov om social service til et barn eller en ung, der er henvist til

Ungdomskriminalitetsnævnet, f.eks. under screeningen eller i

forbindelse med behandlingen af straffesagen, vil opretholdelse

af denne støtte efter Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse

kræve, at nævnet træffer afgørelse om, at støtten skal viderefø-

res. I modsat fald vil den særlige støtte efter lov om social ser-

vice ophøre, når nævnet har truffet afgørelse. Det gælder dog

ikke støtte efter § 11 i lov om social service, som kan fortsætte

uagtet sagens behandling og afgørelse i Ungdomskriminalitets-

nævnet.

Hvis kommunen i forbindelse med iværksættelsen af en unge-

faglig undersøgelse (eller på et andet tidspunkt) bliver opmærk-

som på, at barnet eller den unge har akut brug for støtte, og det

ikke kan afvente sagens behandling i Ungdomskriminalitets-

nævnet, kan formanden for kommunens børn- og ungeudvalg på

samme måde som i dag træffe en foreløbig afgørelse om støtte

efter § 75 i lov om social service. Kommunen vil endvidere på

samme måde som i dag kunne iværksætte særlig støtte sidelø-

bende med en ungefaglig undersøgelse efter reglerne i § 52, stk.

2, 2. pkt., i lov om social service.”

Formålet med Ungdomskriminalitetsnævnet er at sikre en hurtig konse-

kvens af kriminelle handlinger og et målrettet fokus på at bringe børn og

unge ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet. Ungdomskriminalitetsnæv-

net fastlægger individuelle forebyggende indsatser for børn og unge i alde-

ren 10 til 17 år med henblik på at få barnet eller den unge ud af kriminalitet

og tilbage i fælleskabet.

Lov om bekæmpelse om ungdomskriminalitet har således til formål at fore-

bygge ungdomskriminalitet ved at bringe børn og unge ud af en kriminel

løbebane. Det har derimod ikke med lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-

nalitet været hensigten at begrænse kommunernes mulighed for at udføre

Side 3/4

tiltag som led i lov om social service med henblik på bl.a. at afhjælpe og

forebygge sociale problemer, men derimod at løfte og fokusere opgaven, så

den i højere grad målrettes mod, at barnet eller den unge kommer ud af kri-

minalitet.

En del af de initiativer, som findes i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-

nalitet, svarer til de foranstaltninger, der kan iværksættes efter lov om social

service. I de tilfælde, hvor et barn eller en ung allerede er underlagt foran-

staltninger efter lov om social service, når sagen indbringes for Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, skal der således tages stilling til, om disse foranstalt-

ninger skal videreføres i regi af nævnet, jf. lov om bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet § 33, 2. pkt.

Bestemmelsen har bl.a. til formål at klarlægge, hvordan forældremyndig-

hedsindehaverne og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningen, og

samtidig belyse, om foranstaltningen er egnet til at få barnet eller den unge

ud af kriminalitet. Herved sikres en smidig overgang fra, at barnet er omfat-

tet af ordningen i lov om social service til, at barnet er omfattet af ordningen

i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det sikres samtidig, at de for-

anstaltninger, som iværksættes af Ungdomskriminalitetsnævnet, er tilpasset

den enkeltes forhold og behov.

Når børn og unge begår kriminalitet tidligt i livet, kan det være starten på en

kriminel løbebane. Jeg synes derfor også, at det nuværende samspil mellem

lov om social service og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet på en

hensigtsmæssig og fornuftig måde sikrer, at der både tages hånd om barnet

eller den unges sociale behov og behovet for, at barnet eller den unge kom-

mer ud af en kriminel løbebane.

Når det er sagt, så viser bl.a. den første af i alt seks delevalueringer af Ung-

domskriminalitetsnævnet fra april 2021, at nævnets arbejde på visse punkter

kan forbedres og effektiviseres. I det nye år forventer jeg derfor at fremsætte

et lovforslag, som bl.a. har til formål at gennemføre en række ændringer i

lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet med henblik på at styrke Ung-

domskriminalitetsnævnets arbejde, effektivisere nævnsprocessen og ned-

bringe sagsbehandlingstiderne.

Side 4/4