Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2471653_0001.png
Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 69
Offentligt
Folketinget
Ligestillingsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. august 2020
Politikontoret
Lasse Lykke Gregersen
2020-0032/15-0027
1579537
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 69 (Alm. del), som Folketingets
Ligestillingsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. august 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Jacob Guldborg Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil oplyse, om der i politiet i dag er interne retningslinjer eller om der undervises i, hvordan man som betjent undgår etnisk profilering, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 69 (Alm. del) fra Folketingets Ligestillingsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke indsatser politiet har iværk-
sat for at modvirke etnisk profilering i politiet, jf. temamøde om
hadforbrydelser afholdt i Ligestillingsudvalget og Retsudvalget
den 27. marts 2019?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiets indgreb mod
borgere sker på baggrund af en politifaglig vurdering og i med-
før af gældende lovgivning, og at politiets indgreb mod borgere
som udgangspunkt forudsætter et mistankegrundlag.
Politiets vurdering af, hvorvidt der foreligger et mistankegrund-
lag beror altid på en konkret og individuel vurdering af en per-
sons fremtræden i den konkrete situation og sagens omstændig-
heder i øvrigt. Vurderingen af et mistankegrundlag skal således
ske uden skelen til personens etnicitet, køn, nationalitet eller
hudfarve.
Rigspolitiet skal bemærke, at der kan forekomme situationer,
hvor politiet retter sin opmærksomhed mod en bestemt etnisk
gruppe eller person. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor politiet
under efterforskningen i en sag arbejder ud fra et bestemt signa-
lement, hvor etnicitet indgår.
Rigspolitiet kan i forhold til uddannelsen på
politiets basisud-
dannelse
på Politiskolen oplyse, at professionsetik og god moral
ved løsningen af politiopgaver er et gennemgående element, så-
ledes at den færdiguddannede polititjenestemand er kvalificeret
til at varetage den udøvende magt i samfundet i henhold til de
love og regler, der er gældende for politiets myndighedsudø-
velse, og de krav, der stilles til kvaliteten af politiets arbejde i
en demokratisk retsstat.
Som en del af politiets basisuddannelse undervises de stude-
rende således allerede på første del af uddannelsen i faget ”Sam-
fundsforståelse”. Undervisningen foretages af en civil fagunder-
viser, og der foretages eksamination i faget (sammen med to an-
dre fag om politiets opgavevaretagelse og strafprocessuelle
tvangsindgreb). Det er en forudsætning for at gå videre på ud-
dannelsen, at denne eksamen bestås.
2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil oplyse, om der i politiet i dag er interne retningslinjer eller om der undervises i, hvordan man som betjent undgår etnisk profilering, til justitsministeren
Endvidere undervises der i faget ”Samfundsforståelse” om em-
net diskrimination (nærmere bestemt i lektionerne politiets skøn
og etnisk profilering).
Det kan desuden oplyses, at også
politikadetterne
undervises i
faget ”Samfundsforståelse”. Der bliver undervist i emnet diskri-
mination i lektionerne skøn og etnisk og typologisk profilering.
Faget skal bestås ved en tværfaglig mundtlig eksamen.”
3