REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 25. november 2021 om terrordømt tiltalt for NemID-svindel , jf. REU alm. del - samrådsspm. E og F, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Sagsnr.:

Dok.:

2021-0035-0260

2194789

Til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål E-F fra Folke-

tingets Retsudvalg den 25 november 2021

Samrådsspørgsmål E:

Vil ministeren i forlængelse af artiklen ”Terrordømt tiltalt for millionsvin-

del fra lukket fængsel” på dr.dk, den 29. oktober 2021 – redegøre for, hvor-

dan en terrordømt mand har kunnet fortsætte sin NemID-svindel fra fængs-

let og desuden har udsat over 100 danskere for svindel under sin prøveløs-

ladelse, hvor han skulle have været holdt skarpt øje med af kriminalforsor-

gen?

Samrådsspørgsmål F:

Vil ministeren i forlængelse af artiklen ”Terrordømt tiltalt for millionsvin-

del fra lukket fængsel” på dr.dk, den 29. oktober 2021 – redegøre for, hvor-

ledes kriminalforsorgen kontrollerer indsatte under prøveløsladelse, og vil

ministeren tilkendegive, om den nuværende kontrol er tilstrækkelig, eller om

ministeren vil sikre, at der fremover kontrolleres i fornødent omfang?

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 25. november 2021 om terrordømt tiltalt for NemID-svindel , jf. REU alm. del - samrådsspm. E og F, til justitsministeren

Indledning

Tak for ordet og tak for spørgsmålene.

Jeg vil begynde med at sige, at jeg forstår den bekymring,

der har givet anledning til de samrådsspørgsmål, vi be-

handler i dag.

Vi sætter ikke folk i fængsel for, at de kan begå ny kri-

minalitet. Og vi prøveløslader dem ikke for, at de kan

begå ny kriminalitet.

Derfor er det også fuldstændig uacceptabelt, hvis indsatte

fortsætter med at begå kriminalitet fra fængslet og under

deres prøveløsladelse.

Jeg har oplyst nærmere om den konkrete sag i mine for-

trolige besvarelser af de skriftlige spørgsmål (nr. 130 og

143), som Retsudvalget har stillet mig. Besvarelserne

blev sendt til Retsudvalget den 22. november 2021. Jeg

kan ikke i åbent samråd komme nærmere ind på oplys-

ninger i disse fortrolige besvarelser. Besvarelserne blev

gjort fortrolige, da de indeholder oplysninger om enkelt-

personers strafbare forhold.

Hertil kommer, at der er tale om en verserende straffesag

ved domstolene.

Som justitsminister er jeg øverste forvaltningschef for

anklagemyndigheden og har derfor også en særlig rolle,

når det kommer til behandlingen af straffesager. Det be-

tyder også, at barren for, hvornår jeg udtaler mig om en

konkret, verserende sag, er relativt høj.

Jeg har stor forståelse for, at behandlingen af den omtalte

sag optager offentligheden og ikke mindst Folketinget.

Jeg håber dog på udvalgets forståelse for, at jeg ikke vil

risikere at sige eller gøre noget, der kunne opfattes som

et forsøg på at påvirke domstolenes afgørelse.

[Om sikkerhed i fængslerne]

Dernæst et par ord om sikkerheden i vores fængsler. Den

er fuldstændig afgørende. Derfor forventer jeg også, at

sikkerhed er kriminalforsorgens højeste prioritet.

De enkelte afdelinger i kriminalforsorgens fængsler er

inddelt i sikkerhedsklasser (1-4). Sikkerhedsniveauet for

de forskellige klasser afspejler sig i sikkerhedsforanstalt-

ningerne og antallet af medarbejdere.

Jeg vil være parat til at se på, om vi skal skærpe sikker-

hedsklasserne yderligere. Men det er noget, vi skal drøfte

i de igangværende flerårsaftaleforhandlinger.

De indsattes ret til besøg, brevveksling og telefonsamta-

ler kan – uanset sikkerhedsklasse – begrænses, hvis det

vurderes nødvendigt for at forebygge kriminalitet.

Jeg har en klar forventning om, at kriminalforsorgen gør

brug af disse redskaber, hvis kriminalforsorgen mistæn-

ker, at en indsat vil misbruge kontakten med andre men-

nesker til at begå ny kriminalitet fra fængslet.

Hvad angår indsmuglede mobiltelefoner siger det sig

selv, at de ikke har nogen plads hos de indsatte. I værste

fald kan de give forhærdede kriminelle mulighed for at

videreføre kriminalitet på trods af, at de sidder bag lås og

slå.

Jeg har noteret mig, at antallet af indsmuglede mobilte-

lefoner i de seneste år har været faldende.

Kriminalforsorgen har oplyst, at der for fem år siden – i

2016 – blev fundet i alt 1.302 mobiltelefoner. Sidste år

var tallet reduceret til 656 mobiltelefoner. 483 af disse

telefoner blev fundet i åbne fængsler. Antallet af de

fundne mobiltelefoner er altså næsten halveret på fem

år.

Dette er også oplyst til Retsudvalget i besvarelse af 7. oktober 2021 på spørgsmål nr.

1584.

Nedgangen er sket efter, at der i 2016 blev udmøntet 21

tiltag til styrkelse af indsatsen mod mobiltelefoner i

fængsler og arresthuse.

656 indsmuglede mobiltelefoner er stadig for mange. In-

gen tvivl om det. Men for mig at se har indsatsen haft en

effekt. Og det er positivt.

Jeg mener dog, at vi skal endnu længere ned. Jeg forven-

ter derfor, at kriminalforsorgen vil fortsætte det intensi-

verede fokus på at holde mobilerne ude af de danske

fængsler.

[Om kriminalforsorgens tilsyn med prøveløsladte]

Spørgeren beder mig også redegøre for, hvordan krimi-

nalforsorgen kontrollerer indsatte under prøveløsladelse,

og om den nuværende kontrol er tilstrækkelig.

Det er for mig afgørende for tilliden til retssystemet, at

myndighederne følger de prøveløsladte under prøveperi-

oden.

Kriminalforsorgens tilsynsopgave skal være med til at

forhindre, at den prøveløsladte igen begår kriminalitet,

og har fokus på at kontrollere den prøveløsladte, så den

pågældende overholder prøveløsladelsens betingelser.

Når en dømt løslades på prøve, fastsættes det som betin-

gelse for løsladelsen, at den pågældende undergiver sig

visse vilkår. Der vil altid blive fastsat vilkår om, at den

pågældende ikke må begå nyt strafbart forhold i en nær-

mere bestemt prøvetid.

Derudover kan der blive fastsat forskellige vilkår, som

f.eks. at den prøveløsladte skal undergives tilsyn af kri-

minalforsorgen, gå i misbrugsbehandling eller følge et

bestemt uddannelsesforløb. Der kan også fastsættes vil-

kår som, at den prøveløsladte ikke må kontakte bestemte

personer eller opholde sig på bestemte steder.

Kriminalforsorgen afholder tilsynssamtaler med dømte,

der prøveløslades med vilkår om tilsyn. Den prøveløs-

ladte skal til den første tilsynssamtale hos kriminalfor-

sorgen senest en uge efter løsladelsen.

Den dømte skal herefter møde til tilsynssamtaler hver 14.

dag de første 2 måneder. Efter den indledende fase vil

hyppigheden af kontakten variere mellem hver 14. dag

og minimum hver 6. uge i resten af tilsynstiden.

Kriminalforsorgen har oplyst mig, at den prøveløsladte

under tilsynssamtalerne underlægges et forløb, som har

til formål at give den prøveløsladte færdigheder, der kan

medvirke til at forebygge et tilbagefald til kriminalitet.

Kriminalforsorgen har f.eks. fokus på at træne den prø-

veløsladtes sociale færdigheder, ligesom der vil være et

stort fokus på den prøveløsladtes holdninger til bl.a. kri-

minalitet.

Kriminalforsorgen har desuden oplyst mig, at kriminal-

forsorgen som et fast led i tilsynet fører kontrol med, at

vilkårene for prøveløsladelsen overholdes.

Kontrolforanstaltningerne sker løbende under hele til-

synsperioden. På den måde har kriminalforsorgen mulig-

hed for at følge op på den dømtes opførsel, så risikoen

for tilbagefald til kriminalitet mindskes.

Ud over de omtalte tilsynssamtaler, iværksætter krimi-

nalforsorgen

uanmeldte

kontrolbesøg på bl.a. beskæfti-

gelsessteder, hvis der er fastsat vilkår om samfundstjene-

ste eller beskæftigelse.

Kriminalforsorgen koordinerer også løbende med andre

myndigheder, som f.eks. politiet, kommunerne, behand-

lingssteder og uddannelsesinstitutioner. Som led i tilsy-

net med et

alkohol- eller narkotikavilkår

kan den prøve-

løsladte også blive pålagt at aflevere en urinprøve eller at

afgive en udåndingsprøve.

Koordineringen med andre myndigheder sker via lø-

bende udveksling af relevante oplysninger. I den forbin-

delse udpeges der kontaktpersoner på bl.a. uddannelses-

institutioner og behandlingscentre. Kontaktpersonen har

til opgave at orientere kriminalforsorgen, hvis en prøve-

løsladt ikke har overholdt aftalerne for fremmøde.

Hvis kriminalforsorgen modtager oplysninger om, at et

vilkår

ikke

er overholdt, så skal kriminalforsorgen rea-

gere omgående. Det kunne for eksempel være, at den

prøveløsladte ikke har overholdt en aftale med et behand-

lingscenter.

Hvis kriminalforsorgen vurderer, at den prøveløsladte

ikke overholder et vilkår, og andre reaktioner ikke er til-

strækkelige til at begrænse risikoen for ny kriminalitet,

så kan den pågældende genindsættes i et fængsel for at

afsone sin reststraf. Jeg ved fra kriminalforsorgen, at der

løbende ses eksempler herpå.

Hvis kriminalforsorgen i tilsynstiden bliver bekendt

med, at der er en nærliggende risiko for, at den prøveløs-

ladte har eller vil begå ny kriminalitet, vil politiet blive

underrettet omgående.

Jeg forventer, at kriminalforsorgen holder øje med de

prøveløsladte – og om nødvendigt griber ind, så risikoen

for, at de prøveløsladte begår fornyet kriminalitet be-

grænses mest muligt, og at det får konsekvenser, hvis de

gør.

[Afslutning]

Så lad mig opsummere:

Det er fuldstændig uacceptabelt, hvis indsatte fortsætter

med at begå kriminalitet fra fængslet og under deres prø-

veløsladelse.

Derfor forventer jeg, at kriminalforsorgen arbejder mål-

rettet på at forebygge kriminalitet begået i og fra fængs-

lerne.

Jeg forventer derudover, at kriminalforsorgen har stort

fokus på at føre tilsyn med prøveløsladte, så risikoen for,

at de prøveløsladte begår fornyet kriminalitet begrænses

mest muligt, og at det får konsekvenser, hvis de gør.

Og jeg er i øvrigt, som nævnt, parat til at drøfte i de

igangværende flerårsaftaleforhandlinger, om det vil være

relevant at skærpe sikkerhedsklasserne yderligere for at

højne sikkerheden.

Tak for ordet.