Spørgsmål nr. 287 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, at tilskyndelse til udøvelse af Jihad kan side-
stilles med tilskyndelse til vold, og vil ministeren forsøge at få
Dansk Islamisk Trossamfund dømt herfor?”
Svar:
Efter dansk ret kan tilskyndelse til en forbrydelse efter omstændighederne
straffes som medvirken, jf. straffelovens § 23. I medfør af bestemmelsen
omfatter den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse alle, der ved
tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen.
Hvis den forbrydelse, der opfordres til, ikke er tilstrækkeligt konkretiseret
til at være omfattet af reglerne om medvirken, vil opfordringen i stedet
kunne være strafbar efter straffelovens § 136, stk. 1, hvorefter den, som uden
derved at have forskyldt højere straf offentligt tilskynder til forbrydelse,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år. En ”forbrydelse” kan være enhver
straffelovsovertrædelse.
Efter § 136, stk. 2, straffes den, der offentligt udtrykkeligt billiger en for-
brydelse omfattet af straffelovens bestemmelser om terrorisme, landforræ-
deri og forbrydelser mod staten, med bøde eller fængsel indtil 3 år. Det er
en betingelse for anvendelse af § 136, stk. 1 og 2, at ytringen er fremsat
”offentligt”, dvs. over for en videre kreds, f.eks. via massemedier, på inter-
nettet eller gennem foredrag og undervisning.
Det følger af straffelovens § 136, stk. 3, at den, der som led i religiøs oplæ-
ring udtrykkeligt billiger handlinger, som er omfattet af straffelovens §§
114-114 j, 208, 210, 216, 222, 223 og 225, jf. §§ 216, 222 og 223, §§ 237,
243-246, 260, 260 a og 261, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Denne bestemmelse vil efter omstændighederne kunne finde anvendelse,
hvis en religiøs forkynder under en prædiken billiger strafbare handlinger,
som det f.eks. var tilfældet i Østre Landsrets dom af 30. januar 2020 trykt
som U2020.1319, hvor en imam blev dømt for udtrykkeligt at have billiget
strafbare handlinger omfattet af straffelovens § 237 som led i sin prædiken
ved at have givet udtryk for, at drab på jøder er acceptabelt.
Det vil bero på en konkret vurdering, som i sidste ende er overladt til dom-
stolene, hvorvidt et konkret tilfælde af tilskyndelse vil være omfattet af
straffelovens bestemmelser om tilskyndelse til vold.
Side 2/3