REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Institut for Seksuelle Overgreb, jf. REU alm. del - bilag 63, og særligt forholde sig til de i henvendelsen oplistede spørgsmål om forældelsesfrist for seksuelle overgreb på børn under 18 år, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. december 2021

Strafferetskontoret

Dorthea Bisgaard Vase

2021-0030-6936

2229168

Besvarelse af spørgsmål nr. 281 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 281 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. november 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Institut for Seksuelle Overgreb, jf. REU alm. del - bilag 63, og særligt forholde sig til de i henvendelsen oplistede spørgsmål om forældelsesfrist for seksuelle overgreb på børn under 18 år, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 281 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Institut for Sek-

suelle Overgreb, jf. REU alm. del – bilag 63, og særligt forholde

sig til de i henvendelsen oplistede spørgsmål om forældelsesfrist

for seksuelle overgreb på børn under 18 år?”

Svar:

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg ser med meget stor alvor på

sager om overgreb mod børn. Det er modbydelige forbrydelser, som giver

ar på sjælen, og det er vigtigt for retsfølelsen, at gerningsmændene bliver

straffet.

Samtidig kan det være vanskeligt for børn, der har været udsat for overgreb,

at stå frem. Jeg synes derfor også, at det giver god mening, at der gælder en

særlig undtagelse til de strafferetlige forældelsesfrister i disse sager. Det

glæder mig, at Institut for Seksuelle Overgreb med denne henvendelse sæt-

ter fokus på, hvordan voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barn-

dommen kan hjælpes videre.

Desværre er der med den teknologiske udvikling opstået nye muligheder

for, at krænkere kan komme i kontakt med børn, f.eks. gennem internettet.

Derfor har jeg nedsat en arbejdsgruppe, som i øjeblikket bl.a. ser på, om der

bør ske en justering af straffelovens bestemmelser om seksualforbrydelser,

herunder om der er behov for en særskilt kriminalisering af grooming. Jeg

ser meget frem til at modtage resultatet af arbejdsgruppens overvejelser.

Justitsministeriet kan for så vidt angår de konkrete spørgsmål fra Institut

for Seksuelle Overgreb oplyse følgende:

1) Er lovændringen med tilbagevirkende kraft, så alle har mulighed for at

få prøvet sin sag i retten (såfremt grundlaget for en sag er der)?

Udgangspunktet efter straffeloven er, at forældelsesfristens længde afhæn-

ger af strafferammen for den pågældende lovovertrædelse, og at forældel-

sesfristen regnes fra den dag, hvor den strafbare handling er ophørt.

For en række lovovertrædelser, som er begået mod børn, er der dog fastsat

særlige regler, som sikrer en længere forældelsesfrist, så det fortsat er muligt

Side 2/4

at gøre strafansvar gældende mod gerningsmanden, selv om offeret først er

i stand til at anmelde forholdet, efter at han eller hun er blevet voksen.

For overtrædelser af straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse over

for et barn under 15 år regnes forældelsesfristen på 5 år således tidligst fra

den dag, den forurettede fylder 21 år. Denne udskydelse af forældelsesfri-

stens begyndelsestidspunkt i sager om overtrædelser af straffelovens § 232

blev indført i 2013 og finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begået

før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende reg-

ler var indtrådt før lovens ikrafttræden.

Derudover er det sådan, at de allergroveste overtrædelser, herunder overtræ-

delser af straffelovens bestemmelser om f.eks. incest eller voldtægt, ikke

forældes, hvis overtrædelsen er begået mod en person under 18 år, jf. straf-

felovens § 93 b, stk. 2.

Bestemmelsen i straffelovens § 93 b, stk. 2, blev indført den 1. april 2018

og finder anvendelse på lovovertrædelser, der blev begået før lovens ikraft-

træden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende var indtrådt før lo-

vens ikrafttræden.

Det betyder, at et forhold omfattet af straffelovens

§§ 210, 216-224, § 225,

jf. §§ 216-224, § 226 eller § 227, stk. 1, som er begået før 1. april 2018,

ikke forældes, medmindre det allerede var forældet før den nævnte bestem-

melses ikrafttræden.

2) Hvis sagen er forældet, risikerer man så en anklage om injurier, hvis man

fortæller eller deler hvad man har været udsat for? (ensidig retssikkerhed)?

Det følger af straffelovens § 267, at den, der fremsætter eller udbreder en

udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til

at krænke nogens ære, straffes for ærekrænkelse med bøde eller fængsel

indtil 1 år.

Det følger endvidere af straffelovens § 269, at en ærekrænkelse er straffri,

hvis den fremkom i en sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til den.

I den forbindelse skal der lægges vægt på, om sandheden af en beskyldning

bevises, eller om der var et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for ærekrænkel-

sen. Det vil være udgangspunktet, at en beskyldning om et strafbart forhold

er straffri, hvis der føres bevis for den. Omvendt kan der tænkes tilfælde,

Side 3/4

hvor en beskyldning, der er ført sandhedsbevis for, alligevel er strafbar,

fordi den fremkom i en sammenhæng, hvor der ikke var rimelig anledning

til den.

En fremsættelse eller udbredelse af beskyldning om, at en anden har begået

en strafbar handling, vil altså efter omstændighederne kunne medføre en

straf for overtrædelse af straffelovens § 267. Omvendt vil en ærekrænkelse

kunne være straffri, hvis den fremkom i en sammenhæng, hvor der var ri-

melig anledning til den, jf. § 269. Det vil være op til domstolene at vurdere,

om dette er tilfældet i en konkret sag, og der skal i den forbindelse tages

hensyn til, om der føres sandhedsbevis for beskyldningen, jf. § 269, stk. 2.

3) Er der nogle typer sager, der

ikke

ryger under sædelighedskriminalitet,

så der dermed gælder andre paragraffer (fx tvungen overværelse af noget

seksuelt, manipulation (grooming) til at gøre noget seksuelt ved sig selv

etc.) (børn under 18 år)?

Straf for seksualforbrydelser er hjemlet i straffelovens kapitel 24 (§§ 216-

236). Er der tale om samleje med en slægtning i nedstigende linje eller med

en bror eller søster, vil forholdet imidlertid være omfattet af straffelovens §

210 om bl.a. incest.

For så vidt angår eksemplerne, der omtales i spørgsmålet, vil disse efter om-

stændighederne kunne være omfattet af straffelovens § 232 om blufærdig-

hedskrænkelse. Det følger af straffelovens § 232, at den, som ved uanstæn-

digt forhold krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel indtil

2 år eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde

eller fængsel indtil 4 år. Bestemmelsen fungerer i realiteten som en general-

klausul, der kan finde anvendelse på enhver seksuel handling af en vis gro-

vere karakter, som ikke er omfattet af de øvrige bestemmelser i straffelovens

kapitel 24.

Hvorvidt et forhold er omfattet af en straffelovsbestemmelse, vil imidlertid

afhænge af de konkrete omstændigheder i sagen og domstolenes vurdering

heraf.

4) Er der i forbindelse med lovændringen om forældelsesfrist en skærings-

dato for hvornår noget er forældet?

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.

Side 4/4