REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om ministerens udspil og lovforslag om begrænsning og indskrænkning af livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes rettigheder og om, hvordan de foreslåede regler om begrænsning af personkredsens kontakt med omverdenen, adskiller sig fra de muligheder, der allerede findes, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

8. november 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Mikkel Reenberg

Sagsnr.: 2021-0030-6703

Dok.:

2170033

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 28 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 28 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober 2021. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om ministerens udspil og lovforslag om begrænsning og indskrænkning af livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes rettigheder og om, hvordan de foreslåede regler om begrænsning af personkredsens kontakt med omverdenen, adskiller sig fra de muligheder, der allerede findes, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 28 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren – på baggrund af ministerens udspil og lov-

forslag om begrænsning og indskrænkning af livstidsdømtes og

visse forvaringsdømtes rettigheder – redegøre for, hvordan de

foreslåede regler om begrænsning af personkredsens kontakt

med omverdenen adskiller sig fra de muligheder, der allerede

findes, og vil ministeren redegøre for, hvorvidt Kriminalforsor-

gen eller visse af Kriminalforsorgens fængsler allerede i dag har

mulighed for at indføre de foreslåede begrænsninger af kontakt

med omverdenen i konkrete tilfælde over for bestemte indsatte,

selv om der ikke er fastsat generelle regler om det?”

Svar:

Det er min opfattelse, at reglerne for livstidsdømtes og visse forva-

ringsdømtes afsoning skal strammes, og at sådanne dømte derfor i

fremtiden bl.a. skal have begrænset deres mulighed for kontakt med

omverdenen.

Det er baggrunden for, at jeg den 15. september i år sendte et udkast

til lovforslag i høring, som indeholder 6 initiativer om begrænsning af

livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes rettigheder. Jeg forventer at

fremsætte lovforslaget senere på måneden.

Udkastet til lovforslag indeholder

for det første

regler om, at de om-

fattede indsatte som minimum skal afsone deres straf i lukket fængsel

i de første 10 år. Der kan ske undtagelser hertil, hvis det er begrundet

i den indsattes helbred.

For det andet

skal de omfattede indsatte som

udgangspunkt ikke kunne komme på udgang i de første 10 år af afso-

ningen.

For det tredje

skal de omfattede indsatte som udgangspunkt

ikke kunne få kontakt til nye relationer uden for fængslet i de første

10 år af afsoningstiden. De indsatte må således kun have kontakt igen-

nem besøg, brevveksling og telefoni med nærtstående eller personer,

som den enkelte har haft kontakt til før varetægtsfængslingen.

For det

fjerde

skal de omfattede indsattes mulighed for at komme med offent-

lige tilkendegivelser om den eller de forbrydelser, som de har begået,

begrænses.

For det femte

skal de indsatte, der forbryder sig mod reg-

lerne, ikendes disciplinærstraf, og det skal i gentagelsestilfælde være

muligt helt at afskære den indsatte muligheden for at have kontakt

med omverdenen i et nærmere bestemt tidsrum. Endelig skal det

for

Side 2/5

det sjette

være muligt at idømme bødestraf, hvis en række af reglerne

overtrædes.

Jeg forstår spørgsmålet således, at der specifikt spørges til initiativet

om, at sådanne indsatte i fremtiden som udgangspunkt ikke må have

kontakt til nye relationer i de første 10 år af afsoningstiden.

Som det fremgår af Direktoratets for Kriminalforsorgens bidrag ne-

denfor, kan bl.a. livstids- og forvaringsdømtes muligheder for eksem-

pelvis at modtage besøg – efter en konkret vurdering – også i dag be-

grænses. Som det fremgår, indgår der i den vurdering efter praksis en

række konkrete momenter. Det er min holdning, at der er behov for at

stramme de gældende regler for indsatte, som har begået de mest al-

vorlige forbrydelser, så man i fremtiden generelt ikke kan indgå nye

relationer i fængslet i de første 10 år af afsoningstiden. Det er i øvrigt

eksempler på, at sådanne indsatte har indgået relationer med unge og

letpåvirkelige mennesker, som ikke kan overskue de konsekvenser,

som det har for eget liv at indgå i en relation med en person, som har

begået nogle af de mest alvorlige forbrydelser.

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmå-

let indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der

har oplyst følgende:

”De eksisterende regler på området findes i reglerne om besøg,

brevveksling og telefoni i straffuldbyrdelseslovens §§ 51-57

samt en række tilhørende administrative forskrifter.

Efter besøgsbekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2, kan besøg af be-

stemte personer forbydes, og en meddelt besøgstilladelse ind-

drages, hvis dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af or-

dens- eller sikkerhedsmæssige grunde, af hensyn til at fore-

bygge kriminalitet eller af hensyn til kriminalforsorgens indsats

mod radikalisering og ekstremisme.

Det kan oplyses, at en række konkrete forhold efter praksis vil

indgå i vurderingen af, hvorvidt der skal gives tilladelse til be-

søg, eller om besøgstilladelse skal inddrages. Det gælder krimi-

nalitetens art og omfang, den besøgendes tidligere kriminalitet

og verserende sager for ny kriminalitet, tidligere forhold begået

af den besøgende i kriminalforsorgens institutioner, den indsat-

tes relation til den besøgende samt den besøgendes alder. Der-

imod indgår straffens længde ikke som et forhold, der i praksis

Side 3/5

isoleret set lægges vægt på, og der er således ikke en særlig prak-

sis for livstids- og forvaringsdømte. Livstids- og forvarings-

dømte vil dog typisk være dømt for alvorlig personfarlig krimi-

nalitet, og der vil som nævnt kunne tages hensyn til kriminalite-

tens art og baggrunden herfor ved vurderingen af, om der skal

meddeles tilladelse til besøg.

I praksis gives der desuden oftest afslag på besøgstilladelse på

grund af den besøgendes forhold. Det kan f.eks. være, at den

besøgende har en nylig dom for overtrædelse af narkotikalov-

givningen. En sådan dom bevirker, at der er en risiko for ind-

smugling af narkotika, og der vil derfor som udgangspunkt blive

givet afslag på besøg. Hvis den besøgende er nærtstående til den

indsatte, vil der – som alternativ til et afslag – efter omstændig-

hederne kunne blive givet tilladelse til besøg med vilkår om, at

besøget skal ske under overværelse af personalet.

Den indsattes forhold kan også bevirke, at der gives afslag på

besøg. Hvis den indsatte f.eks. er dømt for alvorlig kriminalitet

mod kvinder, som den indsatte ikke har en nær relation til, vil

der kunne gives afslag på besøg fra kvinder for at forebygge ny

kriminalitet.

Hvis den besøgende er under 18 år og ikke er nærtstående til den

indsatte, vil der i praksis som udgangspunkt blive givet afslag

på besøg af ordensmæssige hensyn.

En stor del af livstids- og forvaringsdømte, der er dømt for sek-

sualforbrydelser eller drab, afsoner i Herstedvester Fængsel. Ef-

ter en konkret vurdering indkalder fængslet i særligt grove sager

den besøgende til en samtale for at sikre, at vedkommende er

bekendt med, hvad den indsatte er dømt for. Samtidig foretages

der en vurdering af, om besøget vil kunne afvikles ordens- og

sikkerhedsmæssigt forsvarligt og uden fare for ny kriminalitet.

Denne praksis finder som udgangspunkt kun sted i dette fæng-

sel.

Hvad angår brevveksling, er det i dag muligt under nærmere an-

givne betingelser at gennemlæse og tilbageholde breve til og fra

den indsatte. Gennemlæsning kan alene ske, hvis det findes på-

krævet af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til

kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme,

af hensyn til at forebygge kriminalitet eller for at beskytte den

forurettede ved lovovertrædelsen. Efter gennemlæsning har fun-

det sted, kan et brev tilbageholdes ud fra de samme hensyn. I

praksis vil et brev som udgangspunkt blive tilbageholdt, hvis det

f.eks. vurderes, at der er en risiko for planlægning af kriminalitet

i forbindelse med brevvekslingen, herunder indsmugling af

ulovlige genstande i fængslet. Det samme gælder, hvis der i øv-

rigt foreligger nogle af de øvrige hensyn, der er nævnt ovenfor.

Side 4/5

Straffens længde indgår ikke som et selvstændigt moment, der i

praksis lægges vægt på i vurderingen af, om der skal ske gen-

nemlæsning eller tilbageholdelse af de indsattes breve. I den for-

bindelse bemærkes dog, at det vil kunne indgå som et tungtve-

jende hensyn i ovennævnte vurdering, at de livstids- og forva-

ringsdømte typisk er dømt for meget alvorlig kriminalitet.

Hvad angår telefoni, kan de indsatte i dag nægtes adgang til at

føre telefonsamtaler, hvis det findes nødvendigt af ordens- og

sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens

indsats mod radikalisering og ekstremisme, af hensyn til at fo-

rebygge kriminalitet eller af hensyn til beskyttelse af den foru-

rettede ved lovovertrædelsen. Der vil som udgangspunkt blive

givet afslag på, at der føres telefonsamtaler, hvis det vurderes,

at der er en risiko for planlægning af kriminalitet, herunder ind-

smugling af ulovlige genstande i fængslet eller hvis der i øvrigt

er risiko for overtrædelse af fastsatte vilkår i forbindelse med

telefonering. Det samme gælder, hvis der i øvrigt foreligger

nogle af de grunde, som er oplistet i reglerne.

Straffens længde indgår ikke som et selvstændigt moment, der i

praksis lægges vægt på ved vurderingen af eventuelle begræns-

ninger i den indsattes ret til telefonering, og der er således ikke

en særlig praksis for livstids- og forvaringsdømte. I den forbin-

delse bemærkes dog, at det vil kunne indgå som et tungtvejende

hensyn i ovennævnte vurdering, at de livstids- og forvarings-

dømte typisk er dømt for meget alvorlig kriminalitet.”

Side 5/5