Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2500496_0001.png
Dato: 16. november 2021
Sagsbehandler: LLS
POLITIOMRÅDET
NATIONALT EFTERFORSKNINGS-
CENTER (NEC)
Polititorvet 14
1780 København V
Besøgsadresse:
Ejby Industrivej 125-135
2600 Glostrup
E-mail: [email protected]
Web:
www.politi.dk
Konfliktvurdering
(til brug for behandlingen af sager om
lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme)
Nationalt Efterforsknings Center - NEC - vurderer, at der aktuelt verserer en volde-
lig konflikt mellem på den ene side Satudarah MC
1
mod på den anden side NNV-
Gruppen.
Konflikten har givet udslag i flere hændelser, der kan karakteriseres som voldelige,
og som havde et voldeligt præg.
Det er desuden NEC’s vurdering, at Satudarah MC og NNV-Gruppen som led i
konflikten har anvendt skydevåben eller våben eller eksplosivstoffer, som på grund
af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller har
begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.
NEC vurderer endvidere, at Satudarah MC har stået bag en eller flere voldelige
hændelser af denne karakter, som var rettet mod NNV-Gruppen, og at NNV-Grup-
pen tilsvarende har stået bag en eller flere voldelige hændelser af denne karakter,
som var rettet mod Satudarah MC.
NEC vurderer herudover, at hændelserne har fundet sted som led i konflikten mel-
lem disse grupperinger. NEC vurderer bl.a. på denne baggrund, at det er
sandsyn-
ligt,
at yderligere lignende voldelige hændelser vil finde sted.
Der er ved NEC’s vurdering bl.a. lagt vægt på tilgængelige oplysninger om våben-
besiddelse eller adgang til våben hos personer med tilknytning til grupperingerne,
anvendelsen af skud- og stiksikre veste eller lignende samt om episoder med utryg-
hedsskabende adfærd.
1
Satudarah MC inkluderer deres støttegrupper
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 270: Spm. om oversendelse af det konfliktnotat, der ligger til grund for Københavns Politis beslutning om den 17. november 2021 at indføre to visitationszoner i København på baggrund af en bandekonflikt, jf. artiklen Bandekonflikt: Politiet lukker rockerklubhuse fra ekstrabladet.dk den 17. november 2021, til justitsministeren
2500496_0002.png
Side 2
Det bemærkes, at konfliktvurderingen er baseret på de oplysninger, som NEC ak-
tuelt er i besiddelse af som led i konfliktmoniteringen.
NEC’s vurdering af konfliktsituationen valideres således løbende ud fra de oplys-
ninger, der kontinuerligt indsamles, vurderes og analyseres som led i den systema-
tiske, politimæssige monitering på området.
Med venlig hilsen
Simon Nøddekær Hansen
politikommissær