REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om kommentar til henvendelse af 1/10-21 fra Bettina Hartmann, Bryggen for Alle og facebookgruppen Nej tak til Soundboks-støj på Islands Brygge om gadestøj fra store musikanlæg, der er til gene for beboere, og om ændring af lovgivningen på området, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. november 2021

Politikontoret

Mads Helsted Laursen

2021-0030-6700

2168993

Besvarelse af spørgsmål nr. 27 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 27 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober 2021. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om kommentar til henvendelse af 1/10-21 fra Bettina Hartmann, Bryggen for Alle og facebookgruppen Nej tak til Soundboks-støj på Islands Brygge om gadestøj fra store musikanlæg, der er til gene for beboere, og om ændring af lovgivningen på området, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 27 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 1. oktober 2021

fra Bettina Hartmann, Bryggen for Alle og facebookgruppen

Nej tak til Soundboks-støj på Islands Brygge om gadestøj fra

store musikanlæg, der er til gene for beboere, jf. REU alm. del

– bilag 11 og redegøre for gældende regler i forhold støj fra ga-

demusikanter, der kan forstyrre fred og ro i beboernes boliger,

og hvorfor disse regler angivelig ikke kan anvendes i forhold til

støj fra store musikanlæg som f.eks. soundbox? Og er ministe-

ren indstillet på at ændre lovgivningen, så den afspejler realite-

terne i dag med støj fra store musikanlæg?”

Svar:

Det fremgår af aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi

2021-2023, at aftaleparterne er enige om, at der skal etableres en forsøgs-

ordning, der løber i aftaleperioden, hvor kommunerne får bedre mulighed

for at anvende vagter, vægtere og eventuelt ny teknologi, der kan supplere

politiets arbejde med at opretholde ro og orden. Det er op til den enkelte

kommune, om kommunen vil gøre brug af ordningen.

Det fremgår endvidere af aftalen, at aftaleparterne vil blive præsenteret for

en model for den nærmere udformning af forsøgsordningen i første halvdel

af 2021. Den konkrete model skal tage højde for eventuelle retssikkerheds-

mæssige problemstillinger, ligesom det skal sikres, at kommunen anvender

godkendte vagt- og sikkerhedsfirmaer eller godkendte kommunalt ansatte

vagter. Forsøgsordningen kræver etablering af det nødvendige lovgrundlag.

Jeg præsenterede i juni 2021 politiforligskredsen for en model for den nær-

mere udformning af forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter. Der

har siden da været afholdt flere møder om forsøgsordningen i forligskred-

sen, og det er min forventning, at rammerne for den kommende forsøgsord-

ningen vil være på plads inden længe. Af hensyn til de igangværende drøf-

telser finder jeg det rigtigst ikke at kommentere nærmere på de mulige ram-

mer for forsøgsordningen.

Jeg forstår til fulde ønsket om at imødegå de problemer med støj og larm

fra fest og musik fra bl.a. soundbokse, som beskrives i den henvendelse, der

henvises til i spørgsmålet. For man skal selvsagt kunne føle sig tryg og tilpas

i sit hjem, ligesom det skal være muligt at opholde sig i det offentlige rum

uden at være tvangsindlagt til meget høj musik og larm fra fester.

Side 2/3

I min besvarelse af 20. august 2020 af spørgsmål nr. 1594 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg redegøres nærmere for politiets muligheder for at

gribe ind over for musik til ulempe.

Som det bl.a. fremgår af besvarelsen, har politiet i dag flere muligheder for

at gribe ind over for bl.a. brugen af soundbokse, når benyttelsen er til væ-

sentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende. Politiet kan med

hjemmel i politiloven således midlertidigt fratage en person et højtaleranlæg

med henblik på at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden, lige-

som politiet i sager om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen efter om-

stændighederne kan beslaglægge et musikanlæg efter reglerne i retsplejelo-

ven. Som det fremgår af besvarelsen, vil politiets håndtering af en sag om

musik til ulempe altid bero på en konkret vurdering af den enkelte situation.

Vurderingen vil bl.a. omfatte karakteren af forstyrrelsen, ligesom det vil

indgå, om politiet tidligere har givet advarsler, forbud, påbud mv.

Politiet har således flere forskellige redskaber, som kan tages i brug, når der

spilles musik til væsentlig ulempe for beboere og andre. Som det også frem-

går af besvarelsen, er det derfor ikke min opfattelse, at politiet mangler red-

skaber til at håndtere sager om musik til ulempe, eller at der er behov for at

ændre reglerne herom. Det bemærkes i den forbindelse, at reglerne i ordens-

bekendtgørelsen om musik til ulempe tilsvarende sætter rammerne for poli-

tiets muligheder for at gribe ind over for støj fra f.eks. gademusikanter.

Jeg vil endelig fremhæve, at Rigspolitiet har oplyst, at politiet igen i som-

merhalvåret 2021 har haft stor fokus på musik til ulempe f.eks. i forbindelse

med ophold på offentlige områder som offentlige strande, havne- og kajom-

råder samt i parker og i forbindelse med studenterfester og andre sommer-

fester. Der henvises herom til min besvarelse af 1. juli 2021 af spørgsmål

nr. 1247 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Side 3/3