REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om, at praksis hos anklagemyndigheden og domstolene forhindrer, at der sker udvisning af kriminelle udlændinge i videst muligt omfang, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. december 2021

Strafferetskontoret

Natasja Walbom

2021-0030-6934

2225538

Besvarelse af spørgsmål nr. 255 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 255 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. november 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Thomas Jørn Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om, at praksis hos anklagemyndigheden og domstolene forhindrer, at der sker udvisning af kriminelle udlændinge i videst muligt omfang, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 255 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del – spørgs-

mål 1640 (folketingsåret 2020-21) af 28. oktober 2021 redegøre

for, hvordan det kan ske, når det er regeringens klare holdning

at der skal ske udvisning af udenlandske statsborgere, der laver

kriminalitet her i landet, at praksis hos anklagemyndigheden og

domstolene forhindrer, at der sker udvisning af kriminelle ud-

lændinge i videst muligt omfang, og vil ministeren i forlængelse

heraf redegøre for, hvorfor forelæggelsesordningen af udvis-

ningsspørgsmål ikke gælder alle landets politikredse?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. I straffesager, hvor der rejses tiltale for strafbare forhold mod

udlændinge, foretager anklagemyndigheden en konkret vurde-

ring af, om der er grundlag for at nedlægge påstand om udvis-

ning. Hvis anklagemyndigheden vurderer, at det kriminelle for-

hold kan begrunde udvisning efter reglerne i udlændingelovens

§§ 22-24 eller 25 c, og Danmarks internationale forpligtelser

ikke med sikkerhed er til hinder for udvisning, jf. § 26, stk. 2,

og/eller § 26 b, skal der nedlægges påstand om udvisning.

Det fremgår i den forbindelse af Rigsadvokatens retningslinjer

på området, at anklagemyndigheden kun i de tilfælde, hvor det

vurderes, at en udvisning med sikkerhed vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser og/eller ikke vil være i

overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne

gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, skal und-

lade at nedlægge påstand om udvisning. Der skal i disse tilfælde

nedlægges påstand om en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b,

stk. 1. Det fremgår videre af retningslinjerne, at hvis der er tvivl

om, hvorvidt en ubetinget udvisning vil være i strid med Dan-

marks internationale forpligtelser, skal anklagemyndigheden

nedlægge påstand om ubetinget udvisning.

Såfremt anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvis-

ning, og retten ikke følger denne påstand, vil anklagemyndighe-

den på baggrund af en samlet vurdering af sagens omstændig-

heder træffe beslutning om, hvorvidt sagen skal ankes.

Det kan i den forbindelse tilføjes, at anklagemyndigheden som

udgangspunkt iværksætter initiativanker vedrørende udvisning,

såfremt der er rimelig udsigt til, at en anke vil føre til et andet

resultat i landsretten. I anklagemyndighedens overvejelser

Side 2/3

herom indgår også, om frifindelsen for udvisning i byretten er

afsagt med dissens.

Det er efter anklagemyndighedens opfattelse vigtigt, at der

løbende er fokus på at sikre, at der i overensstemmelse med ret-

ningslinjerne nedlægges påstand om udvisning i alle sager, hvor

der er grundlag for det, og at relevante domme ankes. Derfor har

Rigsadvokaten iværksat en forelæggelsesordning i fire politi-

kredse, som løber frem til udgangen af 2021, hvorefter politi-

kredsene skal forelægge de sager for de regionale statsadvoka-

ter, hvor anklagemyndigheden ikke i fuldt omfang har fået med-

hold i udvisningspåstanden i 1. instans for de regionale statsad-

vokater. Det er i første omgang efter indstilling fra de regionale

statsadvokater besluttet at målrette forelæggelsesordningen til

henholdsvis Københavns Politi, Nordsjællands Politi, Nordjyl-

lands Politi og Sydøstjyllands Politi, således at der både er en

bred geografisk repræsentation, og således at der er tale om po-

litikredse med en vis volumen af sager om udvisning.

Rigsadvokaten vil sammen med de regionale statsadvokater

følge op på forelæggelsesordningen i begyndelsen af 2022. Re-

sultaterne fra ordningen vil indgå i dette arbejde, så der på et

kvalificeret grundlag kan træffes beslutning om iværksættelse af

initiativer på området. Der vil i den forbindelse også blive truffet

beslutning om, hvorvidt forelæggelsesordningen skal fortsætte,

herunder om den skal iværksættes i landets øvrige politikredse.”

Som det fremgår af min besvarelse af 28. oktober 2021 af spørgsmål nr.

1640 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, så er det regeringens klare

holdning, at udlændinge, der begår kriminalitet, skal udvises i videst muligt

omfang.

Jeg har noteret mig, at anklagemyndigheden er opmærksom på vigtigheden

af, at vi får prøvet spørgsmålet om udvisning fuldt ud i alle sager, hvor der

er grundlag for det. Jeg ser derfor meget frem til at modtage resultatet af den

forelæggelsesordning, anklagemyndigheden har iværksat på baggrund af en

række sager, hvor ankespørgsmålet burde have været forelagt for Statsad-

vokaten.

Side 3/3