Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2515360_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. januar 2022
Sikkerhedskontor I
Evin Botansen
2021-0030-6904
2216408
Besvarelse af spørgsmål nr. 250 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 250 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. november 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om ministerens besvarelse af REU alm. del - spørgsmål nr. 568 (2020-21) er korrekt ift. at identiteten på de forældre, der er i lejrene, er ukendt for ministeriet, når det fremgår af DR’s artikel af 6/10-21 »Danske kvinder fra IS-fangelejr er i dybeste hemmelighed blevet sigtet før hjemrejse«, at politiet har efterforsket flere af kvinderne flere år, før ministerens svar af 17/2-21, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 250 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Idet der henvises til ministeren manglende stillingtagen ved be-
svarelse af § 20-spørgsmål S 148 af 1. november 2021, bedes
ministeren indhente den fornødne viden, således at ministeren
kan forholde sig til, om ministeren har den opfattelse, at mini-
steren svar på REU alm. del - spørgsmål nr. 568 (2020-21) er
korrekt og fyldestgørende, når det fremgår af besvarelsen, at
identiteten på de forældre, der er i lejrene, er ukendt for ministe-
riet, mens det fremgår af DR’s artikel af 6. oktober 2021 »Dan-
ske kvinder fra IS-fangelejr er i dybeste hemmelighed blevet
sigtet før hjemrejse«, at politiet har efterforsket flere af kvin-
derne flere år, før ministerens besvarelse af 17. februar 2021.
Ministeren bedes ved besvarelsen være opmærksom på, at der
ikke spørges ind til politiet eller anklagemyndighedens hold-
ning, men til ministeren holdning.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
ny udtalelse fra Rigsadvokaten, der kan oplyse følgende:
”Anklagemyndigheden blev under et møde den 4. juni 2021 – af
Politiets Efterretningstjeneste (PET) – gjort bekendt med iden-
titeten på mødrene. PET orienterede endvidere anklagemyndig-
heden skriftligt den 21. juni 2021 om mødrene med henblik på
anklagemyndighedens vurdering af, om de pågældende skulle
fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængs-
ling in absentia og international efterlysning. Som oplyst i be-
svarelsen af spørgsmål nr. 6 (Alm. del) af den 1. november 2021
fra Folketingets Retsudvalg blev der i juli 2021 rejst sigtelser
mod de tre kvinder, ligesom anklagemyndigheden anmodede
om, at der blev afsagt kendelse om varetægtsfængsling in absen-
tia af de pågældende.”
2.
Det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 568 (Alm.
del) – som handlede om, hvorvidt der var rejst sigtelse mod nogen af de
forældre, der sidder med deres børn i lejrene i det nordøstlige Syrien, og i
bekræftende fald hvad sigtelserne lød på, samt det eventuelle mistanke-
grundlag, såfremt der ikke var rejst sigtelse – af 17. februar 2021, at ankla-
gemyndigheden på daværende tidspunkt, dvs. i februar 2021, ikke var be-
kendt med den nærmere identitet på de personer, der opholdt sig i lejrene i
Syrien.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om ministerens besvarelse af REU alm. del - spørgsmål nr. 568 (2020-21) er korrekt ift. at identiteten på de forældre, der er i lejrene, er ukendt for ministeriet, når det fremgår af DR’s artikel af 6/10-21 »Danske kvinder fra IS-fangelejr er i dybeste hemmelighed blevet sigtet før hjemrejse«, at politiet har efterforsket flere af kvinderne flere år, før ministerens svar af 17/2-21, til justitsministeren
Det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 6 (Alm. del)
af 1. november 2021, at anklagemyndigheden først blev orienteret om iden-
titeten på mødrene af PET i juni 2021 i forbindelse med, at der i maj 2021
var truffet beslutning om at evakuere de tre kvinder med dansk statsborger-
skab og deres i alt 14 børn fra lejrene i det nordøstlige Syrien.
Når det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 568 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg, at PET ikke inden for rammerne af en fol-
ketingsbesvarelse kan besvare spørgsmål om konkrete indsatser eller
spørgsmål om nærmere oplysninger, som PET er i besiddelse af, omfatter
det også sager, som Justitsministeriet løbende underrettes om af PET. I det
omfang Justitsministeriet er underrettet om sådanne sager af PET, vil
Justitsministeriet derfor heller ikke kunne besvare sådanne spørgsmål inden
for rammerne af en folketingsbesvarelse.
3.
På den baggrund er det min opfattelse, at besvarelsen af 17. februar 2021
af spørgsmål nr. 568 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg er korrekt og
fyldestgørende.
Side 3/3