Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2474944_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
8. november 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Mikkel Reenberg
Sagsnr.: 2021-0030-6699
Dok.:
2168712
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 25 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 25 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm (EL).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om Holck-sagen, og om Danmarks ansvar for at sikre, at Niels Holck ikke udleveres til Indien, hvor der er risiko for brug af tortur, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 25 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad kan ministeren – set i lyset af statsministerens besøg i
Indien - oplyse om Holck-sagen og Danmarks ansvar for at
sikre, at Niels Holck ikke udleveres til Indien, hvor der er risiko
for brug af tortur?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten behandler en anmodning fra de indiske myn-
digheder om udlevering af Niels Holck til strafforfølgning i In-
dien.
Udleveringssagen behandles efter reglerne i udleveringsloven.
Det fremgår af lovens § 6, stk. 2, at udlevering ikke kan finde
sted, hvis der er fare for, at den pågældende efter udleveringen
vil blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedvær-
digende behandling eller straf. Det fremgår endvidere af lovens
§ 6, stk. 3, at udlevering ikke kan finde sted, hvis det i øvrigt
ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser.
Bestemmelsen omfatter bl.a. Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions artikel 6 om ret til retfærdig rettergang, men
den er formuleret, så den omfatter Danmarks samlede internati-
onale forpligtelser.
Afgørelser om udlevering og om eventuelle vilkår for udleve-
ring træffes af retten. Det er således en domstol, der skal afgøre,
om Niels Holck vil kunne udleveres til Indien.
Domstolen vil i den forbindelse skulle påse, at reglerne i udle-
veringsloven bliver overholdt, herunder forbuddet i lovens § 6,
stk. 2, mod udlevering i tilfælde, hvor der er fare for, at den på-
gældende efter udleveringen vil blive udsat for tortur eller anden
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.”
Side 2/2