Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 7887
Doknr.
495777
Dato
13-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 16. november 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 72 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Social- og Ældreudvalget.
Spørgsmål nr. 72:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 30. september 2021
fra
Folketingets Ombudsmand vedr. temarapport om tilsynsbesøg på
voksenområdet i 2020, jf. SOU alm. del - bilag 400 (folketingsåret 2020-21).”
Svar:
Folketingets Ombudsmand har i sin temarapport for 2020 haft fokus på
domfældte med udviklingshæmning. På baggrund af tilsynsbesøg på en række
botilbud konkluderer ombudsmanden bl.a., at botilbuddene yder en
socialpædagogisk indsats uden at udpege den nødvendige kriminalpræventive
indsats, at der mangler centrale statistiske oplysninger på området, og at nogle
botilbud foretager uretmæssig overvågning af beboerne.
I forhold til ombudsmandens konklusion om, at botilbuddene yder
socialpædagogisk indsats uden at udpege den nødvendige kriminalpræventive
indsats, er jeg enig med ombudsmanden i, at iværksættelse af
kriminalpræventive indsatser er afgørende for at sikre, at
foranstaltningsdommen bidrager til at forhindre yderligere lovovertrædelser.
Det er derfor væsentligt, at botilbuddene har et kriminalpræventivt fokus, når de
tilrettelægger den socialpædagogiske indsats over for domfældte.
I forhold til ombudsmandens konklusion om, at der mangler centrale statistiske
oplysninger på området, kan jeg oplyse, at dette indgår i Social- og
Ældreministeriets arbejdsgruppe om Kofoedsminde og tilbudsstrukturen til
domfældte med udviklingshæmning. Arbejdsgruppen har blandt andet til formål
at se nærmere på udviklingen i antal og fordeling af domfældte med
udviklingshæmning i § 108-tilbud på landsplan, herunder at afdække
domspraksis og datagrundlaget for antal domfældte med udviklingshæmning.
Hvad angår adgang til relevant misbrugsbehandling, bemærkes det, at
personer med udviklingshæmning har samme ret til at modtage
misbrugsbehandling som andre borgere. Borgere med udviklingshæmning kan
dog have vanskeligere ved at profitere af eksisterende behandlingstilbud, der
ofte er baseret på samtalebehandling. Socialstyrelsen, VISO, gennemfører i
2021 et projekt om personer med udviklingshæmning eller lignende kognitive
vanskeligheder, som har et problematisk forbrug af rusmidler. Målet med
1