Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2499455_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
13. december 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Christian Meyer Nielsen
Sagsnr.: 2021-0030-6902
Dok.:
2215695
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 249 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 249 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. november 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jane
Heitmann (V).
Nick Hækkerup
/
Gustav Schaldemose
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 249: MFU spm. om kommentar til Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, jf. REU alm. del - bilag 466 (folketingsåret 2020-21), til justitsministeren
Spørgsmål nr. 249 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere Temarapport om tilsynsbesøg på
voksenområdet i 2020, jf. REU alm. del - bilag 466 (folketings-
året 2020-21)?”
Svar:
1.
Ombudsmandens tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020 havde særligt fo-
kus på forholdene for dømte personer med udviklingshandicap, som er an-
bragt på botilbud eller sikret afdeling i henhold til en foranstaltningsdom.
I den anledning har ombudsmanden den 30. september 2021 offentliggjort
en temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020.
Ombudsmanden finder generelt, at botilbud og de ansvarlige ministerier,
herunder Justitsministeriet, bør styrke den kriminalpræventive indsats i for-
hold til dømte med udviklingshandicap.
2.
Ombudsmanden anbefaler, at Justitsministeriet i forbindelse med den
kommende revision af reglerne om tilladelse til, at foranstaltningsdømte må
forlade botilbuddet, overvejer at udarbejde en vejledning om reglerne.
Justitsministeren fremsatte den 10. november 2021 lovforslag nr. L 77 om
ændring af retsplejeloven, straffuldbyrdelsesloven og straffeloven (Opfølg-
ning på initiativer i handlingsplanen til imødegåelse af udfordringer med
fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for
personer anbragt i hospital eller institution ved dom).
Lovforslaget har bl.a. til formål at bemyndige justitsministeren til at fast-
sætte regler om delegation af afgørelseskompetence i visse sager om udgang
m.v. for personer anbragt på psykiatrisk afdeling eller i institution ved dom.
Hvis lovforslaget vedtages, vil bemyndigelsen skulle udmøntes ved en revi-
sion af bekendtgørelse nr. 200 af 25. marts 2004 om udgangstilladelse m.v.
til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferet-
lig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret, som ændret ved bekendtgø-
relse nr. 1184 af 6. december 2012 (udgangsbekendtgørelsen).
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 249: MFU spm. om kommentar til Temarapport om tilsynsbesøg på voksenområdet i 2020, jf. REU alm. del - bilag 466 (folketingsåret 2020-21), til justitsministeren
Justitsministeriet tilslutter sig, at der er behov for en vejledning om reglerne
for meddelelse af udgangstilladelser, og vil sammen med de relevante myn-
digheder drøfte udarbejdelsen af en ny vejledning.
3.
Ifølge temarapporten vil ombudsmanden sammen med Social- og Ældre-
ministeriet og Justitsministeriet drøfte, hvordan der kan sikres et mere de-
taljeret statistisk overblik over det samlede antal dømte personer med ud-
viklingshandicap anbragt på et botilbud i henhold til en foranstaltningsdom
fordelt på de enkelte domstyper, herunder med statistik over den gennem-
snitlige varighed af dommene, så det er muligt at få et overblik over popu-
lationen og udviklingen heraf.
Derudover vil ombudsmanden drøfte den varierende brug af såkaldte sam-
råd, som består af fagkyndige, der sammen med kommunen er med til f.eks.
at vurdere, om en foranstaltningsdom bør ændres eller opretholdes.
For så vidt angår tilvejebringelsen af statistisk materiale og brugen af sam-
råd henvises der til Social- og Ældreministeriet samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 72 (Alm. del) fra Folketingets Social- og Ældreudvalg.
Justitsministeriet indgår gerne i dialog med ombudsmanden og Social- og
Ældreministeriet.
Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet siden 1. juli 2000 har udgivet
årlige rapporter om udviklingen i nye foranstaltningsdomme. Rapporterne
er tilgængelige på Justitsministeriets hjemmeside.
Side 3/3