REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om, hvilke lovmæssige effekter Oplæg fra arbejdsgruppen om optimering af berammelse af straffesager, Domstolsstyrelsen den 7. august 2015 har afstedkommet, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. november 2021

Strafferetskontoret

Mikkel Holt Christensen

2021-0030-6701

2169254

Besvarelse af spørgsmål nr. 24 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober 2021. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om, hvilke lovmæssige effekter Oplæg fra arbejdsgruppen om optimering af berammelse af straffesager, Domstolsstyrelsen den 7. august 2015 har afstedkommet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 24 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren præcisere, hvilke lovmæssige effekter ”Oplæg

fra arbejdsgruppen om optimering af berammelse af straffesa-

ger, Domstolsstyrelsen den 7. august 2015” har afstedkommet,

herunder give en status herpå, samt om de pågældende regel- og

lovændringer har gjort en forskel?”

Svar:

Justitsministeriet forstår spørgsmålet således, at der efterspørges en angi-

velse af, hvilke specifikke lovændringer oplægget af 7. august 2015 fra ar-

bejdsgruppen om optimering af berammelse af straffesager resulterede i

samt en redegørelse for, hvilken effekt lovændringerne har haft.

I den forbindelse kan det oplyses, at arbejdsgruppens oplæg indeholder en

række konkrete forslag til tværgående indsatser for at optimere berammelse

af straffesager, herunder begrænse omfanget af omberammelser og udsæt-

telser, og til organisering af forkyndelse i straffesager.

Konkret vedrører forslagene bl.a. tiltaltes og vidners udeblivelse uden lovlig

grund eller på grund af sygdom, forkyndelse, brug af digital post og SMS-

påmindelser, forsvarerskifte, indhentelse af personundersøgelser og erklæ-

ringer mv., lokale berammelsesaftaler, brugen af forhåndsberammelse mv.

En del af arbejdsgruppens anbefalinger forudsatte ændringer i daværende

lovgivning, hvilket afstedkom lovændringer i 2017, 2018 og 2019. Det kan

herudover oplyses, at en række af forslagene fra arbejdsgruppen, som ikke

krævede lovændringer, er udmøntet gennem efterfølgende arbejde i forskel-

lige fora i Justitsministeriets koncern. For en nærmere redegørelse henvises

der til Justitsministeriets besvarelse af 22. december 2020 af spørgsmål nr.

344 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

For så vidt angår den del af spørgsmålet, der omhandler effekten af oven-

nævnte lovgivningsmæssige tiltag, bemærkes, at der er tale om en lang

række forskelligartede initiativer, der har medført bedre muligheder for bl.a.

at beramme og fremme straffesager samt øget brug af digital kommunika-

tion i strafferetsplejen. Initiativerne har tilsammen haft til formål at effekti-

visere straffesagskæden, og de spiller sammen med de øvrige tiltag, der er

gennemført med henblik herpå. Bl.a. derfor, og fordi sagsbehandlingstiden

i straffesager afhænger af en række øvrige faktorer, herunder bl.a. antallet

Side 2/3

af nye sager, er det ikke muligt at oplyse effekten af de enkelte initiativer

isoleret set.

Det bemærkes i den forbindelse, at udfordringerne med for lange sagsbe-

handlingstider i straffesager endnu ikke er løst. Regeringen tager denne pro-

blematik meget alvorligt og har derfor også tidligere præsenteret en lang

række effektiviseringstiltag, der trådte i kraft i sommer. Tiltagene har over-

ordnet set til formål at begrænse tiltaltes udeblivelse fra retsmøder, sikre en

øget digitalisering i straffesagskæden, begrænse udfordringen med lange

sagsbehandlingstider pga. sammenlægning af straffesager og sikre en bedre

ressourceanvendelse i forhold til brug af lægdommere.

Herudover er jeg fortsat glad for, at vi med et bredt flertal af Folketingets

partier med aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-

2023 har valgt at investere massivt i straffesagsbehandlingen i politiet og

anklagemyndigheden, ligesom der med aftalen igangsættes et arbejde med

at identificere yderligere konkrete tiltag, som kan styrke sagsbehandlingen

og reducere sagsbehandlingstiden på tværs af hele straffesagskæden, så tids-

rummet fra en forbrydelse begås, til den skyldige afsoner sin straf, forkortes

mest muligt. Yderligere har regeringen med en bunkebekæmpelsesindsats

prioriteret 25,0 mio. kr. i 2021 og 47,5 mio. kr. i 2022 til domstolene, der

målrettes sagsafvikling og bunkebekæmpelse af straffesager.

Endvidere vil regeringen i indeværende folketingssamling fremsætte et nyt

lovforslag, som vil indeholde yderligere effektiviseringstiltag, der skal løfte

straffesagsbehandlingen og forbedre politiets efterforskningsmuligheder.

Side 3/3