Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2474307_0001.png
Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 344
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. december 2020
Strafferetskontoret
Mikkel Holt Christensen
2020-0030-5259
1752368
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 344 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. december 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om, hvilke lovmæssige effekter Oplæg fra arbejdsgruppen om optimering af berammelse af straffesager, Domstolsstyrelsen den 7. august 2015 har afstedkommet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 344 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oversende resultaterne af ”Oplæg fra arbejds-
gruppen om optimering af berammelse af straffesager”, Dom-
stolsstyrelsen den 7. august 2015, samt oplyse hvilke præcise
lovændringer oplægget
afstedkom?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at arbejdsgruppen om optimering af beram-
melse af straffesager bl.a. bestod af Domstolsstyrelsen, repræsentanter for
domstolene, Advokatsamfundet m.fl.
Arbejdsgruppens oplæg af 7. august 2015 indeholder en række konkrete for-
slag til tværgående indsatser for at optimere berammelse af straffesager, her-
under begrænse omfanget af omberammelser og udsættelser, og til organi-
sering af forkyndelse i straffesager. Oplægget, der i øvrigt er offentliggjort
på Justitsministeriets hjemmeside, vedlægges til Retsudvalgets orientering
Konkret vedrører forslagene bl.a. tiltaltes og vidners udeblivelse uden lovlig
grund eller på grund af sygdom, forkyndelse, brug af digital post og SMS-
påmindelser, forsvarerskifte, indhentelse af personundersøgelser og erklæ-
ringer mv., lokale berammelsesaftaler, brugen af forhåndsberammelse mv.
Justitsministeriet forstår spørgsmålet fra Folketingets Retsudvalg således, at
udvalget efterspørger en angivelse af, hvilke initiativer arbejdsgruppens op-
læg resulterede i, herunder en angivelse af specifikke lovændringer og øv-
rige initiativer, som ikke krævede justeringer i lovgivningen.
I den forbindelse kan det oplyses, at en del af arbejdsgruppens anbefalinger
forudsatte ændringer i daværende lovgivning, hvilket afstedkom lovændrin-
ger i 2017, 2018 og 2019.
Lov nr. 203 af 28. februar 2017 om ændring af retsplejeloven, lov om fuld-
byrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjene-
ster indebar bl.a., at opgaven med at foretage forkyndelse af meddelelser i
straffesager som udgangspunkt blev organiseret hos retterne, og at retsple-
jelovens regler om forenklet digital forkyndelse blev justeret. Desuden blev
der indført hjemmel til at anvende digital kommunikation i strafferetsplejen
i det omfang, det er praktisk muligt, ligesom der blev indført regler om, at
der
skal
afsiges udeblivelsesdom, hvis anklagemyndigheden fremsætter be-
gæring herom, og betingelserne herfor er opfyldt. Endvidere blev grænserne
2
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om, hvilke lovmæssige effekter Oplæg fra arbejdsgruppen om optimering af berammelse af straffesager, Domstolsstyrelsen den 7. august 2015 har afstedkommet, til justitsministeren
for, hvornår retten har mulighed for at afsige udeblivelsesdom hævet, og den
automatiske adgang til genoptagelse af visse udeblivelsesdomme blev fjer-
net, idet der i stedet blev indført adgang til anke.
Herudover medførte lov nr. 714 af 8. juni 2018 om ændring af retsplejeloven
adskillige tiltag vedrørende berammelse af straffesager, herunder bl.a. en
række begrænsninger i sigtedes mulighed for forsvarervalg, således at hen-
synet til sagsbehandlingstiden tillægges betydeligt større vægt end tidligere.
Ændringen indebar bl.a., at sigtedes anmodning om forsvarerskifte kun imø-
dekommes, hvis sagen ikke derved forsinkes, ligesom retten kan nægte at
beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, og kan tilbage-
kalde en beskikkelse, hvis advokatens medvirken væsentligt vil forsinke sa-
gens behandling.
Endvidere blev der med lov nr. 485 af 30. april 2019 om ændring af retsple-
jeloven bl.a. indført mulighed for at afsige udeblivelsesdom i straffesager
mod udlændinge, hvor der er nedlagt påstand om udvisning.
Det kan herudover oplyses, at en række af forslagene fra arbejdsgruppen,
som ikke krævede lovændringer, er udmøntet gennem efterfølgende arbejde
i forskellige fora i Justitsministeriets koncern.
For så vidt angår arbejdsgruppens forslag vedrørende tiltaltes og vidners
lovlige forfald, som fremgår af oplæggets pkt. 3.2, udarbejdede Domstols-
styrelsen i samarbejde med Lægeforeningen og Retslægerådet i 2017 en re-
videret lægeattest til dokumentation af sygdom som lovligt forfald ved møde
i retten og en ny tilhørende vejledning. Formålet med den reviderede læge-
attest og vejledningen var bl.a. at sikre grundlaget for den fornødne doku-
mentation for sygdom som lovligt forfald, herunder ved at sikre et bedre
kendskab hos lægerne til vigtigheden af, at lægeattester udfyldes og anven-
des rigtigt. Den reviderede lægeattest er siden taget i brug, og det er fortsat
retten, der i den konkrete sag vurderer, om en person har lovligt forfald.
Endelig bemærkes vedrørende arbejdsgruppens forslag om berammelsesaf-
taler, som fremgår af oplæggets pkt. 3.8, at en særskilt arbejdsgruppe med
deltagelse af Rigsadvokaten og Domstolsstyrelsen bl.a. har udarbejdet en
skabelon for en samarbejdsaftale om berammelse af straffesager. Med afsæt
i skabelonen for samarbejdsaftalen er der udarbejdet berammelsesaftaler
mellem anklagemyndigheden og de enkelte byretter.
3