Spørgsmål nr. 231 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvilke initiativer påtænker justitsministeren at iværksætte så-
ledes, at ordblinde får bedre mulighed for at orientere sig på rets-
information.dk, der i dag ikke understøtter redskabet skærmop-
læser, som mange ordblinde benytter?”
Svar:
1.
Det er vigtigt at sikre, at websteder og mobilapplikationer er tilgængelige,
også for brugere, der har udfordringer med ordblindhed, syn, hørelse, mo-
torik, hukommelse og lignende. Derfor gør Justitsministeriets myndigheder
en stor indsats for at leve op til de gældende standarder for webtilgængelig-
hed.
Digitaliseringsstyrelsens forenklede monitorering konkluderede i juni 2021,
at webstedet retsinformation.dk fuldt ud overholder kravet om, at offentlige
myndigheder og offentligretlige organers websteder og mobilapplikationer
skal være ”opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste”, jf. webtilgæn-
gelighedslovens § 3, stk. 1. Retsinformation.dk blev tildelt en tilgængelig-
hedsscore på 499 ud af 500.
Det er på den baggrund min opfattelse, at Civilstyrelsen i vidt omfang har
søgt at understøtte, at ordblinde kan benytte en bred vifte af skærmoplæsere
på retsinformation.dk. Dette er dog ikke en garanti for, at markedet for
skærmoplæsere kun indeholder produkter, som er kompatible med retsin-
formation.dk. Såfremt man oplever problemer med at benytte en specifik
skærmoplæser på retsinformation.dk, opfordrer jeg til, at man henvender sig
til Civilstyrelsen, som vejleder og hjælper brugere af retsinformation.dk
med sådanne problemstillinger.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:
” Det følger af lov nr. 692 af 8. juni 2018 om tilgængelighed af
offentlige organers websteder og mobilapplikationer, at offent-
lige myndigheders websteder skal være tilgængelige med hen-
blik på at sikre, at webstederne er opfattelige, anvendelige, for-
ståelige og robuste.
Side 2/3
Retsinformation.dk er den fællesstatslige indgang til alle gæl-
dende love og regler, og det er derfor vigtigt at webstedet kan
anvendes af så mange som muligt. Det gælder selvsagt også
synshandicappede og ordblinde.
I april 2020 blev der lanceret et nyt retsinformation.dk med det
helt centrale formål at løfte tilgængeligheden, herunder at sikre
at webstedet i videst muligt omfang opfylder webtilgængelig-
hedsstandarden WCAG 2.1 på AA niveau. I udviklingen af det
nye retsinformation.dk har der således også været fokus på, at
webstedet skal kunne anvendes med skærmlæsere. Det er sikret
ved at teste webstedet med bl.a. skærmlæseren JAWS.
Retsinformation.dk understøtter således i dag brugen af skærm-
læsere, og det indgår som et centralt element i den løbende ved-
ligeholdelse og udvikling af retsinformation.dk at sikre, at web-
stedet lever op til gældende webtilgængelighedsstandarder.”
Side 3/3