REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om, hvad konsekvensen vil være, hvis domstolene prioriterer at beramme sager, hvor politifolk er anklagede for at have begået noget ulovligt under tjeneste, frem for øvrige uberammede sager, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. december 2021

Koncernstyringskontoret

Adam Pedersen

2021-0030-6894

2213066

Besvarelse af spørgsmål nr. 229 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 229 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. november 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Dahlin (V).

Nick Hækkerup

Emil Jexner Hamberg

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om, hvad konsekvensen vil være, hvis domstolene prioriterer at beramme sager, hvor politifolk er anklagede for at have begået noget ulovligt under tjeneste, frem for øvrige uberammede sager, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 229 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvad konsekvensen vil være, hvis

domstolene prioriterer at beramme sager, hvor politifolk er an-

klagede for at have begået noget ulovligt under tjeneste, frem

for øvrige uberammede sager?”

Svar:

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) har

blandt andet til opgave at efterforske strafbare forhold begået af politiperso-

nale i tjenesten. Politiklagemyndigheden har oplyst, at myndigheden ikke

fører statistik over antallet af sager, der bliver berammet ved domstolene i

forlængelse af Anklagemyndighedens tiltalerejsning, men at statistiske op-

lysninger om antallet af tiltaler mv. i straffesager og færdselssager efterfor-

sket af Politiklagemyndigheden fremgår af Politiklagemyndighedens årsbe-

retning.

Justitsministeriet har anmodet Rigsadvokaten om at undersøge antallet af

berammede sager ved domstolene, hvor politifolk har været anklaget for at

have begået noget ulovligt under tjeneste. Rigsadvokaten har i den forbin-

delse oplyst at:

”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække op-

lysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om antal-

let af polititjenestemænd, der har været anklaget for at have be-

gået noget ulovligt under tjenesten og hvor sagen har været be-

rammet ved retten.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-

bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som

knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med

sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver

straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et

redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgø-

relser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod

ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret

karakter.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i POLSAS er en ger-

ningskode, der hedder 00174 ”Straffesager mod politifolk (for-

øvet under tjeneste)”. På denne gerningskode registreres alle an-

meldelser og alle oplysninger, der fra kredsene sendes til Den

Uafhængige Politiklagemyndighed.

Side 2/4

Det er Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der er kompe-

tent myndighed til at efterforske mulige straffesager begået af

polititjenestemænd i tjenesten. Sådanne efterforskninger foreta-

ges ikke af politikredsene. Det er desuden de regionale statsad-

vokater, der rejser tiltale i sådanne sager.

Det er således ikke muligt i POLSAS at foretage træk af antallet

af sager, hvori der er sket tiltale, og hvori der har været beram-

melse. Det vil således forudsætte en omfattende manuel gen-

nemgang af et stort antal sager, hvis de ønskede oplysninger skal

tilvejebringes.

Da det er de regionale statsadvokater, der træffer beslutning om

tiltalerejsning, og som møder i retten i straffesagerne, har Rigs-

advokaten i stedet anmodet de regionale statsadvokater om at

bidrage med de ønskede data.

Statsadvokaterne har hver trukket en liste over berammede sa-

ger. Statsadvokaterne har trukket oplysningerne i sagsbehand-

lingssystemet PLATINA. Det er alene muligt for statsadvoka-

terne at fremskaffe data om antallet af sager, der har været be-

rammet ved byretterne. Oplysninger om hvorvidt sagerne er an-

ket, vil kræve en manuel gennemgang.

Statsadvokaterne har ikke tidligere foretaget et lignende træk,

og der må derfor tages forbehold for, om alle sager er med. Det

bemærkes desuden, at der for hver sag kan være flere forhold,

ligesom der kan være flere tiltalte. Det er ikke muligt at oplyse

antallet af tiltalte personer eller antallet af forhold, medmindre

sagerne gennemgås manuelt.

Tabel 1

viser antallet af berammede sager i byretter, hvor poli-

tifolk er anklaget for at have begået noget ulovligt under tjene-

ste, oplyst af henholdsvis Statsadvokaten i København og Stats-

advokaten i Viborg.

Tabel 1

Sager berammet i byretter vedr. politifolk anklaget for at have begået noget ulovligt under tje-

neste, oplyst af Statsadvokaterne

Antal berammede sager

Oplyst af Statsadvokaten i København

Oplyst af Statsadvokaten i Viborg

Sum

2017

2018

2019

2020

2021

Kilde: Rigsadvokaten

Side 3/4

I Danmark er det domstolene, som har ansvaret for at beramme straffesa-

ger. Domstolsstyrelsen har om deres berammelsesproces og prioritering i

forbindelse hermed oplyst at:

”Retspræsidenterne skal sørge for en forsvarlig og hensigtsmæs-

sig drift af de respektive retter og skal tage de fornødne initiati-

ver til sikring heraf. Retspræsidenten ved den enkelte ret træffer

efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om

sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes admini-

strative behandling. Det fremgår af retsplejelovens kapitel 1.”

Konsekvensen ved at visse sager prioriteres berammet frem for andre, vil

alt andet lige være, at et tilsvarende antal ikke-prioriterede sager skal be-

rammes på et senere tidspunkt.

Der foretages i forbindelse med behandlingen af en straffesag ikke en prio-

ritering med udgangspunkt i tiltaltes faglige baggrund. En sådan ændring vil

indebære en grundlæggende ændring af reglerne for myndighedernes be-

handling af straffesager. Alle har ret til at få behandlet deres sag inden for

en rimelig periode – dette gælder uagtet deres faglige baggrund.

Side 4/4