Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt
2492209_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. december 2021
Politikontoret
Halit Sert
2021-0030-6874
2206331
Besvarelse af spørgsmål nr. 202 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 202 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. november 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om kommentar til artiklen København Politi i opråb efter anmeldelse om våben i bybilledet: ’Tænk dig om’, bt.dk, den 27/10-21, og, om regeringen vil forbyde våbenattrapper i det offentlige rum, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 202 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”København Politi i opråb
efter anmeldelse om våben i bybilledet: ’Tænk dig om’”, bt.dk,
den 27. oktober 2021, og i forlængelse heraf redegøre for, om
regeringen vil forbyde våbenattrapper og andre våbenlignende
genstande i det offentlige rum uden tilladelse fra politiet?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, der har oplyst, at politikredsen på det se-
neste har modtaget en række anmeldelser om personer observe-
ret bevæbnede i det offentlige rum, hvor politiet ved ankomsten
til stedet har kunnet konstatere, at det våben, som havde givet
anledning til anmeldelsen, var en splatterpistol eller en vellig-
nende legetøjspistol, dvs. en attrap.
Ved modtagelse af en anmeldelse af denne karakter foretager
Københavns Politi en konkret vurdering af, hvilken indsats og
hvilke ressourcer der skal anvendes i opgaveløsningen. I perio-
der med en forhøjet terrortrussel og/eller en konkret forhøjet
trussel i forhold til en væbnet konflikt mellem forskellige ban-
degrupperinger vælges der en offensiv taktisk tilgang, hvor po-
litiet, af hensyn til egen og andres sikkerhed, handler hurtigt og
konsekvent for at bringe faremomentet til ophør og sikre bor-
gernes tryghed. Den person, som anmeldelsen drejer sig om, bli-
ver, indtil andet er påvist, betragtet som en ”farlig gernings-
mand”.
Københavns Politi har i relation til artiklen endvidere oplyst, at
politikredsen den 19. oktober 2021 modtog en anmeldelse om,
at en person, som befandt sig i en bus, var bevæbnet med en
pistol. Under anvendelse af den ovenfor nævnte offensive takti-
ske tilgang blev personen udfundet og anholdt. Det viste sig, at
der var tale om en 13-årig dreng, og at våbnet var en vellignende
lejetøjspistol.
Det bemærkes afslutningsvis, at episoden gav anledning til en
opfordring fra Københavns Politi til befolkningen og særligt for-
ældre om at udvise omtanke ved besiddelse af våbenlignende
genstande i det offentlige rum. Både under hensyn til den utryg-
hed en våbenlignende genstand kan skabe hos andre, men også
fordi, at det kan være en voldsom oplevelse, når man uventet
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om kommentar til artiklen København Politi i opråb efter anmeldelse om våben i bybilledet: ’Tænk dig om’, bt.dk, den 27/10-21, og, om regeringen vil forbyde våbenattrapper i det offentlige rum, til justitsministeren
bliver tilbageholdt og pacificeret af politiet, fordi der er mi-
stanke om, at man er bevæbnet.”
2.
Justitsministeriet kan i tillæg til ovenstående oplyse, at det efter omstæn-
dighederne f.eks. kan være strafbart efter straffelovens § 266 om trusler,
hvis en person i besiddelse af et attrapvåben truer med at foretage en strafbar
handling på en måde, der er egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget
eller andre liv, helbred eller velfærd. Der kan i den forbindelse henvises til
Vestre Landsrets dom af 24. august 2009, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen,
2009, side 2817, hvor to tiltalte blev idømt 20 dages fængsel for grove trus-
ler ved at have placeret en bombelignende genstand på skranken i en frisør-
salon.
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at det efter omstændighederne kan
være strafbart at bære og besidde genstande, der fremtræder som skydevå-
ben og som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombyg-
ges hertil, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.
Jeg finder på den baggrund ikke anledning til at ændre de eksisterende reg-
ler. Samtidig vil jeg gerne understrege, at det er afgørende for mig som ju-
stitsminister at sikre borgernes tryghed. Det gælder også, når personer ska-
ber utryghed ved brug af attrapvåben i det offentlige rum, og det er derfor
positivt, at politiet tager anmeldelser som beskrevet i Rigspolitiets udtalelse
alvorligt, ligesom det er positivt, at Københavns Politi på baggrund af den
konkrete episode har opfordret til at udvise omtanke ved besiddelse af vå-
benlignende genstande i det offentlige rum.
Side 3/3